da - The Holy Bible

  • Da åbenbarede Herrens Engel sig for ham i en Ildslue, der slog ud af en Tornebusk, og da han så nærmere til, se, da stod Tornebusken i lys Lue, uden at den blev fortæret.
    dk 2Mosebog 32
  • Da aber das Volk daselbst dürstete nach Wasser, murrten sie wider Mose und sprachen: Warum hast du uns lassen aus Ägypten ziehen, daß du uns, unsre Kinder und unser Vieh Durstes sterben ließest?
    de 2Mose 173
  • Da aber das Volk sah, daß Mose verzog, von dem Berge zu kommen, sammelte sich's wider Aaron und sprach zu ihm: Auf, mache uns Götter, die vor uns her gehen! Denn wir wissen nicht, was diesem Mann Mose widerfahren ist, der uns aus Ägyptenland geführt hat.
    de 2Mose 321
  • Da aber der HERR sah, daß der Menschen Bosheit groß war auf Erden und alles Dichten und Trachten ihres Herzens nur böse war immerdar,
    de 1Mose 65
  • Da aber der HERR sah, daß er hinging, zu sehen, rief ihm Gott aus dem Busch und sprach: Mose, Mose! Er antwortete: Hier bin ich.
    de 2Mose 34
  • Da aber der HERR sah, daß Lea unwert war, machte er sie fruchtbar; Rahel aber war unfruchtbar.
    de 1Mose 2931
  • Da aber der seine Hand wieder hineinzog, kam sein Bruder heraus; und sie sprach: Warum hast du um deinetwillen solchen Riß gerissen? Und man hieß ihn Perez.
    de 1Mose 3829
  • Da aber die Taube nicht fand, da ihr Fuß ruhen konnte, kam sie wieder zu ihm in den Kasten; denn das Gewässer war noch auf dem ganzen Erdboden. Da tat er die Hand heraus und nahm sie zu sich in den Kasten.
    de 1Mose 89
  • Da aber einer seinen Sack auftat, daß er seinem Esel Futter gäbe in der Herberge, ward er gewahr seines Geldes, das oben im Sack lag,
    de 1Mose 4227
  • Da aber Jakob sah Rahel, die Tochter Labans, des Bruders seiner Mutter, und die Schafe Labans, des Bruders seiner Mutter, trat er hinzu und wälzte den Stein von dem Loch des Brunnens und tränkte die Schafe Labans, des Bruders seiner Mutter.
    de 1Mose 2910
  • Da aber Jakob sah, daß Getreide in Ägypten feil war, sprach er zu seinen Söhnen: Was sehet ihr euch lange um?
    de 1Mose 421
  • Da aber Joseph sah, daß sein Vater die rechte Hand auf Ephraims Haupt legte, gefiel es ihm übel, und er faßte seines Vaters Hand, daß er sie von Ephraim Haupt auf Manasses Haupt wendete,
    de 1Mose 4817
  • Da aber Laban hörte von Jakob, seiner Schwester Sohn, lief er ihm entgegen und herzte und küßte ihn und führte ihn in sein Haus. Da erzählte er dem Laban alle diese Sachen.
    de 1Mose 2913
  • Da aber Pharao sah, daß der Regen und Donner und Hagel aufhörte, versündigte er sich weiter und verhärtete sein Herz, er und seine Knechte.
    de 2Mose 934
  • Da aber Pharao sah, daß er Luft gekriegt hatte, verhärtete er sein Herz und hörte sie nicht, wie denn der HERR geredet hatte.
    de 2Mose 815
  • Da aber sein Schwiegervater sah alles, was er dem Volke tat, sprach er: Was ist's, das du tust mit dem Volk? Warum sitzt du allein, und alles Volk steht um dich her von Morgen an bis zu Abend?
    de 2Mose 1814
  • Da åbnede Gud hendes Øjne, så hun fik Øje på en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke.
    dk 1Mosebog 2119
  • Da åbnedes begges Øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.
    dk 1Mosebog 37
  • Da Abraham den tredje Dag så. op, fi1k han Øje på Stedet langt borte.
    dk 1Mosebog 224
  • da Abraham dog skal blive til et stort og mægtigt Folk, og alle Jordens Folk skal velsignes i ham?
    dk 1Mosebog 1818
  • Da Abrahams tjener hørte disse ord, bøide han sig til jorden for Herren.
    no 1Mosebok 2452
  • Da Abrahams Træl hørte deres Ord, kastede han sig til Jorden for Herren.
    dk 1Mosebog 2452
  • Da Abram var ni og halvfemsindstyve År gammel, åbenbarede Herren sig for ham og sagde til ham: Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Åsyn og vær ustraffelig,
    dk 1Mosebog 171
  • Da Abram var ni og nitti år gammel, åpenbarte Herren sig for ham og sa til ham: Jeg er Gud den allmektige; vandre for mitt åsyn og vær ustraffelig!
    no 1Mosebok 171
  • Da Adam havde levet i I30 År, avlede han en Søn, som var ham lig og i hans Billede, og han kaldte ham Set;
    dk 1Mosebog 53
  • Da Adam var hundre og tretti år gammel, fikk han en sønn i sin lignelse, efter sitt billede; og han kalte ham Set.
    no 1Mosebok 53
  • Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.
    dk 2Mosebog 336
  • då ångrade HERREN att han hade gjort människorna på jorden, och han blev bedrövad i sitt hjärta.
    se 1Mosebok 66
  • Då ångrade HERREN det onda som han hade hotat att göra mot sitt folk.
    se 2Mosebok 3214
  • Da angrede Herren den Ulykke han havde truet med at gøre sit Folk.
    dk 2Mosebog 3214
  • Da angrede Herren, at han havde gjort Menneskene på Jorden, og det. skar ham i Hjertet.
    dk 1Mosebog 66
  • Da angret Herren at han hadde skapt mennesket på jorden, og han var full av sorg i sitt hjerte.
    no 1Mosebok 66
  • Da antwortete Abimelech: Ich habe es nicht gewußt, wer das getan hat; auch hast du mir's nicht angesagt; dazu habe ich's nicht gehört bis heute.
    de 1Mose 2126
  • Da antwortete ihm Isaak, sein Vater: Wer bist du? Er sprach: Ich bin Esau, dein erstgeborener Sohn.
    de 1Mose 2732
  • Da antwortete ihm Juda und sprach: Der Mann band uns das hart ein und sprach: Ihr sollt mein Angesicht nicht sehen, es sei denn euer Bruder mit euch.
    de 1Mose 433
  • Da antwortete Isaak, sein Vater, und sprach zu ihm: Siehe da, du wirst eine Wohnung haben ohne Fettigkeit der Erde und ohne Tau des Himmels von obenher.
    de 1Mose 2739
  • Da antworteten Abraham die Kinder Heth und sprachen zu ihm:
    de 1Mose 235
  • Da antworteten Jakobs Söhne dem Sichem und seinem Vater Hemor betrüglich, darum daß ihre Schwester Dina geschändet war,
    de 1Mose 3413
  • Da antworteten Laban und Bethuel und sprachen: Das kommt vom HERRN; darum können wir nicht wider dich reden, weder Böses noch Gutes;
    de 1Mose 2450
  • Da antworteten Rahel und Lea und sprachen zu ihm: Wir haben doch kein Teil noch Erbe mehr in unsers Vaters Hause.
    de 1Mose 3114
  • Da antworteten wir: Wir haben einen Vater, der ist alt, und einen jungen Knaben, in seinem Alter geboren; und sein Bruder ist tot, und er ist allein übriggeblieben von seiner Mutter, und sein Vater hat ihn lieb.
    de 1Mose 4420
  • Da åpenbarte Herren sig for Abram og sa: Din ætt vil jeg gi dette land. Og han bygget der et alter for Herren, som hadde åpenbaret sig for ham.
    no 1Mosebok 127
  • Da åpenbarte Herren sig for ham og sa: Dra ikke ned til Egypten! Bo i det land som jeg sier dig!
    no 1Mosebok 262
  • Da arbeiteten Bezaleel und Oholiab und alle weisen Männer, denen der HERR Weisheit und Verstand gegeben hatte, zu wissen, wie sie allerlei Werk machen sollten zum Dienst des Heiligtums, nach allem, was der HERR geboten hatte.
    de 2Mose 361
  • Da Aron så dette, bygget han et alter for den og lot utrope: Imorgen er det høitid for Herren!
    no 2Mosebok 325
  • Da Arpaksad var fem og tretti år gammel, fikk han sønnen Salah.
    no 1Mosebok 1112
  • Da aß und trank er samt den Männern, die mit ihm waren, und blieb über Nacht allda. Des Morgens aber stand er auf und sprach: Laß mich ziehen zu meinem Herrn.
    de 1Mose 2454
  • Da Atpaksjad havde levet 35 År, avlede han Sjela;
    dk 1Mosebog 1112
  • Da Ba'al-Hanan, Akbors sønn, døde, blev Hadar konge i hans sted; hans by hette Pa'u, og hans hustru hette Mehetabel, en datter av Matred, Mesahabs datter.
    no 1Mosebok 3639
  • Da Baal-Hanan, Achbors Sohn, starb, ward an seiner Statt König Hadar; und seine Stadt hieß Pagu, und sein Weib Mehetabeel, eine Tochter Matreds, die Mesahabs Tochter war.
    de 1Mose 3639
  • Da Bål Hanan, Akbors Søn, døde, blev Hadar Konge i hans Sted; hans By hed Pau, og hans Hustru hed Mehetabel, en Datter af Matred, en Datter af Mezahab.
    dk 1Mosebog 3639
  • Då bar jorden ännu ingen buske på marken, och ingen ört hade ännu skjutit upp på marken, ty HERREN Gud hade icke låtit regna på jorden, och ingen människa fanns, som kunde bruka jorden;
    se 1Mosebok 25
  • Da baute er einen Altar daselbst und predigte von dem Namen des HERRN und richtete daselbst seine Hütte auf, und seine Knechte gruben daselbst einen Brunnen.
    de 1Mose 2625
  • Da bedeckte die Wolke die Hütte des Stifts, und die Herrlichkeit des HERRN füllte die Wohnung.
    de 2Mose 4034
  • Då begav sig Mose åstad med sin tjänare Josua; och Mose steg upp på Guds berg.
    se 2Mosebok 2413
  • Då begynte folket tvista med Mose och sade: Given oss vatten att dricka. Mose svarade dem: Varför tvisten I med mig? Varför fresten I HERREN?
    se 2Mosebok 172
  • Da Bela døde, blev Jobab, Serahs sønn, fra Bosra konge i hans sted.
    no 1Mosebok 3633
  • Da Bela døde, blev Jobab, Zeras Søn fra Bozra, Konge i hans Sted.
    dk 1Mosebog 3633
  • då berättade hon för honom detsamma; hon sade: Den hebreiske tjänaren som du har fört hit till oss kom in till mig, och ville locka mig till lättfärdighet.
    se 1Mosebok 3917
  • Då bestämde de att deras syster Rebecka jämte sin amma skulle fara med Abrahams tjänare och dennes män.
    se 1Mosebok 2459
  • Då bjöd Farao allt sitt folk och sade: Alla nyfödda gossebarn- skolen I kasta i Nilfloden, men all flickebarn mån I låta leva.
    se 2Mosebok 122
  • Då bjöd Laban tillhopa allt folket på orten och gjorde ett gästabud.
    se 1Mosebok 2922
  • Då bjöd Mose att man skulle låta utropa i lägret: Ingen, vare sig man eller kvinna, må vidare arbeta för att göra något till helgedomen. Så avhölls folket ifrån att bära fram flera gåvor.
    se 2Mosebok 366
  • Da blev begges øine åpnet, og de blev var at de var nakne, og de heftet fikenblad sammen og bandt dem om livet.
    no 1Mosebok 37
  • Da blev Isak højlig forfærdet og sagde: Men hvem var da han. der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg spiste, før du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han velsignet!
    dk 1Mosebog 2733
  • Da blev Isak overmåte forferdet, og han sa: Hvem var det da som hadde skutt noget vilt og kom til mig med det? Jeg åt av alt, før du kom, og velsignet ham! Han skal også være velsignet.
    no 1Mosebok 2733
  • Då blev Isak övermåttan häpen och sade: Vem var då den jägaren som bar in till mig sitt villebråd, så att jag åt av allt, förrän du kom, och sedan välsignade honom? Välsignad skall han ock förbliva.
    se 1Mosebok 2733
  • Då blev Jakob mycket förskräckt och betogs av ångest; och han delade sitt folk och fåren och fäkreaturen och kamelerna i två skaror.
    se 1Mosebok 327
  • Da blev Jakob overmåte forferdet; og han delte folket som var med ham, og småfeet og storfeet og kamelene i to leire.
    no 1Mosebok 327
  • Da blev Jakob såre forfærdet, og i sin Angst delte han sine Folk, Småkvæget, Hornkvæget og Kamelerne i to Lejre,
    dk 1Mosebog 327
  • Då blev Jakob vred och for ut mot Laban; Jakob tog till orda och sade till Laban: Vari har jag då förbrutit mig eller syndat, eftersom du så häftigt förföljer mig?
    se 1Mosebok 3136
  • Da blev Jakob vred og gikk i rette med Laban. Og Jakob tok til orde og sa til Laban: Hvad er min brøde, hvad er min synd, siden du forfølger mig så?
    no 1Mosebok 3136
  • Da blev Jetro glad over alt det gode Herren hadde gjort mot Israel, at han hadde fridd dem av egypternes hånd.
    no 2Mosebok 189
  • då bliver det hans död, när han ser att ynglingen icke är med; och dina tjänare skulle så bringa din tjänares, vår faders, grå hår med sorg ned i dödsriket.
    se 1Mosebok 4431
  • Da blussede Herrens Vrede op imod Moses, og han sagde: Har du ikke din Broder Aron, Leviten? Han, ved jeg, kan tale for sig. Han er også allerede på Vej for at møde dig, og han vil glæde sig i sit Hjerte, når han ser dig;
    dk 2Mosebog 414
  • Da blussede Vreden op i Jakob, og han gik i Rette med Laban; og Jakob sagde til Laban: Hvad er min Brøde, og hvad er min Synd, at du satte efter mig!
    dk 1Mosebog 3136
  • Då böjde mannen sig ned och tillbad HERREN
    se 1Mosebok 2426
  • Då böjde Mose sig med hast ned mot jorden och tillbad
    se 2Mosebok 348
  • Da brachten sie Joseph ihr Vieh; und er gab ihnen Brot um ihre Pferde, Schafe, Rinder und Esel. Also ernährte er sie mit Brot das Jahr um all ihr Vieh.
    de 1Mose 4717
  • Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Brødkorn for Hestene, for deres Hjorde af Småkvæg og Hornkvæg og for Æslerne; og han forsørgede dem i det År med Brødkorn for alle deres Hjorde.
    dk 1Mosebog 4717
  • Da brød Israel op med alt, hvad han havde, og drog til Be'ersjeba, og han slagtede Ofre for sin Fader Isaks Gud.
    dk 1Mosebog 461
  • Da brød Jakob op fra Be'ersjeba; og Israels Sønner satte deres Fader Jakob og deres Børn og Kvinder på de Vogne, Farao havde sendt til at hente ham på.
    dk 1Mosebog 465
  • Da bückte sich Abraham vor dem Volk des Landes
    de 1Mose 2312
  • Då byggde han där ett altare och åkallade HERRENS namn och slog där upp sitt tält. Och Isaks tjänare grävde där en brunn.
    se 1Mosebok 2625
  • Da byggede Isak et Alter der og påkaldte Herrens Navn; og der opslog han sit Telt, og hans Trælle gravede der en Brønd.
    dk 1Mosebog 2625
  • Da bød Farao alt sitt folk og sa: Hver sønn som fødes, skal kastes i elven, men hver datter skal I la leve.
    no 2Mosebok 122
  • Da bød Moses og Josua, hans Medhjælper op, og Moses steg op på Guds Bjerg;
    dk 2Mosebog 2413
  • Da bød Moses, at følgende Kundgørelse skulde udråbes i Lejren: Hverken Mænd eller Kvinder skal yde mere som Offergave til Helligdommen! Så hørte Folket op med at komme med Gaver.
    dk 2Mosebog 366
  • Da bøide Abraham sig for landets folk,
    no 1Mosebok 2312
  • Da bøide mannen sig ned og tilbad Herren
    no 1Mosebok 2426
  • Da bøide Moses sig hastig til jorden og tilbad.
    no 2Mosebok 348
  • Da bøjede Abraham sig for Folkene der på Stedet
    dk 1Mosebog 2312
  • Da bøjede Manden sig og tilbad Herren,
    dk 1Mosebog 2426
  • Da bøjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad
    dk 2Mosebog 348
  • Da costoro derivarono le nazioni disperse per le isole nei loro territori, ciascuno secondo la propria lingua e secondo le loro famiglie, nelle loro nazioni.
    it Genesi 105
  • Da Dagen blev sval, hørte de Gud Herren vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.
    dk 1Mosebog 38
  • da dannede Gud Herren Mennesket af Agerjordens Muld og blæste Livsånde i hans Næsebor, så at Mennesket blev et levende Væsen.
    dk 1Mosebog 27
  • Da das Aaron sah, baute er einen Altar vor ihm und ließ ausrufen und sprach: Morgen ist des HERRN Fest.
    de 2Mose 325
  • Da das die Völker hörten, erbebten sie; Angst kam die Philister an;
    de 2Mose 1514
  • Da das Jahr um war, kamen sie zu ihm im zweiten Jahr und sprachen zu ihm: Wir wollen unserm Herrn nicht verbergen, daß nicht allein das Geld sondern auch alles Vieh dahin ist zu unserm Herrn; und ist nichts mehr übrig vor unserm Herrn denn unsre Leiber und unser Feld.
    de 1Mose 4718
  • Da das Mose hörte, ließ er's sich gefallen.
    de 3Mose 1020
  • Da das Ruben hörte, wollte er ihn aus ihren Händen erretten, und sprach: Laßt uns ihn nicht töten.
    de 1Mose 3721
  • Da das Volk diese böse Rede hörte, trugen sie Leid, und niemand trug seinen Schmuck an sich.
    de 2Mose 334
  • Da de hadde draget ut av byen og ennu ikke var langt kommet, sa Josef til den som forestod hans hus: Ta avsted, sett efter mennene, og når du når dem, skal du si til dem: Hvorfor har I gjengjeldt godt med ondt?
    no 1Mosebok 444
  • Da de hadde ført dem ut, sa den ene: Fly for ditt livs skyld, se dig ikke tilbake og stans ikke på hele sletten, fly op i fjellene, forat du ikke skal bli revet bort!
    no 1Mosebok 1917
  • Da de kom til Goren-Ha'atad på hin side Jordan, holdt de der en stor og høitidelig sørgefest, og han gjorde likferd efter sin far i syv dager.
    no 1Mosebok 5010
  • Da de kom til Gorenhåtad hinsides Jordan, holdt de der en overmåde stor og højtidelig Dødeklage, og han fejrede Sørgefest for sin Fader i syv Dage.
    dk 1Mosebog 5010
  • Da de nåede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et Alter og lagde Brændet til Rette; så bandt han sin Søn Isak og lagde ham på Alteret oven på Brændet.
    dk 1Mosebog 229
  • Da de nu drog østerpå, traf de på en Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
    dk 1Mosebog 112
  • Da de nu kom hjem til deres Fader Reuel, sagde han: Hvorfor kommer I så tidligt hjem i Dag?
    dk 2Mosebog 218
  • Da de nu tømte deres Sække, fandt hver sin Pengepose i sin Sæk; og da de og deres Fader så Pengeposerne, blev de forfærdede.
    dk 1Mosebog 4235
  • Da de så kom hjem til Re'uel, sin far, sa han: Hvorfor kommer I så snart idag?
    no 2Mosebok 218
  • Da de så tømte sine sekker, se, da lå enhvers pengepung i hans sekk; og da de og deres far så pengepungene, blev de redde.
    no 1Mosebok 4235
  • Da de syv overflodsår i Egyptens land var til ende,
    no 1Mosebok 4153
  • Da dekket skyen sammenkomstens telt, og Herrens herlighet fylte tabernaklet.
    no 2Mosebok 4034
  • Da den tid kom at hun skulde føde, se, da var det tvillinger i hennes liv.
    no 1Mosebok 3827
  • Da den øverste baker så at Josef hadde gitt en så god tydning, sa han til ham: Også jeg hadde en drøm og syntes jeg så at jeg bar tre kurver med hvetebrød på mitt hode.
    no 1Mosebok 4016
  • Da der oberste Bäcker sah, daß die Deutung gut war, sprach er zu Joseph: Mir hat auch geträumt, ich trüge drei weiße Körbe auf meinem Haupt
    de 1Mose 4016
  • Da der opstod Hungersnød i Landet - en anden end den forrige på Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i Gerar.
    dk 1Mosebog 261
  • Da der var gået fyrretyve Dage: åbnede Noa den Luge, han havde lavet på Arken,
    dk 1Mosebog 86
  • Da det led mot den tid at Israel skulde dø, kalte han sin sønn Josef til sig og sa til ham: Kjære, har jeg funnet nåde for dine øine, så legg din hånd under min lend og vis mig den kjærlighet og trofasthet at du ikke begraver mig i Egypten,
    no 1Mosebok 4729
  • Da det nu blev aften, kom det vaktler og dekket leiren, og om morgenen var det et lag av dugg rundt omkring leiren.
    no 2Mosebok 1613
  • Da det nu blev Aften, kom en Sværm Vagtler flyvende og faldt i et tykt Lag over Lejren; og næste Morgen lå Duggen tæt rundt om Lejren,
    dk 2Mosebog 1613
  • Da det nu blev fortalt Tamar at hennes svigerfar var på vei op til Timna for å klippe sine får,
    no 1Mosebok 3813
  • Da det nu blev meldt kongen i Egypten at folket var flyktet, skiftet Farao og hans tjenere sinn mot folket, og de sa: Hvorledes kunde vi gjøre dette og la Israel dra bort fra vår tjeneste?
    no 2Mosebok 145
  • Da det nu meldtes Jakob, at hans Søn Josef var kommet, tog Israel sig sammen og satte sig oprejst på Lejet
    dk 1Mosebog 482
  • Da det nu neldtes Ægypterkongen, at Folket var flygtet, skiftede Farao og hans Tjenere Sind over for Folket og sagde: Hvor kunde vi dog slippe Israeliterne af vor Tjeneste!
    dk 2Mosebog 145
  • Da det nu om Morgenen viste sig at være Lea, sagde Jakob til Laban: Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for Rakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?
    dk 1Mosebog 2925
  • Da det nu var hungersnød over hele landet, åpnet Josef alle oplagshusene og solgte korn til egypterne; for hungersnøden var hård i Egyptens land.
    no 1Mosebok 4156
  • Da det var forbi med vannet i sekken, kastet hun gutten fra sig under en busk
    no 1Mosebok 2115
  • Da die sah Sichem, Hemors Sohn, des Heviters, der des Landes Herr war, nahm er sie und lag bei ihr und schwächte sie.
    de 1Mose 342
  • Da diese Worte hörte Abrahams Knecht, bückte er sich vor dem Herrn zur Erde
    de 1Mose 2452
  • Da dieselben um waren, ging das ganze Heer des HERRN auf einen Tag aus Ägyptenland.
    de 2Mose 1241
  • Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at besøge Landets Døtre,
    dk 1Mosebog 341
  • Då drog Isak bort därifrån och slog upp sitt läger i Gerars dal och bodde där.
    se 1Mosebok 2617
  • Da drog Josefs ti brødre ned for å kjøpe korn i Egypten.
    no 1Mosebok 423
  • Da drog kongen i Sodoma ut og kongen i Gomorra og kongen i Adma og kongen i Sebo'im og kongen i Bela, det er Soar, og stilte sig i fylkning mot dem i Siddim-dalen,
    no 1Mosebok 148
  • Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp
    dk 1Mosebog 148
  • Då drogo konungen i Sodom, konungen i Gomorra, konungen i Adma, konungen i Seboim och konungen i Bela, det är Soar, ut och ställde upp sig i Siddimsdalen till strid mot dem -
    se 1Mosebok 148
  • Da drømte han og så en stige som var stilt op på jorden, og hvis topp nådde til himmelen, og se, Guds engler steg op og steg ned på den.
    no 1Mosebok 2812
  • Da drømte han, og se, på Jorden stod en Stige, hvis Top nåede til Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den;
    dk 1Mosebog 2812
  • da drømte vi engang samme Nat hver en Drøm med sin særlige Betydning.
    dk 1Mosebog 4111
  • Da du deine rechte Hand ausrecktest, verschlang sie die Erde.
    de 2Mose 1512
  • Da dækkede Skyen Åbenbaringsteltet, og Herrens Herlighed fyldte Boligen;
    dk 2Mosebog 4034
  • Da døde Debora, Rebekkas fostermor, og hun blev begravet nedenfor Betel under eken; og han kalte den gråts - eken.
    no 1Mosebok 358
  • Da Eber havde levet 34 År, avlede han Peleg;
    dk 1Mosebog 1116
  • Da Eber var fire og tretti år gammel, fikk han sønnen Peleg.
    no 1Mosebok 1116
  • Da Enok havde levet 65 År, avlede han Metusalem,
    dk 1Mosebog 521
  • Da Enok var fem og seksti år gammel, fikk han sønnen Metusalah.
    no 1Mosebok 521
  • Da Enos var nitti år gammel, fikk han sønnen Kenan.
    no 1Mosebok 59
  • Da Enosj havde levet 90 År, avlede han Henan;
    dk 1Mosebog 59
  • Da entsetzte sich Isaak über die Maßen sehr und sprach: Wer ist denn der Jäger, der mir gebracht hat, und ich habe von allem gegessen, ehe du kamst, und habe ihn gesegnet? Er wird auch gesegnet bleiben.
    de 1Mose 2733
  • Da er aber verzog, ergriffen die Männer ihn und sein Weib und seine zwei Töchter bei der Hand, darum daß der HERR ihn verschonte, und führten ihn hinaus und ließen ihn draußen vor der Stadt.
    de 1Mose 1916
  • da er det en gammel spedalskhet i huden på hans legeme, og presten skal si ham uren; han skal ikke lukke ham inne, for han er alt uren.
    no 3Mosebok 1311
  • Da erhob sich der Engel Gottes, der vor dem Heer Israels her zog, und machte sich hinter sie; und die Wolkensäule machte sich auch von ihrem Angesicht und trat hinter sie
    de 2Mose 1419
  • Da erhörte Gott die Stimme des Knaben. Und der Engel Gottes rief vom Himmel der Hagar und sprach zu ihr: Was ist dir Hagar? Fürchte dich nicht; denn Gott hat erhört die Stimme des Knaben, da er liegt.
    de 1Mose 2117
  • Da erschien der HERR dem Abram und sprach: Deinem Samen will ich dies Land geben. Und er baute daselbst einen Altar dem HERRN, der ihm erschienen war.
    de 1Mose 127
  • Da erschien ihm der HERR und sprach: Ziehe nicht hinab nach Ägypten, sondern bleibe in dem Lande, das ich dir sage.
    de 1Mose 262
  • da erschraken die Fürsten Edoms; Zittern kam die Gewaltigen Moabs an; alle Einwohner Kanaans wurden feig.
    de 2Mose 1515
  • Da erwählte sich Lot die ganze Gegend am Jordan und zog gegen Morgen. Also schied sich ein Bruder von dem andern,
    de 1Mose 1311
  • Da erzählte der oberste Schenke seinen Traum Joseph und sprach zu ihm: Mir hat geträumt, daß ein Weinstock vor mir wäre,
    de 1Mose 409
  • Da erzählte Mose seinem Schwiegervater alles, was der HERR dem Pharao und den Ägyptern getan hatte Israels halben, und alle die Mühsal, die ihnen auf den Wege begegnet war, und daß sie der HERR errettet hätte.
    de 2Mose 188
  • Da Esau hørte disse ord av sin far, satte han i et høit og sårt skrik, og han sa til sin far: Velsign også mig, min far!
    no 1Mosebok 2734
  • Da Esau hørte sin Faders Ord: udstødte han et højt og hjerteskærende Skrig og sagde: Velsign dog også mig, Fader!
    dk 1Mosebog 2734
  • Da Esau så at Isak hadde velsignet Jakob og sendt ham til Mesopotamia for å hente sig en hustru derfra - at han hadde velsignet ham og gitt ham den befaling: Du skal ikke ta nogen av Kana'ans døtre til hustru -
    no 1Mosebok 286
  • Da Esau var firti år gammel, tok han til hustruer Judit, datter til hetitten Be'eri, og Basmat, datter til hetitten Elon.
    no 1Mosebok 2634
  • Da Esau var fyrretyve År gammel, tog han Judit, en Datter af Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til Ægte.
    dk 1Mosebog 2634
  • Da Esau vierzig Jahre alt war, nahm er zum Weibe Judith, die Tochter Beeris, des Hethiters, und Basmath, die Tochter Elons, des Hethiters.
    de 1Mose 2634
  • Da faldt Abraham på sit Ansigt og lo, idet han tænkte: Kan en hundredårig få Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve År føde en Søn?
    dk 1Mosebog 1717
  • Da faldt Abram på sit Ansigt, og Gud sagde til ham:
    dk 1Mosebog 173
  • Da falt Abraham på sitt ansikt og lo, og han sa ved sig selv: Skulde en som er hundre år gammel, få barn? Og skulde Sara, som er nitti år gammel, føde?
    no 1Mosebok 1717
  • Da falt Abram på sitt ansikt; og Gud talte med ham og sa:
    no 1Mosebok 173
  • Da fand ihn ein Mann, daß er irreging auf dem Felde; der fragte ihn und sprach: Wen suchst du?
    de 1Mose 3715
  • Da Farao fik Nys derom, søgte han at komme Moses til Livs, men Moses flygtede for Farao og tyede til Midjans Land, og der satte han sig ved en Brønd.
    dk 2Mosebog 215
  • Da Farao fikk høre det, søkte han å slå Moses ihjel; men Moses flyktet for Farao, og han tok bolig i landet Midian og bodde ved en brønn.
    no 2Mosebok 215
  • Da Farao lod Folket drage bort, førte Gud dem ikke ad Vejen til Filisterlandet, som havde været den nærmeste, thi Gud sagde: Folket kunde komme til at fortryde det, når de ser, der bliver Krig, og vende tilbage til Ægypten.
    dk 2Mosebog 1317
  • Då fick Sara se Hagars, den egyptiska kvinnans, son, som denna hade fött åt Abraham, leka och skämta;
    se 1Mosebok 219
  • Da fiel Abraham auf sein Angesicht und lachte, und sprach in seinem Herzen: Soll mir, hundert Jahre alt, ein Kind geboren werden, und Sara, neunzig Jahre alt, gebären?
    de 1Mose 1717
  • Da fiel Abram auf sein Angesicht. Und Gott redete weiter mit ihm und sprach:
    de 1Mose 173
  • Da fiel Joseph auf seines Vaters Angesicht und weinte über ihn und küßte ihn.
    de 1Mose 501
  • Da fik han Øje på en Brønd på Marken og tre Hjorde af Småkvæg, der var lejrede ved den. Ved den Brønd vandede man Hjordene; og over Hullet lå der en stor Sten,
    dk 1Mosebog 292
  • da fingen an die sieben teuren Jahre zu kommen, davon Joseph gesagt hatte. Und es ward eine Teuerung in allen Landen; aber in ganz Ägyptenland war Brot.
    de 1Mose 4154
  • Da folket hørte denne hårde tale, sørget de, og ingen tok sine smykker på sig.
    no 2Mosebok 334
  • Da Folket hørte denne onde Tidende, sørgede de, og ingen tog sine Smykker på.
    dk 2Mosebog 334
  • Då föll Abraham ned på sitt ansikte och log, ty han sade vid sig själv: Skulle barn födas åt en man som är hundra år gammal? Och skulle Sara föda barn, hon som är nittio år gammal?
    se 1Mosebok 1717
  • Då föll Abram ned på sitt ansikte, och Gud talade så med honom:
    se 1Mosebok 173
  • Då föll Josef ned över sin faders ansikte och grät över honom och kysste honom.
    se 1Mosebok 501
  • Da for Ild ud fra Herrens Åsyn og fortærede dem, så de døde for Herrens Åsyn.
    dk 3Mosebog 102
  • Då for Josef upp för att begrava sin fader, och med honom foro alla Faraos tjänare, de äldste i hans hus och alla de äldste i Egyptens land,
    se 1Mosebok 507
  • Då förde de sin boskap till Josef, och Josef gav dem bröd i utbyte mot deras hästar, får, fäkreatur och åsnor. Så underhöll han dem det året och gav dem bröd i utbyte mot all deras boskap.
    se 1Mosebok 4717
  • Da forderte Pharao die Weisen und Zauberer; und die ägyptischen Zauberer taten auch also mit ihrem Beschwören:
    de 2Mose 711
  • Da forderte Pharao eilend Mose und Aaron und sprach: Ich habe mich versündigt an dem HERRN, eurem Gott, und an euch;
    de 2Mose 1016
  • Da forderte Pharao Mose und Aaron und sprach: Bittet den HERRN für mich, daß er die Frösche von mir und von meinem Volk nehme, so will ich das Volk lassen, daß es dem HERRN opfere.
    de 2Mose 88
  • Da forderte Pharao Mose und Aaron und sprach: Gehet hin, opfert eurem Gott hier im Lande.
    de 2Mose 825
  • Da forderte Pharao Mose und sprach: Ziehet hin und dienet dem Herrn; allein eure Schafe und Rinder laßt hier; laßt auch eure Kindlein mit euch ziehen.
    de 2Mose 1024
  • Da forferdes Edoms stammefyrster, redsel griper Moabs høvdinger, alle Kana'ans innbyggere forgår av angst.
    no 2Mosebok 1515
  • Da forfærdedes Edoms Høvdinger, Moabs Fyrster grebes af Rædsel, Kana'ans Beboere tabte alle Modet.
    dk 2Mosebog 1515
  • Då förgicks allt kött som rörde sig på jorden, fåglar och boskapsdjur och vilda djur och alla smådjur som rörde sig på jorden, så ock alla människor.
    se 1Mosebok 721
  • Da forhærdede Herren Faraos Hjerte, så han nægtede at lade dem rejse.
    dk 2Mosebog 1027
  • Da forlod hele Israeliternes Menighed Moses.
    dk 2Mosebog 3520
  • Då foro tio av Josefs bröder ned för att köpa säd i Egypten.
    se 1Mosebok 423
  • Då förskräcktes Edoms furstar, Moabs hövdingar grepos av bävan, alla Kanaans inbyggare försmälte av ångest.
    se 2Mosebok 1515
  • Då förtäljde överste munskänken sin dröm för Josef och sade till honom: Jag drömde att ett vinträd stod framför mig;
    se 1Mosebok 409
  • Da fortalte den øverste munnskjenk Josef sin drøm og sa til ham: Jeg så i drømme et vintre som stod foran mig;
    no 1Mosebok 409
  • Då frågade Farao hans bröder: Vad är edert yrke? De svarade Farao: Dina tjänare äro fårherdar, såsom ock våra fäder hava varit.
    se 1Mosebok 473
  • Då frågade han Faraos hovmän, som med honom sutto i förvar i hans herres hus: Varför sen I så sorgsna ut i dag?
    se 1Mosebok 407
  • Då frågade Jakob och sade: Låt mig veta ditt namn. Han svarade: Varför frågar du efter mitt namn? Och han välsignade honom där.
    se 1Mosebok 3229
  • Da fragte er die Leute: Wo ist die Hure, die zu Enaim am Wege saß? Sie antworteten: Es ist keine Hure da gewesen.
    de 1Mose 3821
  • Da fuhr der HERR hernieder, daß er sähe die Stadt und den Turm, die die Menschenkinder bauten.
    de 1Mose 115
  • Da fuhr ein Feuer aus von dem HERRN und verzehrte sie, daß sie starben vor dem HERRN.
    de 3Mose 102
  • Da führte sie Isaak in die Hütte seiner Mutter Sara und nahm die Rebekka und sie war sein Weib, und er gewann sie lieb. Also ward Isaak getröstet über seine Mutter.
    de 1Mose 2467
  • Da fürchtete sich Jakob sehr, und ihm ward bange; und teilte das Volk, das bei ihm war, und die Schafe und die Rinder und die Kamele in zwei Heere
    de 1Mose 327
  • Da førte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende til Hustru; og han fik hende kær. Således blev Isak trøstet efter sin Moder.
    dk 1Mosebog 2467
  • Da gab ihm Jakob Brot und das Linsengericht, und er aß und trank und stand auf und ging davon. Also verachtete Esau seine Erstgeburt.
    de 1Mose 2534
  • Da gaben sie ihm alle fremden Götter, die unter ihren Händen waren, und ihre Ohrenspangen; und er vergrub sie unter einer Eiche, die neben Sichem stand.
    de 1Mose 354
  • Da gav Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar, fordi. han havde skændet deres Søster Dina,
    dk 1Mosebog 3413
  • Då gåvo de åt Jakob alla de främmande gudar som de hade hos sig, därtill ock sina örringar; och Jakob grävde ned detta under terebinten vid Sikem.
    se 1Mosebok 354
  • Da gebot Abimelech allem Volk und sprach: Wer diesen Mann oder sein Weib antastet, der soll des Todes sterben.
    de 1Mose 2611
  • Da gebot Mose, daß man rufen ließ durchs Lager: Niemand tue mehr zur Hebe des Heiligtums. Da hörte das Volk auf zu bringen.
    de 2Mose 366
  • Da gebot Pharao allem seinem Volk und sprach: Alle Söhne, die geboren werden, werft ins Wasser, und alle Töchter laßt leben.
    de 2Mose 122
  • Da gedachte Gott an Noah und an alle Tiere und an alles Vieh, das mit ihm in dem Kasten war, und ließ Wind auf Erden kommen, und die Wasser fielen;
    de 1Mose 81
  • Da gefiel dem HERRN übel, was er tat, und er tötete ihn auch.
