me - The Holy Bible

  • Me ammuimme heidät, Hesbon kukistui Diibonia myöten; me hävitimme Noofahiin asti, aina Meedebaan saakka.
    fi 4Mooseksen 2130
  • Me lähdemme varustettuina Herran edessä Kanaanin maahan, että saisimme omaksemme perintöosan tällä puolella Jordanin.
    fi 4Mooseksen 3232
  • Me löysimme vettä. Ja hän antoi sille nimen Siba. Sentähden on kaupungin nimi vielä tänäkin päivänä Beerseba.
    fi 1Mooseksen 2633
  • Me muistelemme kaloja, joita söimme Egyptissä ilmaiseksi, kurkkuja, melooneja, ruoholaukkaa, sipulia ja kynsilaukkaa.
    fi 4Mooseksen 1105
  • Me olemme kaikki saman miehen poikia, olemme rehellisiä miehiä; palvelijasi eivät ole vakoojia.
    fi 1Mooseksen 4211
  • Me sanoimme: 'Emme voi lähteä sinne; ainoastaan jos nuorin veljemme seuraa mukanamme, me lähdemme, sillä me emme voi näyttäytyä sen miehen kasvojen edessä, jollei nuorin veljemme ole mukanamme'.
    fi 1Mooseksen 4426
  • Me suostumme ainoastaan sillä ehdolla, että te tulette meidän kaltaisiksemme, niin että kaikki miehenpuolenne ympärileikataan.
    fi 1Mooseksen 3415
  • Me vastasimme herralleni: 'Meillä on kotona vanha isä ja veli, joka on syntynyt hänen vanhoilla päivillänsä ja on vielä nuori; mutta tämän veli on kuollut, ja niin hän on jäänyt yksin äidistänsä, ja hänen isänsä rakastaa häntä'.
    fi 1Mooseksen 4420
  • Me vastasimme herralleni: 'Nuorukainen ei saata jättää isäänsä, sillä jos hän jättäisi isänsä, niin tämä kuolisi'.
    fi 1Mooseksen 4422
  • mea sunt omnia primogenita filiorum Israhel tam ex hominibus quam ex iumentis ex die quo percussi omnem primogenitum in terra Aegypti sanctificavi eos mihi
    la Numeri 0817
  • Mécsbe való olaj, kenet-olajhoz való arómák, és füstöléshez való fûszerek.
    hu 2Mózes 256
  • Med Ada fikk Esau Elifas, og med Basmat Re'uel,
    no 1Mosebok 364
  • med de inmönstrade som utgöra hans här, femtiofyra tusen fyra hundra man.
    se 4Mosebok 0206
  • med de inmönstrade som utgöra hans här, femtionio tusen tre hundra man.
    se 4Mosebok 0213
  • med de inmönstrade som utgöra hans här, femtiosju tusen fyra hundra man.
    se 4Mosebok 0208
  • med de inmönstrade som utgöra hans här, femtiotre tusen fyra hundra man.
    se 4Mosebok 0230
  • med de inmönstrade som utgöra hans här, fyrtio tusen fem hundra man.
    se 4Mosebok 0219
  • med de inmönstrade som utgöra hans har, fyrtioett tusen fem hundra man.
    se 4Mosebok 0228
  • med de inmönstrade som utgöra hans här, fyrtiofem tusen sex hundra femtio man.
    se 4Mosebok 0215
  • med de inmönstrade som utgöra hans här, fyrtiosex tusen fem hundra man.
    se 4Mosebok 0211
  • med de inmönstrade som utgöra hans här, sextiotvå tusen sju hundra man.
    se 4Mosebok 0226
  • med de inmönstrade som utgöra hans här, sjuttiofyra tusen sex hundra man.
    se 4Mosebok 0204
  • med de inmönstrade som utgöra hans här, trettiofem tusen fyra hundra man.
    se 4Mosebok 0223
  • med de inmönstrade som utgöra hans här, trettiotvå tusen två hundra man.
    se 4Mosebok 0221
  • Med den skal du salve Åbenbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark,
    dk 2Mosebog 3026
  • med deras fyrtio fotstycken av silver, två fotstycken under vart bräde.
    se 2Mosebok 2621
  • med deras fyrtio fotstycken av silver, två fotstycken under vart bräde.
    se 2Mosebok 3626
  • Med det samme han hadde endt denne tale, da revnet jorden under dem;
    no 4Mosebok 1631
  • med det spisoffer och de drickoffer som skola offras till dem, till tjurarna, vädurarna och lammen, efter deras antal, på föreskrivet satt,
    se 4Mosebok 2924
  • med det spisoffer och de drickoffer som skola offras till dem, till tjurarna, vädurarna och lammen, efter deras antal, på föreskrivet sätt,
    se 4Mosebok 2927
  • med det spisoffer och de drickoffer som skola offras till dem, till tjurarna, vädurarna och lammen, efter deras antal, på föreskrivet sätt,
    se 4Mosebok 2930
  • med det spisoffer och de drickoffer som skola offras till dem, till tjurarna, vädurarna och lammen, efter deras antal, på föreskrivet sätt,
    se 4Mosebok 2933
  • med det spisoffer och de drickoffer som skola offras till dem, till tjurarna, vädurarna och lammen, efter deras antal, på föreskrivet sätt,
    se 4Mosebok 2918
  • med det spisoffer och de drickoffer som skola offras till dem, till tjurarna, vädurarna och lammen, efter deras antal, på föreskrivet sätt,
    se 4Mosebok 2921
  • med det spisoffer och de drickoffer som skola offras till dem, till tjuren, väduren och lammen, efter deras antal, på föreskrivet sätt,
    se 4Mosebok 2937
  • Med dette skal du klæ Aron, din bror, og likeså hans sønner, og du skal salve dem og fylle deres hender og hellige dem, så de kan tjene mig som prester.