    de 1Mose 3810
  • Då gick eld ut från HERREN och förtärde dem, så att de föllo döda ned inför HERRENS ansikte.
    se 3Mosebok 102
  • Då gick han och hämtade dem och bar dem till sin moder; och hans moder tillredde en smaklig rätt, en sådan som hans fader tyckte om.
    se 1Mosebok 2714
  • Då gick han ut ifrån Farao och bad till HERREN.
    se 2Mosebok 1018
  • Då gick Laban in i Jakobs tält, därefter i Leas tält och i de båda tjänstekvinnornas tält, men fann intet. Och när han hade kommit ut ur Leas tält, gick han in i Rakels tält.
    se 1Mosebok 3133
  • Då gick Lot ut och talade till sina mågar, som skulle få hans döttrar, och sade: Stån upp och gån bort ifrån detta ställe; ty HERREN skall fördärva staden. Men hans mågar menade att han skämtade.
    se 1Mosebok 1914
  • Då gick Lot ut till dem i porten och stängde dörren efter sig
    se 1Mosebok 196
  • Då gick Mose sin svärfader till mötes och bugade sig för honom och kysste honom. Och när de hade hälsat varandra, gingo de in i tältet.
    se 2Mosebok 187
  • Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmænd ud og sagde til Folket: Således siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;
    dk 2Mosebog 510
  • Da gik Israeliterne midt igennem Havet på tør Bund, medens Vandet stod som en Mur på begge Sider af dem.
    dk 2Mosebog 1422
  • Da gik Israeliternes Opsynsmænd hen og råbte til Farao: Hvorfor handler du således med din Fræne?
    dk 2Mosebog 515
  • Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersønner, der skulde ægte hans Døtre: Stå op, gå bort herfra, thi Herren vil ødelægge Byen! Men hans Svigersønner troede, at han drev Spøg med dem.
    dk 1Mosebog 1914
  • Da gik Lot ud til dem i Porten, men Døren lukkede han efter sig.
    dk 1Mosebog 196
  • Da gik Moses bort fra Farao og bad til Herren.
    dk 2Mosebog 1018
  • Da gik Moses hen og kaldte Folkets Ældste sammen og forelagde dem alle disse Ord, som Herren havde pålagt ham.
    dk 2Mosebog 197
  • Da gik Moses og Aron til Farao og gjorde, som Herren bød; og da Aron kastede sin Stav foran Farao og hans Tjenere, blev den til en Slange.
    dk 2Mosebog 710
  • Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: Så siger Herren, Hebræernes Gud: Hvor længe vil du vægre dig ved at ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!
    dk 2Mosebog 103
  • Da gik Moses sin Svigerfader i Møde, bøjede sig for ham og kyssede ham; og da de havde hilst på hinanden, gik de ind i Teltet.
    dk 2Mosebog 187
  • Da gik Noa ud med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner;
    dk 1Mosebog 818
  • Da gikk arbeidsfogdene og opsynsmennene ut og sa til folket: Så sier Farao: Jeg gir eder ikke lenger halm.
    no 2Mosebok 510
  • Da gikk det ild ut fra Herrens åsyn og fortærte dem, og de døde for Herrens åsyn.
    no 3Mosebok 102
  • Da gikk det så at så lenge Moses holdt sin hånd opløftet, hadde Israel overtaket; men når han lot sin hånd synke, da fikk Amalek overtaket.
    no 2Mosebok 1711
  • Da gikk han frem og kysset ham; og han kjente lukten av hans klær og velsignet ham og sa: Se, duften av min sønn er som duften av en mark som Herren har velsignet.
    no 1Mosebok 2727
  • Da gikk han og hentet dem og kom til sin mor med dem, og hans mor laget en velsmakende rett, slik som hans far likte det.
    no 1Mosebok 2714
  • Da gikk Juda frem til ham og sa: Hør mig, herre! La din tjener få tale et ord for min herres ører, og la ikke din vrede optendes mot din tjener; for du er som Farao selv.
    no 1Mosebok 4418
  • Da gikk Laban inn i Jakobs telt og i Leas telt og i begge trælkvinnenes telt, men fant ikke noget. Så gikk han ut av Leas telt og inn i Rakels telt.
    no 1Mosebok 3133
  • Da gikk Lot ut og talte til sine svigersønner, dem som skulde ha hans døtre. og sa: Stå op og gå bort fra dette sted! For Herren vil ødelegge byen. Men hans svigersønner tenkte at han bare spøkte.
    no 1Mosebok 1914
  • Da gikk Lot ut til dem i døren og lukket den efter sig
    no 1Mosebok 196
  • Da gikk Moses avsted med sin tjener Josva; og Moses gikk op på Guds berg.
    no 2Mosebok 2413
  • Da gikk Moses sin svigerfar møte, bøide sig for ham og kysset ham, og de spurte hverandre hvorledes det stod til; så gikk de inn i teltet.
    no 2Mosebok 187
  • Da gikk Noah og hans sønner og hans hustru og hans sønners hustruer med ham inn i arken for å berge sig for vannflommen.
    no 1Mosebok 77
  • Da gikk opsynsmennene over Israels barn til Farao og klaget høilydt for ham og sa: Hvorfor gjør du således med dine tjenere?
    no 2Mosebok 515
  • Da ging alles Fleisch unter, das auf Erden kriecht, an Vögeln, an Vieh, an Tieren und an allem, was sich regt auf Erden, und alle Menschen.
    de 1Mose 721
  • Da ging die ganze Gemeinde der Kinder Israel aus von Mose.
    de 2Mose 3520
  • Da ging er hin und holte und brachte es seiner Mutter. Da machte seine Mutter ein Essen, wie es sein Vater gern hatte,
    de 1Mose 2714
  • Da ging Hemor, Sichems Vater, heraus zu Jakob, mit ihm zu reden.
    de 1Mose 346
  • Da ging Laban in die Hütten Jakobs und Leas und der beiden Mägde, und fand nichts; und ging aus der Hütte Leas in die Hütte Rahels.
    de 1Mose 3133
  • Da ging Lot hinaus und redete mit seinen Eidamen, die seine Töchter nehmen sollten: Macht euch auf und geht aus diesem Ort; denn der HERR wird diese Stadt verderben. Aber es war ihnen lächerlich.
    de 1Mose 1914
  • Da ging Mose hinaus ihm entgegen und neigte sich vor ihm und küßte ihn. Und da sie sich untereinander gegrüßt hatten, gingen sie in die Hütte.
    de 2Mose 187
  • Da gingen die Vögte des Volkes und ihre Amtleute aus und sprachen zum Volk: So spricht Pharao: Man wird euch kein Stroh geben;
    de 2Mose 510
  • Da gingen hinein die Amtleute der Kinder Israel und schrien zu Pharao: Warum willst du mit deinen Knechten also fahren?
    de 2Mose 515
  • Da gingen Mose und Aaron hinein zu Pharao und taten, wie ihnen der HERR geboten hatte. Und Aaron warf seinen Stab vor Pharao und vor seinen Knechten, und er ward zur Schlange.
    de 2Mose 710
  • Då gingo fogdarna och tillsyningsmännen över folket ut och sade till folket: Så säger Farao: Jag vill icke längre giva eder halm.
    se 2Mosebok 510
  • Då gingo Mose och Aron till Farao och gjorde såsom HERREN hade bjudit. Aron kastade sin stav inför Farao och hans tjänare, och den blev en stor orm.
    se 2Mosebok 710
  • Då gingo Mose och Aron till Farao och sade till honom: Så säger HERREN, hebréernas Gud: Huru länge vill du vara motsträvig och icke ödmjuka dig inför mig? Släpp mitt folk, så att de kunna hålla gudstjänst åt mig.
    se 2Mosebok 103
  • Då gjorde han ett gästabud för dem, och de åto och drucko.
    se 1Mosebok 2630
  • Då gjorde man såsom HERREN hade bjudit Mose, och Aron ställde det framför vittnesbördet till att förvaras.
    se 2Mosebok 1634
  • Da gjorde Moses og Aron, som Herren pålagde dem.
    dk 2Mosebog 76
  • Da glædede Jetro sig over alt det gode, Herren havde gjort mod Israel, idet han havde frelst dem af Ægypternes Hånd.
    dk 2Mosebog 189
  • Da greb Profetinden Mirjam, Arons Søster, Pauken, og alle Kvinderne fulgte hende med Pauker og Danse,
    dk 2Mosebog 1520
  • Da greb Zippora en skarp Sten og afskar sin Søns Forhud og berørte hans Blusel dermed, idet hun sagde: Du er mig en Blodbrudgom!
    dk 2Mosebog 425
  • Da grep hun fatt i hans kappe og sa: Ligg hos mig! Men han lot sin kappe efter sig i hennes hånd og flyktet ut av huset.
    no 1Mosebok 3912
  • Da gruben sie einen andern Brunnen. Darüber zankten sie auch, darum hieß er ihn Sitna.
    de 1Mose 2621
  • Da Grædetiden var omme, sagde Josef til Faraos Husfolk: Hvis I har Godhed for mig, så sig på mine Vegne til Farao:
    dk 1Mosebog 504
  • Då Gud nu hade talat ut med Abraham, for han upp från honom.
    se 1Mosebok 1722
  • Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og førte Lot ud af Ødelæggelsen, som han lod komme over de Byer, Lot boede i.
    dk 1Mosebog 1929
  • Da gutten blev voksen, gikk hun med ham til Faraos datter, og han blev som en sønn for henne; hun kalte ham Moses, for - sa hun - av vannet har jeg dradd ham op.
    no 2Mosebok 210
  • Da Hadad døde, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted.
    dk 1Mosebog 3636
  • Da Hadad døde, blev Samla fra Masreka konge i hans sted.
    no 1Mosebok 3636
  • Da Hadad starb, regierte Samla von Masrek.
    de 1Mose 3636
  • Da hadde vi hver sin drøm i samme natt, jeg og han, og våre drømmer hadde hver sin mening.
    no 1Mosebok 4111
  • Då hade han en dröm. Han såg en stege vara rest på jorden, och dess övre ände räckte upp till himmelen, och Guds änglar stego upp och ned på den.
    se 1Mosebok 2812
  • Då hade vi båda, jag och han, under samma natt en dröm, och våra drömmar hade var sin särskilda betydelse.
    se 1Mosebok 4111
  • Då hämtade man Mose och Aron tillbaka till Farao. Och han sade till dem: I mån gå åstad och hålla gudstjänst åt HERREN, eder Gud. Men vilka äro nu de som skola gå?
    se 2Mosebok 108
  • Da han den næste Dag igen gik derud, så han to Hebræere i Slagsmål med hinanden. Da sagde han til ham, der havde Uret: Hvorfor slår du din Landsmand?
    dk 2Mosebog 213
  • Da han engang ved Aftenstid var gået ud på Marken for at bede, så han op og fik Øje på nogle Kameler, der nærmede sig.
    dk 1Mosebog 2463
  • Da han fortalte sin Fader og sine Brødre det, skændte hans Fader på ham og sagde: Hvad er det for en Drøm, du der har haft Skal virkelig jeg, din Moder og dine Brødre komme og bøje os til Jorden for dig?
    dk 1Mosebog 3710
  • Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.
    dk 1Mosebog 921
  • Da han nu hadde vært der en tid, hendte det engang at Abimelek, filistrenes konge, så ut gjennem vinduet og fikk se at Isak kjærtegnet Rebekka, sin hustru.
    no 1Mosebok 268
  • Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger, der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Møde i Sjavedalen, det er Kongedalen.
    dk 1Mosebog 1417
  • Da han nu nærmede sig Ægypten, sagde han til sin Hustru Saraj: Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;
    dk 1Mosebog 1211
  • Då han nu om morgonen var orolig till sinnes, sände han ut och lät kalla till sig alla spåmän och alla vise i Egypten. Och Farao förtäljde sina drömmar för dem; men ingen fanns, som kunde uttyda dem för Farao.
    se 1Mosebok 418
  • Da han nu var færdig med at tale til Moses på Sinaj Bjerg, overgav han ham Vidnesbyrdets to Tavler, Stentavler, der var beskrevet med Guds Finger.
    dk 2Mosebog 3118
  • Då han nu var på återvägen, sedan han hade slagit Kedorlaomer och de konungar som voro på hans sida, gick konungen i Sodom honom till mötes i Savedalen, det är Konungsdalen.
    se 1Mosebok 1417
  • Da han så drog ind i Ægypten, så Ægypterne, at hun var en såre smuk Kvinde;
    dk 1Mosebog 1214
  • Da han så fik Øje på sin kødelige Broder Benjamin, sagde han: Er det så eders yngste Broder, som I talte til mig om? Og han sagde: Gud være dig nådig, min Søn!
    dk 1Mosebog 4328
  • Da han så op, fik han Øje på tre Mænd, der stod foran ham. Så snart han fik Øje på dem, løb han dem i Møde fra Teltdøren, bøjede sig til Jorden
    dk 1Mosebog 182
  • Da han så op, fikk han se tre menn som stod foran ham; og da han blev dem var, løp han dem i møte fra teltdøren og bøide sig til jorden
    no 1Mosebok 182
  • Da han så op, fikk han øie på kvinnene og barna; da sa han: Hvem er det du har der? Han svarte: Det er de barn som Gud har unt din tjener.
    no 1Mosebok 335
  • Da han så vendte tilbake efter å ha slått Kedorlaomer og de konger som var med ham, gikk kongen i Sodoma ham i møte til Sjave-dalen, det er Kongedalen.
    no 1Mosebok 1417
  • Da hans Brødre engang var gået hen for at vogte deres Faders Småkvæg ved Sikem,
    dk 1Mosebog 3712
  • Da hans Herre hørte sin Hustrus Ord: Således har din Træl behandlet mig! blussede Vreden op i ham;
    dk 1Mosebog 3919
  • Da hans herre så at Herren var med ham, og at Herren lot alt det han gjorde, lykkes for ham,
    no 1Mosebok 393
  • Da harrte er noch weitere sieben Tage und ließ abermals eine Taube fliegen aus dem Kasten.
    de 1Mose 810
  • da hendte det at disse konger førte krig med Bera, kongen i Sodoma, og Birsa, kongen i Gomorra, og Sineab, kongen i Adma, og Semeber, kongen i Sebo'im, og kongen i Bela, det er Soar.
    no 1Mosebok 142
  • Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao.
    dk 1Mosebog 477
  • Da Herren så at han gikk bort for å se, ropte Gud til ham midt ut av tornebusken og sa: Moses, Moses! Og han svarte: Ja, her er jeg.
    no 2Mosebok 34
  • Da Herren så at Lea blev tilsidesatt, åpnet han hennes morsliv; men Rakel var barnløs.
    no 1Mosebok 2931
  • Da Herren så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.
    dk 1Mosebog 2931
  • Da hieß man den Ort Massa und Meriba um des Zanks willen der Kinder Israel, und daß sie den HERRN versucht und gesagt hatten: Ist der HERR unter uns oder nicht?
    de 2Mose 177
  • Da hob Abraham sein Augen auf und sah einen Widder hinter sich in der Hecke mit seinen Hörnern hangen und ging hin und nahm den Widder und opferte ihn zum Brandopfer an seines Sohnes Statt.
    de 1Mose 2213
  • Da hob Jakob seine Füße auf und ging in das Land, das gegen Morgen liegt,
    de 1Mose 291
  • Da hob Lot sein Augen auf und besah die ganze Gegend am Jordan. Denn ehe der HERR Sodom und Gomorra verderbte, war sie wasserreich, bis man gen Zoar kommt, als ein Garten des HERRN, gleichwie Ägyptenland.
    de 1Mose 1310
  • Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.
    dk 2Mosebog 2021
  • Då hon nu såg att han hade lämnat sin mantel i hennes hand och flytt ut,
    se 1Mosebok 3913
  • Då hörde Gud gossens röst, och Guds ängel ropade till Hagar från himmelen och sade till henne: Vad fattas dig, Hagar? Frukta icke; ty Gud har hört gossens röst, där han ligger.
    se 1Mosebok 2117
  • Da hun åpnet den, så hun barnet, og se, det var en gutt som lå der og gråt; da ynkedes hun over ham og sa: Det er en av hebreernes guttebarn.
    no 2Mosebok 26
  • Da hun nu så, at han havde ladet hende beholde Kappen og var flygtet ud af Huset,
    dk 1Mosebog 3913
  • Da Husam døde, blev Hadad, Bedads sønn, konge i hans sted; det var han som slo midianittene på Moabs mark; hans by hette Avit.
    no 1Mosebok 3635
  • Da Husam starb, ward König an seiner Statt Hadad, ein Sohn Bedads, der die Midianiter schlug auf der Moabiter Felde; und seine Stadt hieß Awith.
    de 1Mose 3635
  • Da Husjam døde, blev Hadad, Bedads Søn, Kongei hans Sted; det var ham, der slog Midjaniterne på Moabs Slette; hans By hed Avit.
    dk 1Mosebog 3635
  • Da hvilede Folket på den syvende Dag.
    dk 2Mosebog 1630
  • Da hørte Gud deres Jamren, og Gud ihukom sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob,
    dk 2Mosebog 224
  • Da hørte Gud Drengens Gråd, og Guds Engel råbte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor,han ligger;
    dk 1Mosebog 2117
  • Da hørte Josua Støjen af det larmende Folk, og han sagde til Moses: Der høres Krigslarm i Lejren!
    dk 2Mosebog 3217
  • Da ich aber ein Geschrei machte und rief, da ließ er sein Kleid bei mir und floh hinaus.
    de 1Mose 3918
  • Da ihr aber die Seele ausging, daß sie sterben mußte, hieß sie ihn Ben-Oni; aber sein Vater hieß ihn Ben-Jamin.
    de 1Mose 3518
  • Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvæget, som var hos ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, så at Vandet begyndte at falde;
    dk 1Mosebog 81
  • Da ilede Trællen hen til hende og sagde: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!
    dk 1Mosebog 2417
  • Da Isak var blevet gammel og hans Syn sløvet, så han ikke kunde se, kaldte han sin ældste Søn Esau til sig og sagde til ham: Min Søn! Han svarede: Her er jeg!
    dk 1Mosebog 271
  • Da Isak var blitt gammel, og hans øine var blitt sløve, så han ikke kunde se, kalte han til sig Esau, sin eldste sønn, og sa til ham: Min sønn! Han svarte: Ja, her er jeg.
    no 1Mosebok 271
  • Da Isak var færdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var gået fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra Jagten;
    dk 1Mosebog 2730
  • Da Israel fikk se Josefs sønner, spurte han: Hvem er det?
    no 1Mosebok 488
  • Da Israel så Josefs Sønner, sagde han: Hvem bringer du der?
    dk 1Mosebog 488
  • Da Israeliterne så det, spurgte de hverandre: Hvad er det? Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: Det er det Brød, Herren har givet eder til Føde!
    dk 2Mosebog 1615
  • Da Israels barn så det, sa de til hverandre: Hvad er det? for de visste ikke hvad det var. Da sa Moses til dem: Det er det brød Herren har gitt eder å ete.
    no 2Mosebok 1615
  • da ist Rebekka vor dir, nimm sie und zieh hin, daß sie das Weib sei des Sohnes deines Herrn, wie der HERR geredet hat.
    de 1Mose 2451
  • Da Jakob fikk vite at det var korn i Egypten, sa han til sine sønner: Hvorfor sitter I og ser på hverandre?
    no 1Mosebok 421
  • Da Jakob hørte, at der var Korn at få i Ægypten, sagde han til sine Sønner: Hvad venter I efter?
    dk 1Mosebog 421
  • Da Jakob om aftenen kom hjem fra marken, gikk Lea ham i møte og sa: Det er hos mig du skal være inatt; jeg har tinget dig for min sønns alruner. Så lå han hos henne den natt.
    no 1Mosebok 3016
  • Da Jakob så dem, sa han: Dette er Guds leir. Og han kalte stedet Mahana'im.
    no 1Mosebok 322
  • Da Jakob så op, fik han Øje på Esau, der kom fulgt af 400 Mand. Så delte han Børnene mellem Lea, Rakel og de to Trælkvinder,
    dk 1Mosebog 331
  • Da Jakob så op, fikk han se Esau som kom med fire hundre mann. Da delte han barna mellem Lea og Rakel og begge trælkvinnene,
    no 1Mosebok 331
  • Da Jakob vågnede af sin Søvn, sagde han: Sandelig, Herren er på dette Sted, og jeg vidste det ikke!
    dk 1Mosebog 2816
  • Da Jakob våknet av sin søvn, sa han: Sannelig, Herren er på dette sted, og jeg visste det ikke.
    no 1Mosebok 2816
  • Da Jakob var ferdig med de pålegg han vilde gi sine sønner, trakk han føttene op i sengen; og han opgav sin ånd og blev samlet til sine fedre.
    no 1Mosebok 4933
  • Da Jared var hundre og to og seksti år gammel, fikk han sønnen Enok.
    no 1Mosebok 518
  • Da jeg kom fra Paddan, døde Rakel for mig, medens jeg var undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og jeg jordede hende der på vejen til Efrat, det er Betlehem.
    dk 1Mosebog 487
  • Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg således: Herre, du min Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg nu har for!
    dk 1Mosebog 2442
  • Da Jered havde levet 162 År, avlede han Enok;
    dk 1Mosebog 518
  • Da Jetro, Præsten i Midjan, Moses's Svigerfader, hørte om alt, hvad Gud havde gjort for Moses og hans Folk Israel, hvorledes Herren havde ført Israel ud af Ægypten,
    dk 2Mosebog 181
  • Da Jobab døde, blev Husam fra temanittenes land konge i hans sted.
    no 1Mosebok 3634
  • Da Jobab døde, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hans Sted.
    dk 1Mosebog 3634
  • Da Jobab starb, ward an seiner Statt König Husam aus der Themaniter Lande.
    de 1Mose 3634
  • Da Josef kom inn til dem om morgenen, så han på dem at de var motfalne.
    no 1Mosebok 406
  • Da Josef nu kom hen til sine Brødre, rev de hans Kjortel af ham, Ærmekjortelen, han havde på,
    dk 1Mosebog 3723
  • Da Josef om Morgenen kom ind til Faraos Hofmænd, der sammen med ham var i Forvaring i hans Herres Hus, og så, at de var nedslåede,
    dk 1Mosebog 406
  • Da Josef så at hans far la sin høire hånd på Efra'ims hode, syntes han ille om det, og han grep sin fars hånd for å føre den fra Efra'ims hode bort på Manasses hode.
    no 1Mosebok 4817
  • Da Josef så Benjamin iblandt dem, sagde han til sin Hushovmester: Bring de Mænd ind i mit Hus, lad slagte og lave til, thi de skal spise til Middag hos mig.
    dk 1Mosebog 4315
  • Da Josef så Benjamin sammen med dem, sa han til den som forestod hans hus: Før mennene inn i huset og la slakte og lage til; for mennene skal ete til middag hos mig.
    no 1Mosebok 4316
  • Da Josef så sine Brødre, kendte han dem; men han lod fremmed over for dem, talte dem hårdt til og sagde til dem: Hvorfra kommer I? De svarede: Fra Kana'ans Land for at købe Føde!
    dk 1Mosebog 427
  • Da Josef så sine brødre, kjente han dem igjen; men han lot som om de var fremmede for ham, og talte hårdt til dem og sa til dem: Hvor kommer I fra? De sa: Fra Kana'ans land for å kjøpe korn.
    no 1Mosebok 427
  • Da Josef trådte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de havde med, og kastede sig til Jorden for ham.
    dk 1Mosebog 4325
  • Da Josef var bragt ned til Ægypten, blev han af Ismaeliterne, der havde bragt ham derned, solgt til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste, en Ægypter.
    dk 1Mosebog 391
  • Da Josefs brødre så at deres far var død, sa de: Bare nu ikke Josef vil hate oss og gjengjelde oss alt det onde vi gjorde mot ham!
    no 1Mosebok 5015
  • Da Josefs Brødre så, at deres Fader var død, sagde de: Blot nu ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og gengælde os alt det onde, vi har gjort ham!
    dk 1Mosebog 5015
  • Da Josva hørte hvorledes folket støiet og skrek, sa han til Moses: Det lyder krigsrop i leiren.
    no 2Mosebok 3217
  • Da Juda havde set efter, sagde han: Retten er på hendes Side og ikke på min, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sjela! Men siden havde han ikke Omgang med hende.
    dk 1Mosebog 3826
  • Da Juda og hans Brødre kom ind i Josefs Hus, hvor han endnu var, kastede de sig til Jorden for ham;
    dk 1Mosebog 4414
  • Da Juda så henne, tenkte han det var en skjøge; for hun hadde tilhyllet sitt ansikt.
    no 1Mosebok 3815
  • Da kaldte Gud Herren på Adam og råbte: Hvor er du?
    dk 1Mosebog 39
  • Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bød ham: Du må ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans Døtre.
    dk 1Mosebog 281
  • Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: Gå ud og hent eder Småkvæg til eders Familier og slagt Påskeofferet;
    dk 2Mosebog 1221
  • Da kaldte Moses Misjael og Elzafan, Arons Farbroder, Uzziels Sønner, til sig og sagde til dem: Kom og bær eders Frænder bort fra Helligdommen uden for Lejren!
    dk 3Mosebog 104
  • Då kallade Abimelek Isak till sig och sade: Hon är ju din hustru; huru har du då kunnat säga: 'Hon är min syster'? Isak svarade honom: Jag fruktade att jag annars skulle bliva dödad för hennes skull.
    se 1Mosebok 269
  • Då kallade Farao Abram till sig och sade: Vad har du gjort mot mig! Varför lät du mig icke veta att hon var din hustru?
    se 1Mosebok 1218
  • Då kallade Farao med hast Mose och Aron till sig och sade: Jag har syndat mot HERREN, eder Gud, och mot eder.
    se 2Mosebok 1016
  • Då kallade Farao Mose och Aron till sig och sade: Bedjen till HERREN, att han tager bort paddorna från mig och mitt folk, så skall jag släppa folket, så att de kunna offra åt HERREN.
    se 2Mosebok 88
  • Då kallade Farao Mose och Aron till sig och sade: Gån åstad och offren åt eder Gud här i landet.
    se 2Mosebok 825
  • Då kallade Farao Mose till sig och sade: Gån åstad och hållen gudstjänst åt HERREN; låten allenast edra får och fäkreatur bliva kvar. Också edra kvinnor och barn må gå med eder.
    se 2Mosebok 1024
  • Då kallade Isak till sig Jakob och välsignade honom; och han bjöd honom och sade till honom: Tag dig icke till hustru någon av Kanaans döttrar,
    se 1Mosebok 281
  • Då kallade konungen i Egypten hjälpkvinnorna till sig och sade till dem: Varför gören I så och låten barnen leva?
    se 2Mosebok 118
  • Då kallade också Farao till sig sina vise och trollkarlar; och dessa, de egyptiska spåmännen, gjorde ock detsamma genom sina hemliga konster:
    se 2Mosebok 711
  • Da kalte Abimelek Isak til sig og sa: Hun er jo din hustru, hvor kunde du da si: Hun er min søster? Isak svarte: Jeg tenkte jeg kunde komme til å miste livet for hennes skyld.
    no 1Mosebok 269
  • Da kalte Farao Abram til sig og sa: Hvad er det du har gjort imot mig? Hvorfor lot du mig ikke vite at hun er din hustru?
    no 1Mosebok 1218
  • Da kalte Farao Moses og Aron til sig og sa: Bed til Herren at han vil ta froskene bort fra mig og mitt folk! Da til jeg la folket fare, sa de kan ofre til Herren.
    no 2Mosebok 88
  • Da kalte Farao Moses og Aron til sig og sa: Gå og ofre til eders Gud her i landet!
    no 2Mosebok 825
  • Da kalte Farao Moses til sig og sa: Gå avsted, tjen Herren! Bare eders småfe og eders storfe skal bli tilbake; også eders små barn kan få dra med eder.
    no 2Mosebok 1024
  • Da kalte Gud Herren på Adam og sa til ham: Hvor er du?
    no 1Mosebok 39
  • Da kalte Isak Jakob til sig og velsignet ham og bød ham og sa til ham: Du skal ikke ta nogen av Kana'ans døtre til hustru.
    no 1Mosebok 281
  • Da kalte kongen i Egypten jordmødrene til sig og sa til dem: Hvorfor gjør I dette og lar guttebarna leve?
    no 2Mosebok 118
  • Da kalte Moses alle Israels eldste til sig og sa til dem: Gå og hent småfe for eders familier og slakt påskelammet!
    no 2Mosebok 1221
  • Da kalte Moses på dem, og Aron og alle menighetens høvdinger vendte tilbake til ham, og Moses talte til dem.
    no 2Mosebok 3431
  • Da kam Amalek und stritt wider Israel in Raphidim.
    de 2Mose 178
  • Da kam der HERR hernieder in einer Wolke und trat daselbst zu ihm und rief aus des HERRN Namen.
    de 2Mose 345
  • Da kam die Sintflut vierzig Tage auf Erden, und die Wasser wuchsen und hoben den Kasten auf und trugen ihn empor über die Erde.
    de 1Mose 717
  • Da kam ein neuer König auf in Ägypten, der wußte nichts von Joseph
    de 2Mose 18
  • Da kam einer, der entronnen war, und sagte es Abram an, dem Ausländer, der da wohnte im Hain Mamres, des Amoriters, welcher ein Bruder war Eskols und Aners. Diese waren mit Abram im Bunde.
    de 1Mose 1413
  • Da kam Joseph und sagte es Pharao an und sprach: Mein Vater und meine Brüder, ihr kleines und großes Vieh und alles, was sie haben, sind gekommen aus dem Lande Kanaan; und siehe sie sind im Lande Gosen.
    de 1Mose 471
  • Da kamen alle Weisen, die am Werk des Heiligtums arbeiteten, ein jeglicher von seinem Werk, das sie machten,
    de 2Mose 364
  • Da kamen die Hirten und stießen sie davon. Aber Mose machte sich auf und half ihnen und tränkte ihre Schafe.
    de 2Mose 217
  • Da kamen die Söhne Jakobs über die erschlagenen und plünderten die Stadt, darum daß sie hatten ihre Schwester geschändet.
    de 1Mose 3427
  • Da kamen sie gen Mara; aber sie konnten das Wasser nicht trinken, denn es war sehr bitter. Daher hieß man den Ort Mara.
    de 2Mose 1523
  • Da kamen sie nun, Hemor und sein Sohn Sichem, unter der Stadt Tor und redeten mit den Bürgern der Stadt und sprachen:
    de 1Mose 3420
  • Da kastede Josef sig over sin Faders Ansigt, græd og kyssede ham;
    dk 1Mosebog 501
  • Da Kenan havde levet 70 År, avlede han Mahalal'el;
    dk 1Mosebog 512
  • Da Kenan var sytti år gammel, fikk han sønnen Mahalalel.
    no 1Mosebok 512
  • Da kivedes folket med Moses og sa: Gi oss vann, så vi får drikke! Moses svarte dem: Hvorfor kives I med mig? Hvorfor frister I Herren?
    no 2Mosebok 172
  • Da kivedes Folket med Moses og sagde: Skaf os Vand at drikke! Men Moses svarede dem: Hvorfor kives I med mig, hvorfor frister I Herren?
    dk 2Mosebog 172
  • Då knorrade folket emot Mose och sade: Vad skola vi dricka?
    se 2Mosebok 1524
  • Da knurrede Folket mod Moses og sagde: Hvad skal vi drikke?
    dk 2Mosebog 1524
  • Da knurret folket mot Moses og sa: Hvad skal vi drikke?
    no 2Mosebok 1524
  • Da kom alle de kunstforstandige menn som utførte alt arbeidet ved helligdommen, enhver fra det arbeid han var i ferd med,
    no 2Mosebok 364
  • Da kom alle de kunstforstandige Mænd, der udførte alt Arbejdet ved Helligdommen, hver fra den Del af Arbejdet, han var beskæftiget med,
    dk 2Mosebog 364
  • Da kom der en ny Konge over Ægypten, som ikke vidste noget om Josef;
    dk 2Mosebog 18
  • Da kom det en ny konge over Egypten, som ikke visste noget om Josef.
    no 2Mosebok 18
  • Da kom det nogen som var undsloppet, og fortalte det til hebreeren Abram; han bodde ved den terebinte-lund som tilhørte amoritten Mamre - Mamre var bror til Eskol og Aner, og de hadde alle gjort en pakt med Abram.
    no 1Mosebok 1413
  • Da kom Faraos datter ned til elven for å bade sig, mens hennes jomfruer gikk frem og tilbake på elvebredden; hun fikk se kisten midt i sivet og sendte sin pike avsted og lot den hente.
    no 2Mosebok 25
  • Da kom Faraos Datter ned til Nilen for at bade, og imedens gik hendes Jomfruer ved Flodens Bred. Så fik hun Øje på Kisten mellem Sivene og sendte sin Pige hen for at hente den.
    dk 2Mosebog 25
  • Da kom Græshopperne over hele Ægypten, og de slog sig ned i hele Ægyptens Område i uhyre Mængder; aldrig før havde der været så mange Græshopper, og ingen Sinde mere skal der komme så mange.
    dk 2Mosebog 1014
  • Da kom Gud Noah i hu og alle de ville dyr og alt feet som var med ham i arken; og Gud lot en vind fare over jorden, og vannet falt.
    no 1Mosebok 81
  • Da kom Gud Rakel i hu, og Gud hørte henne og åpnet hennes morsliv.
    no 1Mosebok 3022
  • Da kom Hyrderne og vilde jage dem bort, men Moses stod op og hjalp dem og vandede deres Småkvæg.
    dk 2Mosebog 217
  • Da kom Josef de Drømme i Hu. han havde drømt om dem; og han sagde til dem; I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet er åbent!
    dk 1Mosebog 429
  • Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg og løftede Arken, så den hævedes over Jorden.
    dk 1Mosebog 717
  • Da kom vannflommen strømmende over jorden i firti dager, og vannet vokste og løftet arken, og den blev hevet over jorden.
    no 1Mosebok 717
  • Då kommo alla de konstförfarna män som utförde allt arbetet till helgedomen, var och en från det arbete som han utförde,
    se 2Mosebok 364
  • Då kommo herdarna och ville driva bort dem; men Mose stod upp och hjälpte dem och vattnade deras får.
    se 2Mosebok 217
  • Då kommo Israels barns tillsyningsmän och ropade till Farao och sade: Varför gör du så mot dina tjänare?
    se 2Mosebok 515
  • Da konnte sich Joseph nicht länger enthalten vor allen, die um ihn her standen, und er rief: Laßt jedermann von mir hinausgehen! Und kein Mensch stand bei ihm, da sich Joseph seinen Brüdern zu erkennen gab.
    de 1Mose 451
  • Då köpte Josef all jord i Egypten åt Farao; ty egyptierna sålde var och en sin åker, eftersom hungersnöden så svårt tryckte dem. Så blev jorden Faraos egendom.
    se 1Mosebok 4720
  • Da kunde ikke Josef lenger legge bånd på sig for alle dem som stod hos ham; han ropte: La hver mann gå ut fra mig! Og det var ingen tilstede da Josef gav sig til kjenne for sine brødre.
    no 1Mosebok 451
  • Då kunde Josef icke längre betvinga sig inför alla dem som stodo omkring honom. Han ropade: Må alla gå ut härifrån. Och ingen fick stanna inne hos Josef, när han gav sig till känna för sina bröder.
    se 1Mosebok 451
  • Da kunde Josef ikke længer beherske sig over for alle dem der stod hos ham, og han råbte Lad alle gå ud! Således var der ingen til Stede, da Josef gav sig til Kende for sine Brødre.
    dk 1Mosebog 451
  • Da købte Josef al Jord i Ægypten til Farao, idet enhver Ægypter solgte sin Mark, fordi Hungersnøden tvang dem, og således kom Landet i Faraos Besiddelse;
    dk 1Mosebog 4720
  • Da la tjeneren sin hånd under Abrahams, sin herres lend og lovte ham dette med ed.
    no 1Mosebok 249
  • Da Laban nådde Jakob igjen, hadde Jakob slått op sitt telt på fjellet, og Laban med sine frender slo også op sitt telt på Gilead-fjellet.
    no 1Mosebok 3125
  • Da Laban traf Jakob havde han opslået sit Telt på Bjerget. Laban med sine Frænder sit i Gileads Bjerge
    dk 1Mosebog 3125
  • Då lade tjänaren sin hand under sin herre Abrahams länd och lovade honom detta med ed.
    se 1Mosebok 249
  • Da lagde Trællen sin Hånd under sin Herre Abrahams Lænd og svor ham Eden.
    dk 1Mosebog 249
  • Da Lamek var hundre og to og åtti år gammel, fikk han en sønn,
    no 1Mosebok 528
  • Da lang tid var gått, døde kongen i Egypten, og Israels barn sukket over sin trældom og klaget; og deres rop over trældommen steg op til Gud.
    no 2Mosebok 223
  • Då lät HERREN Gud en tung sömn falla på mannen, och när han hade somnat, tog han ut ett av hans revben och fyllde dess plats med kött.
    se 1Mosebok 221
  • Då Lea nu såg att hon hade upphört att föda, tog hon sin tjänstekvinna Silpa och gav henne åt Jakob till hustru.
    se 1Mosebok 309
  • Da Lea så at hun ikke fikk flere barn, tok hun sin trælkvinne Silpa og gav Jakob til hustru.
    no 1Mosebok 309
  • Da legte der Knecht seine Hand unter die Hüfte Abrahams, seines Herrn, und schwur ihm solches.
    de 1Mose 249
  • Da legte sie die Witwenkleider von sich, die sie trug, deckte sich mit einem Mantel und verhüllte sich und setzte sich vor das Tor von Enaim an dem Wege gen Thimnath; denn sie sah, daß Sela war groß geworden, und sie ward ihm nicht zum Weibe gegeben.
    de 1Mose 3814
  • Da Lemek havde levet 182 År, avlede han en Søn,
    dk 1Mosebog 528
  • Da leugnete Sara und sprach: Ich habe nicht gelacht; denn sie fürchtete sich. Aber er sprach: Es ist nicht also; du hast gelacht.
    de 1Mose 1815
  • Da lief ihr der Knecht entgegen und sprach: Laß mich ein wenig Wasser aus deinem Kruge trinken.
    de 1Mose 2417
  • Da ließ der HERR Schwefel und Feuer regnen von Himmel herab auf Sodom und Gomorra
    de 1Mose 1924
  • Da ließ er die Kamele sich lagern draußen vor der Stadt bei einem Wasserbrunnen, des Abends um die Zeit, wo die Weiber pflegten herauszugehen und Wasser zu schöpfen,
    de 1Mose 2411
  • Da ließ er von ihm ab. Sie sprach aber Blutbräutigam um der Beschneidung willen.
    de 2Mose 426
  • Da ließ Gott der HERR einen tiefen Schlaf fallen auf den Menschen, und er schlief ein. Und er nahm seiner Rippen eine und schloß die Stätte zu mit Fleisch.
    de 1Mose 221
  • Da ließest du deinen Wind blasen und das Meer bedeckte sie, und sie sanken unter wie Blei im mächtigen Wasser.
    de 2Mose 1510
  • Da lod Farao Abram kalde og sagde: Hvad har du gjort imod mig! Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?
    dk 1Mosebog 1218
  • Da lod Farao Moses kalde og sagde: Drag hen og dyrk Herren. Dog skal eders Småkvæg og Hornkvæg blive tilbage, men eders Kvinder og Børn må I tage med.
    dk 2Mosebog 1024
  • Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: Gå hen og bring eders Gud et Offer her i Landet!
    dk 2Mosebog 825
  • Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: Gå i Forbøn hos Herren, at han skiller mig og mit Folk af med Frøerne, så vil jeg lade Folket rejse, at de kan ofre til Herren.
    dk 2Mosebog 88
  • Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde: Jeg har syndet mod Herren eders Gud og mod eder!
    dk 2Mosebog 1016
  • Da lod han spænde for sin Vogn og tog sine Krigsfolk med sig;
    dk 2Mosebog 146
  • Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i Ægypten og Kana'an for det Korn, der købtes, og lod dem bringe til Faraos Hus.
    dk 1Mosebog 4714
  • Da lod Josef spænde for sin Vogn og rejste sin Fader i Møde til Gosen; og da han traf ham, omfavnede han ham og græd længe i hans Arme;
    dk 1Mosebog 4629
  • Da lod Moses Aron og hans Sønner træde frem og tvættede dem med Vand.
    dk 3Mosebog 86
  • Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørnene leve?
    dk 2Mosebog 118
  • Da lot de Jakob få alle de fremmede guder som de hadde hos sig, og ringene som de hadde i sine ører; og Jakob gravde dem ned under terebinten ved Sikem.
    no 1Mosebok 354
  • Da lot Farao sine vismenn og trollmenn kalle, og de, Egyptens tegnsutleggere, gjorde det samme med sine hemmelige kunster;
    no 2Mosebok 711
  • Da lot Gud Herren en dyp søvn falle på mennesket, og mens han sov, tok han et av hans ribben og fylte igjen med kjøtt.
    no 1Mosebok 221
  • Da lot Herren det regne svovel og ild - fra Herren, fra himmelen - ned over Sodoma og Gomorra.
    no 1Mosebok 1924
  • Da lot Moses rope ut i hele leiren: Ingen, hverken mann eller kvinne, skal lenger bære noget frem som gave til helligdommen! Så holdt folket op med å bære frem gaver.
    no 2Mosebok 366
  • Da lud Laban alle Leute des Orts und machte ein Hochzeitsmahl.
    de 1Mose 2922
  • Då lyfte Lot upp sina ögon och såg att hela Jordanslätten överallt var vattenrik. Innan HERREN fördärvade Sodom och Gomorra, var den nämligen såsom HERRENS lustgård, såsom Egyptens land, ända fram emot Soar.
    se 1Mosebok 1310
  • Da løp tjeneren henne i møte og sa: Kjære, la mig få drikke litt vann av din krukke!
    no 1Mosebok 2417
  • Da machte er ihnen ein Mahl, und sie aßen und tranken.
    de 1Mose 2630
  • Da machte er sich von dannen und grub einen andern Brunnen. Darüber zankten sie sich nicht; darum hieß er ihn Rehoboth und sprach: Nun hat uns der HERR Raum gemacht und uns wachsen lassen im Lande.
    de 1Mose 2622
  • Da machte Gott die Feste und schied das Wasser unter der Feste von dem Wasser über der Feste. Und es geschah also.
    de 1Mose 17
  • Da machte sich Jakob auf von Beer-Seba; und die Kinder Israels führten Jakob, ihren Vater, mit ihren Kindlein und Weibern auf den Wagen, die Pharao gesandt hatte, ihn zu führen,
    de 1Mose 465
  • Da machte sich Mose auf mit seinem Diener Josua und stieg auf den Berg Gottes
    de 2Mose 2413
  • Da Mahalal'el havde levet 65 År, avlede han Jered;
    dk 1Mosebog 515
  • Da Mahalalel var fem og seksti år gammel, fikk han sønnen Jared.
    no 1Mosebok 515
  • Då man nu berättade för konungen i Egypten att folket hade flytt, förvandlades Faraos och hans tjänares hjärtan mot folket, och de sade: Huru illa gjorde vi icke, när vi släppte Israel, så att de nu icke mer skola tjäna oss!
    se 2Mosebok 145
  • då märkte Esau att Kanaans döttrar misshagade hans fader Isak;
    se 1Mosebok 288
  • Då märkte Israels barns tillsyningsmän att det var illa ställt för dem, eftersom de hade fått det svaret att de icke skulle få något avdrag i det antal tegel, som de skulle lämna för var dag.
    se 2Mosebok 519
  • Da Metusalah var hundre og syv og åtti år gammel, fikk han sønnen Lamek.
    no 1Mosebok 525
  • Da Metusalem havde levet l87 År, avlede han Lemek;
    dk 1Mosebog 525
  • Da mich aber Gott aus meines Vaters Hause wandern hieß, sprach ich zu ihr: Die Barmherzigkeit tu an mir, daß, wo wir hinkommen, du sagst, ich sei dein Bruder.
    de 1Mose 2013
  • da mihi uxores et liberos meos pro quibus servivi tibi ut abeam tu nosti servitutem qua servivi tibi
    la Genesis 3026
  • Da Morgenen gryede den tredje Dag, begyndte det at tordne og lyne, og en tung Sky lagde sig over Bjerget, og der hørtes vældige Stød i Horn. Da skælvede alt Folket i Lejren.
    dk 2Mosebog 1916
  • Da Morgenen gryede, fik Mændene Lov at drage bort med deres Æsler.
    dk 1Mosebog 443
  • Da Morgenen så gryede, skyndede Englene på Lot og sagde: Tag din Hustru og dine to Døtre, som bor hos dig, og drag bort, for at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeslkyld!
    dk 1Mosebog 1915
  • Da Mose's hørte dette, billigede han det.
    dk 3Mosebog 1020
  • Da Moses hørte dette, syntes han det var rett.
    no 3Mosebok 1020
  • Da Moses kom tilbake, kalte han folkets eldste til sig og bar frem for dem alle disse ord som Herren hadde pålagt ham.
    no 2Mosebok 197
  • Da Moses nu så, at Folket var tøjlesløst til Skadefryd for deres Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tøjler,
    dk 2Mosebog 3225
  • Da Moses så at folket var ustyrlig - for Aron hadde sloppet det løs til spott for deres motstandere -
    no 2Mosebok 3225
  • Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i Hånden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at stråle, ved at han talede med ham.
    dk 2Mosebog 3429
  • Da Moses var gået bort fra Farao og var kommet ud af Byen, udbredte han sine Hænder mod Herren, og da hørte Tordenen og Haglen op, og Regnen strømmede ikke mere ned.
    dk 2Mosebog 933
  • Da Moses' svigerfar så hvor meget han hadde å gjøre for folket, sa han: Hvad er dette for et arbeid du legger på dig for folket? Hvorfor sitter du alene og dømmer mens hele folket står omkring dig fra morgen til kveld?
    no 2Mosebok 1814
  • Da murrte das Volk wider Mose und sprach: Was sollen wir trinken?
    de 2Mose 1524
  • Da nahm Abimelech Schafe und Rinder, Knechte und Mägde und gab sie Abraham und gab ihm wieder sein Weib Sara
    de 1Mose 2014
  • Da nahm Abraham Schafe und Rinder und gab sie Abimelech; und sie machten beide einen Bund miteinander.
    de 1Mose 2127
  • Da nahm Abraham seinen Sohn Ismael und alle Knechte, die daheim geboren, und alle, die erkauft, und alles, was männlich war in seinem Hause, und beschnitt die Vorhaut an ihrem Fleisch ebendesselben Tages, wie ihm Gott gesagt hatte.
    de 1Mose 1723
  • Da nahm ihn sein Herr und legte ihn ins Gefängnis, darin des Königs Gefangene lagen; und er lag allda im Gefängnis.
    de 1Mose 3920
  • Da nahm Jakob einen Stein und richtete ihn auf zu einem Mal.
    de 1Mose 3145
  • da nahm Mose das Blut und besprengte das Volk damit und sprach: Sehet, das ist das Blut des Bundes, den der HERR mit euch macht über allen diesen Worten.
    de 2Mose 248
  • Da nahm Rahel die Götzen und legte sie unter den Kamelsattel und setzte sich darauf. Laban aber betastete die ganze Hütte und fand nichts.
    de 1Mose 3134
  • Da nahm Sarai, Abrams Weib, ihre ägyptische Magd, Hagar, und gab sie Abram, ihrem Mann, zum Weibe, nachdem sie zehn Jahre im Lande Kanaan gewohnt hatten.
    de 1Mose 163
  • Da nahm sie Joseph beide, Ephraim in seine rechte Hand gegen Israels linke Hand und Manasse in seine Linke Hand gegen Israels rechte Hand, und brachte sie zu ihm.
    de 1Mose 4813
  • Da nahm Tharah seinen Sohn Abram und Lot, seines Sohnes Harans Sohn, und seine Schwiegertochter Sarai, seines Sohnes Abrams Weib, und führte sie aus Ur in Chaldäa, daß er ins Land Kanaan zöge; und sie kamen gen Haran und wohnten daselbst.
    de 1Mose 1131
  • Da nahm Zippora einen Stein und beschnitt ihrem Sohn die Vorhaut und rührte ihm seine Füße an und sprach: Du bist mir ein Blutbräutigam.
    de 2Mose 425
  • Da nahmen Abram und Nahor Weiber. Abrams Weib hieß Sarai, und Nahors Weib Milka, Harans Tochter, der ein Vater war der Milka und der Jiska.
    de 1Mose 1129
  • Da nahmen Sem und Japheth ein Kleid und legten es auf ihrer beider Schultern und gingen rücklings hinzu und deckten des Vaters Blöße zu; und ihr Angesicht war abgewandt, daß sie ihres Vater Blöße nicht sahen.
    de 1Mose 923
  • Da nahmen sie alle Habe zu Sodom und Gomorra und alle Speise und zogen davon.
    de 1Mose 1411
  • Da nahmen sie diese Geschenke und das Geld zwiefältig mit sich und Benjamin, machten sich auf, zogen nach Ägypten und traten vor Joseph.
    de 1Mose 4315
  • Da nahmen sie Josephs Rock und schlachteten einen Ziegenbock und tauchten den Rock ins Blut
    de 1Mose 3731
  • Da Nakor havde levet 29 År, avlede han Tara;
    dk 1Mosebog 1124
  • Da Nakor var ni og tyve år gammel, fikk han sønnen Tarah.
    no 1Mosebok 1124
  • Da neigte sich der Mann und betete den HERRN an
    de 1Mose 2426
  • Då nekade Sara och sade: Jag log icke; ty hon blev förskräckt. Men han sade: Jo, du log.
    se 1Mosebok 1815
  • Da Noa vågnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,
    dk 1Mosebog 924
  • Da Noa var 500 År gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet.
    dk 1Mosebog 532
  • Da Noah var fem hundre år gammel, fikk han sønnene Sem, Kam og Jafet.
    no 1Mosebok 532
  • Da nogen tid var gått, hendte det at Kain bar frem for Herren et offer av jordens grøde.
    no 1Mosebok 43
  • Da nötigte er sie sehr; und sie kehrten zu ihm ein und kamen in sein Haus. Und er machte ihnen ein Mahl und buk ungesäuerte Kuchen; und sie aßen.
    de 1Mose 193
  • Da nu Abraham så op, fikk han se en vær bakenfor sig, som hang fast i buskene med sine horn; og Abraham gikk bort og tok væren og ofret den til brennoffer istedenfor sin sønn.
    no 1Mosebok 2213
  • Da nu Abraham sagde om sin Hustru Sara, at hun var hans Søster, sendte Kong Abimelek af Gerar Bud og lod Sara hente til sig.
    dk 1Mosebog 202
  • Då nu Abram hörde att hans frände var fången, lät han sina mest beprövade tjänare, sådana som voro födda i hans hus, tre hundra aderton män, rycka ut, och förföljde fienderna ända till Dan.
    se 1Mosebok 1414
  • Da nu Abram hørte at hans frende var bortført som fange, lot han sine våbenvante folk, som var født i hans hus, tre hundre og atten i tallet, dra ut og forfulgte dem like til Dan.
    no 1Mosebok 1414
  • Da nu Abram hørte, at hans Frænde var taget til Fange, mønstrede han sine Husfolk, de hjemmefødte Trælle, 3l8 Mand, og satte efter Fjenden til Dan;
    dk 1Mosebog 1414
  • Da nu Abram kom til Egypten, så egypterne at kvinnen var meget vakker.
    no 1Mosebok 1214
  • Då nu Abram kom till Egypten, sågo egyptierna att hon var en mycket skön kvinna.
    se 1Mosebok 1214
  • Da nu de midianittiske kjøbmenn kom forbi, drog de Josef op av brønnen, og så solgte de Josef til ismaelittene for tyve sekel sølv; og ismaelittene tok Josef med sig til Egypten.
    no 1Mosebok 3728
  • Da nu de syv dager var til ende, kom flommens vann strømmende over jorden.
    no 1Mosebok 710
  • Då nu en gång hans bröder hade gått bort för att vakta sin faders får i Sikem,
    se 1Mosebok 3712
  • Da nu en lengere tid var gått, døde Suas datter, Judas hustru, og da sørgetiden var over, gikk Juda op til Timna, til dem som klippet hans får, og hans venn Hira fra Adullam var med ham.
    no 1Mosebok 3812
  • Da nu Farao lot folket fare, da førte Gud dem ikke på veien til filistrenes land, skjønt den var den nærmeste; for Gud sa: Folket kunde angre det når de ser krig for sig, og så vende tilbake til Egypten.
    no 2Mosebok 1317
  • Da nu Farao nærmede sig, så Israeliterne op og fik Øje på Ægypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor Angst; da råbte Israeliterne til Herren;
    dk 2Mosebog 1410
  • Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: Dine Trælle er Hyrder ligesom vore Fædre!
    dk 1Mosebog 473
  • Da nu guttene vokste til, blev Esau en dyktig jeger, en mann som holdt til i skog og mark; men Jakob var en stillferdig mann, som holdt sig ved teltene.
    no 1Mosebok 2527
  • Då nu hans bröder sågo att deras fader hade honom kärare än alla hans bröder, blevo de hätska mot honom och kunde icke tala vänligt till honom.
    se 1Mosebok 374
  • Da nu hans herre hørte hvad hans hustru fortalte, hvorledes hun sa: Således har din træl gjort mot mig, da optendtes hans vrede.
    no 1Mosebok 3919
  • Då nu hennes barnsnöd var som svårast, sade hjälpkvinnan till henne: Frukta icke; ty också denna gång får du en son.
    se 1Mosebok 3517
  • Da nu hennes tid var kommet at hun skulde føde, se, da var det tvillinger i hennes liv.
    no 1Mosebok 2524
  • Da nu Herren havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham vendte tilbage til sin Bolig.
    dk 1Mosebog 1833
  • Da nu Isaks Trælle gravede i Dalen, stødte de på en Brønd med rindende Vand;
    dk 1Mosebog 2619
  • Då nu Israel fick se Josefs söner, sade han: Vilka äro dessa?
    se 1Mosebok 488
  • Da nu Jetro, Moses' svigerfar, kom med hans sønner og hans hustru til ham i ørkenen, der hvor Moses hadde slått leir, ved Guds berg,
    no 2Mosebok 185
  • Då nu Josef kom fram till sina bröder, togo de av honom hans livklädnad, den fotsida klädnaden som han hade på sig,
    se 1Mosebok 3723
  • Da nu Josef kom til sine brødre, klædde de av ham hans kjortel, den side kjortel som han hadde på.
    no 1Mosebok 3723
  • Då nu Josef såg att Benjamin var med dem, sade han till sin hovmästare: För dessa män in i mitt hus; och låt slakta och tillreda en måltid, ty männen skola äta middag med mig.
    se 1Mosebok 4316
  • Då nu Juda fick se henne, trodde han att hon var en sköka; hon hade ju nämligen sitt ansikte betäckt.
    se 1Mosebok 3815
  • Da nu Juda så hende, troede han, det var en Skøge; hun havde jo tilhyllet sit Ansigt;
    dk 1Mosebog 3815
  • Då nu Laban fick höras talas om sin systerson Jakob, skyndade han emot honom och tog honom i famn och kysste honom och förde honom in i sitt hus; och han förtäljde för Laban allt som hade hänt honom.
    se 1Mosebok 2913
  • Da nu Laban fikk høre om Jakob, sin søstersønn, løp han ham i møte og omfavnet ham og kysset ham og førte ham inn i sitt hus; og han fortalte Laban alt det som hadde hendt.
    no 1Mosebok 2913
  • Då nu människorna begynte föröka sig på jorden och döttrar föddes åt dem
    se 1Mosebok 61
  • Da nu Menneskene begyndte at blive talrige på Jorden og der fødtes dem Døtre,
    dk 1Mosebog 61
  • Da nu menneskene begynte å bli tallrike på jorden, og de fikk døtre,
    no 1Mosebok 61
  • Då nu midjanitiska köpmän kommo där förbi, drogo de upp Josef ur brunnen; och de sålde Josef för tjugu siklar silver till ismaeliterna. Dessa förde så Josef till Egypten.
    se 1Mosebok 3728
  • Da nu midjanitiske Købmænd kom der forbi, trak de Josef op af Cisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv, og disse bragte ham så til Ægypten.
    dk 1Mosebog 3728
  • Da nu morgenen grydde, skyndte englene på Lot og sa: Stå op, ta din hustru og dine to døtre som er her, forat du ikke skal bli revet bort på grunn av alt det onde som er gjort her i byen!
    no 1Mosebok 1915
  • Då nu Mose såg att folket var lössläppt, eftersom Aron, till skadeglädje för deras fiender, hade släppt dem lösa,
    se 2Mosebok 3225
  • Da nu Moses spurte efter syndoffer-bukken, viste det sig at den var opbrent; da blev han vred på Eleasar og Itamar, Arons sønner som ennu var i live, og han sa:
    no 3Mosebok 1016
  • Då nu Moses svärfader såg allt vad han hade att beställa med folket, sade han: Vad är det allt du har att bestyra med folket? Varför sitter du här till doms ensam under det att allt folket måste stå omkring dig från morgonen ända till aftonen?
    se 2Mosebok 1814
  • Da nu Mændene der på Stedet forhørte sig om hans Hustru, sagde han: Det er min Søster! Thi han turde ikke sige, at hun var hans Hustru, af Frygt for at Mændene der på Stedet skulde slå ham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.
    dk 1Mosebog 267
  • Då nu också Rebecka lyfte upp sina ögon och fick se Isak, steg hon med hast ned från kamelen;
    se 1Mosebok 2464
  • Da nu Overbageren så, at Josef gav Mundskænken en gunstig Tydning, sagde han til ham: Jeg havde en lignende Drøm: Se, jeg bar tre Kurve Hvedebrød på mit Hoved.
    dk 1Mosebog 4016
  • Då nu överste bagaren såg att Josef hade givit en god uttydning, sade han till honom: Också jag hade en dröm. Jag tyckte att jag bar tre vetebrödskorgar på mitt huvud.
    se 1Mosebok 4016
  • Da nu Rakel hadde født Josef, sa Jakob til Laban: La mig fare, så jeg kan dra hjem til mitt eget land!
    no 1Mosebok 3025
  • Då nu Rakel hade fött Josef, sade Jakob till Laban: Låt mig fara; jag vill draga hem till min ort och till mitt land.
    se 1Mosebok 3025
  • Då nu Rakel såg att hon icke födde barn åt Jakob, avundades hon sin syster och sade till Jakob: Skaffa mig barn, eljest dör jag.
    se 1Mosebok 301
  • Da nu Rebekka fik Nys om sin ældste Søn Esaus Ord, sendte hun Bud efter sin yngste Søn Jakob og sagde til ham: Din Broder Esau vil hævne sig på dig og slå dig ihjel;
    dk 1Mosebog 2742
  • Då nu solen hade gått ned och det hade blivit alldeles mörkt, syntes en rykande ugn med flammande låga, som for fram mellan styckena.
    se 1Mosebok 1517
  • Då nu solen hade gått upp över jorden och Lot hade kommit till Soar,
    se 1Mosebok 1923
  • Da nu solen var gått ned, og det var blitt aldeles mørkt, fikk han se en rykende ovn og en luende ild som for frem mellem kjøttstykkene.
    no 1Mosebok 1517
  • Da nu solen var nær ved å gå ned, og en dyp søvn var falt over Abram, se, da falt redsel, et stort mørke, over ham.
    no 1Mosebok 1512
  • Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;
    dk 1Mosebog 710
  • Da nu Tiden kom, at hun skulde føde, var der Tvillinger i hendes Liv.
    dk 1Mosebog 2524
  • Då nu tiden närmade sig att Israel skulle dö, kallade han till sig sin son Josef och sade till honom: Om jag har funnit nåd för dina ögon, så lägg din hand under min länd och lova att visa mig din kärlek och trofasthet därmed att du icke begraver mig i Egypten;
    se 1Mosebok 4729
  • Da nu Tiden nærmede sig, at Israel skulde dø, kaldte han sin Søn Josef til sig og sagde til ham: Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så læg din Hånd under min Lænd og lov mig at vise mig den Kærlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten.
    dk 1Mosebog 4729
  • Da nun das ganze Ägyptenland auch Hunger litt, schrie das Volk zu Pharao um Brot. Aber Pharao sprach zu allen Ägyptern: Gehet hin zu Joseph; was euch der sagt, das tut.
    de 1Mose 4155
  • Da nun das Wasser in dem Schlauch aus war, warf sie den Knaben unter einen Strauch
    de 1Mose 2115
  • Da nun des Morgens Joseph zu ihnen hereinkam und sah, daß sie traurig waren,
    de 1Mose 406
  • Da nun die Kamele alle getrunken hatten, nahm er einen goldenen Reif, ein halbes Lot schwer, und zwei Armringe an ihre Hände, zehn Lot Goldes schwer,
    de 1Mose 2422
  • Da nun die Leidtage aus waren, redete Joseph mit Pharaos Gesinde und sprach: Habe ich Gnade vor euch gefunden, so redet mit Pharao und sprecht:
    de 1Mose 504
  • Da nun die Morgenröte aufging, hießen die Engel den Lot eilen und sprachen: Mache dich auf, nimm dein Weib und deine zwei Töchter, die vorhanden sind, daß du nicht auch umkommst in der Missetat dieser Stadt.
    de 1Mose 1915
  • Da nun die sieben reichen Jahre um waren in Ägypten,
    de 1Mose 4153
  • Da nun die Sonne am Untergehen war, fiel ein tiefer Schlaf auf Abram; und siehe, Schrecken und große Finsternis überfiel ihn.
    de 1Mose 1512
  • Da nun die Zeit herbeikam, daß Israel sterben sollte, rief er seinen Sohn Joseph und sprach zu ihm: Habe ich Gnade vor dir gefunden, so lege deine Hand unter meine Hüfte, daß du mir die Liebe und Treue an mir tust und begrabest mich nicht in Ägypten;
    de 1Mose 4729
  • Da nun die Zeit kam, daß sie gebären sollte, siehe, da waren Zwillinge in ihrem Leibe.
    de 1Mose 2524
  • Da nun Geld gebrach im Lande Ägypten und Kanaan, kamen alle Ägypter zu Joseph und sprachen: Schaffe uns Brot! Warum läßt du uns vor dir sterben, darum daß wir ohne Geld sind?
    de 1Mose 4715
  • Da nun Ham, Kanaans Vater, sah seines Vaters Blöße, sagte er's seinen beiden Brüdern draußen.
    de 1Mose 922
  • Da nun Jakob des Abends vom Felde kam, ging ihm Lea hinaus entgegen und sprach: Zu mir sollst du kommen; denn ich habe dich erkauft um die Liebesäpfel meines Sohnes. Und er schlief die Nacht bei ihr.
    de 1Mose 3016
  • Da nun Jakob von seinem Schlaf aufwachte, sprach er: Gewiß ist der HERR an diesem Ort, und ich wußte es nicht;
    de 1Mose 2816
  • Da nun Jethro, Mose's Schwiegervater, und seine Söhne und sein Weib zu ihm kamen in die Wüste, an den Berg Gottes, da er sich gelagert hatte,
    de 2Mose 185
  • Da nun Joseph gestorben war und alle seine Brüder und alle, die zu der Zeit gelebt hatten,
    de 2Mose 16
  • Da nun Joseph zum Hause einging, brachten sie ihm ins Haus das Geschenk in ihren Händen und fielen vor ihm nieder zur Erde.
    de 1Mose 4326
  • Da nun Josua hörte des Volks Geschrei, daß sie jauchzten, sprach er zu Mose: Es ist ein Geschrei im Lager wie im Streit.
    de 2Mose 3217
  • Da nun Lea sah, daß sie aufgehört hatte zu gebären, nahm sie ihre Magd Silpa und gab sie Jakob zum Weibe.
    de 1Mose 309
  • Da nun Lot sich von Abram geschieden hatte, sprach der HERR zu Abram: Hebe dein Augen auf und siehe von der Stätte an, da du wohnst, gegen Mittag, gegen Morgen und gegen Abend.
    de 1Mose 1314
  • Da nun Mose auf den Berg kam, bedeckte eine Wolke den Berg,
    de 2Mose 2415
  • Da nun Mose sah, daß das Volk zuchtlos geworden war (denn Aaron hatte sie zuchtlos gemacht, zum Geschwätz bei ihren Widersachern),
    de 2Mose 3225
  • Da nun Mose seine Hand reckte über das Meer, ließ es der HERR hinwegfahren durch einen starken Ostwind die ganze Nacht und machte das Meer trocken; und die Wasser teilten sich voneinander.
    de 2Mose 1421
  • Da nun Mose vom Berge Sinai ging, hatte er die zwei Tafeln des Zeugnisses in seiner Hand und wußte nicht, daß die Haut seines Angesichts glänzte davon, daß er mit ihm geredet hatte.
    de 2Mose 3429
  • Da nun Pharao das Volk gelassen hatte, führte sie Gott nicht auf der Straße durch der Philister Land, die am nächsten war; denn Gott gedachte es möchte das Volk gereuen, wenn sie den Streit sähen, und sie möchten wieder nach Ägypten umkehren.
    de 2Mose 1317
  • Da nun Rahel den Joseph geboren hatte, sprach Jakob zu Laban: Laß mich ziehen und reisen an meinen Ort in mein Land.
    de 1Mose 3025
  • Da nun seine Brüder hingingen, zu weiden das Vieh ihres Vaters in Sichem,
    de 1Mose 3712
  • Da nun seine Brüder sahen, daß ihn ihr Vater lieber hatte als alle seine Brüder, waren sie ihm feind und konnten ihm kein freundlich Wort zusprechen.
    de 1Mose 374
  • Da nun viele Tage verlaufen waren, starb des Sua Tochter, Juda's Weib. Und nachdem Juda ausgetrauert hatte, ging er hinauf seine Schafe zu scheren, gen Thimnath mit seinem Freunde Hira von Adullam.
    de 1Mose 3812
  • Da nødde han dem meget, og de tok inn hos ham i hans hus; og han gjorde i stand et måltid for dem og bakte usyrede brød, og de åt.
    no 1Mosebok 193
  • Da nødte han dem stærkt, og de tog ind i hans Hus; derpå tilberedte han dem et Måltid og bagte usyrede Kager, og de spiste.
    dk 1Mosebog 193
  • Da omkom alt kjød som rørte sig på jorden, både fuglene og feet og de ville dyr og alt det som yrte og vrimlet på jorden, og alle menneskene.
    no 1Mosebok 721
  • Da omkom alt Kød, som rørte sig på Jorden, Fugle, Kvæg, vildtlevende Dyr og alt Kryb på Jorden og alle Mennesker;
    dk 1Mosebog 721
  • Da opgav Isak ånden og døde og blev samlet til sine fedre, gammel og mett av dager; og Esau og Jakob, hans sønner, begravde ham.
    no 1Mosebok 3529
  • Då öppnades bådas ögon, och de blevo varse att de voro nakna; och de fäste ihop fikonlöv och bundo omkring sig.
    se 1Mosebok 37
  • Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var dengang Kana'anæerne og Perizziterne boede i Landet.
    dk 1Mosebog 137
  • Da optendtes Herrens vrede mot Moses, og han sa: Har du ikke din bror Aron, levitten? Han, vet jeg, kan tale; og nu kommer han dig også i møte, og når han ser dig, blir han glad.
    no 2Mosebok 414
  • Da optendtes Jakobs vrede mot Rakel, og han sa: Er jeg i Guds sted, som har nektet dig livsfrukt?
    no 1Mosebok 302
  • Da Overflodens syv År, som kom over Ægypten, var omme,
    dk 1Mosebog 4153
  • Då övertäckte molnskyn uppenbarelsetältet, och HERRENS härlighet uppfyllde tabernaklet;
    se 2Mosebok 4034
  • Da Peleg havde levet 30 År, avlede han Re'u;
    dk 1Mosebog 1118
  • Da Peleg var tretti år gammel, fikk han sønnen Re'u.
    no 1Mosebok 1118
  • Da Pharao zornig ward über seine Knechte, und mich mit dem obersten Bäcker ins Gefängnis legte in des Hauptmanns Hause,
    de 1Mose 4110
  • Da quando egli lo aveva fatto suo maggiordomo e incaricato di tutti i suoi averi, il Signore benedisse la casa dell'Egiziano per causa di Giuseppe e la benedizione del Signore fu su quanto aveva, in casa e nella campagna.
    it Genesi 395
  • Da quando sono venuto dal faraone per parlargli in tuo nome, egli ha fatto del male a questo popolo e tu non hai per nulla liberato il tuo popolo!.
    it Esodo 523
  • Da quella terra si portō ad Assur e costruė Ninive, Recobot-Ir e Cālach
    it Genesi 1011
  • Dā quest'ordine ad Aronne e ai suoi figli: Questa č la legge per l'olocausto. L'olocausto rimarrā acceso sul braciere sopra l'altare tutta la notte, fino al mattino; il fuoco dell'altare sarā tenuto acceso.
    it Levitico 69
  • Da råbte Herrens Engel til ham fra Himmelen: Abraham, Abraham! Han svarede: Se, her er jeg!
    dk 1Mosebog 2211
  • Da råbte Moses til Herren: Hvad skal jeg gøre med dette Folk? Det er ikke langt fra, at de vil stene mig.
    dk 2Mosebog 174
  • Då räckte Aron ut sin hand över Egyptens vatten, och paddor stego upp och övertäckte Egyptens land.
    se 2Mosebok 86
  • Då räckte männen ut sina händer och togo Lot in till sig i huset och stängde dörren.
    se 1Mosebok 1910
  • Då räckte Mose sin hand upp mot himmelen, och ett tjockt mörker kom över hela Egyptens land i tre dagar.
    se 2Mosebok 1022
  • Då räckte Mose sin stav upp mot himmelen, och HERREN lät det dundra och hagla, och eld for ned mot jorden, så lät HERREN hagel komma över Egyptens land.
    se 2Mosebok 923
  • Då räckte Mose ut sin hand över havet, och mot morgonen vände havet tillbaka till sin vanliga plats, och egyptierna som flydde möttes därav; och HERREN kringströdde egyptierna mitt i havet.
    se 2Mosebok 1427
  • Då räckte Mose ut sin stav över Egyptens land, och HERREN lät en östanvind blåsa över landet hela den dagen och hela natten; och när det blev morgon, förde östanvinden gräshopporna fram med sig.
    se 2Mosebok 1013
  • Da Rahel sah, daß sie dem Jakob kein Kind gebar, beneidete sie ihre Schwester und sprach zu Jakob: Schaffe mir Kinder, wo nicht, so sterbe ich.
    de 1Mose 301
  • Da Rakel havde født Josef. sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;
    dk 1Mosebog 3025
  • Da Rakel så at hun og Jakob ikke fikk barn, blev hun misunnelig på sin søster og sa til Jakob: La mig få barn! Ellers dør jeg.
    no 1Mosebok 301
  • Da Rakel så, at hun ikke fødte Jakob noget Barn, blev hun skinsyg på sin Søster og sagde til Jakob: Skaf mig Børn, ellers dør jeg!
    dk 1Mosebog 301
  • Da rakte Moses sin Hånd op mod Himmelen, og der kom et tykt Mørke i hele Ægypten i tre Dage;
    dk 2Mosebog 1022
  • Da rakte Moses sin Hånd ud over Havet; og Havet vendte tilbage til sit sædvanlige Leje ved Morgenens Frembrud, medens de flygtende Ægyptere kom lige imod det, og Herren drev Ægypterne midt ud i Havet.
    dk 2Mosebog 1427
  • Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og Herren sendte Torden og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og Herren lod Hagl falde over Ægypten;
    dk 2Mosebog 923
  • Da rakte Moses ut sin hånd over havet, og Herren drev havet bort med en sterk østenvind, som blåste hele natten, og han gjorde havet til tørt land, og vannet skiltes at.
    no 2Mosebok 1421
  • Da rakte Mændene Hånden ud og trak Lot ind til sig og lukkede Døren;
    dk 1Mosebog 1910
  • Da Re'u havde levet 32 År, avlede han Serug;
    dk 1Mosebog 1120
  • Da Re'u var to og tretti år gammel, fikk han sønnen Serug.
    no 1Mosebok 1120
  • Da reckte Mose seine Hand aus über das Meer, und das Meer kam wieder vor morgens in seinen Strom, und die Ägypter flohen ihm entgegen. Also stürzte sie der HERR mitten ins Meer,
    de 2Mose 1427
  • Da redete der HERR mit Mose und sprach:
    de 2Mose 610
  • Da redete der oberste Schenke zu Pharao und sprach: Ich gedenke heute an meine Sünden.
    de 1Mose 419
  • Da redete Gott mit Noah und sprach:
    de 1Mose 815
  • Da redete Hemor mit ihnen und sprach: Meines Sohnes Sichem Herz sehnt sich nach eurer Tochter; gebt sie ihm doch zum Weibe.
    de 1Mose 348
  • Da redete Kain mit seinem Bruder Abel. Und es begab sich, da sie auf dem Felde waren, erhob sich Kain wider seinen Bruder Abel und schlug ihn tot.
    de 1Mose 48
  • Da reiste Moses tabernaklet: Han satte ned fotstykkene og stilte op plankene, la tverrstengene inn og reiste stolpene.
    no 2Mosebok 4018
  • da reute es ihn, daß er die Menschen gemacht hatte auf Erden, und es bekümmerte ihn in seinem Herzen,
    de 1Mose 66
  • Då revo de sönder sina kläder och lastade åter var och en sin åsna och vände tillbaka till staden.
    se 1Mosebok 4413
  • Da rief Abimelech den Isaak und sprach: Siehe, es ist dein Weib. Wie hast du denn gesagt: Sie ist meine Schwester? Isaak antwortete ihm: Ich gedachte, ich möchte vielleicht sterben müssen um ihretwillen.
    de 1Mose 269
  • Da rief der König in Ägypten die Wehmütter und sprach zu ihnen: Warum tut ihr das, daß ihr die Kinder leben lasset?
    de 2Mose 118
  • Da rief ihm der Engel des HERRN vom Himmel und sprach: Abraham! Abraham! Er antwortete: Hier bin ich.
    de 1Mose 2211
  • Da rief Isaak seinen Sohn Jakob und segnete ihn und gebot ihm und sprach zu ihm: Nimm nicht ein Weib von den Töchtern Kanaans;
    de 1Mose 281
  • Da rief Pharao Abram zu sich und sprach zu ihm: Warum hast du mir das getan? Warum sagtest du mir's nicht, daß sie dein Weib wäre?
    de 1Mose 1218
  • Da rief sie Mose; und sie wandten sich zu ihm, Aaron und alle Obersten der Gemeinde; und er redete mit ihnen.
    de 2Mose 3431
  • Da riß alles Volk seine goldenen Ohrenringe von ihren Ohren, und brachten sie zu Aaron.
    de 2Mose 323
  • Då ropade HERRENS ängel till honom från himmelen och sade: Abraham! Abraham! Han svarade: Här är jag.
    se 1Mosebok 2211
  • Då ropade Mose till HERREN och sade: Vad skall jag göra med detta folk? Det fattas icke mycket i att de stena mig.
    se 2Mosebok 174
  • Da ropte Herrens engel til ham fra himmelen og sa: Abraham, Abraham! - Han svarte: Ja, her er jeg.
    no 1Mosebok 2211
  • Da ropte Moses til Herren og sa: Hvad skal jeg gjøre med dette folk? Det er ikke langt fra at de stener mig!
    no 2Mosebok 174
  • Da Ruben hørte dette, vilde han fri ham ut av deres hender og sa: La oss ikke slå ham ihjel!
    no 1Mosebok 3721
  • Da Ruben kom tilbake til brønnen, fikk han se at Josef ikke var i brønnen. Da sønderrev han sine klær,
    no 1Mosebok 3729
  • Da Ruben nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Josef der ikke. Så sønderrev han sine Klæder
    dk 1Mosebog 3729
  • Da sa Abimelek til Abraham Hvad skal disse syv får her som du har stilt for sig selv?