    no 2Mosebok 2841
  • Med din nästas hustru skall du icke beblanda dig, så att du genom henne bliver oren.
    se 3Mosebok 1820
  • Med din Næstes Hustru må du ikke have Samleje, så du bliver uren ved hende.
    dk 3Mosebog 1820
  • Med egna händer skall han bära fram HERRENS eldsoffer; fettet jämte bringan skall han bära fram, bringan till att viftas såsom ett viftoffer inför HERRENS ansikte.
    se 3Mosebok 730
  • Med egne hender skal han bære frem Herrens ildoffer; både fettet og brystet skal han bære frem, og brystet skal svinges for Herrens åsyn.
    no 3Mosebok 730
  • med egne Hænder skal han frembære Herrens Ildofre. Han skal frembære Fedtet tillige med Brystet; Brystet, for at Svingningen kan udføres dermed for Herrens Åsyn;
    dk 3Mosebog 730
  • Med Eleazar, Præsten Arons Søn, påhviler Tilsynet med Olien til Lysestagen, den vellugtende Røgelse, det daglige Afgrødeoffer og Salveolien og desuden Tilsynet med hele Boligen og alt, hvad der er deri af hellige Ting og deres Tilbehør.
    dk 4Mosebog 0416
  • med fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til hvert Bræt.
    dk 2Mosebog 2621
  • med fyrretyve Fodstykker af Sølv, to Fodstykker til hvert Bræt.
    dk 2Mosebog 3626
  • med ham og hans efterkommere gjør jeg en pakt at de skal ha et evig prestedømme, fordi han var nidkjær for sin Gud og gjorde soning for Israels barn.
    no 4Mosebok 2513
  • med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller Gåder, han skuer Herrens Skikkelse; hvor tør I da tage til Orde mod min Tjener Moses?
    dk 4Mosebog 1208
  • Med henne fikk han Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Suah.
    no 1Mosebok 252
  • Med intet som helst Dyr må du have Omgang, så du bliver uren derved; en Kvinde må ikke stille sig hen for et dyr til kønslig Omgang; det er en Skændsel.
    dk 3Mosebog 1823
  • med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.
    dk 1Mosebog 149
  • Med skyldofferet skal det være likesom med syndofferet; det gjelder én lov for begge; den prest som gjør soning med det, ham skal det tilhøre.
    no 3Mosebok 77
  • med Stenskærerarbejde, som ved Gravering af Signeter, skal du indgravere Israels Sønners Navne i de 14 Sten, og du skal indfatte dem i Guldfletværk.
    dk 2Mosebog 2811
  • Med stensnidarkonst, såsom man graverar signetringar, skall du inrista Israels söners namn på de två stenarna. Med nätverk av guld skall du omgiva dessa.
    se 2Mosebok 2811
  • med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyren, Væderen og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;
    dk 4Mosebog 2937
  • med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;
    dk 4Mosebog 2924
  • med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;
    dk 4Mosebog 2930
  • med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;
    dk 4Mosebog 2933
  • med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;
    dk 4Mosebog 2918
  • med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene, Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;
    dk 4Mosebog 2921
  • med tilhørende Afgrødeoffer og Drikofre for Tyrene,Vædrene og Lammene efter deres Tal på den foreskrevne Måde;
    dk 4Mosebog 2927
  • med tilhørende matoffer og drikkoffer, svarende til oksen og væren og lammene efter deres tall, således som foreskrevet er,
    no 4Mosebok 2937
  • med tilhørende matoffer og drikkoffer, svarende til tallet på oksene og værene og lammene, alt således som foreskrevet er,
    no 4Mosebok 2918
  • med tilhørende matoffer og drikkoffer, svarende til tallet på oksene og værene og lammene, således som foreskrevet er,
    no 4Mosebok 2924
  • med tilhørende matoffer og drikkoffer, svarende til tallet på oksene og værene og lammene, således som foreskrevet er,
    no 4Mosebok 2927
  • med tilhørende matoffer og drikkoffer, svarende til tallet på oksene og værene og lammene, således som foreskrevet er,
    no 4Mosebok 2930
  • med tilhørende matoffer og drikkoffer, svarende til tallet på oksene og værene og lammene, således som foreskrevet er,
    no 4Mosebok 2933
  • med tilhørende matoffer og drikkoffer, svarende til tallet på oksene og værene og lammene, således som foreskrevet er,
    no 4Mosebok 2921
  • med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og Bånd af Sølv til Pillerne.
    dk 2Mosebog 3810
  • med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og Bånd af Sølv til Pillerne.
    dk 2Mosebog 2710
  • med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Søn, og Josua, Nuns Søn, thi de viste Herren fuld Lydighed!
    dk 4Mosebog 3212
  • med Øjnene dunkle af Vin og Tænderne hvide af Mælk!
    dk 1Mosebog 4912
  • Medan han ännu talade med dem, hade Rakel kommit dit med sin faders får; ty hon plägade vakta dem.