    no 1Mosebok 2129
  • Da sa Abimelek: Hvorfor har du gjort dette mot oss? Hvor lett kunde det ikke ha hendt at en eller annen av folket hadde lagt sig hos din hustru, og da hadde du ført skyld over oss.
    no 1Mosebok 2610
  • Da sa Abimelek: Jeg vet ikke hvem som har gjort dette; hverken har du sagt mig det, eller har jeg hørt det før idag.
    no 1Mosebok 2126
  • Da sa Abraham til sin tjener, han som var den eldste i hans hus og rådet over alt det han hadde: Kjære, legg din hånd under min lend,
    no 1Mosebok 242
  • Da sa Abraham til sine drenger: Bli I her med asenet! Jeg og gutten, vi vil gå dit bort og bede og så komme tilbake til eder.
    no 1Mosebok 225
  • Da sa Abraham: Ja, det skal jeg tilsverge dig.
    no 1Mosebok 2124
  • Da sa Abraham: Jeg tenkte: Det er visst ingen gudsfrykt på dette sted, og de vil slå mig ihjel for min hustrus skyld.
    no 1Mosebok 2011
  • Da sa Abram til kongen i Sodoma: Jeg løfter min hånd til Herren, den høieste Gud, som eier himmel og jord:
    no 1Mosebok 1422
  • Da sa Abram til Lot: Kjære, la det ikke være trette mellem mig og dig og mellem mine hyrder og dine hyrder! Vi er jo brødre.
    no 1Mosebok 138
  • Da sa Abram til Sarai: Se, din trælkvinne råder du selv over; gjør med henne som du synes. Og Sarai var hård mot henne, og hun rømte fra henne.
    no 1Mosebok 166
  • Da så Aron talte til hele Israels barns menighet, vendte de sig mot ørkenen, og se, Herrens herlighet åpenbarte sig i skyen.
    no 2Mosebok 1610
  • Da sa Aron til dem: Ta gullringene som eders hustruer, eders sønner og eders døtre har i sine ører, og kom til mig med dem!
    no 2Mosebok 322
  • Da sa Aron til Moses: De har jo idag ofret sitt syndoffer og sitt brennoffer for Herrens åsyn, og enda er slik en ulykke hendt mig. Om jeg nu hadde ett syndoffer idag, skulde da det ha vært godt i Herrens øine?
    no 3Mosebok 1019
  • Da sa de til ham: Hvor er Sara, din hustru? Han svarte: Hun er der inne i teltet.
    no 1Mosebok 189
  • Da sa de til ham: Hvorfor taler min herre således? Det være langt fra dine tjenere å gjøre noget slikt!
    no 1Mosebok 447
  • Da sa de: Du har holdt oss i live; la oss finne nåde for min herres øine, så skal vi være Faraos træler.
    no 1Mosebok 4725
  • Da sa de: Hebreernes Gud har møtt oss; la oss dra tre dagsreiser ut i ørkenen og ofre til Herren vår Gud, så han ikke skal slå oss med pest eller sverd!
    no 2Mosebok 53
  • Da sa de: La oss kalle på piken og spørre henne selv!
    no 1Mosebok 2457
  • Da sa den eldste til den yngste: Vår far er gammel, og det finnes ingen mann her i landet som kan gå inn til oss efter all verdens vis.
    no 1Mosebok 1931
  • Da sa Esau: Jeg har nok; ha du selv, min bror, det som ditt er!
    no 1Mosebok 339
  • Da sa Esau: La oss bryte op og dra videre, og la mig dra side om side med dig!
    no 1Mosebok 3312
  • Da sa Esau: Så vil jeg få lov til å la nogen av de folk jeg har med, bli hos dig. Men han svarte: Hvorfor det? La mig bare finne nåde for min herres øine!
    no 1Mosebok 3315
  • Da sa Farao til hans brødre: Hvad er eders levevei? De svarte Farao: Dine tjenere er fehyrder, vi som våre fedre.
    no 1Mosebok 473
  • Da sa Farao til Josef: Din far og dine brødre er kommet til dig.
    no 1Mosebok 475
  • Da sa Farao til Josef: Jeg har hatt en drøm, og det er ingen som kan tyde den; men jeg har hørt si om dig at så snart du hører en drøm, kan du tyde den.
    no 1Mosebok 4115
  • Da sa Farao til Josef: Jeg syntes i drømme at jeg stod på elvebredden.
    no 1Mosebok 4117
  • Da sa Farao: Jeg vil la eder fare, så I kan ofre til Herren eders Gud i ørkenen; men I må ikke dra langt bort. Bed for mig!
    no 2Mosebok 828
  • Da sa Faraos datter til henne: Ta denne gutt og fostre ham op for mig; jeg vil gi dig lønn for det. Og konen tok gutten og fostret ham op.
    no 2Mosebok 29
  • Da sa Faraos tjenere til ham: Hvor lenge skal denne mann være en snare for oss? La mennene fare, så de kan tjene Herren sin Gud! Ser du ikke ennu at Egypten blir ødelagt?
    no 2Mosebok 107
  • Da sa Gud Herren til kvinnen: Hvad er det du har gjort! Og kvinnen sa: Slangen dåret mig, og jeg åt.
    no 1Mosebok 313
  • Da sa Gud Herren til slangen: Fordi du gjorde dette, så skal du være forbannet blandt alt feet og blandt alle de ville dyr. På din buk skal du krype, og støv skal du ete alle ditt livs dager.
    no 1Mosebok 314
  • Da sa Gud til Noah: Jeg har satt mig fore å gjøre ende på alt kjød, for de har fylt jorden med urett; og nu vil jeg ødelegge både dem og jorden.
    no 1Mosebok 613
  • Da sa Gud: Det bli lys! Og det blev lys.
    no 1Mosebok 13
  • Da sa Gud: Sannelig, Sara, din hustru, skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Isak, og jeg vil oprette min pakt med ham, en evig pakt for hans ætt efter ham.
    no 1Mosebok 1719
  • Da så han efter og udbrød: Det er min Søns Kjortel! Et vildt Dyr har ædt ham! Josef er visselig revet ihjel!
    dk 1Mosebog 3733
  • Da så han sig om til alle Sider, og efter at have forvisset sig om, at der ingen var i Nærheden, slog han Ægypteren ihjel og gravede ham ned i Sandet.
    dk 2Mosebog 212
  • Da sa han til dem: Det er det Herren har sagt. Imorgen er det sabbat, hellig sabbat for Herren; bak nu det I vil bake, og kok det I vil koke, men alt det som blir tilovers, skal I legge til side og gjemme til imorgen!
    no 2Mosebok 1623
  • Da sa han til dem: Herren være med eder, så visst som jeg lar eder og eders små barn fare! Se der om I ikke har ondt i sinne!
    no 2Mosebok 1010
  • Da sa han til ham: Hent mig en treårsgammel kvige og en treårsgammel gjet og en treårsgammel vær og en turteldue og en dueunge.
    no 1Mosebok 159
  • Da sa han til ham: Hvad er ditt navn? Han svarte: Jakob.
    no 1Mosebok 3227
  • Da sa han til ham: Kjære, gå og se om det står vel til med dine brødre, og om det står vel til med buskapen, og kom så tilbake til mig med svar! Så sendte han ham avsted fra Hebron-dalen, og han kom til Sikem.
    no 1Mosebok 3714
  • Da sa han til ham: Vel, jeg har også bønnhørt dig i dette stykke; jeg skal ikke ødelegge den by du taler om.
    no 1Mosebok 1921
  • Da sa han til sine døtre: Hvor er han da? Hvorfor lot I mannen bli igjen der? Be ham inn, så han kan ete med oss!
    no 2Mosebok 220
  • Da sa han: Det er jo ennu høi dag, det er ennu ikke tid til å samle buskapen; vann småfeet og gå avsted igjen og gjæt!
    no 1Mosebok 297
  • Da sa han: Er det fordi han har fått navnet Jakob, at han nu to ganger har overlistet mig? Min førstefødselsrett tok han, og se, nu har han tatt min velsignelse. Så sa han: Har du ikke en velsignelse igjen til mig og?
    no 1Mosebok 2736
  • Da sa han: Forbannet være Kana'an! trælers træl skal han være for sine brødre.
    no 1Mosebok 925
  • Da sa han: Herre, bli ikke vred om jeg taler bare denne ene gang til! Kanskje det finnes ti. Han svarte: Jeg skal ikke ødelegge den - for de tis skyld.
    no 1Mosebok 1832
  • Da sa han: Herre, Herre, hvorav kan jeg vite at jeg skal eie det?
    no 1Mosebok 158
  • Da sa han: Hvad vilde du med hele den leir som jeg møtte? Han svarte: Jeg vilde finne nåde for min herres øine.
    no 1Mosebok 338
  • Da sa han: Hvem har sagt dig at du er naken? Har du ett av det tre som jeg forbød dig å ete av?
    no 1Mosebok 311
  • Da sa han: I kan være rolige, frykt ikke! Eders Gud og eders fars Gud har gitt eder en skatt i eders sekker; eders penger har jeg fått. Så førte han Simeon ut til dem.
    no 1Mosebok 4323
  • Da sa han: Jeg er Abrahams tjener;
    no 1Mosebok 2434
  • Da sa han: Jeg er blitt gammel og vet ikke hvad dag jeg skal dø.
    no 1Mosebok 272
  • Da sa han: Jeg er Gud, din fars Gud; frykt ikke for å dra ned til Egypten, for der vil jeg gjøre dig til et stort folk.
    no 1Mosebok 463
  • Da sa han: Jeg vil komme igjen til dig på denne tid næste år, og da skal Sara, din hustru, ha en sønn. Og Sara hørte det i teltdøren, for den var bak ham.
    no 1Mosebok 1810
  • Da sa han: Kast den på jorden! Og han kastet den på jorden, og den blev til en slange; og Moses flyktet for den.
    no 2Mosebok 43
  • Da sa han: Kom hit med det til mig og la mig få ete av min sønns vilt, så min sjel kan velsigne dig. Så satte han det frem for ham, og han åt, og han kom med vin til ham, og han drakk.
    no 1Mosebok 2725
  • Da sa han: Kom ikke nærmere, dra dine sko av dine føtter! For det sted du står på, er hellig jord.
    no 2Mosebok 35
  • Da sa han: Legg ikke hånd på gutten og gjør ham ikke noget! For nu vet jeg at du frykter Gud, siden du ikke har spart din eneste sønn for min skyld.
    no 1Mosebok 2212
  • Da sa han: Mitt åsyn skal gå med, og jeg vil føre dig til hvile.
    no 2Mosebok 3314
  • Da sa han: Se nu frem for dig, så skal du få se at alle bukkene som parrer sig med småfeet, er stripete, flekkete og prikkete; for jeg har sett alt det Laban gjør mot dig.
    no 1Mosebok 3112
  • Da sa han: Se, jeg har dristet mig til å tale til Herren; kanskje det finnes tyve. Han svarte: Jeg skal ikke ødelegge den - for de tyves skyld.
    no 1Mosebok 1831
  • Da sa han: Ta din sønn, din eneste, ham som du har så kjær, Isak, og gå til Moria land og ofre ham der til brennoffer på et av fjellene, som jeg skal si dig!
    no 1Mosebok 222
  • Da sa han: Tilsverg mig det! Og han tilsvor ham det. Og Israel bøide sig ned over hodegjerdet i sengen og tilbad.
    no 1Mosebok 4731
  • Da sa hans brødre til ham: Skal du kanskje være vår konge og råde over oss? Siden hatet de ham enda mere for hans drømmer og for hans ord.
    no 1Mosebok 378
  • Da sa hans mor til ham: Den forbannelse skal jeg ta på mig min sønn! Bare lyd mitt råd og gå og hent mig kjeene!
    no 1Mosebok 2713
  • Da sa hans søster til Faraos datter: Skal jeg gå og hente en amme til dig blandt de hebraiske kvinner, så hun kan fostre op barnet for dig?
    no 2Mosebok 27
  • Da sa hennes bror og hennes mor: La piken bli hos oss en tid, en ti dager eller så! Siden kan du reise.
    no 1Mosebok 2455
  • Da sa Herren til Abraham: Hvorfor ler Sara og tenker: Skal jeg da virkelig få barn, nu jeg er blitt gammel?
    no 1Mosebok 1813
  • Da sa Herren til ham: Hvad er det du har i hånden? Han svarte: En stav.
    no 2Mosebok 42
  • Da sa Herren til Kain: Hvor er Abel, din bror? Han svarte: Jeg vet ikke; skal jeg passe på min bror?
    no 1Mosebok 49
  • Da sa Herren til Moses og Aron: Ta hendene fulle av aske fra ovnen, og Moses skal kaste den op i været så Farao ser på det,
    no 2Mosebok 98
  • Da sa Herren til Moses: Faraos hjerte er hårdt; han vil ikke la folket fare.
    no 2Mosebok 714
  • Da sa Herren til Moses: Gå inn til Farao og si til ham: Så sier Herren: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
    no 2Mosebok 81
  • Da sa Herren til Moses: Hver den som har syndet mot mig, ham vil jeg slette ut av min bok.
    no 2Mosebok 3233
  • Da sa Herren til Moses: Hvor lenge vil I være gjenstridige og ikke holde mine bud og mine lover?
    no 2Mosebok 1628
  • da sa Herren til Moses: Jeg er Herren; tal til Farao, kongen i Egypten, alt det jeg taler til dig.
    no 2Mosebok 629
  • Da sa Herren til Moses: Nu skal du se hvad jeg vil gjøre med Farao; ved min sterke hånd skal han tvinges til å la dem fare, ja, ved min sterke hånd tvinges til å drive dem ut av sitt land.
    no 2Mosebok 61
  • Da sa Herren til Moses: Også det du nu ber om, vil jeg gjøre; for du har funnet nåde for mine øine, og jeg kjenner dig ved navn.
    no 2Mosebok 3317
  • Da sa Herren til Moses: Rekk din hånd op mot himmelen, og det skal komme hagl i hele Egyptens land, både over folk og fe og over alle markens urter i Egyptens land.
    no 2Mosebok 922
  • Da sa Herren til Moses: Rekk ut din hånd over Egyptens land, så skal gresshoppene komme inn over Egyptens land og ete op alle urter i landet, alt det haglet har levnet.
    no 2Mosebok 1012
  • Da sa Herren til Moses: Rekk ut din hånd over havet, så skal vannet vende tilbake over egypterne, over deres vogner og deres hestfolk.
    no 2Mosebok 1426
  • Da sa Herren til Moses: Se, jeg har satt dig til en Gud for Farao, og Aron, din bror, skal være din profet.
    no 2Mosebok 71
  • Da sa Herren til Moses: Se, jeg vil komme til dig i en tykk sky, så folket kan høre når jeg taler med dig, og alltid tro på dig. Og Moses bar folkets ord frem for Herren.
    no 2Mosebok 199
  • Da sa Herren til Moses: Se, jeg vil la regne ned brød fra himmelen til eder, og folket skal gå ut og sanke for hver dag det de trenger; således vil jeg prøve dem, om de vil følge min lov eller ikke.
    no 2Mosebok 164
  • Da sa Herren til Moses: Si til Aron: Rekk ut din stav og slå i støvet på jorden, så skal det bli til mygg i hele Egyptens land.
    no 2Mosebok 816
  • Da sa Herren til Moses: Skynd dig og stig ned! Ditt folk, som du har ført op fra Egyptens land, har fordervet sin vei.
    no 2Mosebok 327
  • Da sa Herren til Moses: Stå tidlig op imorgen, og still dig frem for Farao når han går ned til elven, og si til ham: Så sier Herren: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
    no 2Mosebok 820
  • Da sa Herren til Moses: Stå tidlig op imorgen, og tred frem for Farao og si til ham: Så sier Herren, hebreernes Gud: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
    no 2Mosebok 913
  • Da sa Herren: Dersom jeg i byen Sodoma finner femti rettferdige, da vil jeg spare hele byen for deres skyld.
    no 1Mosebok 1826
  • Da sa Herren: Min Ånd skal ikke dømme blandt menneskene til evig tid; for sin villfarelses skyld er det kjød, og dets dager skal være hundre og tyve år.
    no 1Mosebok 63
  • Da sa Herren: Skulde jeg vel dølge for Abraham det som jeg tenker å gjøre?
    no 1Mosebok 1817
  • Da sa Herrens engel til henne: Gå tilbake til din frue, og bøi dig under henne!
    no 1Mosebok 169
  • Da sa hun: Se, der er min trælkvinne Bilha; gå inn til henne, forat hun kan føde på mine knær, så også jeg kan få barn ved henne!
    no 1Mosebok 303
  • Da sa Isak til dem: Hvorfor kommer I til mig, I som hater mig og har drevet mig bort fra eder?
    no 1Mosebok 2627
  • Da sa Isak til Jakob: Kom hit og la mig få kjenne på dig, min sønn, om du er min sønn Esau, eller ikke.
    no 1Mosebok 2721
  • Da så Israel den Stordåd, Herren havde udført mod Ægypterne; og Folket frygtede Herren, og de troede på Herren og på hans Tjener Moses.
    dk 2Mosebog 1431
  • Da sa Israel til Josef: Gjæter ikke dine brødre ved Sikem? Kom, jeg vil sende dig til dem. Og han svarte: Ja, her er jeg.
    no 1Mosebok 3713
  • Da sa Israel til Josef: Nu vil jeg gjerne dø, efterat jeg har sett ditt ansikt og vet at du ennu lever.
    no 1Mosebok 4630
  • Da sa Israel, deres far, til dem: Skal det nu så være, så gjør som jeg sier: Ta i eders sekker av alt det ypperste landet eier, og ha det med til mannen som gave, litt balsam og litt honning, krydderier og ladanum, pistasienøtter og mandler,
    no 1Mosebok 4311
  • Da sa Israel: Hvorfor har I gjort så ille mot mig og fortalt mannen at I har ennu en bror?
    no 1Mosebok 436
  • Da så Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud strålede; og Moses lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.
    dk 2Mosebog 3435
  • Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: Kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler! Og han lå hos hende den Nat.
    dk 1Mosebog 3016
  • Da sa Jakob til Rebekka, sin mor: Esau, min bror, er jo lodden, og jeg er glatt.
    no 1Mosebok 2711
  • Da sa Jakob til Simeon og Levi: I har gjort mig en stor sorg! I har ført mig i vanrykte hos landets innbyggere, Kana'anittene og ferisittene; jeg råder jo bare over en liten flokk, og samler de sig imot mig, kommer de til å slå mig ihjel, sa både jeg og mitt hus går til grunne.
    no 1Mosebok 3430
  • Da sa Jakob til sin far: Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort som du sa til mig. Sett dig nu op og et av mitt vilt, så din sjel kan velsigne mig!
    no 1Mosebok 2719
  • Da sa Jakob til sine husfolk og alle dem som var med ham: Ha bort de fremmede guder som finnes hos eder, og rens eder og skift klær,
    no 1Mosebok 352
  • Da sa Jakob: Gjør først din ed på det! Og han gjorde sin ed på det og solgte så sin førstefødselsrett til Jakob.
    no 1Mosebok 2533
  • Da sa jeg til dem: Den som har gullsmykker på sig, ta dem av sig! Så gav de mig dem, og jeg kastet dem på ilden, og således blev denne kalv til.
    no 2Mosebok 3224
  • Da sa jeg til min herre: Men om nu kvinnen ikke vil følge mig?
    no 1Mosebok 2439
  • Då så Jetro, Moses svärfader, kom med Moses söner och hans hustru till honom i öknen, där han hade slagit upp sitt läger vid Guds berg,
    se 2Mosebok 185
  • Da sa Josef til dem: Hvad er det for noget I har gjort? Visste I ikke at en mann som jeg kan spå?
    no 1Mosebok 4415
  • Da sa Josef til dem: Vær ikke redde; er vel jeg i Guds sted?
    no 1Mosebok 5019
  • Da sa Josef til Farao: Faraos drømmer har én mening; hvad Gud vil gjøre, har han latt Farao få vite.
    no 1Mosebok 4125
  • Da sa Josef til ham: Dette er tydningen: De tre grener er tre dager.
    no 1Mosebok 4012
  • Da sa Josef til sine brødre: Kjære, kom hit til mig! Så gikk de bort til ham; og han sa: Jeg er Josef, eders bror, som I solgte til Egypten.
    no 1Mosebok 454
  • Da sa Juda til Onan: Gå inn til din brors hustru, og ta henne til ekte i din brors sted og opreis din bror avkom.
    no 1Mosebok 388
  • Da sa Juda til sine brødre: Hvad gagner det at vi slår var bror ihjel og skjuler drapet?
    no 1Mosebok 3726
  • Da sa Juda til Tamar, sin sønnekone: Bo som enke i din fars hus, til Sela, min sønn, er blitt voksen! For han tenkte: Ellers kommer også han til å dø, som hans brødre. Så drog Tamar hjem og bodde i sin fars hus.
    no 1Mosebok 3811
  • Da sa Juda: La henne ha det, så vi ikke skal få skam av denne sak! Kjeet har jeg jo sendt henne, men du fant henne ikke.
    no 1Mosebok 3823
  • Da sa Kain til Herren: Min misgjerning er større enn at jeg kan bære den.
    no 1Mosebok 413
  • Da så kamelene hadde drukket, tok mannen en gullring som veide en halv sekel, og to armbånd som veide ti sekel gull, og la dem om hennes armer.
    no 1Mosebok 2422
  • Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;
    dk 1Mosebog 922
  • Da sa Laban til ham: Om du bare hadde nogen godhet for mig! Jeg er blitt varslet om at det er for din skyld Herren har velsignet mig.
    no 1Mosebok 3027
  • Da sa Laban til ham: Sannelig, vi er av samme kjød og blod. Og han blev hos ham en måneds tid.
    no 1Mosebok 2914
  • Da sa Laban til Jakob: Hvad er det du har gjort? Du har stjålet dig bort fra mig og ført mine døtre avsted som om de var tatt i krig.
    no 1Mosebok 3126
  • Da sa Laban: Denne røs skal være et vidne mellem mig og dig idag. Derfor kalte de den Gal-Ed,
    no 1Mosebok 3148
  • Da sa Laban: Hvad skal jeg gi dig? Jakob svarte: Du skal ikke gi mig noget; dersom du vil gjøre som jeg nu sier, så skal jeg gjæte din buskap og vokte den, som jeg har gjort.
    no 1Mosebok 3031
  • Da sa Laban: Vel, la det være som du har sagt!
    no 1Mosebok 3034
  • Da sa Lea: Gud har gitt mig en god gave; nu kommer min mann til å bo hos mig, for jeg har født ham seks sønner. Og hun kalte ham Sebulon.
    no 1Mosebok 3020
  • Da sa Lea: Gud har gitt mig min lønn, fordi jeg lot min mann få min trælkvinne. Og hun kalte ham Issakar.
    no 1Mosebok 3018
  • Da sa Lea: Hvor lykkelig jeg er! For alle kvinner vil prise mig lykkelig. Og hun kalte ham Aser.
    no 1Mosebok 3013
  • Da sa Lea: Til lykke! Og hun kalte ham Gad.
    no 1Mosebok 3011
  • Da så Lot sig omkring, og da han så, at hele Jordanegnen (det var før Herren ødelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som Herrens Have, som Ægyptens Land, hen ad Zoar til,
    dk 1Mosebog 1310
  • Da sa Lot til dem: Å nei, Herre!
    no 1Mosebok 1918
  • Da så Lot ut over landet, og han så at hele Jordan-sletten like til Soar overalt var rik på vann, som Herrens have, som Egyptens land - det var før Herren hadde ødelagt Sodoma og Gomorra.
    no 1Mosebok 1310
  • Da sa mannen som råder der i landet, til oss: Av dette vil jeg forstå om I er ærlige folk: La en av eder brødre bli her hos mig og ta hvad I trenger mot hungersnøden i eders hjem, og far eders vei;
    no 1Mosebok 4233
  • Da sa mennene til Lot: Har du ennu nogen her, enten svigersønn eller sønner eller døtre eller nogen annen som hører dig til i byen, så før dem bort fra dette sted!
    no 1Mosebok 1912
  • Da sa mennesket: Dette er endelig ben av mine ben og kjøtt av mitt kjøtt; hun skal kalles manninne, for av mannen er hun tatt.
    no 1Mosebok 223
  • Da så Moses hele Arbejdet efter, og se, de havde udført det, som Herren havde sagt; således havde de utdført det. Og Moses velsignede dem.
    dk 2Mosebog 3943
  • Da sa Moses til Aron og hans sønner Eleasar og Itamar: I skal ikke rake eders hoder og ikke sønderrive eders klær, forat I ikke skal dø, og forat han ikke skal vredes på hele menigheten; men eders brødre, hele Israels hus, skal gråte over denne brand som Herren har optendt.
    no 3Mosebok 106
  • Da sa Moses til Aron: Dette var det Herren talte om da han sa: På dem som står mig nær, vil jeg åpenbare min hellighet, og for alt folkets åsyn vil jeg forherlige mig. Og Aron tidde.
    no 3Mosebok 103
  • Da sa Moses til folket: Frykt ikke, stå nu her og se Herrens frelse, som han vil sende eder idag! For som I ser egypterne idag, skal I aldri i evighet se dem mere.
    no 2Mosebok 1413
  • Da sa Moses til Gud: Men når jeg nu kommer til Israels barn og sier til dem: Eders fedres Gud har sendt mig til eder, og de så spør mig: Hvad er hans navn? - hvad skal jeg da svare dem?
    no 2Mosebok 313
  • Da sa Moses til Herren: Folket kan ikke stige op på Sinai berg; for du har selv advart oss og sagt at vi skulde avmerke en grense om fjellet og hellige det.
    no 2Mosebok 1923
  • Da sa Moses til Josva: Velg oss ut mannskap, dra så avsted og strid mot Amalek! Imorgen vil jeg stå øverst på haugen med Guds stav i min hånd.
    no 2Mosebok 179
  • Da sa Moses' svigerfar til ham: Det er ikke klokt det du her gjør.
    no 2Mosebok 1817
  • Da sa Moses: Dette er det Herren har befalt eder å gjøre; så skal Herrens herlighet åpenbare sig for eder.
    no 3Mosebok 96
  • Da sa Moses: Et det idag. For idag er det sabbat for Herren; idag finner I ikke noget på marken.
    no 2Mosebok 1625
  • Da så Noah våknet av sitt rus, fikk han vite hvad hans yngste sønn hadde gjort imot ham.
    no 1Mosebok 924
  • Da sa Rakel: Gud har dømt i min sak; han har hørt min bønn og gitt mig en sønn. Derfor kalte hun ham Dan.
    no 1Mosebok 306
  • Da sa Rakel: Jeg har kjempet Guds kamper med min søster, og nu har jeg vunnet. Og hun kalte ham Naftali.
    no 1Mosebok 308
  • Da sa Rebekka til Jakob, sin sønn: Jeg hørte din far tale til Esau, din bror, og si:
    no 1Mosebok 276
  • Da sa Ruben til sin far: Begge mine sønner kan du drepe hvis jeg ikke kommer tilbake til dig med ham; gi ham i min hånd, så vil jeg føre ham tilbake til dig.
    no 1Mosebok 4237
  • Da sa Sara: Gud har gjort det så at jeg må le; alle som hører dette, vil le av mig.
    no 1Mosebok 216
  • Da sa Sarai til Abram: Den urett jeg lider, er du skyld i; jeg har selv gitt min trælkvinne i din favn; men nu, da hun ser at hun er fruktsommelig, ringeakter hun mig; Herren skal dømme mellem mig og dig.
    no 1Mosebok 165
  • Da sa slangen til kvinnen: I skal visselig ikke dø;
    no 1Mosebok 34
  • Da sa tegnsutleggerne til Farao: Dette er Guds finger. Men Faraos hjerte var og blev forherdet, og han hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.
    no 2Mosebok 819
  • Da sa vi til min herre: Gutten kan ikke forlate sin far; for hvis han forlater sin far, da vil hans far dø.
    no 1Mosebok 4422
  • Da sa vi til min herre: Vi har en gammel far, og han har en ung sønn, som er født i hans alderdom; hans bror er død, og han er alene igjen efter sin mor, og hans far har ham så kjær.
    no 1Mosebok 4420
  • Da sa vi: Vi kan ikke dra ned, men dersom vår yngste bror er med oss, da vil vi dra ned; for vi kan ikke komme mannen for øie uten at vår yngste bror er med.
    no 1Mosebok 4426
  • Då sade Abimelek till Abraham: Vad betyda de sju lammen som du har ställt där avsides?
    se 1Mosebok 2129
  • Då sade Abimelek: Vad har du gjort mot oss! Huru lätt kunde det icke hava skett att någon av folket hade lägrat din hustru? Och så hade du dragit skuld över oss.
    se 1Mosebok 2610
  • Då sade Abram till Lot: Icke skall någon tvist vara mellan mig och dig, och mellan mina herdar och dina herdar; vi äro ju fränder.
    se 1Mosebok 138
  • Då sade Aron till dem: Tagen guldringarna ut ur öronen på edra hustrur, edra söner och edra döttrar, och bären dem till mig.
    se 2Mosebok 322
  • Då sade de: Hebréernas Gud har visat sig för oss. Så låt oss nu gå tre dagsresor in i öknen och offra åt HERREN, vår Gud, för att han icke må komma över oss med pest eller med svärd.
    se 2Mosebok 53
  • Då sade de: Vi vilja kalla hit flickan och fråga henne själv.
    se 1Mosebok 2457
  • Då sade den äldre till den yngre: Vår fader är gammal, och ingen man finnes i landet, som kan gå in till oss efter all världens sedvänja.
    se 1Mosebok 1931
  • Då sade du till dina tjänare: 'Fören honom hitned till mig, så att jag kan låta mitt öga vila på honom.'
    se 1Mosebok 4421
  • Då sade Esau: Så vill jag åtminstone lämna kvar hos dig en del av mitt folk. Men han svarade: Varför så? Må jag allenast finna nåd för min herres ögon.
    se 1Mosebok 3315
  • Då sade Farao till Josef: Din fader och dina bröder hava alltså nu kommit till dig.
    se 1Mosebok 475
  • Då sade Farao till Josef: Jag drömde att jag stod på stranden av Nilfloden.
    se 1Mosebok 4117
  • Då sade Farao: Jag vill släppa eder, så att I kunnen offra åt HERREN, eder Gud, i öknen; allenast mån I icke gå alltför långt bort. Bedjen för mig.
    se 2Mosebok 828
  • Då sade Gud till honom i drömmen: Ja, jag vet att du har gjort detta i ditt hjärtas oskuld, och jag har själv hindrat dig från att synda mot mig; därför har jag icke tillstatt dig att komma vid henne.
    se 1Mosebok 206
  • Då sade Gud till Noa: Jag har beslutit att göra ände på allt kött, ty jorden är uppfylld av våld som de öva; se, jag vill fördärva dem tillika med jorden.
    se 1Mosebok 613
  • Då sade Gud: Nej, din hustru Sara skall föda dig en son, och du skall giva honom namnet Isak; och med honom skall jag upprätta mitt förbund, ett evigt förbund, som skall gälla hans säd efter honom.
    se 1Mosebok 1719
  • Då sade han till dem: Detta är efter HERRENS ord; i morgon är sabbatsvila, en HERRENS heliga sabbat. Baken nu vad I viljen baka, och koken vad I viljen koka, men allt som är till överlopps skolen I ställa i förvar hos eder till i morgon.
    se 2Mosebok 1623
  • Då sade han till dem: Kännen I Laban, Nahors son? De svarade: Ja.
    se 1Mosebok 295
  • Då sade han till dem: Må HERREN: vara med eder lika visst som jag släpper eder med edra kvinnor och barn! Där ser man att I haven ont i sinnet!
    se 2Mosebok 1010
  • Då sade han till honom: Gå och se efter, om det står väl till med dina bröder, och om det står väl till med fåren, och kom tillbaka till mig med svar. Så sände han honom åstad från Hebrons dal, och han kom till Sikem.
    se 1Mosebok 3714
  • Då sade han till honom: Tag åt mig en treårig kviga, en treårig get och en treårig vädur, därtill en turturduva och en ung duva.
    se 1Mosebok 159
  • Då sade han till honom: Vad är ditt namn? Han svarade: Jakob.
    se 1Mosebok 3227
  • Då sade han till sin äldste hustjänare, den som förestod all hans egendom: Lägg din hand under min länd;
    se 1Mosebok 242
  • Då sade han till sina bröder: Mina penningar hava blivit lagda hit tillbaka; se, de äro här i min säck. Då blevo de utom sig av häpnad och sågo förskräckta på varandra och sade: Vad har Gud gjort mot oss!
    se 1Mosebok 4228
  • Då sade han till sina döttrar: Var är han då? Varför läten I mannen bliva kvar där? Inbjuden honom att komma och äta med oss.
    se 2Mosebok 220
  • Då sade han: 'Lyft upp dina ögon och se huru alla hannar som betäcka småboskapen äro strimmiga, spräckliga och fläckiga. Jag har ju sett allt vad Laban gör mot dig.
    se 1Mosebok 3112
  • Då sade han: Bär hit maten åt mig och låt mig äta av min sons villebråd, på det att min själ må välsigna dig. Och han bar fram den till honom, och han åt; och han räckte honom vin, och han drack.
    se 1Mosebok 2725
  • Då sade han: Han heter ju Jakob, och han har nu också två gånger bedragit mig. Min förstfödslorätt har han tagit, och se, nu har han ock tagit min välsignelse. Och han frågade: Har du då ingen välsignelse kvar för mig?
    se 1Mosebok 2736
  • Då sade han: Herre, vredgas icke över att jag ännu talar något. Kanhända skola trettio finnas där. Han svarade: Om jag där finner trettio, så skall jag icke göra det.
    se 1Mosebok 1830
  • Då sade han: Herre, vredgas icke över att jag talar allenast ännu en gång. Kanhända skola tio finnas där. Han svarade: Jag skall då icke fördärva den, för de tios skull.
    se 1Mosebok 1832
  • Då sade han: Jag är Abrahams tjänare.
    se 1Mosebok 2434
  • Då sade han: Jag är Gud, din faders Gud; frukta icke för att draga ned till Egypten, ty där skall jag göra dig till ett stort folk.
    se 1Mosebok 463
  • Då sade han: Jag skall komma tillbaka till dig nästa år vid denna tid, och se, då skall din hustru Sara hava en son. Detta hörde Sara, där hon stod i ingången till tältet, som var bakom honom.
    se 1Mosebok 1810
  • Då sade han: Låt icke din hand komma vid gossen, och gör honom intet; ty nu vet jag att du fruktar Gud, nu då du icke har undanhållit mig din ende son.
    se 1Mosebok 2212
  • Då sade han: Låt mig alltså se din härlighet.
    se 2Mosebok 3318
  • Då sade han: Se, jag är gammal och vet icke när jag skall dö.
    se 1Mosebok 272
  • Då sade han: Tag din son Isak, din ende son, som du har kär, och gå bort till Moria land, och offra honom där såsom brännoffer, på ett berg som jag skall säga dig.
    se 1Mosebok 222
  • Då sade han: Träd icke hit; drag dina skor av dina fötter, ty platsen där du står är helig mark.
    se 2Mosebok 35
  • Då sade han: Vad har du gjort! Hör, din broders blod ropar till mig från jorden.
    se 1Mosebok 410
  • Då sade han: Vem har låtit dig förstå att du är naken? Har du icke ätit av det träd som jag förbjöd dig att äta av?
    se 1Mosebok 311
  • Då sade hans bröder till honom: Skulle du bliva vår konung, och skulle du råda över oss? Och de hatade honom ännu mer för hans drömmars skull och för vad han hade sagt.
    se 1Mosebok 378
  • Då sade hans moder till honom: Den förbannelsen komme över mig, min son; hör nu allenast vad jag säger, och gå och hämta dem åt mig.
    se 1Mosebok 2713
  • Då sade hennes broder och hennes moder: Låt flickan stanna hos oss några dagar, tio eller så; sedan må du fara.
    se 1Mosebok 2455
  • Då sade HERREN Gud till kvinnan: Vad är det du har gjort! Kvinnan svarade: Ormen bedrog mig, så att jag åt.
    se 1Mosebok 313
  • Då sade HERREN Gud till ormen: Eftersom du har gjort detta, vare du förbannad bland alla djur, boskapsdjur och vilda djur. På din buk skall du gå, och stoft skall du äta i alla dina livsdagar.
    se 1Mosebok 314
  • Då sade HERREN till honom: Gå ditned, och kom sedan åter upp och hav Aron med dig. Men prästerna och folket må icke tränga sig fram för att stiga upp till HERREN på det att han icke må låta dem drabbas av fördärv.
    se 2Mosebok 1924
  • Då sade HERREN till honom: Vad är det du har i din hand?
    se 2Mosebok 42
  • Då sade HERREN till Kain: Var är din broder Abel? Han svarade: Jag vet icke; skall jag taga vara på min broder?
    se 1Mosebok 49
  • Då sade HERREN till Mose: Gå ditned, ty ditt folk, som du har fört upp ur Egyptens land, har tagit sig till, vad fördärvligt är.
    se 2Mosebok 327
  • Då sade HERREN till Mose: Gå till folket, och helga dem i dag och i morgon, och I åt dem två sina kläder.
    se 2Mosebok 1910
  • Då sade HERREN till Mose: Huru länge viljen I vara motsträviga och icke hålla mina bud och lagar?
    se 2Mosebok 1628
  • Då sade HERREN till Mose: Se, jag vill låta bröd från himmelen regna åt eder. Och folket skall gå ut och samla för var dag så mycket som behöves. Så skall jag sätta dem på prov, för att se om de vilja vandra efter min lag eller icke.
    se 2Mosebok 164
  • Då sade HERREN: Min ande skall icke bliva kvar i människorna för beständigt, eftersom de dock äro kött; så vare nu deras tid bestämd till ett hundra tjugu år.