    se 1Mosebok 299
  • Medan nu den egyptiske konungens munskänk och bagare sutto fångna i fängelset, hade de båda under samma natt var sin dröm, vardera med sin särskilda betydelse.
    se 1Mosebok 405
  • Medan nu Israels barn voro i öknen, ertappades en man med att samla ihop ved på sabbatsdagen.
    se 4Mosebok 1532
  • Meddig [tûrjek] e gonosz gyülekezetnek, a mely zúgolódik ellenem? Hallottam Izráel fiainak zúgolódásait, a kik zúgolódnak ellenem!
    hu 4Mózes 1427
  • medens Abel bragte en Gave af sin Hjords førstefødte og deres Fedme. Og Herren så til Abel og hans Offergave,
    dk 1Mosebog 44
  • medens det ligger øde, skal det få den Hvile, det ikke fik på eders Sabbater, dengang I boede deri.
    dk 3Mosebog 2635
  • medens eders Fader har bedraget mig og forandret min Løn ti Gange; men Gud tilstedte ham ikke at gøre mig Skade;
    dk 1Mosebog 317
  • Medens han således stod og talte med dem, var Rakel kommet derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;
    dk 1Mosebog 299
  • Medens Israelitterne opholdt sig i Ørkenen, traf de en Mand, som sankede Brænde på en Sabbat.
    dk 4Mosebog 1532
  • Medens Kødet endnu var imellem Tænderne på dem, før det endnu var spist, blussede Herrens Vrede op imod Folket, og Herren lod en meget hård Straf ramme Folket.
    dk 4Mosebog 1133
  • Medens Laban var borte og klippede sine Får, stjal Rakel sin Faders Husgud.
    dk 1Mosebog 3119
  • medens Ægypterne jordede alle de førstefødte, som Herren havde slået iblandt dem; thi Herren havde holdt Dom over deres Guder.
    dk 4Mosebog 3304
  • Medio por cabeza, medio siclo, según el siclo del santuario, á todos los que pasaron por cuenta de edad de veinte años y arriba, que fueron seiscientos tres mil quinientos cincuenta.
    es Éxodo 3826
  • medmindre det er hans nærmeste kødelige Slægtninge, hans Moder eller Fader, hans Søn eller Datter, hans Broder
    dk 3Mosebog 212
  • Meg a zsellérek gyermekei közül is, a kik nálatok tartózkodnak, azokból is vásárolhattok, és azoknak nemzetségébõl, a kik veletek vannak, a kiket a ti földeteken nemzettek; és legyenek a ti tulajdonotok.
    hu 3Mózes 2545
  • Még beszélget vala velõ+, mikor megérkezék Rákhel az õ atyja juhaival, melyeket legeltet vala.
    hu 1Mózes 299
  • Meg egy kenyeret és egy olajos kalácsot és egy lepényt a kovásztalan kenyérnek kosarából, mely az Úr elõtt van;
    hu 2Mózes 2923
  • Még egyszer szûle fiat, és nevezé nevét Sélának, és mikor azt szûlé, Khezibben vala.
    hu 1Mózes 385
  • Még ha a felhõ sok napig nyugszik vala a hajlékon, akkor is megtartják vala Izráel fiai az Úr rendelését, és nem indulának.
    hu 4Mózes 0919
  • Meg is cselekedé az Úr ezt a dolgot másodnapon, és elhulla Égyiptomnak minden barma, de az Izráel fiainak barma közül egy sem hullott el.
    hu 2Mózes 96
  • meg Izráel fiainak, és mondd meg nékik: Hogyha bementek ti a Kanaán földére; (ez a föld, a mely örökségûl esik néktek, [tudniillik] a Kanaán földe az õ határai szerint),
    hu 4Mózes 3402
  • Meg ne fertéztessétek magatokat semmiféle csúszó-mászó állattal, és meg ne tisztátalanítsátok magatokat azokkal, hogy tisztátalanokká legyetek általok.
    hu 3Mózes 1143
  • Még semmiféle mezei növény sem vala a földön, s még semmiféle mezei fû sem hajtott ki, mert az Úr Isten [még] nem bocsátott vala esõt a földre; és ember sem vala, ki a földet mívelje;
    hu 1Mózes 25
  • Megálla Mózes a tábor kapujában, és monda: A ki az Úré, ide hozzám! és gyûlének õ hozzá mind a Lévi fiai.
    hu 2Mózes 3226
  • Megbáná azért az Úr, hogy teremtette az embert a földön, és bánkódék az õ szívében.
    hu 1Mózes 66
  • Megcsinálá a füstölõ oltárt is sittim-fából; hossza egy sing, szélessége is egy sing, négyszögû; magassága pedig két sing; õ magából valának szarvai.
    hu 2Mózes 3725
  • Megcsinálá a gyertyatartót is tiszta aranyból, vert [aranyból] csinálá a gyertyatartót; szára, ága, csészéi, gombjai és virágai õ magából valának.
    hu 2Mózes 3717
  • Megcsinálá a mosdómedenczét is rézbõl, és annak lábát is rézbõl, a szolgálattevõ asszonyok tükreibõl, a kik a gyülekezet sátorának nyílása elõtt szolgáltak.
    hu 2Mózes 388
  • Megcsinálá a rúdakat is sittim-fából, és azokat beborítá aranynyal, hogy hordozhassák az asztalt.
    hu 2Mózes 3715
  • Megcsinálá az asztalra való edényeket is: tálait, csészéit, kelyheit és kancsóit, a melyekkel italáldozatot áldoznak, tiszta aranyból.
    hu 2Mózes 3716
  • Megcsinálá az asztalt is sittim-fából: két sing a hossza, a szélessége egy sing, magassága másfél sing.
    hu 2Mózes 3710
  • Megcsinálák a függönyt is, kék, és bíborpiros, és karmazsinszínû, és sodrott lenbõl, mestermunkával csinálák azt, Kérubokkal.
    hu 2Mózes 3634
  • Megcsinálák a hósent is mestermunkával, mint az efódot, aranyból, kék, és bíborpiros, és karmazsinszínû, és sodrott lenbõl.
    hu 2Mózes 398
  • Megcsinálák a len köntösöket is takácsmunkával, Áronnak és az õ fiainak.
    hu 2Mózes 3927
  • Megcsinálák azután az ónix köveket is, arany boglárokba foglalva, kimetszve pecsétmetszés módjára, az Izráel fiainak neveire.
    hu 2Mózes 396
  • Megdorgálá pedig Ábrahám Abiméleket a kútért, melyet erõvel elvettek vala az Abimélek szolgái.
    hu 1Mózes 2125
  • Megehetitek pedig azt minden helyen, ti és a ti házatok népe; mert jutalmatok ez néktek a gyülekezet sátorában való szolgálatokért.
    hu 4Mózes 1831
  • Megemlékezék pedig az Isten Noéról, és minden vadról, minden baromról, mely õ vele a bárkában vala: és szelet bocsáta az Isten a földre, és a vizek megapadának.
    hu 1Mózes 81
  • Megemlékezék pedig az Isten Rákhelrõl; és meghallgatá õt az Isten és megnyitá az õ méhét.
    hu 1Mózes 3022
  • Megemlékezzél a szombatnapról, hogy megszenteljed azt.
    hu 2Mózes 208
  • Megesék, hogy a felhõ estvétõl fogva ott lõn reggelig; mikor azért reggel a felhõ felszáll vala, akkor indulnak vala el; vagy egy nap és egy éjjel [lõn] [ott]; mikor azért a felhõ felszáll vala, õk is indulának.
    hu 4Mózes 0921
  • Megesék, hogy a felhõ kevés napon át lõn a hajlékon: akkor is az Úr szava szerint maradnak vala táborban, és az Úr szava szerint indulnak vala.
    hu 4Mózes 0920
  • Megfordula azért és megindula Mózes a hegyrõl, kezében a bizonyság két táblája; mindkét oldalukon beírt táblák, mind egy felõl, mind más felõl beírva.
    hu 2Mózes 3215
  • Meghajtá azért magát az ember, és imádá az Urat.
    hu 1Mózes 2426
  • Meghajtván azért magamat, imádám az Urat, és áldám az Urat, az én uramnak Ábrahámnak Istenét, ki engem igaz úton vezérelt, hogy az én uram atyjafiának leányát vegyem az õ fiának [feleségûl.]
    hu 1Mózes 2448
  • Meghala pedig Hárán, az õ atyjának Thárénak szemei elõtt, az õ születésének földjén, Úr-Kaszdimban.
    hu 1Mózes 1128
  • Meghallá pedig Isten a gyermeknek szavát, és kiálta az Isten angyala az égbõl Hágárnak, és monda néki: Mi lelt téged Hágár? ne félj, mert az Isten meghallotta a gyermeknek szavát, ott a hol van.
    hu 1Mózes 2117
  • Meghallá pedig Rúben és megmenté õt kezökbõl, és mondá: Ne üssük õt agyon.
    hu 1Mózes 3721
  • Meghallják ezt a népek és megrendülnek; Filisztea lakóit reszketés fogja el.
    hu 2Mózes 1514
  • Megharaguvék azért a Faraó az õ két fõemberére, a fõpohárnokra, és a fõsütõmesterre.
    hu 1Mózes 402
  • Megharaguvék azért Mózes igen, és monda az Úrnak: Ne tekints az õ áldozatjokra! Egy szamarat sem vettem el tõlök, és egyet sem bántottam közülök.
    hu 4Mózes 1615
  • Mégis el fog pusztulni Kain; a míg Assur téged fogva viszen.
    hu 4Mózes 2422
  • Mégis monda: Kérlek, ne haragudjék meg az én Uram ha szólok: Hátha találtatnak ott harminczan? És Õ felele: Nem teszem meg, ha találok ott harminczat.
    hu 1Mózes 1830
  • Megismeré pedig József az õ bátyjait, de azok nem ismerék meg õt.
    hu 1Mózes 428
  • Megjelenék pedig õ néki az Úr a Mamré tölgyesében, és õ ûl vala a sátor ajtajában, a hõ napon.
    hu 1Mózes 181
  • Megköték tehát a szövetséget Beérsebában, és felkele Abimélek és Pikhól annak hadvezére és visszatérének a Filiszteusok földére.
    hu 1Mózes 2132
  • Meglátá pedig õt Júda, és tisztátalan személynek gondolá, mivelhogy befedezte vala orczáját.
    hu 1Mózes 3815
  • Megmondotta vala az Úr Mózesnek: Mondd meg az Izráel fiainak: Keménynyakú nép vagy te, egy szempillantásban, ha közéd mennék, megemésztenélek. Azért most vesd le a te ékességeidet magadról, azután meglátom mit cselekedjem veled.