    se 1Mosebok 63
  • Då sade HERRENS ängel till henne: Vänd tillbaka till din fru, och ödmjuka dig under henne.
    se 1Mosebok 169
  • Då sade Isak till Jakob: Kom hit, min son, och låt mig taga på dig och känna om du är min son Esau eller icke.
    se 1Mosebok 2721
  • Då sade Israel: Varför gjorden I så illa mot mig och berättaden för mannen att I haden ännu en broder?
    se 1Mosebok 436
  • Då sade jag till dem: 'Den som har guld tage det av sig'; och de gåvo det åt mig. Och jag kastade det i elden, och så kom kalven till.
    se 2Mosebok 3224
  • Då sade jag till min herre: 'Men om nu kvinnan icke vill följa med mig?'
    se 1Mosebok 2439
  • Då sade Jakob till sin fader: Jag är Esau, din förstfödde. Jag har gjort såsom du tillsade mig; sätt dig upp och ät av mitt villebråd, på det att din själ må välsigna mig.
    se 1Mosebok 2719
  • Då sade Jakob till sitt husfolk och till alla som voro med honom: Skaffen bort de främmande gudar som I haven bland eder, och renen eder och byten om kläder,
    se 1Mosebok 352
  • Då sade Josef till dem: Vad haven I gjort! Förstoden I icke att en man sådan som jag kan spå?
    se 1Mosebok 4415
  • Då sade Josef till Farao: Faraos drömmar hava en och samma betydelse; vad Gud ämnar göra, det har han förkunnat för Farao.
    se 1Mosebok 4125
  • Då sade Josef till honom: Detta är uttydningen: de tre rankorna betyda tre dagar;
    se 1Mosebok 4012
  • Då sade Josef till sina bröder: Kommen hitfram till mig. Och när de kommo fram, sade han: Jag är Josef, eder broder, som I sålden till Egypten.
    se 1Mosebok 454
  • Då sade Juda till Onan: Gå in till din broders hustru, äkta henne i din broders ställe och skaffa avkomma åt din broder.
    se 1Mosebok 388
  • Då sade Juda till sin sonhustru Tamar: Stanna såsom änka i din faders hus, till dess min son Sela bliver fullvuxen. Han fruktade nämligen att annars också denne skulle dö, likasom hans bröder. Så gick Tamar bort och stannade i sin faders hus.
    se 1Mosebok 3811
  • Då sade Juda till sina bröder: Vad gagn hava vi därav att vi dräpa vår broder och dölja hans blod?
    se 1Mosebok 3726
  • Då sade Juda: Må hon då behålla det, så att vi icke draga smälek över oss. Jag har nu sänt killingen, men du har icke funnit henne.
    se 1Mosebok 3823
  • Då sade Kain till HERREN: Min missgärning är större än att jag kan bära den.
    se 1Mosebok 413
  • Då sade Laban till Jakob: Vad är detta för ett tilltag, att du har stulit dig undan från mig och fört bort mina döttrar, likasom vore de tagna med svärd?
    se 1Mosebok 3126
  • Då sade Laban: Välan, blive det såsom du har sagt.
    se 1Mosebok 3034
  • Då sade Lea: Gud har givit mig en god gåva. Nu skall min man förbliva boende hos mig, ty jag har fött honom sex söner. Och hon gav honom namnet Sebulon.
    se 1Mosebok 3020
  • Då sade Lea: Gud har givit mig min lön, för det att jag gav min tjänstekvinna åt min man. Och hon gav honom namnet Isaskar.
    se 1Mosebok 3018
  • Då sade Lea: Till lycka! Och hon gav honom namnet Gad.
    se 1Mosebok 3011
  • Då sade Lea: Till sällhet för mig! Ja, jungfrur skola prisa mig säll. Och hon gav honom namnet Aser.
    se 1Mosebok 3013
  • Då sade mannen: Ja, denna är nu ben av mina ben och kött av mitt kött. Hon skall heta maninna, ty av man är hon tagen.
    se 1Mosebok 223
  • Då sade Mose till Gud: När jag nu kommer till Israels barn och säger till dem: 'Edra fäders Gud har sänt mig till eder', och de fråga mig; 'Vad är hans namn?', vad skall jag då svara dem?
    se 2Mosebok 313
  • Då sade Mose till HERREN: Ack I Herre, jag är ingen talför man; jag har icke varit det förut, och jag är det icke heller nu, sedan du har talat till din tjänare, ty jag har ett trögt målföre och en trög tunga.
    se 2Mosebok 410
  • Då sade Mose till Josua: Välj ut manskap åt oss, och drag så åstad till strid mot Amalek. I morgon skall jag ställa mig överst på höjden, med Guds stav i min hand.
    se 2Mosebok 179
  • Då sade Mose: Detta är vad HERREN har bjudit eder göra; så skall HERRENS härlighet visa sig för eder.
    se 3Mosebok 96
  • Då sade Moses svärfader till honom: Du går icke till väga på det rätta sättet.
    se 2Mosebok 1817
  • Då sade ormen till kvinnan: Ingalunda skolen I dö;
    se 1Mosebok 34
  • Då sade Rakel: Gud har skaffat rätt åt mig; han har hört min röst och givit mig en son. Därför gav hon honom namnet Dan.
    se 1Mosebok 306
  • Då sade Rakel: Strider om Gud har jag stritt med min syster och har vunnit seger. Och hon gav honom namnet Naftali.
    se 1Mosebok 308
  • Då sade Sarai till Abram: Den orätt mig sker komme över dig. Jag själv lade min tjänstekvinna i din famn, men då hon nu ser att hon är havande, ringaktar hon mig. HERREN döme mellan mig och dig.
    se 1Mosebok 165
  • Då sade spåmännen till Farao: Detta är Guds finger. Men Faraos hjärta förblev förstockat, och han hörde icke på dem, såsom HERREN hade sagt.
    se 2Mosebok 819
  • Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.
    dk 1Mosebog 223
  • Da sagde Abraham til sin Træl, sit Hus's ældste, som stod for hele hans Ejendom: Læg din Hånd under min Lænd,
    dk 1Mosebog 242
  • Da sagde Adam: Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!
    dk 1Mosebog 223
  • Da sagde Aron til dem: Riv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!
    dk 2Mosebog 322
  • Da sagde de til ham: Hvor er din Hustru Sara? Han svarede: Inde i Teltet!
    dk 1Mosebog 189
  • Da sagde de til hverandre: Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt! De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
    dk 1Mosebog 113
  • Da sagde de til hverandre: Sandelig, nu må vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor Broder, da vi så hans Sjælevånde, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne Vånde!
    dk 1Mosebog 4221
  • Da sagde den ældste til den yngste: Vor Fader er gammel, og der findes ingen Mænd her i Landet, som kunde komme til os på vanlig Vis.
    dk 1Mosebog 1931
  • Da sagde Efron til Abraham:
    dk 1Mosebog 2314
  • Da sagde Engelen: Ræk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!
    dk 1Mosebog 2212
  • Da sagde Esau til Jakob: Lad mig få noget af det røde, det røde der, thi jeg er ved at dø af Sult! Derfor kaldte de ham Edom.
    dk 1Mosebog 2530
  • Da sagde Esau til sin Fader: Har du kun den ene Velsignelse. Fader? Velsign også mig, Fader! Og Esau opløftede sin Røst og græd.
    dk 1Mosebog 2738
  • Da sagde Esau: Så vil jeg i alt Fald lade nogle af mine Folk ledsage dig! Men han svarede: Hvorfor dog det måtte jeg blot finde Nåde for min Herres Øjne!:
    dk 1Mosebog 3315
  • Da sagde Farao til Josef: Din Fader og dine Brødre er kommet til dig;
    dk 1Mosebog 475
  • Da sagde Farao til Josef: Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred;
    dk 1Mosebog 4117
  • Da sagde Farao: Drag kun op og jord din Fader, som han har ladet dig sværge.
    dk 1Mosebog 506
  • Da sagde Gud Herren til Kvinde: Hvad har du gjort! Kvinden svarede: Slangen forførte mig, og så spiste jeg.
    dk 1Mosebog 313
  • Da sagde Gud Herren til Slangen: Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!
    dk 1Mosebog 314
  • Da sagde Gud til ham i Drømmen: Jeg ved, at du har gjort det i dit Hjertes Troskyldighed, og jeg har også hindret dig i at synde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at røre hende.
    dk 1Mosebog 206
  • Da sagde Gud til Noa:
    dk 1Mosebog 815
  • Da sagde Gud til Noa: Jeg har besluttet at gøre Ende på alt Kød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden.
    dk 1Mosebog 613
  • Da sagde han til dem: Herren være med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders Kvinder og Børn! Der ser man, at I har ondt i Sinde!
    dk 2Mosebog 1010
  • Da sagde han til dem: Ophold mig ikke, nu Herren har ladet min Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!
    dk 1Mosebog 2456
  • Da sagde han til ham: Tag mig en treårs Kvie, en treårs Ged og en treårs Væder, en Turteldue og en Småfugl!
    dk 1Mosebog 159
  • Da sagde han til sine Døtre: Hvor er han da? Hvorfor har I ladet Manden blive derude? Byd ham ind, at han kan få noget at spise!
    dk 2Mosebog 220
  • Da sagde han: Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig! Så bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.
    dk 1Mosebog 2725
  • Da sagde han: Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!
    dk 1Mosebog 297
  • Da sagde han: Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min Førstefødselsret, og nu har han også taget min Velsignelse! Og han sagde: Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?
    dk 1Mosebog 2736
  • Da sagde han: Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det Træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?
    dk 1Mosebog 311
  • Da sagde han: Jeg er Gud, din Faders Gud, vær ikke bange for at drage ned til Ægypten, thi jeg vil gøre dig til et stort Folk der;
    dk 1Mosebog 463
  • Da sagde han: Kom ikke nærmere! Drag dine Sko af dine Fødder, thi det Sted, du står på, er hellig Jord!
    dk 2Mosebog 35
  • Da sagde han: Løft dit Blik og se, hvorledes alle Bukkene, der springer, er stribede, spættede og brogede, thi jeg har set alt, hvad Laban har gjort imod dig.
    dk 1Mosebog 3112
  • Da sagde han: Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden kommer
    dk 1Mosebog 272
  • Da sagde han: Slip mig, thi Morgenen gryr! Men han svarede: Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!
    dk 1Mosebog 3226
  • Da sagde han: Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land.og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!
    dk 1Mosebog 222
  • Da sagde han: Tilsværg mig det! Og han tilsvor ham det. Da bøjede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedgærde.
    dk 1Mosebog 4731
  • Da sagde hans Brødre til ham: Vil du måske være vor Konge eller herske over os? Og de hadede ham endnu mere for hans Drømme og hans Ord.
    dk 1Mosebog 378
  • Da sagde Herren til Abraham: Hvorfor ler Sara og tænker: Skulde jeg virkelig føde en Søn. nu jeg er gammel?
    dk 1Mosebog 1813
  • Da sagde Herren til ham: Hvad har du der i din Hånd? Han svarede: En Stav!
    dk 2Mosebog 42
  • Da sagde Herren til Jakob: Vend tilbage til dine Fædres Land og din Hjemstavn, så vil jeg være med dig!
    dk 1Mosebog 313
  • Da sagde Herren til Kain: Hvor er din Broder Abel? Han svarede: Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?
    dk 1Mosebog 49
  • Da sagde Herren til Kain: Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket Hoved?
    dk 1Mosebog 46
  • Da sagde Herren til Moses i Midjan: Vend tilbage til Ægypten, thi alle de Mænd, der stod dig efter Livet, er døde.
    dk 2Mosebog 419
  • Da sagde Herren til Moses: Gå til Folket og lad dem hellige sig i Dag og i Morgen og tvætte deres Klæder
    dk 2Mosebog 1910
  • Da sagde Herren til Moses: Hvor længe vil I vægre eder ved at holde mine Bud og Love?
    dk 2Mosebog 1628
  • Da sagde Herren til Moses: Hvorfor råber du til mig? Sig til Israeliterne, at de skal bryde op!
    dk 2Mosebog 1415
  • Da sagde Herren til Moses: Optegn dette i en Bog, for at det kan mindes, og indskærp Josua, at jeg fuldstændig vil udslette Amalekiternes Minde under Himmelen!
    dk 2Mosebog 1714
  • Da sagde Herren til Moses: Ræk din Hånd op mod Himmelen, så skal der falde Hagl i hele Ægypten på Mennesker og Dyr og på alle Markens Urter i Ægypten!
    dk 2Mosebog 922
  • Da sagde Herren til Moses: Ræk din Hånd ud over Ægypten og få Græshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opæde alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!
    dk 2Mosebog 1012
  • Da sagde Herren til Moses: Se, jeg gør dig til Gud for Farao, men din Broder Aron skal være din Profet.
    dk 2Mosebog 71
  • Da sagde Herren til Moses: Se, jeg vil lade Brød regne ned fra Himmelen til eder, og Folket skal gå ud og hver Dag samle så meget, som de daglig behøver, for at jeg kan prøve dem, om de vil følge min Lov eller ej.
    dk 2Mosebog 164
  • Da sagde Herren til Moses: Sig til Aron: Ræk din Hånd med Staven ud over Floderne, Kanalerne og Dammene og få Frøerne til at kravle op over Ægypten!
    dk 2Mosebog 85
  • Da sagde Herren til Moses: Sig til Israeliterne; I er et halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste Øjeblik i din Midte, måtte jeg tilintetgøre dig. Tag du dine Smykker af, så skal jeg tænke over, hvad jeg vil gøre for dig!
    dk 2Mosebog 335
  • Da sagde Herren til Moses: Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;
    dk 2Mosebog 327
  • Da sagde Herren til Moses: Stig ned og indskærp Folket, at de ikke må trænge sig frem til Herren for at se ham, at der ikke skal ske et stort Mandefald iblandt dem.
    dk 2Mosebog 1921
  • Da sagde Herren: Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!
    dk 1Mosebog 1826
  • Da sagde Herren: Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År.
    dk 1Mosebog 63
  • Da sagde Herren: Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres Synd er såre svar.
    dk 1Mosebog 1820
  • Da sagde Herrens Engel til hende: Vend tilbage til din Herskerinde og find dig i hendes Mishandling!
    dk 1Mosebog 169
  • Da sagde Isak til sin Fader Abraham: Fader! Han svarede: Ja. min Søn! Da sagde han: Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?
    dk 1Mosebog 227
  • Da sagde Israel til Josef: Jeg skal snart dø, men Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders Fædres Land.
    dk 1Mosebog 4821
  • Da sagde Jakob:Sig mig dit Navn! Men han svarede: Hvorfor spørger du om mit Navn? Og han velsignede ham der.
    dk 1Mosebog 3229
  • Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!
    dk 2Mosebog 3224
  • Da sagde Josef til dem: Frygt ikke, er jeg vel i Guds Sted?
    dk 1Mosebog 5019
  • Da sagde Josef til Farao: Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.
    dk 1Mosebog 4125
  • Da sagde Josef: Det skal udtydes således: De tre Kurve betyder tre Dage;
    dk 1Mosebog 4018
  • Da sagde Josef: Det skal udtydes således: De tre Ranker betyder tre Dage;
    dk 1Mosebog 4012
  • Da sagde Juda til Onan: Gå ind til din Svigerinde og indgå Svogerægteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!
    dk 1Mosebog 388
  • Da sagde Juda til sin Sønnekone Tamar: Bliv som Enke i din Faders Hus, til min Søn Sjela bliver voksen! Thi han var bange for, at han også skulde dø ligesom sine Brødre. Så gik Tamar hen og blev i sin Faders Hus.
    dk 1Mosebog 3811
  • Da sagde Juda: Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige, og hvorledes skal vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine Trælles Brøde! Se, vi er min Herres Trælle, både vi andre og han, Bægeret fandtes hos!
    dk 1Mosebog 4416
  • Da sagde Juda: Så lad hende beholde det, hellere end at vi skal blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende ikke.
    dk 1Mosebog 3823
  • Da sagde Koglerne til Farao: Det er Guds Finger! Men Faraos Hjerte blev forhærdet, så han ikke hørte på dem, således som Herren havde sagt.
    dk 2Mosebog 819
  • Da sagde Laban og Betuel:Denne Sag kommer fra Herren,. vi kan hverken gøre fra eller til!
    dk 1Mosebog 2450
  • Da sagde Laban til Jakob: Døtrene er mine Døtre, Sønnerne er mine Sønner, Hjordene er mine Hjorde, og alt, hvad du ser, er mit men hvad skulde jeg i Dag kunne gøre imod mine Døtre eller de Sønner, de har født?
    dk 1Mosebog 3143
  • Da sagde Laban: Denne Dysse skal i Dag være Vidne mellem os to! Derfor kaldte han den Galed
    dk 1Mosebog 3148
  • Da sagde Manden: De er draget bort herfra, thi jeg hørte dem sige: Lad os gå til Dotan! Så gik Josef efter sine Brødre og fandt dem i Dotan.
    dk 1Mosebog 3717
  • Da sagde Moses til ham: Hvis dit Åsyn ikke vandrer med, så lad os ikke drage herfra!
    dk 2Mosebog 3315
  • Da sagde Moses til Herren: Folket kan jo ikke stige op på Sinaj Bjerg, thi du har selv indskærpet os at afspærre Bjerget og hellige det.
    dk 2Mosebog 1923
  • Da sagde Moses til Josua: Udvælg dig Mænd og ryk i. Morgen ud til Kamp mod Amalekiterne; jeg vil stille mig på Toppen af Højen med Guds Stav i Hånden!
    dk 2Mosebog 179
  • Da sagde Moses's Svigerfader til ham: Det er ikke klogt, som du bærer dig ad med det.
    dk 2Mosebog 1817
  • Da sagde Moses: Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for Øje!
    dk 2Mosebog 1029
  • Da sagde Moses: Lad mig dog skue din Herlighed!
    dk 2Mosebog 3318
  • Da sagde Moses: Lad mig gå hen og se på dette underfulde Skue, hvorfor Tornebusken ikke brænder op.
    dk 2Mosebog 33
  • Da sagde Overmundskænken til Farao: Jeg må i Dag minde om mine Synder.
    dk 1Mosebog 419
  • Da sagde Sara: Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig.
    dk 1Mosebog 216
  • Da sagde Saraj til Abram: Min Krænkelse komme over dig! Jeg lagde selv min Trælkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal føde, lader hun hånt om mig; Herren være Dommer mellem mig og dig!
    dk 1Mosebog 165
  • Da sagde Slangen til Kvinden: I skal ingenlunde dø;
    dk 1Mosebog 34
  • Da sagde Trællen: Men hvis nu Pigen ikke vil følge mig her til Landet, skal jeg så bringe din Søn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?
    dk 1Mosebog 245
  • Då sågo Israels barn var gång huru Moses ansiktes by strålade, och Mose hängde då åter täckelset över sitt ansikte, till dess han ånyo skulle gå in för att tala med honom.
    se 2Mosebok 3435
  • Da sagten sie ihm alle Worte Josephs, die er zu ihnen gesagt hatte. Und da er sah die Wagen, die ihm Joseph gesandt hatte, ihn zu führen, ward der Geist Jakobs, ihres Vaters, lebendig,
    de 1Mose 4527
  • Da sah Gott auf die Erde, und siehe, sie war verderbt; denn alles Fleisch hatte seinen Weg verderbt auf Erden.
    de 1Mose 612
  • Da sah sie Joseph mit Benjamin und sprach zu seinem Haushalter: Führe diese Männer ins Haus und schlachte und richte zu; denn sie sollen zu Mittag mit mir essen.
    de 1Mose 4316
  • Da sahen die Amtleute der Kinder Israel, daß es ärger ward, weil man sagte: Ihr sollt nichts mindern von dem Tagewerk an den Ziegeln.
    de 2Mose 519
  • da sahen die Kinder Gottes nach den Töchtern der Menschen, wie sie schön waren, und nahmen zu Weibern, welche sie wollten.
    de 1Mose 62
  • Da Salah var tretti år gammel, fikk han sønnen Eber.
    no 1Mosebok 1114
  • Da Samla døde, blev Saul fra Rehobot ved elven konge i hans sted.
    no 1Mosebok 3637
  • Da Samla døde, blev Sjaul fra Rehobot ved Floden Konge i hans Sted.
    dk 1Mosebog 3637
  • Da Samla starb, ward Saul König, von Rehoboth am Strom.
    de 1Mose 3637
  • Da samlet Laban alle menn der på stedet og gjorde et gjestebud.
    no 1Mosebok 2922
  • Då sände Farao och lät kalla Josef till sig; och man skyndade att föra honom ut ur fängelset. Och han lät raka sig och bytte om kläder och kom inför Farao.
    se 1Mosebok 4114
  • Då sände Farao och lät kalla till sig Mose och Aron och sade till dem: Jag har syndat denna gång. Det är HERREN som är rättfärdig; jag och mitt folk hava gjort orätt.
    se 2Mosebok 927
  • Då sände Jakob och lät kalla Rakel och Lea ut på marken till sin hjord;
    se 1Mosebok 314
  • Da sandte Jakob hin und ließ rufen Rahel und Lea aufs Feld zu seiner Herde
    de 1Mose 314
  • Da sandte Pharao hin und ließ Joseph rufen; und sie ließen ihn eilend aus dem Gefängnis. Und er ließ sich scheren und zog andere Kleider an und kam hinein zu Pharao.
    de 1Mose 4114
  • Da sang Mose und die Kinder Israel dies Lied dem HERRN und sprachen: Ich will dem HERRN singen, denn er hat eine herrliche Tat getan; Roß und Mann hat er ins Meer gestürzt.
    de 2Mose 151
  • Da sang Moses og Israels barn denne sang for Herren: Jeg vil lovsynge Herren, for han er høit ophøiet; hest og mann styrtet han i havet.
    no 2Mosebok 151
  • Då satte Mose upp tabernaklet. Han lade ut dess fotstycken, ställde fast dess bräder, sköt in dess tvärstänger och satte upp dess stolpar.
    se 2Mosebok 4018
  • Da Saul døde, blev Ba'al-Hanan, Akbors sønn, konge i hans sted.
    no 1Mosebok 3638
  • Da Saul starb, ward an seiner Statt König Baal-Hanan, der Sohn Achbors.
    de 1Mose 3638
  • Da schickte Pharao hin und ließ Mose und Aaron rufen und sprach zu ihnen: Ich habe dasmal mich versündigt; der HERR ist gerecht, ich aber und mein Volk sind Gottlose.
    de 2Mose 927
  • Da schied Jakob die Lämmer und richtete die Herde mit dem Angesicht gegen die Gefleckten und Schwarzen in der Herde Labans und machte sich eine eigene Herde, die tat er nicht zu der Herde Labans.
    de 1Mose 3040
  • Da schlachtete er ihn. Und Mose nahm das Blut und tat's auf die Hörner des Altars umher mit seinem Finger und entsündigte den Altar und goß das Blut an des Altars Boden und weihte ihn, daß er ihn versöhnte.
    de 3Mose 815
  • Da schlachtete er ihn. Und Mose nahm von seinem Blut und tat's Aaron auf den Knorpel seines rechten Ohrs und auf den Daumen seiner rechten Hand und auf die große Zehe seines rechten Fußes.
    de 3Mose 823
  • Da schlachtete er ihn. Und Mose sprengte das Blut auf den Altar umher,
    de 3Mose 819
  • Da schrieb Mose alle Worte des HERRN und machte sich des Morgens früh auf und baute einen Altar unten am Berge mit zwölf Säulen nach den zwölf Stämmen Israels,
    de 2Mose 244
  • Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.
    dk 1Mosebog 4114
  • Da sendte Farao bud efter Moses og Aron og sa til dem: Denne gang har jeg syndet; Herren er den som har rett, og jeg og mitt folk har urett.
    no 2Mosebok 927
  • Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: Denne Gang har jeg syndet; Herren har Ret, og jeg og mit Folk har Uret;
    dk 2Mosebog 927
  • Da sendte Farao bud og lot Josef kalle, og de førte ham skyndsomt ut av fengslet; og han lot sig rake og skiftet klær og trådte frem for Farao.
    no 1Mosebok 4114
  • Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;
    dk 1Mosebog 88
  • Da sendte Jakob bud efter Rakel og Lea og bad dem komme ut på marken, hvor han var med sin buskap.
    no 1Mosebok 314
  • Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;
    dk 1Mosebog 1122
  • Da Serug var tretti år gammel, fikk han sønnen Nakor.
    no 1Mosebok 1122
  • Da Set havde levet 105 År, avlede han Enosj;
    dk 1Mosebog 56
  • Da Set var hundre og fem år gammel, fikk han sønnen Enos.
    no 1Mosebok 56
  • Da sich aber die Menschen begannen zu mehren auf Erden und ihnen Töchter geboren wurden,
    de 1Mose 61
  • Da sie aber zur Stadt hinaus waren und nicht ferne gekommen, sprach Joseph zu seinem Haushalter: Auf jage den Männern nach! und wenn du sie ereilst, so sprich zu ihnen: Warum habt ihr Gutes mit Bösem vergolten?
    de 1Mose 444
  • Da sie nun an die Tenne Atad kamen, die jenseit des Jordans liegt, da hielten sie eine gar große und bittere Klage; und er trug über seinen Vater Leid sieben Tage.
    de 1Mose 5010
  • Da sie nun heimkamen zu ihrem Vater Jakob ins Land Kanaan, sagten sie ihm alles, was ihnen begegnet war, und sprachen:
    de 1Mose 4229
  • Da sie nun Juda sah, meinte er, sie wäre eine Hure; denn sie hatte ihr Angesicht verdeckt.
    de 1Mose 3815
  • Da sie nun sah, daß er sein Kleid in ihrer Hand ließ und hinaus entfloh,
    de 1Mose 3913
  • Da sie nun zogen gen Morgen, fanden sie ein ebenes Land im Lande Sinear, und wohnten daselbst.
    de 1Mose 112
  • Da Sjaul døde, blev Bål Hanan, Akbors Søn, Konge i hans Sted.
    dk 1Mosebog 3638
  • Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;
    dk 1Mosebog 1114
  • Då sjöngo Mose och Israels barn denna lovsång till HERRENS ära; de sade: Jag vill sjunga till HERRENS ära, ty högt är han upphöjd. Häst och man störtade han i havet.
    se 2Mosebok 151
  • Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig til Jorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, der følger dig! Og så vil jeg drage bort ! Og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede.
    dk 2Mosebog 118
  • Da skal alle disse dine tjenere komme ned til mig og bøie sig for mig og si: Dra ut, både du og hele det folk som følger dig! Og så skal jeg dra ut. Og han gikk bort fra Farao i brennende harme.
    no 2Mosebok 118
  • da skal Brøndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer Erstatning i Penge, men det døde Dyr skal tilfalde ham,
    dk 2Mosebog 2134
  • da skal brønnens eier godtgjøre det; han skal gi dyrets eier penger i vederlag, men det døde dyr skal være hans.
    no 2Mosebok 2134
  • Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, den Troløshed, de begik imod mig. Også skal de bekende, at fordi de handlede genstridigt mod mig,
    dk 3Mosebog 2640
  • Da skal de bekjenne sin misgjerning og sine fedres misgjerning, som de gjorde i sin troløshet mot mig, og bekjenne at de stod mig imot
    no 3Mosebok 2640
  • da skal den angrebne lade sig rage uden dog at lade det skurvede Sted rage; så skal Præsten igen lukke den skurvede inde i syv Dage.
    dk 3Mosebog 1333
  • da skal den som eier huset, gå og melde det til presten og si: Det ser ut for mig som det er kommet spedalskhet på huset.
    no 3Mosebok 1435
  • da skal den som har skurven rake sig, dog ikke der hvor skurven er; og presten skal atter holde ham innestengt i syv dager.
    no 3Mosebok 1333
  • da skal den som således har syndet og ført skyld over sig, gi tilbake det han har røvet eller har tatt med vold, eller som var ham betrodd, eller som var tapt, og som han har funnet,
    no 3Mosebok 64
  • da skal den, når den i Jubelåret bliver fri, være Herren helliget på samme Måde som en Mark, der er lagt Band på, og tilfalde Præsten som Ejendom.
    dk 3Mosebog 2721
  • Da skal der i hele Ægypten lyde et Klageskrig så stort, at dets Lige aldrig har været hørt og aldrig mere skal høres.
    dk 2Mosebog 116
  • da skal du overgi til Herren alt det som åpner morsliv; alt som åpner morsliv, som faller av det fe du har, hvis det er av hankjønn, hører det Herren til.
    no 2Mosebok 1312
  • da skal du overlade Herren alt, hvad der åbner Moders Liv; alt det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for så vidt det er et Handyr, skal tilhøre Herren.
    dk 2Mosebog 1312
  • Da skal du si til Farao: Så sier Herren: Min sønn, min førstefødte, er Israel,
    no 2Mosebok 422
  • da skal du si: Din tjener Jakob; det er en gave han sender til min herre Esau, og snart kommer han selv efter.
    no 1Mosebok 3218
  • da skal du verdsette en mann som er mellem tyve og seksti år gammel, til femti sekel sølv efter helligdommens sekel.
    no 3Mosebok 273
  • Da skal du være løst fra din ed til mig, når du kommer til mitt folk; og vil de ikke gi dig henne, så er du også løst fra eden til mig.
    no 1Mosebok 2441
  • da skal ed ved Herren skille mellem dem og avgjøre om han ikke har forgrepet sig på sin næstes eiendom, og eieren skal ta eden for god, og den andre skal ikke gi noget vederlag.
    no 2Mosebok 2211
  • da skal Forsamlingen, når den Synd, de har begået mod Forbudet, bliver kendt, bringe en ung, lydefri Tyr som Syndoffer; de skal føre den hen foran Åbenbaringsteltet,
    dk 3Mosebog 414
  • da skal han af Småkvæget bringe en lydefri Væder, der er taget god, som Skyldoffer til Præsten, og Præsten skal skaffe ham Soning for den uforsætlige Synd, han har begået, uden at den var ham vitterlig, så han finder Tilgivelse.
    dk 3Mosebog 518
  • Da skal han brænde Klædningen eller det af Uld eller Lærred vævede eller knyttede Stof eller alle de Læderting, som er angrebet; thi det er ondartet Spedalskhed, det skal opbrændes.
    dk 3Mosebog 1352
  • Da skal han flytte fra dig, både han og hans barn, og dra hjem til sin slekt; til sin fedrene-eiendom skal han vende tilbake.
    no 3Mosebok 2541
  • Da skal han for at rense Huset for Synd tage to Fugle, Cedertræ, karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist.
    dk 3Mosebog 1449
  • da skal han gå ut av huset til husets dør, og han skal stenge huset og holde det tillåst i syv dager.
    no 3Mosebok 1438
  • Da skal han gives fri sammen med sine Børn og vende tilbage til sin Slægt og sine Fædres Ejendom,
    dk 3Mosebog 2541
  • da skal han kunne løses ut efterat han har solgt sig. En av hans brødre skal løse ham ut,
    no 3Mosebok 2548
  • da skal han la de stener som flekkene er på, brytes ut og kastes utenfor byen, på et urent sted.
    no 3Mosebok 1440
  • da skal han la det som flekkene er på tvette, og atter holde det innelåst i syv dager.
    no 3Mosebok 1354
  • da skal han regne efter hvor mange år det er gått siden han solgte, og bare betale det overskytende til den mann han solgte til; så skal han komme til sin jordeiendom igjen.
    no 3Mosebok 2527
  • Da skal han sammen med den, der købte ham, udregne Tiden fra det År, han solgte sig til ham, til Jubelåret, og Købesummen skal svare til det Åremål; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som en Daglejers.
    dk 3Mosebog 2550
  • da skal han sværge ved Herren på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Ejendom, og det skal være afgørende imellem dem; Dyrets Ejer skal tage Eden god, og den anden behøver ikke at give Erstatning.
    dk 2Mosebog 2211
  • da skal han til bot for den synd han har gjort, bære frem for Herren et syndoffer; det skal være en hun av småfeet, et får eller en gjet. Og presten skal gjøre soning for ham og fri ham for hans synd.
    no 3Mosebok 56
  • da skal hans herre føre ham frem for Gud og stille ham ved døren eller ved dørstolpen, og hans herre skal stikke en syl gjennem hans øre, og han skal tjene ham all sin tid.
    no 2Mosebok 216
  • da skal hans Herre føre ham hen til Gud og stille ham op ad Døren eller Dørstolpen, og hans Herre skal gennembore hans Øre med en Syl, og så skal han være hans Træl for Livstid.
    dk 2Mosebog 216
  • da skal Herrens hånd komme over ditt fe på marken, over hestene, over asenene, over kamelene, over storfeet og over småfeet med en forferdelig pest.
    no 2Mosebok 93
  • da skal I gjøre det således at Herren kan ha velbehag i eder: Det skal være en han uten lyte av storfeet, av fårene eller av gjetene.
    no 3Mosebok 2219
  • Da skal I ikke gjøre nogen arbeidsgjerning, og I skal ofre ildoffer til Herren.
    no 3Mosebok 2325
  • da skal I si: Det er påskeoffer for Herren, som gikk forbi Israels barns hus i Egypten da han slo egypterne og fridde våre hus. Og folket bøide sig og tilbad.
    no 2Mosebok 1227
  • da skal I si: Dine tjenere har drevet feavl fra vår ungdom av og til nu, både vi og våre fedre - da får I bo i landet Gosen; for alle fehyrder er en vederstyggelighet for egypterne.
    no 1Mosebok 4634
  • Da skal landet gjøre fyldest for sine sabbatsår hele den tid det ligger øde, mens I er i eders fienders land; da skal landet hvile og gjøre fyldest for sine sabbatsår.
    no 3Mosebok 2634
  • Da skal Landet, medens det ligger øde, og I er i eders Fjenders Land, få sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og få sine Sabbater godtgjort;
    dk 3Mosebog 2634
  • Da skal man rive Huset ned, Sten, Træværk og alt Pudset på Huset, og bringe det til et urent Sted uden for Byen.
    dk 3Mosebog 1445
  • da skal presten befale at det for den som lar sig rense, skal tas to levende rene fugler og sedertre og karmosinrød ull og isop,
    no 3Mosebok 144
  • da skal presten komme og se på det, og dersom han da finner at flekkene har bredt sig ut på huset, da er det ondartet spedalskhet på huset; det er urent.
    no 3Mosebok 1444
  • da skal presten utregne for ham hvor høit det skal verdsettes, efter tiden inntil jubelåret, og han skal samme dag gi det du verdsetter det til; det skal være helliget Herren.
    no 3Mosebok 2723
  • Da skal Præsten give Ordre til at flytte alt ud af Huset, inden han kommer for at syne Pletten, for at ikke noget af, hvad der er i Huset, skal blive urent; derpå skal Præsten komme for at syne Huset.
    dk 3Mosebog 1436
  • Da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han har begået på en af de nævnte Måder, så han finder Tilgivelse. Resten skal tilfalde Præsten på samme Måde som Afgrødeofferet.
    dk 3Mosebog 513
  • Da skal Præsten skaffe ham Soning for Herrens Åsyn, så han finder Tilgivelse for enhver Ting, hvorved man pådrager sig Skyld.
    dk 3Mosebog 526
  • da skal Præsten syne ham; og hvis det så viser sig, at Skurven har bredt sig, behøver Præsten ikke at undersøge, om der er guldgule Hår; han er uren.
    dk 3Mosebog 1336
  • Då skall du giva honom fri, honom själv och hans barn med honom; och han skall återfå sin släktegendom, sin fädernebesittning skall han återfå.
    se 3Mosebok 2541
  • Då skall du i sjunde månaden, på tionde dagen i månaden, låta blåsa i larmbasun; på försoningsdagen skolen I blåsa i basun över hela edert land.
    se 3Mosebok 259
  • då skall du överlämna åt HERREN allt det som öppnar moderlivet. Allt som öppnar moderlivet av det som födes bland din boskap skall, om det är hankön, höra HERREN till.
    se 2Mosebok 1312
  • då skall du svara: 'De tillhöra din tjänare Jakob; de äro skänker som han sänder till min herre Esau, och själv kommer han här efter oss.'
    se 1Mosebok 3218
  • då skall hans herre föra honom fram för Gud och ställa honom vid dörren eller dörrposten, och hans herre skall genomborra hans öra med en syl; därefter vare han hans träl evärdligen.
    se 2Mosebok 216
  • då skall jag själv vända mitt ansikte mot den mannen och mot hans släkt; och honom och alla dem som hava följt honom och i trolös avfällighet lupit efter Molok skall jag utrota ur deras folk.
    se 3Mosebok 205
  • Då skall landet få gottgörelse för sina sabbater, då, under hela den tid det ligger öde och I ären i edra fienders land. Ja, då skall landet hålla sabbat och giva gottgörelse för sina sabbater.
    se 3Mosebok 2634
  • då skall ock jag handla på samma sätt mot eder: jag skall hemsöka eder med förskräckliga olyckor, med tärande sjukdom och feber, så att edra ögon försmäkta och eder själ förtvinar; och I skolen förgäves så eder säd, ty edra fiender skola äta den.
    se 3Mosebok 2616
  • Då skall prästen bjuda att man, innan prästen går in för att bese det angripna stället, utrymmer huset, för att icke allt som är i huset skall bliva orent. Och därefter skall prästen gå in för att bese huset.
    se 3Mosebok 1436
  • Då skola alla dina tjänare här komma ned till mig och buga sig för mig och säga: 'Drag ut, du själv med allt folket som följer dig.' Och sedan skall jag draga ut. Därefter gick han bort ifrån Farao i vredesmod.
    se 2Mosebok 118
  • Då skola vi giva våra döttrar åt eder och själva taga edra döttrar till hustrur; och vi skola då bo hos eder och bliva med eder ett enda folk.
    se 1Mosebok 3416
  • Då skolen I bo i lövhyddor i sju dagar; alla de som äro infödingar i Israel skola bo i lövhyddor,
    se 3Mosebok 2342
  • Da skrev Moses alle Herrens Ord op; og tidligt næste Morgen rejste han ved Foden af Bjerget et Alter og tolv Stenstøtter svarende til Israels tolv Stammer.
    dk 2Mosebog 244
  • Då skyndade tjänaren emot henne och sade: Låt mig få dricka litet vatten ur din kruka.
    se 1Mosebok 2417
  • Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: Tag hurtigt tre Mål fint Mel, ælt det og bag Kager deraf!
    dk 1Mosebog 186
  • Da skyndte Abraham sig inn i teltet til Sara og sa: Skynd dig og ta tre mål fint mel; elt det og bak kaker!
    no 1Mosebok 186
  • Da skyndte Farao sig og sendte bud efter Moses og Aron og sa: Jeg har syndet mot Herren eders Gud og mot eder.
    no 2Mosebok 1016
  • Da skønnede Esau, at Kana'aos Døtre vakte hans Fader Isaks Mishag,
    dk 1Mosebog 288
  • Da slog der Rovfugle ned på de døde Kroppe, men Abram skræmmede dem bort.
    dk 1Mosebog 1511
  • Da Solen så var ved at gå ned, faldt der Dvale over Abram, og se, Rædsel faldt over ham, et stort Mørke.
    dk 1Mosebog 1512
  • Da Solen steg op over Landet og Lot var nået til Zoar,
    dk 1Mosebog 1923
  • Da Solen var gået ned og Mørket faldet på, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne Kroppe.
    dk 1Mosebog 1517
  • Da soll Aaron seine beiden Hände auf sein Haupt legen und bekennen auf ihn alle Missetat der Kinder Israel und alle ihre Übertretung in allen ihren Sünden, und soll sie dem Bock auf das Haupt legen und ihn durch einen Mann, der bereit ist, in die Wüste laufen lassen,
    de 3Mose 1621
  • Da soll denn der Priester von dem Blut des Sündopfers nehmen mit seinem Finger und es auf die Hörner des Brandopferaltars tun und das andere Blut an den Boden des Brandopferaltars gießen.
    de 3Mose 425
  • Da soll der Priester das Lamm zum Schuldopfer nehmen und das Log Öl und soll's alles weben vor dem HERRN
    de 3Mose 1424
  • Da soll der Priester den Gereinigten und diese Dinge stellen vor den HERRN, vor der Tür der Hütte des Stifts.
    de 3Mose 1411
  • Da soll der Priester heißen, daß sie das Haus ausräumen, ehe denn der Priester hineingeht, das Mal zu besehen, auf daß nicht unrein werde alles, was im Hause ist; darnach soll der Priester hineingehen, das Haus zu besehen.
    de 3Mose 1436
  • Da soll die Garbe gewebt werden vor dem HERRN, daß es von euch angenehm sei; solches soll aber der Priester tun des Tages nach dem Sabbat.
    de 3Mose 2311
  • Da sollst du die Posaune lassen blasen durch all euer Land am zehnten Tage des siebenten Monats, eben am Tage der Versöhnung.
    de 3Mose 259
  • da sollt ihr keine Dienstarbeit tun und sollt dem HERRN opfern.
    de 3Mose 2325
  • Da spannte Joseph seinen Wagen an und zog hinauf, seinem Vater Israel entgegen, nach Gosen. Und da er ihn sah, fiel er ihm um den Hals und weinte lange an seinem Halse.
    de 1Mose 4629
  • Da sprach Abimelech zu Abraham: Was sollen die sieben Lämmer, die du besonders gestellt hast?
    de 1Mose 2129
  • Da sprach Abraham: Ich will schwören.
    de 1Mose 2124
  • Da sprach Abram zu Lot: Laß doch nicht Zank sein zwischen mir und dir und zwischen meinen und deinen Hirten; denn wir sind Gebrüder.
    de 1Mose 138
  • Da sprach Adam: Das Weib, das du mir zugesellt hast, gab mir von von dem Baum, und ich aß.
    de 1Mose 312
  • Da sprach das Weib zu der Schlange: Wir essen von den Früchten der Bäume im Garten;
    de 1Mose 32
  • Da sprach dein Knecht, mein Vater, zu uns: Ihr wisset, daß mir mein Weib zwei Söhne geboren hat;
    de 1Mose 4427
  • Da sprach der HERR zu Abraham: Warum lacht Sara und spricht: Meinst du, das es wahr sei, daß ich noch gebären werde, so ich doch alt bin?
    de 1Mose 1813
  • Da sprach der HERR zu ihm: Steig hinab und bezeuge dem Volk, daß sie nicht durchbrechen zum HERRN, ihn zu sehen, und viele aus ihnen fallen.
    de 2Mose 1921
  • Da sprach der HERR zu Kain: Warum ergrimmst du? und warum verstellt sich deine Gebärde?
    de 1Mose 46
  • Da sprach der HERR zu Kain: Wo ist dein Bruder Abel? Er sprach: Ich weiß nicht; soll ich meines Bruders Hüter sein?
    de 1Mose 49
  • Da sprach der HERR zu Mose und Aaron: Nehmet eure Fäuste voll Ruß aus dem Ofen, und Mose sprenge ihn gen Himmel vor Pharao,
    de 2Mose 98
  • Da sprach der HERR zu Mose: Mache dich morgen früh auf und tritt vor Pharao und sprich zu ihm: So sagt der HERR, der Hebräer Gott: Laß mein Volk, daß mir's diene;
    de 2Mose 913
  • Da sprach der Herr zu Mose: Recke deine Hand aus gen Himmel, daß es hagle über ganz Ägyptenland, über Menschen, über Vieh und über alles Kraut auf dem Felde in Ägyptenland.
    de 2Mose 922
  • Da sprach der HERR zu Mose: Recke deine Hand über Ägyptenland, daß Heuschrecken auf Ägyptenland kommen und fressen alles Kraut im Lande auf samt allem dem, was der Hagel übriggelassen hat.
    de 2Mose 1012
  • Da sprach der HERR zu Mose: Siehe, ich will euch Brot vom Himmel regnen lassen, und das Volk soll hinausgehen und sammeln täglich, was es des Tages bedarf, daß ich's versuche, ob's in meinen Gesetzen wandle oder nicht.
    de 2Mose 164
  • Da sprach der HERR zu Mose: Wie lange weigert ihr euch, zu halten meine Gebote und Gesetze?
    de 2Mose 1628
  • Da sprach der HERR: Die Menschen wollen sich von meinem Geist nicht mehr strafen lassen; denn sie sind Fleisch. Ich will ihnen noch Frist geben hundertundzwanzig Jahre.
    de 1Mose 63
  • Da sprach der HERR: Wie kann ich Abraham verbergen, was ich tue,
    de 1Mose 1817
  • Da sprach der König in Ägypten zu ihnen: Du Mose und Aaron, warum wollt ihr das Volk von seiner Arbeit frei machen? Gehet hin an eure Dienste!
    de 2Mose 54
  • Da sprach der König von Sodom zu Abram: Gib mir die Leute; die Güter behalte dir.
    de 1Mose 1421
  • Da sprach der Mensch: Das ist doch Bein von meinem Bein und Fleisch von meinem Fleisch; man wird sie Männin heißen, darum daß sie vom Manne genommen ist.
    de 1Mose 223
  • Da sprach die ältere zu der jüngeren: Unser Vater ist alt, und ist kein Mann mehr auf Erden der zu uns eingehen möge nach aller Welt Weise;
    de 1Mose 1931
  • Da sprach die Schlange zum Weibe: Ihr werdet mitnichten des Todes sterben;
    de 1Mose 34
  • Da sprach er zu Abram: Das sollst du wissen, daß dein Same wird fremd sein in einem Lande, das nicht sein ist; und da wird man sie zu dienen zwingen und plagen vierhundert Jahre.
    de 1Mose 1513
  • Da sprach er zu ihm: Siehe, ich habe auch in diesem Stück dich angesehen, daß ich die Stadt nicht umkehre, von der du geredet hast.
    de 1Mose 1921
  • Da sprach er zu ihnen: Haltet mich nicht auf; denn der HERR hat Gnade zu meiner Reise gegeben. Laßt mich, daß ich zu meinem Herrn ziehe.
    de 1Mose 2456
  • Da sprach er zu mir: Der HERR, vor dem ich wandle, wird seinen Engel mit dir senden und Gnade zu deiner Reise geben, daß du meinem Sohn ein Weib nehmest von meiner Freundschaft und meines Vaters Hause.
    de 1Mose 2440
  • Da sprach er: Er heißt wohl Jakob; denn er hat mich nun zweimal überlistet. Meine Erstgeburt hat er dahin; und siehe, nun nimmt er auch meinen Segen. Und sprach: Hast du mir denn keinen Segen vorbehalten?
    de 1Mose 2736
  • Da sprach er: Ich will wieder zu dir kommen über ein Jahr; siehe, so soll Sara, dein Weib, einen Sohn haben. Das hörte Sara hinter ihm, hinter der Tür der Hütte.
    de 1Mose 1810
  • Da sprach er: So bringe mir her, mein Sohn, zu essen von deinem Wildbret, daß dich meine Seele segne. Da brachte er's ihm, und er aß, und trug ihm auch Wein hinein, und er trank.
    de 1Mose 2725
  • Da sprach Gott der HERR zu der Schlange: Weil du solches getan hast, seist du verflucht vor allem Vieh und vor allen Tieren auf dem Felde. Auf deinem Bauche sollst du gehen und Erde essen dein Leben lang.
    de 1Mose 314
  • Da sprach Gott der HERR zum Weibe: Warum hast du das getan? Das Weib sprach: Die Schlange betrog mich also, daß ich aß.
    de 1Mose 313
  • Da sprach Gott zu Noah: Alles Fleisches Ende ist vor mich gekommen; denn die Erde ist voll Frevels von ihnen; und siehe da, ich will sie verderben mit der Erde.
    de 1Mose 613
  • Da sprach Gott: Ja, Sara, dein Weib, soll dir einen Sohn gebären, den sollst du Isaak heißen; denn mit ihm will ich meinen ewigen Bund aufrichten und mit seinem Samen nach ihm.
    de 1Mose 1719
  • Da sprach Isaak zu Jakob: Tritt herzu, mein Sohn, daß ich dich betaste, ob du mein Sohn Esau seiest oder nicht.
    de 1Mose 2721
  • Da sprach Isaak zu seinem Vater Abraham: Mein Vater! Abraham antwortete: Hier bin ich mein Sohn. Und er sprach: Siehe, hier ist Feuer und Holz; wo ist aber das Schaf zum Brandopfer?
    de 1Mose 227
  • Da sprach Israel zu Joseph: Ich will nun gerne sterben, nachdem ich dein Angesicht gesehen habe, daß du noch lebst.
    de 1Mose 4630
  • Da sprach Israel, ihr Vater, zu ihnen: Muß es denn ja also sein, so tut's und nehmt von des Landes besten Früchten in eure Säcke und bringt dem Manne Geschenke hinab: ein wenig Balsam und Honig, Würze und Myrrhe, Datteln und Mandeln.
    de 1Mose 4311
  • Da sprach Jakob zu seinem Hause und zu allen, die mit ihm waren: Tut von euch fremde Götter, so unter euch sind, und reinigt euch und ändert eure Kleider
    de 1Mose 352
  • Da sprach Jakob, ihr Vater, zu ihnen: Ihr beraubt mich meiner Kinder; Joseph ist nicht mehr vorhanden, Simeon ist nicht mehr vorhanden, Benjamin wollt ihr hinnehmen; es geht alles über mich.
    de 1Mose 4236
  • Da sprach Joseph zu dem Volk: Siehe, ich habe heute gekauft euch und euer Feld dem Pharao; siehe, da habt ihr Samen und besäet das Feld.
    de 1Mose 4723
  • Da sprach Juda zu Israel, seinem Vater: Laß den Knaben mit mir ziehen, daß wir uns aufmachen und reisen, und leben und nicht sterben, wir und du und unsre Kindlein.
    de 1Mose 438
  • Da sprach Juda zu Onan: Gehe zu deines Bruders Weib und nimm sie zur Ehe, daß du deinem Bruder Samen erweckest.
    de 1Mose 388
  • Da sprach Juda zu seinen Brüdern: Was hilft's uns, daß wir unseren Bruder erwürgen und sein Blut verbergen?
    de 1Mose 3726
  • Da sprach Juda zu seiner Schwiegertochter Thamar: Bleibe eine Witwe in deines Vaters Hause, bis mein Sohn Sela groß wird. Denn er gedachte, vielleicht möchte er auch sterben wie seine Brüder. Also ging Thamar hin und blieb in ihres Vaters Hause.
    de 1Mose 3811
  • Da sprach Laban zu ihm: Wohlan, du bist mein Bein und mein Fleisch. Und da er einen Monat lang bei ihm gewesen war,
    de 1Mose 2914
  • Da sprach Laban zu Jakob: Was hast du getan, daß du mich getäuscht hast und hast meine Töchter entführt, als wenn sie durchs Schwert gefangen wären?
    de 1Mose 3126
  • Da sprach Laban: Der Haufe sei heute Zeuge zwischen mir und dir (daher heißt man ihn Gilead)
    de 1Mose 3148
  • Da sprach Laban: Siehe da, es sei, wie du gesagt hast.
    de 1Mose 3034
  • Da sprach Lea: Rüstig! Und hieß ihn Gad.
    de 1Mose 3011
  • Da sprach Lea: Wohl mir! denn mich werden selig preisen die Töchter. Und hieß ihn Asser.
    de 1Mose 3013
  • Da sprach Mose zu Aaron und seinen Söhnen Eleasar und Ithamar: Ihr sollt eure Häupter nicht entblößen noch eure Kleider zerreißen, daß ihr nicht sterbet und der Zorn über die ganze Gemeinde komme. Laßt eure Brüder, das ganze Haus Israel, weinen über diesen Brand, den der HERR getan hat.
    de 3Mose 106
  • Da sprach Mose zu Aaron: Das ist's, was der HERR gesagt hat: Ich erzeige mich heilig an denen, die mir nahe sind, und vor allem Volk erweise ich mich herrlich. Und Aaron schwieg still.
    de 3Mose 103
  • Da sprach Mose zum Volk: Gedenket an diesen Tag, an dem ihr aus Ägypten, aus dem Diensthause, gegangen seid, daß der HERR euch mit mächtiger Hand von hinnen hat ausgeführt; darum sollst du nicht Sauerteig essen.
    de 2Mose 133
  • Da sprach Mose: Das ist's, was der HERR geboten hat, daß ihr es tun sollt, so wird euch des HERRN Herrlichkeit erscheinen.
    de 3Mose 96
  • Da sprach Mose: Esset das heute, denn es ist heute der Sabbat des HERRN; ihr werdet's heute nicht finden auf dem Felde.
    de 2Mose 1625
  • Da sprach Mose: Füllet heute eure Hände dem HERRN, ein jeglicher an seinem Sohn und Bruder, daß heute über euch der Segen gegeben werde.
    de 2Mose 3229
  • Da sprach Pharao zu ihm: Mir hat ein Traum geträumt, und ist niemand, der ihn deuten kann; ich habe aber gehört von dir sagen, wenn du einen Traum hörst, so kannst du ihn deuten.
    de 1Mose 4115
  • Da sprach Pharao zu seinen Brüdern: Was ist eure Nahrung? Sie antworteten: Deine Knechte sind Viehhirten, wir und unsere Väter;
    de 1Mose 473
  • Da sprach Pharaos Tochter zu ihr: Nimm hin das Kindlein und säuge mir's; ich will dir lohnen. Das Weib nahm das Kind und säugte es.
    de 2Mose 29
  • Da sprach Rahel: Gott hat es gewandt mit mir und meiner Schwester, und ich werde es ihr zuvortun. Und hieß ihn Naphthali.
    de 1Mose 308
  • Da sprach Rahel: Gott hat meine Sache gerichtet und meine Stimme erhört und mir einen Sohn gegeben. Darum hieß sie ihn Dan.
    de 1Mose 306
  • Da sprach Rebekka zu Jakob, ihrem Sohn: Siehe, ich habe gehört deinen Vater reden mit Esau, deinem Bruder, und sagen:
    de 1Mose 276
  • Da sprach Sarai zu Abram: Du tust unrecht an mir. Ich habe meine Magd dir in die Arme gegeben; nun sie aber sieht, daß sie schwanger geworden ist, muß ich gering sein in ihren Augen. Der HERR sei Richter zwischen mir und dir.
    de 1Mose 165
  • Da sprach seine Mutter zu ihm: Der Fluch sei auf mir, mein Sohn; gehorche nur meiner Stimme, gehe und hole mir.
    de 1Mose 2713
  • Da sprach seine Schwester zu der Tochter Pharaos: Soll ich hingehen und der hebräischen Weiber eine rufen, die da säugt, daß sie dir das Kindlein säuge?
    de 2Mose 27
  • Da sprach sie zu ihrem Vater: Mein Herr, zürne mir nicht, denn ich kann nicht aufstehen vor dir, denn es geht mir nach der Frauen Weise. Also fand er die Götzen nicht, wie sehr er suchte.
    de 1Mose 3135
  • Da sprach unser Vater: Zieht wieder hin und kauft uns ein wenig Speise.
    de 1Mose 4425
  • Da sprachen die Knechte Pharaos zu ihm: Wie lange sollen wir mit diesem Manne geplagt sein? Laß die Leute ziehen, daß sie dem HERRN, ihrem Gott, dienen. Willst du zuvor erfahren daß Ägypten untergegangen sei?
    de 2Mose 107
  • Da sprachen die Zauberer zu Pharao: Das ist Gottes Finger. Aber das Herz Pharaos ward verstockt, und er hörte sie nicht, wie denn der HERR gesagt hatte.
    de 2Mose 819
  • Da sprachen seine Brüder zu ihm: Solltest du unser König werden und über uns herrschen? und sie wurden ihm noch feinder um seines Traumes und seiner Rede willen.
    de 1Mose 378
  • Da sprachen sie zu ihm: Wo ist dein Weib Sara? Er antwortete: Drinnen in der Hütte.
    de 1Mose 189
  • Da sprachen sie: Laßt uns die Dirne rufen und fragen, was sie dazu sagt.
    de 1Mose 2457
  • Da sprachst du zu deinen Knechten: Bringet ihn herab zu mir; ich will ihm Gnade erzeigen.
    de 1Mose 4421
  • Da sprachst du zu deinen Knechten: Wo euer jüngster Bruder nicht mit euch herkommt, sollt ihr mein Angesicht nicht mehr sehen.
    de 1Mose 4423
  • Da spredte folket sig over hele Egyptens land for å sanke stubber til å bruke istedenfor halm.
    no 2Mosebok 512
  • Da spredte Folket sig over hele Ægypten for at samle Halmstrå.
    dk 2Mosebog 512
  • Da spredte Herren dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
    dk 1Mosebog 118
  • Då spridde sig folket över hela Egyptens land och samlade strå för att bruka det såsom halm.
    se 2Mosebok 512
  • Da spurgte han dem: Kender I Laban, Nakors Søn? De svarede: Ja, ham kender vi godt.
    dk 1Mosebog 295
  • Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datter af Betuel, Nakors og Milkas Søn! Så satte jeg Ringen i hendes Næse og Armbåndene på hendes Arme;
    dk 1Mosebog 2447
  • Da spurte han dem: Står det vel til med ham? De svarte: Ja, det gjør det, og se, der kommer hans datter Rakel med småfeet.
    no 1Mosebok 296
  • Da spurte han Faraos hoffmenn, de som satt fengslet med ham hos hans herre: Hvorfor ser I så sorgfulle ut idag?
    no 1Mosebok 407
  • Da spurte Jakob: Si mig ditt navn! Han svarte: Hvorfor spør du om mitt navn? Og han velsignet ham der.
    no 1Mosebok 3229
  • Da stand Abimelech des Morgens früh auf und rief alle seine Knechte und sagte ihnen dieses alles vor ihren Ohren. Und die Leute fürchteten sich sehr.
    de 1Mose 208
  • Da stand Abraham auf und bückte sich vor dem Volk des Landes, vor den Kindern Heth.
    de 1Mose 237
  • Da stand Abraham des Morgens früh auf und gürtete seinen Esel und nahm mit sich zwei Knechte und seinen Sohn Isaak und spaltete Holz zum Brandopfer, machte sich auf und ging an den Ort, davon ihm Gott gesagt hatte.
    de 1Mose 223
  • Da stand Abraham des Morgens früh auf und nahm Brot und einen Schlauch mit Wasser und legte es Hagar auf ihre Schulter und den Knaben mit und ließ sie von sich. Da zog sie hin und ging in der Wüste irre bei Beer-Seba.
    de 1Mose 2114
  • Da stand Pharao auf und alle seine Knechte in derselben Nacht und alle Ägypter, und ward ein großes Geschrei in Ägypten; denn es war kein Haus, darin nicht ein Toter war.
    de 2Mose 1230
  • Da standen die Männer auf von dannen und wandten sich gegen Sodom; und Abraham ging mit ihnen, daß er sie geleitete.
    de 1Mose 1816
  • Da starb Debora, der Rebekka Amme, und ward begraben unterhalb Beth-El unter der Eiche; die ward genannt die Klageeiche.
    de 1Mose 358
  • Da steg det op en damp av jorden og vannet hele jordens overflate.
    no 1Mosebok 26
  • Da steg Herren ned for å se byen og tårnet som menneskenes barn hadde begynt å bygge.
    no 1Mosebok 115
  • Då steg HERREN ned för att se staden och tornet som människobarnen byggde.
    se 1Mosebok 115
  • Då steg HERREN ned i molnskyn. Och han ställde sig där nära intill honom och åkallade HERRENS namn.
    se 2Mosebok 345
  • Da steg Herren ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte Herrens Navn.
    dk 2Mosebog 345
  • Da steg Moses ned til folket og sa det til dem.
    no 2Mosebok 1925
  • Da steg Moses ned til Folket og sagde det til dem.
    dk 2Mosebog 1925
  • Da stiegen Mose und Aaron, Nadab und Abihu und siebzig von den Ältesten Israels hinauf
    de 2Mose 249
  • Da stod Abimelek tidlig op om i morgenen og kalte på alle sine tjenere og fortalte dem alt dette, og mennene blev meget redde.
    no 1Mosebok 208
  • Då stod Abimelek upp bittida om morgonen och kallade till sig alla sina tjänare och berättade allt detta för dem; och männen blevo mycket förskräckta.
    se 1Mosebok 208
  • Da stod Abraham op og bøide sig for landets folk, for Hets barn,
    no 1Mosebok 237
  • Da stod Abraham tidlig op om morgenen og tok brød og en skinnsekk med vann og gav Hagar og la det på hennes skulder; han gav henne også gutten med og lot henne fare. Og hun gikk avsted og for vill i Be'erseba-ørkenen.
    no 1Mosebok 2114
  • Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.
    dk 2Mosebog 1230
  • Da stod Farao op om natten, han og alle hans tjenere og alle egypterne, og det blev et stort skrik i Egypten; for det var ikke et hus hvor det ikke var en død.
    no 2Mosebok 1230
  • Då stod Farao upp om natten jämte alla sina tjänare och alla egyptier, och ett stort klagorop upphävdes i Egypten; ty intet hus fanns, där icke någon död låg.
    se 2Mosebok 1230
  • Då stod Jakob upp och satte sina barn och sina hustrur på kamelerna
    se 1Mosebok 3117
  • Da strakte mennene hånden ut og tok Lot inn til sig i huset og lukket døren.
    no 1Mosebok 1910
  • Då svarade allt folket med en mun och sade: Allt vad HERREN har talat vilja vi göra. Och Mose gick tillbaka till HERREN med folkets svar.
    se 2Mosebok 198
  • Då svarade de honom: Varför talar min herre så? Bort det, att dina tjänare skulle göra sådant!
    se 1Mosebok 447
  • Då svarade deras fader Israel dem: Måste det så vara, så gören nu på detta sätt: tagen av landets bästa frukt i edra säckar och fören det till mannen såsom skänk, litet balsam och litet honung, dragantgummi och ladanum, pistacienötter och mandlar.
    se 1Mosebok 4311
  • Då svarade Efron Abraham och sade till honom:
    se 1Mosebok 2314
  • Då svarade han honom: Välan, jag skall ock häri göra dig till viljes; jag skall icke omstörta den stad som du talar om.
    se 1Mosebok 1921
  • Då svarade han: Varen vid gott mod, frukten icke; det är eder Gud och eder faders Gud som har låtit eder finna en skatt i edra säckar; edra penningar har jag fått. Sedan hämtade han Simeon ut till dem.
    se 1Mosebok 4323
  • Då svarade hans fader Isak och sade till honom: Se, fjärran ifrån jordens fetma skall din boning vara och utan dagg från himmelen ovanefter.
    se 1Mosebok 2739
  • Då svarade Hets barn Abraham och sade till honom:
    se 1Mosebok 235
  • Då svarade Jakob och sade till Laban: Jag fruktade för dig, ty jag tänkte att du skulle med våld taga dina döttrar ifrån mig.
    se 1Mosebok 3131
  • Då svarade Jakobs söner Sikem och hans fader Hamor med listiga ord, eftersom han hade skändat deras syster Dina,
    se 1Mosebok 3413
  • Då svarade Josef och sade: Detta är uttydningen: de tre korgarna betyda tre dagar;
    se 1Mosebok 4018
  • Då svarade Laban och Betuel och sade: Från HERREN har detta utgått; vi kunna i den saken intet säga till dig, varken ont eller gott.
    se 1Mosebok 2450
  • Då svarade Laban och sade till Jakob: Döttrarna äro mina döttrar, och barnen äro mina barn, och hjordarna äro mina hjordar, och allt det du ser är mitt; vad skulle jag då nu kunna göra mot dessa mina döttrar eller mot barnen som de hava fött?
    se 1Mosebok 3143
  • Då svarade Mose folket: Frukten icke; stån fasta, så skolen I se vilken frälsning HERREN i dag skall bereda eder; ty aldrig någonsin skolen I mer få se egyptierna så, som I sen dem i dag.
    se 2Mosebok 1413
  • Då svarade Rakel och Lea och sade till honom: Hava vi numera någon lott eller arvedel i vår faders hus?
    se 1Mosebok 3114
  • Då svarade Ruben sin fader och sade: Mina båda söner må du döda, om jag icke för honom åter till dig. Anförtro honom åt mig, jag skall föra honom tillbaka till dig.
    se 1Mosebok 4237
  • Da svarede Abimelek: Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!
    dk 1Mosebog 2126
  • Da svarede Abraham: Jeg vil sværge!
    dk 1Mosebog 2124
  • Da svarede han: Også i det Stykke har jeg bønhørt dig; jeg vil ikke ødelægge den By, du nævner;
    dk 1Mosebog 1921
  • Da svarede Herren ham: Hvem har givet Mennesket Mund, og hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Mon ikke jeg, Herren?
    dk 2Mosebog 411
  • Da svarede Herren hende: To Folkeslag er i dit Liv, to Folk skal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste tjene den yngste!
    dk 1Mosebog 2523
  • Da svarede Herren: Hvis Kain bliver slået ihjel, skal han hævnes;syvfold! Og Herren satte et Tegn på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulde slå ham ihjel.
    dk 1Mosebog 415
  • Da svarede Hetiterne Abraham:
    dk 1Mosebog 235
  • Da svarede Jakob Laban: Jeg var bange; thi jeg tænkte, du vilde rive dine Døtre fra mig!
    dk 1Mosebog 3131
  • Da svarede Jakob sin Fader: Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!
    dk 1Mosebog 2719
  • Da svarede Jakob: Nej, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så tag imod min Gave! Da jeg så dit Åsyn, var det jo som Guds Åsyn, og du har taget venligt imod mig!
    dk 1Mosebog 3310
  • Da svarte Efron Abraham og sa til ham:
    no 1Mosebok 2314
  • Da svarte folket alle som én og sa: Alt det Herren har sagt, vil vi gjøre. Og Moses bar folkets ord tilbake til Herren.
    no 2Mosebok 198
  • Da svarte Hets barn Abraham og sa til ham:
    no 1Mosebok 235
  • Da svarte Jakob og sa til Laban: Jeg var redd; jeg tenkte at du kunde ta dine døtre fra mig med makt.
    no 1Mosebok 3131
  • Da svarte Jakobs sønner Sikem og Hemor, hans far, med svikefulle ord, fordi han hadde vanæret deres søster Dina,
    no 1Mosebok 3413
  • Da svarte Josef og sa: Dette er tydningen: De tre kurver er tre dager.
    no 1Mosebok 4018
  • Da svarte Laban og Betuel og sa: Dette kommer fra Herren; vi kan intet si dig, hverken ondt eller godt.
    no 1Mosebok 2450
  • Da svarte Laban og sa til Jakob: Døtrene er mine døtre, og barna er mine barn, og buskapen er min buskap, og alt det du ser, er mitt; hvad skulde jeg da nu kunne gjøre mot disse mine døtre eller mot deres barn, som de har født?
    no 1Mosebok 3143
  • Da svarte Rakel og Lea og sa til ham: Har vi vel ennu nogen lodd og arv i vår fars hus?
    no 1Mosebok 3114
  • Da sønderrev de deres Klæder, og efter at have læsset Sækkene hver på sit Æsel vendte de tilbage til Byen.
    dk 1Mosebog 4413
  • Da sønderrev de sine klær og lesste hver på sitt asen og vendte tilbake til byen.
    no 1Mosebok 4413
  • Da sørgedagene over ham var til ende, talte Josef til Faraos husfolk og sa: Dersom jeg har funnet nåde for eders øine, så tal for mig til Farao og si:
    no 1Mosebok 504
  • Då talade Gud till Noa och sade:
    se 1Mosebok 815
  • Då talade Hamor med dem och sade: Min son Sikems hjärta har fäst sig vid eder syster; given henne åt honom till hustru.
    se 1Mosebok 348
  • Då talade Isak till sin fader Abraham och sade: Min fader! Han svarade: Vad vill du, min son? Han sade: Se, här är elden och veden, men var är fåret till brännoffret?
    se 1Mosebok 227
  • Då talade överste munskänken till Farao och sade: Jag måste i dag påminna om mina synder.
    se 1Mosebok 419
  • Da talede Herren til Moses og Aron og sendte dem til Farao, Ægyptens Konge, for at føre Israeliterne ud af Ægypten.
    dk 2Mosebog 613
  • Da talede Herren til Moses og sagde:
    dk 2Mosebog 1611
  • Da talede Herren til Moses og sagde:
    dk 2Mosebog 610
  • Da talte den øverste munnskjenk til Farao og sa: Jeg må idag minne om mine synder.
    no 1Mosebok 419
  • Da talte Gud alle disse ord og sa:
    no 2Mosebok 201
  • Da talte Gud til Noah og sa:
    no 1Mosebok 815
  • Da talte Hemor med dem og sa: Min sønn Sikems hjerte henger ved eders datter; kjære, la ham få henne til hustru,
    no 1Mosebok 348
  • Da talte Herren til Moses og Aron og sendte dem til Israels barn og til Farao, kongen i Egypten, med pålegg om at Israels barn skulde føres ut av Egyptens land.
    no 2Mosebok 613
  • Da talte Herren til Moses og sa:
    no 2Mosebok 610
  • Da talte hun likedan til ham og sa: Den hebraiske træl som du har ført hit til oss, kom inn til mig for å føre skam over mig;
    no 1Mosebok 3917
  • Da talte Isak til Abraham, sin far, og sa: Du far! Han svarte: Ja, min sønn! Han sa: Se, her er ilden og veden, men hvor er lammet til brennofferet?
    no 1Mosebok 227
  • Då tänkte Gud på Noa och på alla de vilda djur och alla de boskapsdjur som voro med honom i arken. Och Gud lät en vind gå fram över jorden, så att vattnet sjönk undan;
    se 1Mosebok 81
  • Då tänkte Mose: Jag vill gå ditbort och betrakta den underbara synen och se varför busken icke brinner upp.
    se 2Mosebok 33
  • Da Tara havde levet 70 År, avlede han Abram, Nakor og Haran.
    dk 1Mosebog 1126
  • Da Tarah var sytti år gammel, fikk han sønnene Abram, Nakor og Haran.
    no 1Mosebok 1126
  • Da taten die Zauberer auch also mit ihrem Beschwören und ließen Frösche über Ägyptenland kommen.
    de 2Mose 87
  • Da Tiden kom, at hun skulde føde, se, da var der Tvillinger i hendes Liv.
    dk 1Mosebog 3827
  • Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt næste Morgen steg Moses op på Sinaj Bjerg, som Gud havde pålagt ham, og tog de to Stentavler med sig.
    dk 2Mosebog 344
  • Då tog Abimelek får och fäkreatur, tjänare och tjänarinnor och gav dem åt Abraham. Han gav honom ock hans hustru Sara tillbaka.
    se 1Mosebok 2014
  • Då tog Abraham får och fäkreatur och gav åt Abimelek; och de slöto förbund med varandra.
    se 1Mosebok 2127
  • Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag deres Forhud, således som Gud havde pålagt ham.
    dk 1Mosebog 1723
  • Da tog Abraham Småkvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpå sluttede de Pagt med hinanden.
    dk 1Mosebog 2127
  • Då tog allt folket av sig guldringarna som de hade i öronen, och de buro dem till Aron;
    se 2Mosebok 323
  • Da tog de Afsked med deres, Søster Rebekka og hendes Amme og med Abrahams Træl og hans Ledsagere;
    dk 1Mosebog 2459
  • Da tog de Sod fra Smelteovnen og trådte frem for Farao, og Moses kastede det i Vejret; og det blev til Betændelse, der brød ud i Bylder på Mennesker og Kvæg.
    dk 2Mosebog 910
  • Da tog de, hvad Moses havde pålagt dem, og bragte det hen foran Åbenbaringsteltet; og hele Menigheden trådte frem og stillede sig for Herrens Åsyn.
    dk 3Mosebog 95
  • Då tog han med sig sina fränder och satte efter honom sju dagsresor och hann upp honom på Gileads berg.
    se 1Mosebok 3123
  • Då tog Jakob en sten och reste den till en stod.
    se 1Mosebok 3145
  • Då tog Jetro, Moses svärfader, med sig Sippora, Moses hustru, som denne förut hade sänt hem,
    se 2Mosebok 182
  • Då tog Mose blodet och stänkte därav på folket och sade: Se, detta är förbundets blod, det förbunds som HERREN har slutit med eder, i enlighet med alla dessa ord.
    se 2Mosebok 248
  • Då tog Mose sin hustru och sina söner och satte dem på sin åsna och for tillbaka till Egyptens land; och Mose tog Guds stav i sin hand.
    se 2Mosebok 420
  • Då tog Sippora en skarp sten och skar bort förhuden på sin son och berörde honom därmed nedtill och sade: Du är mig en blodsbrudgum.
    se 2Mosebok 425
  • Då togo de sot ur smältugnen och trädde inför Farao, och Mose strödde ut det, upp mot himmelen; och därav uppstodo bulnader, som slogo ut med blåsor, på människor och boskap.
    se 2Mosebok 910
  • Då togo männen de nämnda skänkerna och togo med sig dubbla summan penningar, därtill ock Benjamin, och stodo upp och foro ned till Egypten och trädde inför Josef.
    se 1Mosebok 4315
  • Da tok Abraham småfe og storfe og gav Abimelek, og de gjorde en pakt med hverandre.
    no 1Mosebok 2127
  • Da tok alt folket gullringene ut av sine ører og kom til Aron med dem;
    no 2Mosebok 323
  • Da tok han med sig sine frender og satte efter ham syv dagsreiser, og nådde ham igjen på Gilead-fjellet.
    no 1Mosebok 3123
  • Da tok Isak, hans far, til orde igjen og sa til ham: Se, uten jordens fedme skal din bolig være og uten himmelens dugg fra oven.
    no 1Mosebok 2739
  • Da tok Israels barn sine smykker av og bar dem ikke mere, efterat de hadde draget fra fjellet Horeb.
    no 2Mosebok 336
  • Da tok Jakob en sten og reiste den op som en minnesten.
    no 1Mosebok 3145
  • Da tok Jetro, Moses' svigerfar, Sippora, Moses' hustru, som Moses før hadde sendt hjem,
    no 2Mosebok 182
  • Da tok Moses blodet og sprengte det på folket; og han sa: Se, dette er paktens blod, den pakt som Herren opretter med eder på alle disse ord.
    no 2Mosebok 248
  • Da tok Ruben til orde og sa til dem: Sa jeg ikke til eder: Gjør ikke synd mot gutten? Men I vilde ikke høre; se, derfor kreves nu hans blod.
    no 1Mosebok 4222
  • Da tok Sem og Jafet et klæde og la det på sine skuldrer og gikk baklengs inn og dekket over sin fars blusel; og de vendte sine øine bort, så de ikke så sin fars blusel.
    no 1Mosebok 923
  • Da tok Sippora en skarp sten og skar bort sin sønns forhud og kastet den for hans føtter og sa: Sannelig, du er mig en blodbrudgom.
    no 2Mosebok 425
  • Då trädde Aron fram till altaret och slaktade sin syndofferskalv.
    se 3Mosebok 98
  • Då trädde de fram och buro bort dem i deras livklädnader, utanför lägret, såsom Mose hade sagt.
    se 3Mosebok 105
  • Då trädde Juda fram till honom och sade: Hör mig, herre; låt din tjänare tala ett ord inför min herre, och må din vrede icke upptändas mot din tjänare; ty du är såsom Farao.
    se 1Mosebok 4418
  • Da trådte Aron hen til Alteret og slagtede sin Syndofferkalv;
    dk 3Mosebog 98
  • Da trådte Jakob hen til sin Fader, og efter at have følt på ham sagde Isak: Røsten er Jakobs, men Hænderne Esaus!
    dk 1Mosebog 2722
  • Da trådte Juda hen til ham og sagde: Hør mig, min Herre, lad din Træl tale et Ord for min Herres Ører og lad ikke Vreden blusse op i dig mod din Træl, thi du er jo som Farao!
    dk 1Mosebog 4418
  • Da trat Juda zu ihm und sprach: Mein Herr, laß deinen Knecht ein Wort reden vor den Ohren meines Herrn, und dein Zorn ergrimme nicht über deinen Knecht; denn du bist wie Pharao.