    hu 2Mózes 335
  • Megrémüle annak okáért és monda: Mily rettenetes ez a hely; nem egyéb ez, hanem Istennek háza, és az égnek kapuja.
    hu 1Mózes 2817
  • Megszámlálá azért Mózes õket az Úr szava szerint, a miképen meghagyatott vala néki.
    hu 4Mózes 0316
  • Megszámlálá azért Mózes, a mint parancsolta vala néki az Úr, Izráel fiainak minden elsõszülöttét.
    hu 4Mózes 0342
  • Megszereti vala azért Jákób Rákhelt, és monda: Szolgállak téged hét esztendeig Rákhelért, a te kisebbik leányodért.
    hu 1Mózes 2918
  • Megszökék tehát mindenestõl, és felkelvén, általméne a folyóvízen, és Gileád hegye felé tarta.
    hu 1Mózes 3121
  • Megtartá azért az õ ruháját magánál, míg az õ ura haza jöve.
    hu 1Mózes 3916
  • Megtartsák azért az Izráel fiai a szombatot, megszentelvén a szombatot nemzetségrõl nemzetségre, örök szövetségül.
    hu 2Mózes 3116
  • Megtartsátok a kovásztalan kenyér innepét; mert azon a napon hoztam ki a ti seregeiteket Égyiptom földérõl; tartsátok meg hát e napot nemzetségrõl nemzetségre, örök rendtartás szerint.
    hu 2Mózes 1217
  • Megtartsátok azért a szombatot; mert szent az ti néktek. A ki azt megrontja, halállal lakoljon. Mert valaki munkát végez azon, annak lelke írtassék ki az õ népe közül.
    hu 2Mózes 3114
  • Megtartsátok azért ezt a dolgot, rendtartás gyanánt, magadnak és fiaidnak mindörökre.
    hu 2Mózes 1224
  • Megtelepedék azért Izráel az Emoreusok földén.
    hu 4Mózes 2131
  • Megtelepíté tehát József az õ atyját és atyjafiait, és ada nékik birtokot Égyiptom földén, annak a földnek legjobb részében a Rameszesz földén; a mint megparancsolta vala a Faraó.
    hu 1Mózes 4711
  • Megtére azért Ábrahám az õ szolgáihoz, és felkelének és együtt elmenének Beérsebába, mert lakozék Ábrahám Beérsebában.
    hu 1Mózes 2219
  • Megtére azért Mózes az Úrhoz, és monda: Kérlek! Ez a nép nagy bûnt követett el: mert aranyból csinált magának isteneket.
    hu 2Mózes 3231
  • Megverék azért õt és az õ fiait és egész népét annyira, hogy egy sem marada belõle; és elfoglalák az õ földét.
    hu 4Mózes 2135
  • Megverem õket döghalállal, és elvesztem õket; téged pedig nagy néppé teszlek, és õ nálánál erõsebbé.
    hu 4Mózes 1412
  • Megvevé azért József egész Égyiptom földét a Faraó részére, mert az Égyiptombeliek mind eladák az õ földjöket, mivelhogy erõt vett vala rajtok az éhség. És a föld a Faraóé lõn.
    hu 1Mózes 4720
  • mei enim servi sunt et ego eduxi eos de terra Aegypti non venient condicione servorum
    la Leviticus 2542
  • mei sunt enim servi filii Israhel quos eduxi de terra Aegypti
    la Leviticus 2555
  • Meidän isämme kuoli erämaassa, mutta hän ei ollut siinä joukossa, joka kävi kapinoimaan Herraa vastaan, Koorahin joukossa, vaan hän kuoli oman syntinsä tähden, eikä hänellä ollut poikia.
    fi 4Mooseksen 2703
  • Mein Herr fragte seine Knechte und sprach: Habt ihr auch einen Vater oder Bruder?
    de 1Mose 4419
  • Mein Herr ziehe vor seinem Knechte hin. Ich will gemächlich hintennach treiben, nach dem das Vieh und die Kinder gehen können, bis daß ich komme zu meinem Herrn nach Seir.
    de 1Mose 3314
  • Mein Herr, höre doch mich! Das Feld ist vierhun dert Lot Silber wert; was ist das aber zwischen mir und dir? Begrabe nur deinen Toten!
    de 1Mose 2316
  • Mein Vater hat einen Eid von mir genommen und gesagt: Siehe, ich sterbe; begrabe mich in meinem Grabe, das ich mir im Lande Kanaan gegraben habe. So will ich nun hinaufziehen und meinen Vater begraben und wiederkommen.
    de 1Mose 505
  • Meine Feiertage haltet, und fürchtet euch vor meinem Heiligtum; denn ich bin der HERR.
    de 3Mose 1930
  • Meine Satzungen sollt ihr halten, daß du dein Vieh nicht lassest mit anderlei Tier zu schaffen haben und dein Feld nicht besäest mit mancherlei Samen und kein Kleid an dich komme, daß mit Wolle und Leinen gemengt ist.
    de 3Mose 1919
  • Meine Seele komme nicht in ihren Rat, und meine Ehre sei nicht in ihrer Versammlung; denn in ihrem Zorn haben sie den Mann erwürgt, und in ihrem Mutwillen haben sie den Ochsen verlähmt.
    de 1Mose 496
  • Meinen Bogen habe ich gesetzt in die Wolken; der soll das Zeichen sein des Bundes zwischen mir und der Erde.