    de 1Mose 4418
  • da träumte uns beiden in einer Nacht, einem jeglichen sein Traum, des Deutung ihn betraf.
    de 1Mose 4111
  • Då trodde folket; och när de hörde att HERREN hade sett till Israels barn, och att han hade sett deras betryck, böjde de sig ned och tillbådo.
    se 2Mosebok 431
  • Da troede Abram Herren, og han regnede ham det til Retfærdighed.
    dk 1Mosebog 156
  • Da troede Folket, og da de hørte, at Herren havde givet Agt på Israeliterne og set til deres Elendighed, bøjede de sig og tilbad.
    dk 2Mosebog 431
  • Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!
    dk 2Mosebog 122
  • Da un mese a cinque anni, la tua stima sarā di cinque sicli d'argento per un maschio e di tre sicli d'argento per una femmina.
    it Levitico 276
  • Då uppstod en ny konung över Egypten, en som icke visste av Josef.
    se 2Mosebok 18
  • Då upptändes HERRENS vrede mot Mose, och han sade: Har du icke din broder Aron, leviten? Jag vet att han är en man som kan tala. Och han går nu åstad för att möta dig, och när han får se dig, skall han glädjas i sitt hjärta.
    se 2Mosebok 414
  • Då upptändes Jakobs vrede mot Rakel, och han svarade: Håller du då mig för Gud? Det är ju han som förmenar dig livsfrukt.
    se 1Mosebok 302
  • då vände han sig åt alla sidor, och när han såg att ingen annan människa fanns där, slog han ihjäl egyptiern och gömde honom i sanden.
    se 2Mosebok 212
  • Då vände sig Mose åter till HERREN och sade: Herre, varför har du gjort så illa mot detta folk? Varför har du sänt mig?
    se 2Mosebok 522
  • Da vendte Farao sig bort og gik hjem, og heller ikke dette lagde han sig på Sinde.
    dk 2Mosebog 723
  • Da vendte han sig hit og dit og så at det ikke var nogen der, og så slo han egypteren ihjel og skjulte ham i sanden.
    no 2Mosebok 212
  • Da vendte Moses sig igen til Herren og sagde: Herre, hvorfor har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?
    dk 2Mosebog 522
  • Da vendte Moses sig igjen til Herren og sa: Herre, hvorfor har du gjort så ille med dette folk? Hvorfor har du sendt mig?
    no 2Mosebok 522
  • Da vendte Mændene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men Herren blev stående foran Abraham.
    dk 1Mosebog 1822
  • Da vendte Vandet tilbage og overskyllede Vognene og Rytterne i hele Faraos Krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i Havet; ikke en eneste af dem blev tilbage.
    dk 2Mosebog 1428
  • Da vi så kom hjem til din tjener min far, fortalte vi ham hvad min herre hadde sagt
    no 1Mosebok 4424
  • da vil jeg gi eder regn i rette tid, og jorden skal gi sin grøde, og markens trær skal gi sin frukt.
    no 3Mosebok 264
  • da vil jeg komme i hu den pakt som er mellem mig og eder og alt levende av alt kjød, og vannet skal aldri mere bli en flom som ødelegger alt kjød.
    no 1Mosebok 915
  • Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, også min Pagt med Isak, også min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landet vil jeg komme i Hu.
    dk 3Mosebog 2642
  • da vil jeg sende min velsignelse over eder i det sjette år, så det gir grøde for tre år.
    no 3Mosebok 2521
  • da vil jeg sette mitt åsyn mot denne mann og hans slekt, og ham og alle dem som følger ham i å drive avgudsdyrkelse med Molok, vil jeg utrydde av deres folk.
    no 3Mosebok 205
  • da vil også jeg gjøre således mot eder: Jeg vil hjemsøke eder med redsler, med tærende sott og brennende feber, så eders øine slukner og sjelen vansmekter; til ingen nytte skal I så eders sæd, eders fiender skal ete den op.
    no 3Mosebok 2616
  • da vil også jeg stå eder imot i vrede og tukte eder syvfold mere for eders synder.
    no 3Mosebok 2628
  • da vil også jeg stå eder imot og slå eder syvfold mere for eders synder.
    no 3Mosebok 2624
  • Da vil vi gi eder våre døtre og gifte oss med eders døtre og bo hos eder, så vi blir ett folk.
    no 1Mosebok 3416
  • Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og køb os lidt Føde!
    dk 1Mosebog 4425
  • Da war bei uns ein hebräischer Jüngling, des Hauptmanns Knecht, dem erzählten wir's. Und er deutete uns unsere Träume, einem jeglichen seinen Traum.
    de 1Mose 4112
  • Da ward aus Abend und Morgen der dritte Tag.
    de 1Mose 113
  • Da ward aus Abend und Morgen der fünfte Tag.
    de 1Mose 123
  • Da ward aus Abend und Morgen der vierte Tag.
    de 1Mose 119
  • Da ward der HERR sehr zornig über Mose und sprach: Weiß ich denn nicht, daß dein Bruder Aaron aus dem Stamm Levi beredt ist? und siehe, er wird herausgehen dir entgegen; und wenn er dich sieht, wir er sich von Herzen freuen.
    de 2Mose 414
  • Da ward der Thamar angesagt: Siehe, dein Schwiegervater geht hinauf gen Thimnath, seine Schafe zu scheren.
    de 1Mose 3813
  • Da ward sie schwanger und gebar einen Sohn und sprach: Gott hat meine Schmach von mir genommen.
    de 1Mose 3023
  • Da ward's Jakob angesagt: Siehe, dein Sohn Joseph kommt zu dir. Und Israel machte sich stark und setzte sich im Bette
    de 1Mose 482
  • Da wendete der HERR den Wind, also daß er sehr stark aus Westen ging und hob die Heuschrecken auf und warf sie ins Schilfmeer, daß nicht eine übrigblieb an allen Orten Ägyptens.
    de 2Mose 1019
  • Da werden sie denn bekennen ihre Missetat und ihrer Väter Missetat, womit sie sich an mir versündigt und mir entgegen gewandelt haben.
    de 3Mose 2640
  • Da wies ihn Gott der HERR aus dem Garten Eden, daß er das Feld baute, davon er genommen ist,
    de 1Mose 323
  • da will ich meinem Segen über euch im sechsten Jahr gebieten, das er soll dreier Jahr Getreide machen,
    de 3Mose 2521
  • Da wurden ihrer beiden Augen aufgetan, und sie wurden gewahr, daß sie nackt waren, und flochten Feigenblätter zusammen und machten sich Schürze.
    de 1Mose 37
  • Da wurden Rebekka angesagt diese Worte ihres älteren Sohnes Esau; und sie schickte hin und ließ Jakob, ihren jüngeren Sohn, rufen und sprach zu ihm: Siehe, dein Bruder Esau droht dir, daß er dich erwürgen will.
    de 1Mose 2742
  • Da zerrissen sie ihre Kleider und belud ein jeglicher seinen Esel und zogen wieder in die Stadt.
    de 1Mose 4413
  • Da zerstreute sich das Volk ins ganze Land Ägypten, daß es Stoppeln sammelte, damit sie Stroh hätten.
    de 2Mose 512
  • Da zog Abram aus, wie der HERR zu ihm gesagt hatte, und Lot zog mit ihm. Abram aber ward fünfundsiebzig Jahre alt, da er aus Haran zog.
    de 1Mose 124
  • Da zog Isaak von dannen und schlug sein Gezelt auf im Grunde Gerar und wohnte allda
    de 1Mose 2617
  • Da zogen aus der König von Sodom, der König von Gomorra, der König von Adama, der König von Zeboim und der König von Bela, das Zoar heißt, und rüsteten sich, zu streiten im Tal Siddim
    de 1Mose 148
  • Da zogen wir hinauf zu deinem Knecht, unserm Vater, und sagten ihm meines Herrn Rede.
    de 1Mose 4424
  • Daan hankkii oikeutta kansalleen, hänkin yhtenä Israelin sukukunnista.
    fi 1Mooseksen 4916
  • Daan on käärmeenä tiellä, on polulla kyynä, joka puree hevosta vuohiseen, niin että ratsastaja syöksyy selin maahan.
    fi 1Mooseksen 4917
  • Daan, Naftali, Gaad ja Asser.
    fi 2Mooseksen 14
  • Daanin poika oli Husim.
    fi 1Mooseksen 4623
  • dabit autem Dominus gratiam populo coram Aegyptiis fuitque Moses vir magnus valde in terra Aegypti coram servis Pharao et omni populo
    la Exodus 113
  • dabitque eos sacerdoti qui primum offerens pro peccato retorquebit caput eius ad pinnulas ita ut collo hereat et non penitus abrumpatur
    la Leviticus 58
  • dabo benedictionem meam vobis anno sexto et faciet fructus trium annorum
    la Leviticus 2521
  • dabo pacem in finibus vestris dormietis et non erit qui exterreat auferam malas bestias et gladius non transibit terminos vestros
    la Leviticus 266
  • daboque gratiam populo huic coram Aegyptiis et cum egrediemini non exibitis vacui
    la Exodus 321
  • daboque tibi et semini tuo terram peregrinationis tuae omnem terram Chanaan in possessionem aeternam eroque Deus eorum
    la Genesis 178
  • Dagen därefter gick han åter ut och fick då se två hebreiska män träta med varandra. Då sade han till den som gjorde orätt: Skall du slå din landsman?
    se 2Mosebok 213
  • Dagen därefter sade den äldre till den yngre: Se, jag låg i natt hos min fader; låt oss också denna natt giva honom vin att dricka, och gå du in och lägg dig hos honom, för att vi må skaffa oss livsfrukt genom vår fader.
    se 1Mosebok 1934
  • Dagen därefter sade Mose till folket: I haven begått en stor synd. Jag vill nu stiga upp till HERREN och se till, om jag kan bringa försoning för eder synd.
    se 2Mosebok 3230
  • Dagen därefter satte Mose sig för att döma folket, och folket stod omkring Mose från morgonen ända till aftonen.
    se 2Mosebok 1813
  • Dagen därefter stodo de bittida upp och offrade brännoffer och buro fram tackoffer, och folket satte sig ned till att äta och dricka, och därpå stodo de upp till att leka.
    se 2Mosebok 326
  • Dagen efter gjorde Herren som han hadde sagt, og alt egypternes fe døde, men av Israels barns fe døde ikke ett liv.
    no 2Mosebok 96
  • Dagen efter sa den eldste til den yngste: Se, inatt lå jeg hos min far; la oss også denne natt gi ham vin å drikke, og gå så du inn og legg dig hos ham, så vi kan holde ætten i live ved vår far!
    no 1Mosebok 1934
  • Dagen efter sa Moses til folket: I har gjort en stor synd. Nu vil jeg stige op til Herren; kanskje jeg kunde gjøre soning for eders synd.
    no 2Mosebok 3230
  • Dagen efter satt Moses og skiftet rett mellem folket, og folket stod omkring Moses fra morgen til kveld.
    no 2Mosebok 1813
  • Dagen efter stod de tidlig op og ofret brennoffer og bar frem takkoffer; og folket satte sig ned for å ete og drikke og stod op for å leke.
    no 2Mosebok 326
  • daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret for Synd ved at fuldbyrde Soningen på det, og du skal salve det for at hellige det.
    dk 2Mosebog 2936
  • Daher essen die Kinder Israel keine Spannader auf dem Gelenk der Hüfte bis auf den heutigen Tag, darum daß die Spannader an dem Gelenk der Hüfte Jakobs angerührt ward.
    de 1Mose 3232
  • Daher heißt die Stätte Beer-Seba, weil sie beide miteinander da geschworen haben.
    de 1Mose 2131
  • Daher heißt ihr Name Babel, daß der HERR daselbst verwirrt hatte aller Länder Sprache und sie zerstreut von dort in alle Länder.
    de 1Mose 119
  • Daher ward der Mann über die Maßen reich, daß er viele Schafe, Mägde und Knechte, Kamele und Esel hatte.
    de 1Mose 3043
  • Dai cinque ai venti anni, la tua stima sarā di venti sicli per un maschio e di dieci sicli per una femmina.
    it Levitico 275
  • Dai sessant'anni in su, la tua stima sarā di quindici sicli per un maschio e di dieci sicli per una femmina.
    it Levitico 277
  • dal canestro dei pani azzimi, che era davanti al Signore, prese una focaccia senza lievito, una focaccia di pasta intrisa nell'olio e una schiacciata e le pose sulle parti grasse e sulla coscia destra.
    it Levitico 826
  • Dal giorno dopo il sabato, cioč dal giorno che avrete portato il covone da offrire con il rito di agitazione, conterete sette settimane complete.
    it Levitico 2315
  • Dall'Egitto Abram ritornō nel Negheb con la moglie e tutti i suoi averi; Lot era con lui.
    it Genesi 131
  • Dalla comunitā degli Israeliti prenderā due capri per un sacrificio espiatorio e un ariete per un olocausto.
    it Levitico 165
  • Dame mis mujeres y mis hijos, por las cuales he servido contigo, y déjame ir; pues tú sabes los servicios que te he hecho.
    es Génesis 3026
  • Dammi le mogli, per le quali ti ho servito, e i miei bambini perché possa partire: tu conosci il servizio che ti ho prestato.
    it Genesi 3026
  • Dan and Naphtali, Gad and Asher.
    gb Exodus 14
  • Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som bider Hesten i Hælen,så Rytteren styrter bagover!
    dk 1Mosebog 4917
  • Dan dømmer sit Folk så godt som nogen Israels Stamme.
    dk 1Mosebog 4916
  • Dan e Nčftali, Gad e Aser.
    it Esodo 14
  • Dán és Nafthali, Gád és Áser.
    hu 2Mķzes 14
  • Dan et Nepthalim Gad et Aser
    la Exodus 14
  • Dán fia pedig: Khusim.
    hu 1Mķzes 4623
  • Dan giudicherā il suo popolo come ogni altra tribų d'Israele.
    it Genesi 4916
  • Dán ítéli az õ népét, mint Izráel akármelyik nemzetsége.
    hu 1Mķzes 4916
  • Dan iudicabit populum suum sicut et alia tribus Israhel
    la Genesis 4916
  • Dan jugera son peuple, Comme l'une des tribus d'Israël.
    fr Genčse 4916
  • Dan juzgará á su pueblo, Como una de las tribus de Israel.
    es Génesis 4916
  • Dán kígyķ lesz az úton, szarvaskígyķ az ösvényen, mely a lķ körmébe harap, hogy lovagja hanyatt esik.
    hu 1Mķzes 4917
  • Dan och Naftali, Gad och Aser.
    se 2Mosebok 14
  • Dan og Naftali, Gad og Aser.
    dk 2Mosebog 14
  • Dan og Naftali, Gad og Aser.
    no 2Mosebok 14
  • Dan sera un serpent sur le chemin, Une vipčre sur le sentier, Mordant les talons du cheval, Pour que le cavalier tombe ā la renverse.
    fr Genčse 4917
  • Dan skal dømme sitt folk, han som de andre Israels stammer.
    no 1Mosebok 4916
  • Dan skal være en slange på veien, en huggorm på stien, som biter hesten i hælene, så rytteren faller bakover.
    no 1Mosebok 4917
  • Dan skall skaffa rätt åt sitt folk, han såväl som någon av Israels stammar.
    se 1Mosebok 4916
  • Dan skall vara en orm på vägen, en huggorm på stigen, en som biter hästen i foten, så att ryttaren faller baklänges av.
    se 1Mosebok 4917
  • Dan will be a serpent on the trail, an adder in the path, That bites the horse's heels, so that his rider falls backward.
    gb Genesis 4917
  • Dan will judge his people, as one of the tribes of Israel.
    gb Genesis 4916
  • Dan wird eine Schlange werden auf dem Wege und eine Otter auf dem Steige und das Pferd in die Ferse beißen, daß sein Reiter zurückfalle.
    de 1Mose 4917
  • Dan wird Richter sein in seinem Volk wie ein ander Geschlecht in Israel.
    de 1Mose 4916
  • Dan y Nephtalí, Gad y Aser.
    es Éxodo 14
  • Dan, Naphthali, Gad, Asser.
    de 2Mose 14
  • Dan, Nephthali, Gad et Aser.
    fr Exode 14
  • Dann aber ist er unrein an diesem Fluß, wenn sein Fleisch eitert oder verstopft ist.
    de 3Mose 153
  • Dann soll er von dir frei ausgehen und seine Kinder mit ihm und soll wiederkommen zu seinem Geschlecht und zu seiner Väter Habe.
    de 3Mose 2541
  • Dann sollst du ihn schlachten und sein Blut nehmen und auf den Altar sprengen ringsherum.
    de 2Mose 2916
  • Dann werden zu mir herabkommen alle diese deine Knechte und mir zu Füßen fallen und sagen: Zieh aus, du und alles Volk, das unter dir ist. Darnach will ich ausziehen. Und er ging von Pharao mit grimmigem Zorn.
    de 2Mose 118
  • Dann will ich euch den Vorrat des Brots verderben, daß zehn Weiber sollen in einem Ofen backen, und euer Brot soll man mit Gewicht auswägen, und wenn ihr esset, sollt ihr nicht satt werden.
    de 3Mose 2626
  • dann wollen wir unsere Töchter euch geben und eure Töchter uns nehmen und bei euch wohnen und ein Volk sein.
    de 1Mose 3416
  • dans ancillam filiae Zelpham nomine ad quam cum ex more Iacob fuisset ingressus facto mane vidit Liam
    la Genesis 2924
  • Dans cette année de jubilé, chacun de vous retournera dans sa propriété.
    fr Lévitique 2513
  • dans la caverne du champ de Macpéla, vis-ā-vis de Mamré, dans le pays de Canaan. C'est le champ qu'Abraham a acheté d'Éphron, le Héthien, comme propriété sépulcrale.
    fr Genčse 4930
  • Dans la corbeille la plus élevée il y avait pour Pharaon des mets de toute espčce, cuits au four; et les oiseaux les mangeaient dans la corbeille au-dessus de ma tęte.
    fr Genčse 4017
  • Dans la nuit męme, Pharaon appela Moīse et Aaron, et leur dit: Levez-vous, sortez du milieu de mon peuple, vous et les enfants d'Israël. Allez, servez l'Éternel, comme vous l'avez dit.
    fr Exode 1231
  • Dans le cas oų l'on mangerait de la chair de son sacrifice d'actions de grâces le troisičme jour, le sacrifice ne sera point agréé; il n'en sera pas tenu compte ā celui qui l'a offert; ce sera une chose infecte, et quiconque en mangera restera chargé de sa faute.
    fr Lévitique 718
  • Dans le temps d'Amraphel, roi de Schinear, d'Arjoc, roi d'Ellasar, de Kedorlaomer, roi d'Élam, et de Tideal, roi de Gojim,
    fr Genčse 141
  • Dans söner voro Husim.
    se 1Mosebok 4623
  • Dans tout le pays dont vous aurez la possession, vous établirez le droit de rachat pour les terres.
    fr Lévitique 2524
  • Dans toute affaire frauduleuse concernant un boeuf, un âne, un agneau, un vętement, ou un objet perdu, au sujet duquel on dira: C'est cela! -la cause des deux parties ira jusqu'ā Dieu; celui que Dieu condamnera fera ā son prochain une restitution au double.
    fr Exode 229
  • Dans vos sacrifices d'actions de grâces, vous donnerez au sacrificateur l'épaule droite, en la présentant par élévation.
    fr Lévitique 732
  • Daos priesa, id á mi padre y decidle: Así dice tu hijo José: Dios me ha puesto por seņor de todo Egipto; ven á mí, no te detengas:
    es Génesis 459
  • där de hava begravit Abraham och hans hustru Sara, där de ock hava begravit Isak och hans hustru Rebecka, och där jag själv har begravit Lea,
    se 1Mosebok 4931
  • Där fick han se en brunn på fältet, och vid den lågo tre fårhjordar, ty ur denna brunn plägade man vattna hjordarna. Och stenen som låg över brunnens öppning var stor;
    se 1Mosebok 292
  • Där fick Juda se dottern till en kananeisk man som hette Sua, och han tog henne till sig och gick in till henne.
    se 1Mosebok 382
  • Där lät han kamelerna lägra sig utanför staden, vid en vattenbrunn; och det led mot aftonen, den tid då kvinnorna plägade komma ut för att hämta vatten.
    se 1Mosebok 2411
  • Där mötte han en man, medan han gick omkring villrådig på fältet; och mannen frågade honom: Vad söker du?
    se 1Mosebok 3715
  • Där skall jag uppenbara mig för Israels barn, och det rummet skall bliva helgat av min härlighet.
    se 2Mosebok 2943
  • Där uppenbarade sig HERRENS ängel för honom i en eldslåga som slog upp ur en buske. Han såg att busken brann av elden, och att busken dock icke blev förtärd.
    se 2Mosebok 32
  • Darabold azt el, és önts reá olajat, ételáldozat ez.
    hu 3Mķzes 26
  • Daran will ich euch prüfen; bei dem Leben Pharaos! ihr sollt nicht von dannen kommen, es komme denn her euer jüngster Bruder.
    de 1Mose 4215
  • Daraus wurden gemacht die Füße in der Tür der Hütte des Stifts und der eherne Altar und das eherne Gitter daran und alle Geräte des Altars,
    de 2Mose 3830
  • Därav fick den namnet Babel, eftersom HERREN där förbistrade hela jordens tungomål; därifrån spridde ock HERREN ut dem över hela jorden.
    se 1Mosebok 119
  • Därav gjorde man fotstyckena till uppenbarelsetältets ingång, så ock kopparaltaret med tillhörande koppargaller och altarets alla tillbehör,
    se 2Mosebok 3830
  • Därav kallades brunnen Beer-Lahai-Roi; den ligger mellan Kades och Bered.
    se 1Mosebok 1614
  • Därav kallades det stället Beer-Seba, eftersom de båda där gingo eden.
    se 1Mosebok 2131
  • Darazsat is bocsátok el elõtted, és kiûzi elõled a Khivveust, Kananeust és Khitteust.
    hu 2Mķzes 2328
  • Därefter avskilde Jakob lammen och ordnade djuren så, att de vände huvudena mot det som var strimmigt och mot allt som var svart i Labans hjord; så skaffade han sig egna hjordar, som han icke lät komma ihop med Labans hjord.
    se 1Mosebok 3040
  • Därefter begrov Abraham sin hustru Sara i grottan på åkern i Makpela, gent emot Mamre, det är Hebron, i Kanaans land.
    se 1Mosebok 2319
  • Därefter bjöd Farao samma dag fogdarna och tillsyningsmännen över folket och sade:
    se 2Mosebok 56
  • Därefter bjöd han sin hovmästare och sade: Fyll männens säckar med säd, så mycket de kunna rymma, och lägg vars och ens penningar överst i hans säck.
    se 1Mosebok 441
  • Därefter bröt Israels barns hela menighet upp från Elim och kom till öknen Sin, mellan Elim och Sinai, på femtonde dagen i andra månaden efter sitt uttåg ur Egyptens land.
    se 2Mosebok 161
  • Därefter bröt Israels barns hela menighet upp från öknen Sin och tågade från lägerplats till lägerplats, efter HERRENS befallning. Och de lägrade sig i Refidim; där hade folket intet vatten att dricka.
    se 2Mosebok 171
  • Därefter födde hon en dotter och gav henne namnet Dina.
    se 1Mosebok 3021
  • Därefter förde han fram Arons söner. Och Mose beströk med blodet deras högra örsnibb och tummen på deras högra hand och stortån på deras högra fot; men det övriga blodet stänkte Mose på altaret runt omkring.
    se 3Mosebok 824
  • Därefter förde han fram den andra väduren, handfyllningsväduren, och Aron och hans söner lade sina händer på vädurens huvud.
    se 3Mosebok 822
  • Därefter förde han fram folkets offer. Han tog folkets syndoffersbock och slaktade honom och offrade honom till syndoffer, på samma sätt som det förra syndoffersdjuret.
    se 3Mosebok 915
  • därefter gav Abraham upp andan och dog i en god ålder, gammal och mätt på livet, och blev samlad till sina fäder.
    se 1Mosebok 258
  • därefter gav Isak upp andan och dog och blev samlad till sina fäder, gammal och mätt på att leva. Och hans söner Esau och Jakob begrovo honom.
    se 1Mosebok 3529
  • Därefter gick ock Lea fram med sina barn, och de bugade sig. Slutligen gingo Josef och Rakel fram och bugade sig.
    se 1Mosebok 337
  • Därefter grävde de en annan brunn, men om den kommo de ock i tvist; då gav han den namnet Sitna.
    se 1Mosebok 2621
  • Därefter kallade Mose till sig Besalel och Oholiab och alla de andra konstförfarna männen, åt vilka HERREN hade givit vishet i hjärtat, alla som av sitt hjärta manades att träda fram för att utföra arbetet.
    se 2Mosebok 362
  • Därefter kom Amalek och gav sig i strid med Israel i Refidim.
    se 2Mosebok 178
  • Därefter kom hans broder fram, han som hade den röda tråden om sin hand, och han fick namnet Sera.
    se 1Mosebok 3830
  • Därefter kom hans broder fram, och denne höll med sin hand i Esaus häl; och han fick namnet Jakob. Men Isak var sextio år gammal, när de föddes.
    se 1Mosebok 2526
  • Därefter kommo alla Israels barn fram till honom, och han gav dem alla de bud som HERREN hade förkunnat för honom på Sinai berg.
    se 2Mosebok 3432
  • Därefter kommo Mose och Aron och sade till Farao: Så säger HERREN, Israels Gud: Släpp mitt folk, så att de kunna hålla högtid åt mig i öknen.
    se 2Mosebok 51
  • Därefter lät han hålla dem allasammans i fängelse under tre dagar.
    se 1Mosebok 4217
  • Därefter lät han sina bröder fara, och de begåvo sig åstad; och han sade till dem: Kiven icke på vägen.
    se 1Mosebok 4524
  • Därefter lät Mose israeliterna bryta upp från Röda havet, och de drogo ut i öknen Sur; och tre dagar vandrade de i öknen utan att finna vatten.
    se 2Mosebok 1522
  • Därefter lät Mose sin svärfader fara hem, och denne begav sig till sitt land igen.
    se 2Mosebok 1827
  • Därefter sade hans fader Isak till honom: Kom hit och kyss mig, min son.
    se 1Mosebok 2726
  • Därefter sade HERREN till Mose och Aron: Tagen edra händer fulla med sot ur smältugnen, och må sedan Mose strö ut det, upp mot himmelen, inför Faraos ögon,
    se 2Mosebok 98
  • Därefter sade HERREN till Mose: Ännu en plåga skall jag låta komma över Farao och över Egypten; sedan skall han släppa eder härifrån; ja, han skall till och med driva eder ut härifrån, när han släpper eder.
    se 2Mosebok 111
  • Därefter sade HERREN till Mose: Faraos hjärta är tillslutet, han vill icke släppa folket.
    se 2Mosebok 714
  • Därefter sade HERREN till Mose: Gå till Farao och säg till honom: Så säger HERREN: Släpp mitt folk, så att de kunna hålla gudstjänst åt mig.
    se 2Mosebok 81
  • Därefter sade HERREN till Mose: Gå till Farao och tala till honom: Så säger HERREN, hebréernas Gud: Släpp mitt folk, så att de kunna hålla gudstjänst åt mig.
    se 2Mosebok 91
  • Därefter sade HERREN till Mose: Gå till Farao; ty jag har tillslutit hans och hans tjänares hjärtan, för att jag skulle göra dessa mina tecken mitt ibland dem,
    se 2Mosebok 101
  • Därefter sade HERREN till Mose: Räck din hand upp mot himmelen, så skall över Egyptens land komma ett sådant mörker, att man kan taga på det.
    se 2Mosebok 1021
  • Därefter sade HERREN till Mose: Säg till Aron: Räck ut din stav och slå i stoftet på jorden, så skall därav bliva mygg i hela Egyptens land.
    se 2Mosebok 816
  • Därefter sade HERREN till Mose: Träd i morgon bittida fram inför Farao -- han går nämligen då ut till vattnet -- och säg till honom: så säger HERREN: Släpp mitt folk, så att de kunna hålla guds tjänst åt mig.
    se 2Mosebok 820
  • Därefter sade HERREN till Mose: Träd i morgon bittida fram inför Farao och säg till honom: Så säger HERREN, hebréernas Gud: Släpp mitt folk, så att de kunna hålla gudstjänst åt mig.
    se 2Mosebok 913
  • Därefter sade HERREN: Se, här är en plats nära intill mig; ställ dig där på klippan.
    se 2Mosebok 3321
  • Därefter sade Jakob till Laban: Giv mig min hustru, ty min tid är nu förlupen; låt mig gå in till henne.
    se 1Mosebok 2921
  • Därefter sade Josef till sina bröder och sin faders folk: Jag vill fara upp och berätta för Farao och säga till honom: 'Mina bröder och min faders folk, som hittills hava bott i Kanaans land, hava kommit till mig.
    se 1Mosebok 4631
  • därefter sände de den fotsida livklädnaden hem till sin fader och läto säga: Denna har vi funnit; se efter, om det är din sons livklädnad eller icke.
    se 1Mosebok 3732
  • Därefter satte de sig ned för att äta. När de då lyfte upp sina ögon, fingo de se ett tåg av ismaeliter komma från Gilead, och deras kameler voro lastade med dragantgummi, balsam och ladanum; de voro på väg med detta ned till Egypten.
    se 1Mosebok 3725
  • Därefter skall Aron gå in i uppenbarelsetältet och taga av sig linnekläderna, som han hade iklätt sig när han gick in i helgedomen; och han skall lämna dem där.
    se 3Mosebok 1623
  • Därefter skall du föra Aron och hans söner fram till uppenbarelsetältets ingång och två dem med vatten.
    se 2Mosebok 294
  • Därefter skall du föra Aron och hans söner fram till uppenbarelsetältets ingång och två dem med vatten.
    se 2Mosebok 4012
  • Därefter skall du taga den andra väduren, och Aron och hans söner skola lägga sina händer på vädurens huvud.
    se 2Mosebok 2919
  • Därefter skall han med blodet bestryka hornen på det altare som står inför HERRENS ansikte i uppenbarelsetältet; men allt det övriga blodet skall han gjuta ut vid foten av brännoffersaltaret, som står vid ingången till uppenbarelsetältet.
    se 3Mosebok 418
  • Därefter skall han offra den ena av turturduvorna eller av de unga duvorna, vad han nu har kunnat anskaffa;
    se 3Mosebok 1430
  • Därefter skall prästen med blodet bestryka hornen på den välluktande rökelsens altare, som står inför HERRENS ansikte i uppenbarelsetältet; men allt det övriga blodet av tjuren skall han gjuta ut vid foten av brännoffersaltaret, som står vid ingången till uppenbarelsetältet.
    se 3Mosebok 47
  • Därefter skall prästen offra syndoffret och bringa försoning för den som skall renas, så att han bliver fri ifrån sin orenhet; sedan skall han slakta brännoffersdjuret.
    se 3Mosebok 1419
  • Därefter stod Abraham upp och gick bort ifrån den döda och talade så till Hets barn:
    se 1Mosebok 233
  • Därefter talade HERREN till Mose och sade:
    se 2Mosebok 610
  • Därefter tillredde också han en smaklig rätt och bar in den till sin fader och sade till sin fader: Må min fader stå upp och äta av sin sons villebråd, på det att din själ må välsigna mig.
    se 1Mosebok 2731
  • Därefter upptecknade Mose alla HERRENS ord. Och följande morgon stod han bittida upp och byggde ett altare nedanför berget. Och han reste där tolv stoder, efter Israels tolv stammar.
    se 2Mosebok 244
  • Därefter vände Mose tillbaka till sin svärfader Jeter och sade till honom: Låt mig vända tillbaka till mina bröder i Egypten, för att se om de ännu leva. Jetro sade till Mose: Gå i frid.
    se 2Mosebok 418
  • Därefter, sedan han hade tvagit sitt ansikte, gick han åter ut och betvang sig och sade: Sätten fram mat.
    se 1Mosebok 4331
  • Darete anche in tributo al sacerdote la coscia destra dei vostri sacrifici di comunione.
    it Levitico 732
  • därför är nu mitt ord: jag vill föra eder bort ifrån betrycket i Egypten upp till kananéernas, hetiternas, amoréernas, perisséernas, hivéernas och jebuséernas land, ett land som flyter av mjölk och honung.'
    se 2Mosebok 317
  • därför att Abraham har lyssnat till mina ord och hållit vad jag har bjudit honom hålla, mina bud, mina stadgar och mina lagar.
    se 1Mosebok 265
  • Därför har jag stigit ned för att rädda dem ur egyptiernas våld och föra dem från det landet upp till ett gott och rymligt land, ett land som flyter av mjölk och honung, det land där kananéer, hetiter, amoréer, perisséer, hivéer och jebuséer bo.
    se 2Mosebok 38
  • därför lät Gud folket taga en omväg genom öknen åt Röda havet till. Och Israels barn drogo väpnade upp ur Egyptens land.
    se 2Mosebok 1318
  • Därför log Sara vid sig själv och tänkte: Skulle jag väl nu på min ålderdom giva mig till lusta, nu då också min herre är gammal?
    se 1Mosebok 1812
  • därför må du nu gå åstad, jag vill sända dig till Farao; och du skall föra mitt folk, Israels barn, ut ur Egypten
    se 2Mosebok 310
  • Därför överlät han i Josefs vård allt vad han ägde, och sedan han hade fått honom till sin hjälp, bekymrade han sig icke om något, utom maten som han själv åt. Men Josef hade en skön gestalt och var skön att skåda.
    se 1Mosebok 396
  • Därför pålade egyptierna Israels barn ytterligare tvångsarbeten
    se 2Mosebok 113
  • därför plägade man låta alla hjordarna samlas dit och vältrade så stenen från brunnens öppning och vattnade fåren; sedan lade man stenen tillbaka på sin plats över brunnens öppning.
    se 1Mosebok 293
  • Därför säger jag till Israels barn: Ingen av eder skall förtära blod; och främlingen som bor ibland eder skall icke heller förtära blod.
    se 3Mosebok 1712
  • Därför säger nu HERREN så: 'Härav skall du förnimma att jag är HERREN: se, med staven som jag håller i min hand vill jag slå på vattnet i Nilfloden, och då skall det förvandlas till blod.
    se 2Mosebok 717
  • Därför sände de bud till Josef och läto säga: Din fader bjöd oss så före sin död:
    se 1Mosebok 5016
  • Därför skall du akta honom helig, ty han bär fram din Guds spis; han skall vara dig helig, ty jag, HERREN, som helgar eder, är helig.
    se 3Mosebok 218
  • Därför skall du icke mer heta Abram, utan Abraham skall vara ditt namn, ty jag skall låta dig bliva en fader till många folk.
    se 1Mosebok 175
  • därför skall jag rikligen välsigna dig och göra din säd talrik såsom stjärnorna på himmelen och såsom sanden på havets strand; och din säd skall intaga sina fienders portar.
    se 1Mosebok 2217
  • Därför skola Israels barn föra sina slaktdjur, som de pläga slakta ute på marken, fram till HERREN, till uppenbarelsetältets ingång, till prästen, och där slakta dem såsom tackoffer åt HERREN.
    se 3Mosebok 175
  • därför vill jag gå ditned och se om de verkligen i allt hava gjort efter det rop som har kommit till mig; om så icke är, vill jag veta det.
    se 1Mosebok 1821
  • Därigenom har landet blivit orenat, och jag har på det hemsökt dess missgärning, så att landet har utspytt sina inbyggare.
    se 3Mosebok 1825
  • darnach an demselben Ort etwas Weißes auffährt oder rötliches Eiterweiß wird, soll er vom Priester besehen werden.
    de 3Mose 1319
  • Darnach begrub Abraham Sara, sein Weib, in der Höhle des Ackers, die zwiefach ist, Mamre gegenüber, das ist Hebron, im Lande Kanaan.
    de 1Mose 2319
  • Darnach brach er auf von dort an einen Berg, der lag gegen Morgen von der Stadt Beth-El, und richtete seine Hütte auf, daß er Beth-El gegen Abend und Ai gegen Morgen hatte, und baute daselbst dem HERRN einen Altar und predigte von dem Namen des HERRN.
    de 1Mose 128
  • Darnach brachte er herzu des Volks Opfer und nahm den Bock, das Sündopfer des Volks, und schlachtete ihn und machte ein Sündopfer daraus wie das vorige.
    de 3Mose 915
  • Darnach gebar sie eine Tochter, die hieß sie Dina.
    de 1Mose 3021
  • Darnach gebar Silpa, Leas Magd, Jakob den andern Sohn.
    de 1Mose 3012
  • Darnach ging Mose und Aaron hinein und sprachen zu Pharao: So sagt der HERR, der Gott Israels: Laß mein Volk ziehen, daß mir's ein Fest halte in der Wüste.
    de 2Mose 51
  • Darnach gingen auf sieben dürre Ähren, dünn und versengt.
    de 1Mose 4123
  • Darnach kam heraus sein Bruder, der hielt mit seiner Hand die Ferse des Esau; und sie hießen ihn Jakob. Sechzig Jahre alt war Isaak, da sie geboren wurden.
    de 1Mose 2526
  • Darnach kam sein Bruder heraus, der den roten Faden um seine Hand hatte. Und man hieß ihn Serah.
    de 1Mose 3830
  • Darnach lebte er fünfhundert und fünfundneunzig Jahre und zeugte Söhne und Töchter;
    de 1Mose 530
  • Darnach ließ er eine Taube von sich ausfliegen, auf daß er erführe, ob das Gewässer gefallen wäre auf Erden.
    de 1Mose 88
  • Darnach nahten alle Kinder Israel zu ihm. Und er gebot ihnen alles, was der HERR mit ihm geredet hatte auf dem Berge Sinai.
    de 2Mose 3432
  • Darnach nimm's von ihren Händen und zünde es an auf dem Altar zu dem Brandopfer, zum süßen Geruch vor dem HERRN; denn das ist ein Feuer des HERRN.
    de 2Mose 2925
  • Darnach sah er sieben dünnen Ähren aufgehen, die waren vom Ostwind versengt.