    de 1Mose 913
  • meitä on kaksitoista veljestä, saman isän poikia; yhtä ei enää ole, ja nuorin on nyt kotona isämme luona Kanaanin maassa'.
    fi 1Mooseksen 4232
  • Melchisédek, roi de Salem, fit apporter du pain et du vin: il était sacrificateur du Dieu Très Haut.
    fr Genèse 1418
  • Melchizedek king of Salem brought out bread and wine: and he was priest of God Most High.
    gb Genesis 1418
  • melius est ut vendatur Ismahelitis et manus nostrae non polluantur frater enim et caro nostra est adquieverunt fratres sermonibus eius
    la Genesis 3727
  • Melkhisédek pedig Sálem királya, kenyeret és bort hoza; õ pedig a Magasságos Istennek papja vala.
    hu 1Mózes 1418
  • Mellem disse skal landet skiftes ut til arv efter folketallet.
    no 4Mosebok 2653
  • Mellette pedig tábort járjon Áser törzse, és Áser fiainak fejedelme: Págiel, az Okhrán fia.
    hu 4Mózes 0227
  • Mellette pedig tábort járjon Izsakhár törzse, és Izsakhár fiainak fejedelme Néthánéel, Suárnak fia.
    hu 4Mózes 0205
  • Mellette pedig tábort járjon Simeon törzse, és Simeon fiainak fejedelme: Selúmiel, Surisaddai fia.
    hu 4Mózes 0212
  • memento ut diem sabbati sanctifices
    la Exodus 208
  • Men Abimelek hadde ikke kommet henne nær, og han sa: Herre, vil du da også slå rettferdige folk ihjel?
    no 1Mosebok 204
  • Men Abimelek hade icke kommit vid henne. Och han svarade: Herre, vill du då dräpa också rättfärdiga människor?
    se 1Mosebok 204
  • Men Abimelek lod Abraham kalde og sagde til ham: Hvad har du dog gjort imod os? Og hvad har jeg forbrudt imod dig, at du bragte denne store Synd over mig og mit Rige? Du har gjort imod mig, hvad man ikke bør gøre!
    dk 1Mosebog 209
  • Men Abimelek sagde: Hvad er det dog, du har gjort imod os! Hvor let kunde det ikke være sket, at en af Folket havde ligget hos din Hustru, og så havde du bragt Skyld over os!
    dk 1Mosebog 2610
  • Men Abimelek svarade: Jag vet icke vem som har gjort detta; själv har du ingenting sagt mig, och jag har icke hört något därom förrän i dag.
    se 1Mosebok 2126
  • Men Abraham bugade sig för landets folk;
    se 1Mosebok 2312
  • Men Abraham gik i Forbøn hos Gud, og Gud helbredte Abimelek og hans Hustru og Medhustruer, så at de atter fik Børn.
    dk 1Mosebog 2017
  • Men Abraham gikk i rette med Abimelek for en brønn som Abimeleks tjenere hadde tatt med vold.
    no 1Mosebok 2125
  • Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.
    dk 1Mosebog 2125
  • Men Abraham och Sara voro gamla och komna till hög ålder, och Sara hade icke mer, såsom kvinnor pläga hava.
    se 1Mosebok 1811
  • Men Abraham og Sara var gamle og langt ute i årene; Sara hadde det ikke lenger på kvinners vis.
    no 1Mosebok 1811
  • Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og påkaldte der Herren den evige Guds Navn.
    dk 1Mosebog 2133
  • Men Abraham satte syv Lam til Side,
    dk 1Mosebog 2128
  • Men Abraham ställde sju lamm av hjorden avsides.
    se 1Mosebok 2128
  • Men Abraham stod op og bøjede sig for Hetiterne, Folkene der på Stedet,
    dk 1Mosebog 237
  • Men Abraham stod upp och bugade sig för landets folk, Hets barn;
    se 1Mosebok 237
  • Men Abraham svarade och sade: Se, jag har dristat mig att tala till Herren, fastän jag är stoft och aska.
    se 1Mosebok 1827
  • Men Abraham tog igen til Orde: Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herre, skønt jeg kun er Støv og Aske!
    dk 1Mosebog 1827
  • Men Abraham tok atter til orde og sa: Se, jeg har dristet mig til å tale til Herren, enda jeg er støv og aske;
    no 1Mosebok 1827
  • Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik Småkvæg, Hornkvæg og Æsler, Trælle og Trælkvinder, Aseninder og Kameler.
    dk 1Mosebog 1216
  • Men Abram sade: Herre, HERRE, vad vill du då giva mig? Jag går ju barnlös bort, och arvinge till mitt hus bliver en man från Damaskus, Elieser.
    se 1Mosebok 152
  • Men Abram svarade konungen i Sodom: Jag lyfter min hand upp till HERREN, till Gud den Högste, himmelens och jordens skapare, och betygar
    se 1Mosebok 1422
  • Men Abram svarede Sodomas Konge: Til Herren, Gud den Allerhøjeste, Himmelens og Jordens Skaber, løfter jeg min Hånd på,
    dk 1Mosebog 1422
  • Men Abram svarede: Herre, Herre, hvad kan du give mig, når jeg dog går barnløs bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal arve mit Hus.
    dk 1Mosebog 152
  • Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt levende.
    dk 1Mosebog 320
  • men af Afgrøden skal I afgive en Femtedel til Farao, medens de fire Femtedele skal tjene eder til Såsæd på Marken og til Føde for eder og eders Husstand og til Føde for eders Børn.
    dk 1Mosebog 4724
  • men af alt, hvad der rører sig i Vandet, af alle levende Væsener i Vandet, skal det, som ikke har Finner eller Skæl, hvad enten det er i Havet eller Floderne, være eder en Vederstyggelighed.
    dk 3Mosebog 1110
  • Men af den Halvdel, der tilfalder de andre Israelitter, skal du tage et Stykke af hver halvtredsindstyve, både af Mennesker, Hornkvæg, Æsler og Småkvæg, alt Kvæget, og give det til Leviterne, som tager Vare på, hvad der er at varetage ved Herrens Bolig!
    dk 4Mosebog 3130
  • Men all tiende i Israel har jeg gitt Levis barn til arv, som lønn for den tjeneste de utfører, tjenesten ved sammenkomstens telt.
    no 4Mosebok 1821
  • Men alla andra flygande smådjur som hava fyra fötter skola vara en styggelse för eder.
    se 3Mosebok 1123
  • Men alla flickebarn som icke hava haft med mankön att skaffa, dem mån I låta leva för eder räkning.
    se 4Mosebok 3118
  • Men alle egypterne gravde rundt omkring elven efter drikkevann; for de kunde ikke drikke elvevannet.
    no 2Mosebok 724
  • men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber på Jorden, og som har Livsånde, giver jeg alle grønne Urter til Føde. Og således skete det.
    dk 1Mosebog 130
  • men alle Piger, der ikke har haft Samleje med Mænd, skal I lade i Live og beholde,
    dk 4Mosebog 3118
  • Men alle unge piker som ikke har hatt samleie med menn, skal I la leve, og de skal høre eder til.
    no 4Mosebok 3118
  • Men alle Ægypterne gravede i Omegnen af Nilen efter Drikkevand, thi de kunde ikke drikke Nilvandet.
    dk 2Mosebog 724
  • Men allenast på det villkoret skola männen göra oss till viljes och bo hos oss och bliva ett enda folk med oss, att allt mankön bland oss omskäres, likasom de själva äro omskurna.
    se 1Mosebok 3422
  • men alligevel skal I pålægge dem at lave lige så mange Teglsten som hidtil, I må ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og derfor er det, de råber op og siger: Lad os drage ud og ofre til vor Gud!
    dk 2Mosebog 58
  • Men allt bland åsnor som öppnar moderlivet skall du lösa med ett får, och om du icke vill lösa det, skall du krossa nacken på det. Och allt förstfött av människa bland dina söner skall du lösa.
    se 2Mosebok 1313
  • Men allt det i sjöar och strömmar, som icke har fenor och fjäll, bland allt det som rör sig i vattnet, bland alla levande varelser i vattnet, det skall vara en styggelse för eder.
    se 3Mosebok 1110
  • Men alt andet vinget Kryb, der går på fire, skal være eder en Vederstyggelighed.
    dk 3Mosebog 1123
  • Men alt annet kryp som har vinger og fire føtter, skal være en vederstyggelighet for eder.
    no 3Mosebok 1123
  • Men alt det førstefødte af Æslerne skal du udløse med et Stykke Småkvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde dets Hals; og alt det førstefødte af Mennesker blandt dine Sønner skal du udløse.
    dk 2Mosebog 1313
  • Men alt Syndoffertyrens Fedt skal han tage ud Fedtet, som dækker Indvoldene, og alt Fedtet på Indvoldene,
    dk 3Mosebog 48
  • Men alt, Fedtet skal han tage ud og bringe det som Røgoffer på Alteret.
    dk 3Mosebog 419
  • Men Amalekiterne og Kana'anæerne bor i Lavlandet. Vend derfor om i Morgen, bryd op og drag ud i Ørkenen ad det røde Hav til!
    dk 4Mosebog 1425
  • Men amalekittene og kana'anittene bor her i dalen; vend derfor om imorgen og dra ut i ørkenen på veien til det Røde Hav!
    no 4Mosebok 1425
  • Men Amram tog sin faders syster Jokebed till hustru, och hon födde åt honom Aron och Mose. Och Amram blev ett hundra trettiosju år gammal.
    se 2Mosebok 620
  • Men angående Ismael har jag ock hört din bön; se, jag skall välsigna honom och göra honom fruktsam och föröka honom övermåttan. Tolv hövdingar skall han få till söner, och jag skall göra honom till ett stort folk.
    se 1Mosebok 1720
  • Men arbeidsfogdene drev på og sa: Gjør eders arbeid ferdig, fullt dagsverk for hver dag, likesom dengang I hadde halm.
    no 2Mosebok 513
  • Men Aron och hans söner skall du anbefalla att iakttaga vad som hör till deras prästämbete. Om någon främmande kommer därvid, skall han dödas.
    se 4Mosebok 0310
  • Men Aron og alle Israeliterne så Moses, og se, hans Ansigts Hud strålede, og de turde ikke komme ham nær.
    dk 2Mosebog 3430
  • Men Aron og hans sønner skal du sette til å ta vare på sin prestetjeneste; kommer en fremmed nær til, skal han late livet.
    no 4Mosebok 0310
  • Men Aron og hans Sønner skal du sætte til at tage Vare på deres Præstetjeneste; enhver Lægmand, som trænger sig ind deri, skal lide Døden.
    dk 4Mosebog 0310
  • Men Aron sade till Mose: Se, de hava i dag offrat sitt syndoffer och sitt brännoffer inför HERRENS ansikte, och mig har vederfarits vad du vet. Om jag nu i dag åte syndofferskött, skulle detta vara HERREN välbehagligt?