    de 1Mose 416
  • Darnach schlachtete er das Brandopfer; und Aarons Söhne brachten das Blut zu ihm, und er sprengte es auf den Altar umher.
    de 3Mose 912
  • Darnach schlachtete er den Ochsen und den Widder zum Dankopfer des Volks; und seine Söhne brachten ihm das Blut, das sprengte er auf dem Altar umher.
    de 3Mose 918
  • Darnach soll er den Bock, des Volkes Sündopfer, schlachten und sein Blut hineinbringen hinter den Vorhang und soll mit seinem Blut tun, wie er mit des Farren Blut getan hat, und damit auch sprengen auf den Gnadenstuhl und vor den Gnadenstuhl;
    de 3Mose 1615
  • Darnach soll er von dem Log Öl nehmen und es in seine, des Priesters, linke Hand gießen
    de 3Mose 1415
  • Darnach sollst du nehmen das Fett von dem Widder, den Schwanz und das Fett am Eingeweide, das Netz über der Leber und die zwei Nieren mit dem Fett darüber und die rechte Schulter (denn es ist ein Widder der Füllung),
    de 2Mose 2922
  • Darnach sollt ihr Zählen vom Tage nach dem Sabbat, da ihr die Webegarbe brachtet, sieben ganze Wochen;
    de 3Mose 2315
  • Darnach stand er auf von seiner Leiche und redete mit den Kindern Heth und sprach:
    de 1Mose 233
  • Darnach wandten sie um und kamen an den Born Mispat, das ist Kades, und schlugen das ganze Land der Amalekiter, dazu die Amoriter, die zu Hazezon-Thamar wohnten.
    de 1Mose 147
  • Darnach ward Joseph gesagt: Siehe, dein Vater ist krank. Und er nahm mit sich seine beiden Söhne, Manasse und Ephraim.
    de 1Mose 481
  • Darnach zog Abram weiter und zog aus ins Mittagsland.
    de 1Mose 129
  • Darnach zog er von dannen gen Beer-Seba.
    de 1Mose 2623
  • Darnach zog Jakob mit Frieden zu der Stadt Sichems, die im Lande Kanaan liegt (nachdem er aus Mesopotamien gekommen war), und machte sein Lager vor der Stadt
    de 1Mose 3318
  • Darō a te e alla tua discendenza dopo di te il paese dove sei straniero, tutto il paese di Canaan in possesso perenne; sarō il vostro Dio.
    it Genesi 178
  • därtill alla vilda djur, efter sina arter, och alla boskapsdjur, efter sina arter, och alla kräldjur som röra sig på jorden, efter sina arter, och alla flygande djur, efter sina arter, allt vad fåglar heter, av alla slag.
    se 1Mosebok 714
  • därtill allt Josefs husfolk och hans bröder och hans faders husfolk; allenast sina kvinnor och barn, och sina får och fäkreatur lämnade de kvar i landet Gosen.
    se 1Mosebok 508
  • Därtill åtgingo fyrtio dagar; så många dagar åtgå nämligen för balsamering. Och egyptierna begräto honom i sjuttio dagar.
    se 1Mosebok 503
  • därtill fem hundra siklar kassia, efter helgedomssikelns vikt, och en hin olivolja.
    se 2Mosebok 3024
  • Därtill hade Josef en gång en dröm, som han omtalade för sina bröder; sedan hatade de honom ännu mer.
    se 1Mosebok 375
  • Därtill skolen I offra en bock till syndoffer och två årsgamla lamm till tackoffer.
    se 3Mosebok 2319
  • Darum alles Getier, das Klauen hat und spaltet sie nicht und wiederkäuet nicht, das soll euch unrein sein.
    de 3Mose 1126
  • Darum befahl Pharao desselben Tages den Vögten des Volks und ihren Amtleuten und sprach:
    de 2Mose 56
  • darum daß Abraham meiner Stimme gehorsam gewesen ist und hat gehalten meine Rechte, meine Gebote, meine Weise und mein Gesetz.
    de 1Mose 265
  • Darum führte er das Volk um auf die Straße durch die Wüste am Schilfmeer. Und die Kinder Israel zogen gerüstet aus Ägyptenland.
    de 2Mose 1318
  • Darum habe ich gesagt den Kindern Israel: Keine Seele unter euch soll Blut essen, auch kein Fremdling, der unter euch wohnt.
    de 3Mose 1712
  • Darum halte diese Weise zu seiner Zeit jährlich.
    de 2Mose 1310
  • Darum haltet meine Gebote und tut darnach; denn ich bin der HERR.
    de 3Mose 2231
  • Darum haltet meine Satzungen und Rechte, und tut dieser Greuel keine, weder der Einheimische noch der Fremdling unter euch;
    de 3Mose 1826
  • Darum haltet meine Satzungen, daß ihr nicht tut nach den greulichen Sitten, die vor euch waren, daß ihr nicht damit verunreinigt werdet; denn ich bin der HERR, euer Gott.
    de 3Mose 1830
  • darum hat Gott unserm Vater entwandt seinen Reichtum zu uns und unsern Kindern. Alles nun, was Gott dir gesagt hat, das tue.
    de 1Mose 3116
  • Darum heiligt euch und seid heilig; denn ich bin der HERR, euer Gott.
    de 3Mose 207
  • Darum hieß man den Brunnen einen Brunnen des Lebendigen, der mich ansieht; welcher Brunnen ist zwischen Kades und Bared.
    de 1Mose 1614
  • Darum hüte dich vor seinem Angesicht und gehorche seiner Stimme und erbittere ihn nicht; denn er wird euer Übertreten nicht vergeben, und mein Name ist in ihm.
    de 2Mose 2321
  • Darum kam Kedor-Laomor und die Könige, die mit ihm waren, im vierzehnten Jahr und schlugen die Riesen zu Astharoth-Karnaim und die Susiter zu Ham und die Emiter in dem Felde Kirjathaim
    de 1Mose 145
  • Darum lachte sie bei sich selbst und sprach: Nun ich alt bin, soll ich noch Wollust pflegen, und mein Herr ist auch alt?
    de 1Mose 1812
  • Darum laß deinen Knecht hier bleiben an des Knaben Statt zum Knecht meines Herrn und den Knaben mit seinen Brüdern hinaufziehen.
    de 1Mose 4433
  • Darum ließ er alles unter Josephs Händen, was er hatte, und nahm sich keines Dinges an, solange er ihn hatte, nur daß er aß und trank. Und Joseph war schön und hübsch von Angesicht.
    de 1Mose 396
  • Darum ließen sie ihm sagen: Dein Vater befahl vor seinem Tod und sprach:
    de 1Mose 5016
  • Darum nahm er einen Eid von den Kindern Israel und sprach: Wenn euch Gott heimsuchen wird, so führet meine Gebeine von dannen.
    de 1Mose 5025
  • Darum sage den Kindern Israel: Ich bin der HERR und will euch ausführen von euren Lasten in Ägypten und will euch erretten von eurem Frönen und will euch erlösen durch ausgereckten Arm und große Gerichte
    de 2Mose 66
  • Darum so esset kein gesäuertes Brot, sondern eitel ungesäuertes Brot in allen euren Wohnungen.
    de 2Mose 1220
  • Darum so gehe hin und versammle die Ältesten in Israel und sprich zu ihnen: Der HERR, euer Väter Gott, ist mir erschienen, der Gott Abrahams, der Gott Isaaks, der Gott Jakobs, und hat gesagt: Ich habe euch heimgesucht, und gesehen, was euch in Ägypten widerfahren ist,
    de 2Mose 316
  • Darum so halte diese Weise für dich und deine Kinder ewiglich.
    de 2Mose 1224
  • Darum so haltet meinen Sabbat; denn er soll euch heilig sein. Wer ihn entheiligt, der soll des Todes sterben. Denn wer eine Arbeit da tut, des Seele soll ausgerottet werden von seinem Volk.
    de 2Mose 3114
  • Darum so mache dich auf und ziehe durch das Land in die Länge und Breite; denn dir will ich's geben.
    de 1Mose 1317
  • Darum soll dir's sein ein Zeichen in deiner Hand und ein Denkmal vor deinen Augen, auf daß des HERRN Gesetz sei in deinem Munde; denn der HERR hat dich mit mächtiger Hand aus Ägypten geführt.
    de 2Mose 139
  • Darum soll ihn der Priester besehen. Und wenn er findet, daß ein weißes oder rötliches Mal aufgelaufen an seiner Glatze oder am Kahlkopf, daß es sieht, wie sonst der Aussatz an der Haut,
    de 3Mose 1343
  • Darum soll man das Haus abbrechen, Steine und Holz und alle Tünche am Hause, und soll's hinausführen vor die Stadt an einen unreinen Ort.
    de 3Mose 1445
  • Darum soll mein Bogen in den Wolken sein, daß ich ihn ansehe und gedenke an den ewigen Bund zwischen Gott und allen lebendigen Seelen in allem Fleisch, das auf Erden ist.
    de 1Mose 916
  • Darum soll's euch ein großer Sabbat sein, und ihr sollt euren Leib kasteien. Ein ewiges Recht sei das.
    de 3Mose 1631
  • Darum sollen die Kinder Israel den Sabbat halten, daß sie ihn auch bei ihren Nachkommen halten zum ewigen Bund.
    de 2Mose 3116
  • Darum sollen die Kinder Israel ihre Schlachttiere, die sie auf dem freien Feld schlachten wollen, vor den HERRN bringen vor die Tür der Hütte des Stifts zum Priester und allda ihre Dankopfer dem HERRN opfern.
    de 3Mose 175
  • Darum sollen sie meine Sätze halten, daß sie nicht Sünde auf sich laden und daran sterben, wenn sie sich entheiligen; denn ich bin der HERR, der sie heiligt.
    de 3Mose 229
  • Darum sollst du ihn heilig halten, denn er opfert das Brot deines Gottes; er soll dir heilig sein, denn ich bin heilig, der HERR, der euch heiligt.
    de 3Mose 218
  • Darum sollst du nicht mehr Abram heißen, sondern Abraham soll dein Name sein; denn ich habe dich gemacht zum Vater vieler Völker
    de 1Mose 175
  • Darum sollst du sieben Tage ungesäuertes Brot essen, daß bei dir kein Sauerteig noch gesäuertes Brot gesehen werde an allen deinen Orten.
    de 2Mose 137
  • Darum sollst du zu ihnen sagen: Welcher Mensch aus dem Hause Israel oder auch ein Fremdling, der unter euch ist, ein Opfer oder Brandopfer tut
    de 3Mose 178
  • Darum sollt ihr das Land nicht verkaufen für immer; denn das Land ist mein, und ihr seid Fremdlinge und Gäste vor mir.
    de 3Mose 2523
  • Darum sollt ihr keine Arbeit tun. Das soll ein ewiges Recht sein euren Nachkommen in allen ihren Wohnungen.
    de 3Mose 2331
  • Darum sollt ihr meine Satzungen halten und meine Rechte. Denn welcher Mensch dieselben tut, der wird dadurch leben; denn ich bin der HERR.
    de 3Mose 185
  • Darum sollt ihr mir heilig sein; denn ich, der HERR, bin heilig, der euch abgesondert hat von den Völkern, daß ihr mein wäret.
    de 3Mose 2026
  • Darum sollt ihr nichts neben mir machen; silberne und goldene Götter sollt ihr nicht machen.
    de 2Mose 2023
  • Darum spricht der HERR also: Daran sollst du erfahren, daß ich der HERR bin. Siehe, ich will mit dem Stabe, den ich in meiner Hand habe, das Wasser schlagen, das in dem Strom ist, und es soll in Blut verwandelt werden,
    de 2Mose 717
  • Darum tat Gott den Wehmüttern Gutes. Und das Volk mehrte sich und ward sehr viel.
    de 2Mose 120
  • Darum traten sie zu Josephs Haushalter und redeten mit ihm vor der Haustür
    de 1Mose 4319
  • Darum tut nach meinen Satzungen und haltet meine Rechte, daß ihr darnach tut, auf daß ihr im Lande sicher wohnen möget.
    de 3Mose 2518
  • Darum werden sie glauben, daß dir erschienen sei der HERR, der Gott ihrer Väter, der Gott Abrahams, der Gott Isaaks, der Gott Jakobs.
    de 2Mose 45
  • Darum will ich auch ihnen entgegen wandeln und will sie in ihrer Feinde Land wegtreiben; da wird sich ja ihr unbeschnittenes Herz demütigen, und dann werden sie sich die Strafe ihrer Missetat gefallen lassen.
    de 3Mose 2641
  • Darum will ich hinabfahren und sehen, ob sie alles getan haben nach dem Geschrei, das vor mich gekommen ist, oder ob's nicht also sei, daß ich's wisse.
    de 1Mose 1821
  • Darum wird diese Nacht dem HERRN gehalten, daß er sie aus Ägyptenland geführt hat; und die Kinder Israel sollen sie dem HERRN halten, sie und ihre Nachkommen.
    de 2Mose 1242
  • Darum wird ein Mann Vater und Mutter verlassen und an seinem Weibe hangen, und sie werden sein ein Fleisch.
    de 1Mose 224
  • Därvid skall han, jämte den som har köpt honom, räkna efter, huru lång tid som har förflutit ifrån det år då han sålde sig åt honom till jubelåret; och det pris för vilket han såldes skall uppskattas efter årens antal; hans arbetstid hos honom skall beräknas till samma värde som en daglönares.
    se 3Mosebok 2550
  • daß Aaron und seine Söhne ihre Hände und Füße darin waschen,
    de 2Mose 3019
  • Daß aber dem Pharao zum andernmal geträumt hat, bedeutet, daß solches Gott gewiß und eilend tun wird.
    de 1Mose 4132
  • Das aber ist Abrahams Alter, das er gelebt hat: hundertfünfundsiebzig Jahre.
    de 1Mose 257
  • daß Abram wohnte im Lande Kanaan und Lot in den Städten der Jordangegend und setzte seine Hütte gen Sodom.
    de 1Mose 1312
  • daß also der Bock alle ihre Missetat auf sich in eine Wildnis trage; und er lasse ihn in die Wüste.
    de 3Mose 1622
  • Das Amtschild sollst du machen nach der Kunst, wie den Leibrock, von Gold, blauem und rotem Purpur, Scharlach und gezwirnter weißer Leinwand.
    de 2Mose 2815
  • Das andere Wasser heißt Gihon, das fließt um um das ganze Mohrenland.
    de 1Mose 213
  • daß auch Abimelech zu ihm sprach: Ziehe von uns, denn du bist uns zu mächtig geworden.
    de 1Mose 2616
  • daß das Schild mit seinen Ringen an die Ringe des Leibrocks geknüpft würde mit einer blauen Schnur, daß es über dem Gurt des Leibrocks hart anläge und nicht vom Leibrock los würde, wie der HERR dem Mose geboten hatte.
    de 2Mose 3921
  • daß das Wasser wiederkam und bedeckte Wagen und Reiter und alle Macht des Pharao, die ihnen nachgefolgt waren ins Meer, daß nicht einer aus ihnen übrigblieb.
    de 2Mose 1428
  • daß der Bretter acht würden und sechzehn silberne Füße, unter jeglichem zwei Füße.
    de 2Mose 3630
  • daß der Bretter zwanzig gegen Mittag standen.
    de 2Mose 3623
  • das der HERR dem Mose gebot auf dem Berge Sinai des Tages, da er ihm gebot an die Kinder Israel, zu opfern ihre Opfer dem HERRN in der Wüste Sinai.
    de 3Mose 738
  • daß der Strom soll von Fröschen wimmeln; die sollen heraufkriechen und kommen in dein Haus, in deine Schlafkammer, auch in die Häuser deiner Knechte, unter dein Volk, in deine Backöfen und in deine Teige;
    de 2Mose 83
  • daß die Fische im Strom sterben sollen und der Strom stinken; und den Ägyptern wird ekeln, zu trinken das Wasser aus dem Strom.
    de 2Mose 718
  • daß die Kinder Heth zusahen und alle, die zu seiner Stadt Tor aus und ein gingen.
    de 1Mose 2318
  • Das dritte Wasser heißt Hiddekel, das fließt vor Assyrien. Das vierte Wasser ist der Euphrat.
    de 1Mose 214
  • Daß du nicht einen Bund mit des Landes Einwohnern machest, und wenn sie ihren Göttern nachlaufen und opfern ihren Göttern, sie dich nicht laden und du von ihrem Opfer essest,
    de 2Mose 3415
  • daß du sechs Jahre dein Feld besäest und sechs Jahre deinen Weinberg beschneidest und sammelst die Früchte ein;
    de 3Mose 253
  • daß du uns keinen Schaden tust, gleichwie wir dir nichts denn alles Gute getan haben und dich mit Frieden haben ziehen lassen. Du aber bist nun der Gesegnete des HERRN.
    de 1Mose 2629
  • daß ein Cherub sei an diesem Ende, der andere an dem andern Ende, und also zwei Cherubim seien an des Gnadenstuhls Enden.
    de 2Mose 2519
  • daß ein jegliches der beiden sich mit seinem Eckbrett von untenauf geselle und oben am Haupt gleich zusammenkomme mit einer Klammer;
    de 2Mose 2624
  • daß ein jegliches der beiden sich mit seinem Eckbrett von untenauf gesellte und oben am Haupt zusammenkäme mit einer Klammer,
    de 2Mose 3629
  • daß eine goldene Schelle sei, darnach ein Granatapfel und wieder eine goldene Schelle und wieder ein Granatapfel, um und um an dem Saum des Purpurrocks.
    de 2Mose 2834
  • Das Eingeweide aber und die Schenkel soll man mit Wasser waschen, und der Priester soll das alles anzünden auf dem Altar zum Brandopfer. Das ist ein Feuer zum süßen Geruch dem HERRN.
    de 3Mose 19
  • daß er ihm unter seine Hand befahl alle Gefangenen im Gefängnis, auf daß alles, was da geschah, durch ihn geschehen mußte.
    de 1Mose 3922
  • daß er mir gebe seine zwiefache Höhle, die er hat am Ende seines Ackers; er gebe sie mir um Geld, soviel sie wert ist, unter euch zum Erbbegräbnis.
    de 1Mose 239
  • daß er viel Gut hatte an kleinem und großem Vieh und ein großes Gesinde. Darum beneideten ihn die Philister
    de 1Mose 2614
  • Das erste heißt Pison, das fließt um das ganze Land Hevila; und daselbst findet man Gold.
    de 1Mose 211
  • daß es acht Bretter seien mit ihren silbernen Füßen, deren sollen sechzehn sein, je zwei unter einem Brett.
    de 2Mose 2625
  • daß es über ganz Ägyptenland stäube und böse schwarze Blattern auffahren an den Menschen und am Vieh in ganz Ägyptenland.
    de 2Mose 99
  • daß es viereckig und zwiefach war, eine Spanne lang und breit.
    de 2Mose 399
  • daß eure Nachkommen wissen, wie ich die Kinder Israel habe lassen in Hütten wohnen, da ich sie aus Ägyptenland führte. Ich bin der HERR, euer Gott.
    de 3Mose 2343
  • das Fest der ungesäuerten Brote sollst du halten, daß du sieben Tage ungesäuertes Brot essest, wie ich dir geboten habe, um die Zeit des Monats Abib; denn in demselben bist du aus Ägypten gezogen. Erscheint aber nicht leer vor mir.
    de 2Mose 2315
  • Das Fest der ungesäuerten Brote sollst du halten. Sieben Tage sollst du ungesäuertes Brot essen, wie ich dir geboten habe, um die Zeit des Monats Abib; denn im Monat Abib bist du aus Ägypten gezogen.
    de 2Mose 3418
  • Das Fest der Wochen sollst du halten mit den Erstlingen der Weizenernte, und das Fest der Einsammlung, wenn das Jahr um ist.
    de 2Mose 3422
  • Das Feuer auf dem Altar soll brennen und nimmer verlöschen; der Priester soll alle Morgen Holz darauf anzünden und obendarauf das Brandopfer zurichten und das Fett der Dankopfer darauf anzünden.
    de 3Mose 612
  • das ging alles zu Noah in den Kasten paarweise, von allem Fleisch, darin ein lebendiger Geist war.
    de 1Mose 715
  • daß Hagel und Feuer untereinander fuhren, so grausam, daß desgleichen in ganz Ägyptenland nie gewesen war, seitdem Leute darin gewesen sind.
    de 2Mose 924
  • daß ich deinen Samen segnen und mehren will wie die Sterne am Himmel und wie den Sand am Ufer des Meeres; und dein Same soll besitzen die Tore seiner Feinde;
    de 1Mose 2217
  • daß ich euren Stolz und eure Halsstarrigkeit breche; und will euren Himmel wie Eisen und eure Erde wie Erz machen.
    de 3Mose 2619
  • daß ich von allem, was dein ist, nicht einen Faden noch einen Schuhriemen nehmen will, daß du nicht sagst, du hast Abram reich gemacht;
    de 1Mose 1423
  • daß ihr alle meine Satzungen und alle meine Rechte haltet und tut; denn ich bin der HERR.
    de 3Mose 1937
  • daß ihr auch absondern sollt das reine Vieh vom unreinen und unreine Vögel von den reinen, und eure Seelen nicht verunreinigt am Vieh, an Vögeln und an allem, was auf Erden kriecht, das ich euch abgesondert habe, daß es euch unrein sei.
    de 3Mose 2025
  • Daß ihr meinen heiligen Namen nicht entheiligt, und ich geheiligt werde unter den Kindern Israel; denn ich bin der HERR, der euch heiligt,
    de 3Mose 2232
  • daß ihr säet im achten Jahr und von dem alten Getreide esset bis in das neunte Jahr, daß ihr vom alten esset, bis wieder neues Getreide kommt.
    de 3Mose 2522
  • daß ihr sollt eurer Söhne und Töchter Fleisch essen.
    de 3Mose 2629
  • daß ihr unterscheiden könnt, was unrein und rein ist, und welches Tier man essen und welches man nicht essen soll.
    de 3Mose 1147
  • daß ihr von ihrem Fleisch nicht eßt und vor ihrem Aas euch scheut.
    de 3Mose 1111
  • Das ist Aaron und Mose, zu denen der HERR sprach: Führet die Kinder Israel aus Ägyptenland mit ihrem Heer.
    de 2Mose 626
  • Das ist aber das Hebopfer, das ihr von ihnen nehmen sollt: Gold, Silber, Erz,
    de 2Mose 253
  • Das ist aber mein Bund, den ihr halten sollt zwischen mir und euch und deinem Samen nach dir: Alles, was männlich ist unter euch, soll beschnitten werden.
    de 1Mose 1710
  • Das ist das Geschlecht Esaus, der da heißt Edom.
    de 1Mose 361
  • Das ist das Gesetz über allerlei Mal des Aussatzes und Grindes,
    de 3Mose 1454
  • Das ist das Gesetz über den Aussätzigen, wenn er soll gereinigt werden. Er soll zum Priester kommen.
    de 3Mose 142
  • Das ist das Gesetz über den, der einen Fluß hat und dem der Same im Schlaf entgeht, daß er unrein davon wird,
    de 3Mose 1532
  • Das ist das Gesetz über die Male des Aussatzes an Kleidern, sie seien wollen oder leinen, am Aufzug und am Eintrag und allerlei Fellwerk, rein oder unrein zu sprechen.
    de 3Mose 1359
  • Das ist das Halljahr, da jedermann wieder zu dem Seinen kommen soll.
    de 3Mose 2513
  • Das ist das Schuldopfer; verschuldet hat er sich an dem HERRN.
    de 3Mose 519
  • Das ist das tägliche Brandopfer bei euren Nachkommen vor der Tür der Hütte des Stifts, vor dem HERRN, da ich mich euch bezeugen und mit dir reden will.
    de 2Mose 2942
  • Das ist nun die Summe zu der Wohnung des Zeugnisses, die gezählt ward, wie Mose geboten hatte, durch den Dienst der Leviten unter der Hand Ithamars, des Sohnes Aarons, des Priesters.
    de 2Mose 3821
  • Das ist nun, wie ich gesagt habe zu Pharao, daß Gott Pharao zeigt, was er vorhat.
    de 1Mose 4128
  • Das ist's aber, was der HERR geboten hat: Ein jeglicher sammle, soviel er für sich essen mag, und nehme einen Gomer auf ein jeglich Haupt nach der Zahl der Seelen in seiner Hütte.
    de 2Mose 1616
  • Das ist's auch, was du ihnen tun sollst, daß sie mir zu Priestern geweiht werden. Nimm einen jungen Farren und zwei Widder ohne Fehl,
    de 2Mose 291
  • das Käuzlein, den Schwan, den Uhu,
    de 3Mose 1117
  • Das Kleid aber oder der Aufzug oder Eintrag oder allerlei Fellwerk, das gewaschen und von dem das Mal entfernt ist, soll man zum andernmal waschen, so ist's rein.
    de 3Mose 1358
  • das Land Ägypten steht dir offen, laß sie am besten Ort des Landes wohnen, laß sie im Lande Gosen wohnen; und so du weißt, daß Leute unter ihnen sind, die tüchtig sind, so setze sie über mein Vieh.
    de 1Mose 476
  • daß man nichts wissen wird von der Fülle im Lande vor der teuren Zeit, die hernach kommt; denn sie wird sehr schwer sein.
    de 1Mose 4131
  • daß man sieben Tage keinen Sauerteig finde in euren Häusern. Denn wer gesäuertes Brot ißt, des Seele soll ausgerottet werden aus der Gemeinde Israel, es sei ein Fremdling oder Einheimischer im Lande.
    de 2Mose 1219
  • daß niemand den andern sah noch aufstand von dem Ort, da er war, in drei Tagen. Aber bei allen Kindern Israel war es licht in ihren Wohnungen.
    de 2Mose 1023
  • das Salböl und das Räuchwerk von Spezerei zum Heiligtum. Alles, was ich dir geboten habe, werden sie machen.
    de 2Mose 3111
  • Das sei das Gesetz für den Aussätzigen, der mit seiner Hand nicht erwerben kann, was zur Reinigung gehört.
    de 3Mose 1432
  • Das sei eine ewige Sitte bei euren Nachkommen in allen Wohnungen, daß ihr kein Fett noch Blut esset.
    de 3Mose 317
  • Das sei ferne von dir, daß du das tust und tötest den Gerechten mit dem Gottlosen, daß der Gerechte sei gleich wie der Gottlose! Das sei ferne von dir, der du aller Welt Richter bist! Du wirst so nicht richten.
    de 1Mose 1825
  • daß sein ganzes Alter ward achthundert und fünfundneunzig Jahre, und starb.
    de 1Mose 517
  • daß sein ganzes Alter ward dreihundertfünfundsechzig Jahre.
    de 1Mose 523
  • daß sein ganzes Alter ward neunhundert und neunundsechzig Jahre, und starb.
    de 1Mose 527
  • daß sein ganzes Alter ward neunhundert und zweiundsechzig Jahre, und starb.
    de 1Mose 520
  • daß sein ganzes Alter ward neunhundertunddreißig Jahre, und starb.
    de 1Mose 55
  • daß sein ganzes Alter ward neunhundertundfünf Jahre, und starb.
    de 1Mose 511
  • daß sein ganzes Alter ward neunhundertundfünfzig Jahre, und starb.
    de 1Mose 929
  • daß sein ganzes Alter ward neunhundertundzehn Jahre, und starb.
    de 1Mose 514
  • daß sein ganzes Alter ward neunhundertundzwölf Jahre, und starb.
    de 1Mose 58
  • daß sein ganzes Alter ward siebenhundert siebenundsiebzig Jahre, und starb.
    de 1Mose 531
  • daß sie das Land bedecken, also daß man das Land nicht sehen könne; und sie sollen fressen, was euch übrig und errettet ist vor dem Hagel, und sollen alle grünenden Bäume fressen auf dem Felde
    de 2Mose 105
  • daß sie das Volk allezeit richten; wo aber eine große Sache ist, daß sie dieselbe an dich bringen, und sie alle geringen Sachen richten. So wird dir's leichter werden, und sie werden mit dir tragen.
    de 2Mose 1822
  • daß sie das Volk allezeit richteten; was aber schwere Sachen wären, zu Mose brächten, und die kleinen Sachen selber richteten.
    de 2Mose 1826
  • daß sie kriegten mit Bera, dem König von Sodom, und mit Birsa, dem König von Gomorra, und mit Sineab, dem König von Adama, und mit Semeber, dem König von Zeboim, und mit dem König von Bela, das Zoar heißt.
    de 1Mose 142
  • daß sie wissen sollen, ich sei der HERR, ihr Gott, der sie aus Ägyptenland führte, daß ich unter ihnen wohne, ich, der HERR, Ihr Gott.
    de 2Mose 2946
  • Das sind aber die Kleider, die sie machen sollen: das Amtschild, den Leibrock, Purpurrock, engen Rock, Hut und Gürtel. Also sollen sie heilige Kleider machen deinem Bruder Aaron und seinen Söhnen, daß er mein Priester sei.
    de 2Mose 284
  • Das sind die drei Söhne Noahs, von denen ist alles Land besetzt.
    de 1Mose 919
  • Das sind die Feste des HERRN, die ihr sollt für heilig halten, daß ihr zusammenkommt und dem HERRN Opfer tut: Brandopfer, Speisopfer, Trankopfer und andere Opfer, ein jegliches nach seinem Tage,
    de 3Mose 2337
  • Das sind die Fürsten der Horiter, Kinder des Seir, im Lande Edom.
    de 1Mose 3621
  • Das sind die Fürsten unter den Kindern Esaus. Die Kinder des Eliphas, des ersten Sohnes Esaus: der Fürst Theman, der Fürst Omar, der Fürst Zepho, der Fürst Kenas,
    de 1Mose 3615
  • Das sind die Kinder Bilhas, die Laban seiner Tochter Rahel gab, und sie gebar Jakob die sieben Seelen.
    de 1Mose 4625
  • Das sind die Kinder Hams in ihren Geschlechtern, Sprachen und Leuten.
    de 1Mose 1020
  • Das sind die Kinder Oholibamas, Esaus Weibes: der Fürst Jehus, der Fürst Jaelam, der Fürst Korah. Das sind die Fürsten von Oholibama, der Tochter des Ana, Esaus Weib.
    de 1Mose 3618
  • Das sind die Kinder und ihre Fürsten. Er ist der Edom.
    de 1Mose 3619
  • Das sind die Kinder von Lea, die sie Jakob gebar in Mesopotamien mit seiner Tochter Dina. Die machen allesamt mit Söhnen und Töchtern dreiunddreißig Seelen.
    de 1Mose 4615
  • Das sind die Kinder von Rahel, die Jakob geboren sind, allesamt vierzehn Seelen.
    de 1Mose 4622
  • Das sind die Kinder von Sem in ihren Geschlechtern, Sprachen, Ländern und Leuten.
    de 1Mose 1031
  • Das sind die Kinder von Silpa, die Laban gab Lea, seiner Tochter, und sie gebar Jakob diese sechzehn Seelen.
    de 1Mose 4618
  • Das sind die Nachkommen der Kinder Noahs in ihren Geschlechtern und Leuten. Von denen sind ausgebreitet die Leute auf Erden nach der Sintflut.
    de 1Mose 1032
  • Das sind die zwölf Stämme Israels alle, und das ist's was ihr Vater mit ihnen geredet hat, da er sie segnete, einen jeglichen mit einem besonderen Segen.
    de 1Mose 4928
  • Das soll das Opfer sein Aarons und seiner Söhne, das sie dem HERRN opfern sollen am Tage der Salbung: ein zehntel Epha Semmelmehl als tägliches Speisopfer, eine Hälfte des Morgens, die andere Hälfte des Abends.
    de 3Mose 620
  • Das soll dir ein Zeichen in deiner Hand sein und ein Denkmal vor deinen Augen; denn der HERR hat uns mit mächtiger Hand aus Ägypten geführt.
    de 2Mose 1316
  • das soll ein Männlein und ohne Fehl sein, von Rindern oder Lämmern oder Ziegen.
    de 3Mose 2219
  • das soll er alles hinausführen aus dem Lager an eine reine Stätte, da man die Asche hin schüttet, und soll's verbrennen auf dem Holz mit Feuer.
    de 3Mose 412
  • Das soll euch ein ewiges Recht sein, daß ihr die Kinder Israel versöhnt von allen ihren Sünden, im Jahr einmal. Und Aaron tat, wie der HERR dem Mose geboten hatte.
    de 3Mose 1634
  • Das sollst du deinem Vater hineintragen, daß er esse, auf daß er dich segne vor seinem Tode.
    de 1Mose 2710
  • Das sollst du tun durch die Steinschneider, die da Siegel graben, also daß sie mit Gold umher gefaßt werden.
    de 2Mose 2811
  • Das Tal Siddim aber hatte viel Erdharzgruben; und die Könige von Sodom und Gomorra wurden in die Flucht geschlagen und fielen da hinein, und was übrig blieb, floh auf das Gebirge.
    de 1Mose 1410
  • Das übrige aber soll Aarons und seiner Söhne sein. Das soll ein Hochheiliges sein von den Feuern des HERRN.
    de 3Mose 210
  • Das übrige aber sollen Aaron und seine Söhne verzehren und sollen's ungesäuert essen an heiliger Stätte, im Vorhof der Hütte des Stifts.
    de 3Mose 616
  • Das übrige aber vom Speisopfer soll Aarons und seiner Söhne sein. Das soll ein Hochheiliges sein von den Feuern des HERRN.
    de 3Mose 23
  • Das übrige Öl aber in seiner Hand soll er auf des Gereinigten Haupt tun und ihn versöhnen vor dem HERRN.
    de 3Mose 1418
  • Das übrige Öl aber in seiner Hand soll er dem Gereinigten auf das Haupt tun, ihn zu versöhnen vor dem HERRN;
    de 3Mose 1429
  • das von ihnen verlassen ist und sich seine Sabbate gefallen läßt, dieweil es wüst von ihnen liegt, und sie sich die Strafe ihrer Missetat gefallen lassen, darum daß sie meine Rechte verachtet haben und ihre Seele an meinen Satzungen Ekel gehabt hat.
    de 3Mose 2643
  • Das Webeopfer aber des Erzes war siebzig Zentner zweitausendvierhundert Lot.
    de 2Mose 3829
  • Das Wort gefiel Abraham sehr übel um seines Sohnes willen.
    de 1Mose 2111
  • Daselbst haben sie Abraham begraben und Sara, sein Weib. Daselbst haben sie auch Isaak begraben und Rebekka, sein Weib. Daselbst habe ich auch Lea begraben,
    de 1Mose 4931
  • Daselbst will ich mich den Kindern Israel bezeugen und geheiligt werden in meiner Herrlichkeit.
    de 2Mose 2943
  • Date priesa, escápate allá; porque nada podré hacer hasta que allí hayas llegado. Por esto fué llamado el nombre de la ciudad, Zoar.
    es Génesis 1922
  • dazu allerlei Getier nach seiner Art, allerlei Vieh nach seiner Art, allerlei Gewürm, das auf Erden kriecht, nach seiner Art und allerlei Vögel nach ihrer Art, alles was fliegen konnte, alles, was Fittiche hatte;
    de 1Mose 714
  • dazu allerlei Getier, allerlei Gewürm, allerlei Vögel und alles, was auf Erden kriecht; das ging aus dem Kasten, ein jegliches mit seinesgleichen.
    de 1Mose 819
  • dazu das ganze Gesinde Josephs und seine Brüder und das Gesinde seines Vaters. Allein ihre Kinder, Schafe und Ochsen ließen sie im Lande Gosen.
    de 1Mose 508
  • dazu die Füße des Vorhofs ringsherum und die Füße des Tores am Vorhofe, alle Nägel der Wohnung und alle Nägel des Vorhofs ringsherum.
    de 2Mose 3831
  • Dazu die Priester, die zum HERRN nahen, sollen sich heiligen, daß sie der HERR nicht zerschmettere.
    de 2Mose 1922
  • Dazu hat Sara, meines Herrn Weib, einen Sohn geboren meinem Herrn in seinem Alter; dem hat er alles gegeben, was er hat.
    de 1Mose 2436
  • Dazu hatte der HERR dem Volk Gnade gegeben vor den Ägyptern, daß sie ihnen willfährig waren; und so nahmen sie es von den Ägyptern zur Beute.
    de 2Mose 1236
  • Dazu hatte Joseph einmal einen Traum und sagte zu seinen Brüdern davon; da wurden sie ihm noch feinder.
    de 1Mose 375
  • dazu nahm er von dem Korb des ungesäuerten Brots vor dem HERRN einen ungesäuerten Kuchen und einen Kuchen geölten Brots und einen Fladen und legte es auf das Fett und auf die rechte Schulter.
    de 3Mose 826
  • Dazu nehmt euren Bruder, macht euch auf und kommt wieder zu dem Manne.
    de 1Mose 4313
  • dazu Resen zwischen Ninive und Kalah. Dies ist die große Stadt.
    de 1Mose 1012
  • Dazu sollen sie nehmen Gold, blauen und roten Purpur, Scharlach und weiße Leinwand.
    de 2Mose 285
  • Dazu sollt ihr machen einen Ziegenbock zum Sündopfer und zwei jährige Lämmer zum Dankopfer.
    de 3Mose 2319
  • Dazu um Ismael habe ich dich auch erhört. Siehe, ich habe ihn gesegnet und will ihn fruchtbar machen und mehren gar sehr. Zwölf Fürsten wird er zeugen, und ich will ihn zum großen Volk machen.
    de 1Mose 1720
  • Dazu vier Säulen und vier Füße von Erz, und ihre Haken von Silber und ihre Köpfe und ihre Querstäbe überzogen mit Silber.
    de 2Mose 3819
  • Dazu was er gesündigt hat an dem Geweihten, soll er wiedergeben und den fünften Teil darüber geben, und soll's dem Priester geben; der soll ihn versöhnen mit dem Widder des Schuldopfers, so wird's ihm vergeben.
    de 3Mose 516
  • dazu zwei Bretter hinten an die zwei Ecken der Wohnung,
    de 2Mose 2623
  • <<< operone list >>>