    se 3Mosebok 1019
  • Men Aron svarede Moses: Se, de har i Dag frembåret deres Syndoffer og Brændoffer for Herrens Åsyn, og en sådan Tilskikkelse har ramt mig! Om jeg i Dag havde spist Syndofferkød, vilde Herren da have billiget det?
    dk 3Mosebog 1019
  • Men Arons söner Nadab och Abihu togo var sitt fyrfat och lade eld i dem och strödde rökelse därpå och buro fram inför HERRENS ansikte främmande eld, annan eld än den han hade givit dem befallning om.
    se 3Mosebok 101
  • Men Arons Sønner Nadab og Abihu tog hver sin Pande, kom Ild i dem og lagde Røgelse derpå og frembar for Herrens Åsyn fremmed Ild, som han ikke havde pålagt dem.
    dk 3Mosebog 101
  • Men Arons sønner Nadab og Abihu tok hver sitt ildkar og la ild i dem og la røkelse på ilden og bar fremmed ild inn for Herrens åsyn, som han ikke hadde befalt dem.
    no 3Mosebok 101
  • Men åsninnan sade till Bileam: Är icke jag din egen åsninna, som du har ridit på i all din tid intill denna dag? Och har jag någonsin förut plägat göra så mot dig? Han svarade: Nej.
    se 4Mosebok 2230
  • Men åt alla djur på jorden och åt alla fåglar under himmelen och åt allt som krälar på jorden, vad som i sig har en levande själ, åt dessa giver jag alla gröna örter till föda. Och det skedde så.
    se 1Mosebok 130
  • Men at Drømmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.
    dk 1Mosebog 4132
  • Men at drømmen kom to ganger for Farao, det vil si at saken er fast besluttet av Gud, og at Gud vil gjøre det snart.
    no 1Mosebok 4132
  • Men åt Eber föddes två söner; den ene hette Peleg, ty i hans tid blev jorden fördelad; och hans broder hette Joktan.
    se 1Mosebok 1025
  • men åt Kehats barn gav han icke något, ty dem ålåg att hava hand om de heliga föremålen, och dessa skulle bäras på axlarna.
    se 4Mosebok 0709
  • Men åt Set föddes ock en son, och han gav honom namnet Enos. Vid denna tid begynte man åkalla HERRENS namn.
    se 1Mosebok 426
  • Men åt sönerna till sina bihustrur gav Abraham skänker och skilde dem, medan han själv ännu levde, från sin son Isak och lät dem draga österut, bort till Österlandet.
    se 1Mosebok 256
  • Men att Farao har haft drömmen två gånger, det betyder att detta är av Gud bestämt, och att Gud skall låta det ske snart.
    se 1Mosebok 4132
  • men av kunskapens träd på gott och ont skall du icke äta, ty när du äter därav, skall du döden dö.
    se 1Mosebok 217
  • Men Balak sände ännu en gång åstad furstar, flera och förnämligare än de förra.
    se 4Mosebok 2215
  • Men Balak sendte på ny Høvdinger af Sted, flere og mere ansete end de forrige;
    dk 4Mosebog 2215
  • Men bare på det vilkår vil mennene være oss til vilje og bo hos oss og bli til ett folk med oss, at alt mannkjønn iblandt oss lar sig omskjære, likesom de selv er omskåret.
    no 1Mosebok 3422
  • Men barnen stötte varandra i hennes liv; då sade hon: Om det skulle gå så, varför skulle jag då vara till? Och hon gick bort för att fråga HERREN.
    se 1Mosebok 2522
  • Men Belas söner voro Ard och Naaman; arditernas släkt; av Naaman naamiternas släkt.
    se 4Mosebok 2640
  • Men Benjamin, Josefs broder, blev icke av Jakob sänd åstad med sina bröder, ty han fruktade att någon olycka kunde hända honom.
    se 1Mosebok 424
  • Men Benjamin, Josefs bror, sendte Jakob ikke avsted med hans brødre; for han sa: Det kunde møte ham en ulykke.
    no 1Mosebok 424
  • Men Besalel, sønn av Uri, Hurs sønn, av Juda stamme, var den som gjorde alt det Herren hadde befalt Moses,
    no 2Mosebok 3822
  • Men Betuel födde Rebecka. Dessa åtta föddes av Milka åt Nahor, Abrahams broder.
    se 1Mosebok 2223
  • Men Bileam sagde til Balak: Sagde jeg ikke allerede til Sendebudene, du sendte mig:
    dk 4Mosebog 2412
  • Men Bileam svarade och sade till Balak: Sade jag icke till dig: 'Allt vad HERREN säger, det måste jag göra'?
    se 4Mosebok 2326
  • Men Bileam svarede Balaks Folk: Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, formår jeg dog hverken at gøre lidt eller meget imod Herren min Guds Befaling;
    dk 4Mosebog 2218
  • Men Bileam svarede Gud: Zippors Søn, Kong Balak af Moab, har sendt mig det Bud:
    dk 4Mosebog 2210
  • Men Bileam svarede og sagde til Balak: Har jeg ikke sagt dig, at alt, hvad Herren siger, det gør jeg!
    dk 4Mosebog 2326
  • Men Bileam svarte Balak: Har jeg ikke allerede sagt dig at jeg i ett og alt må gjøre som Herren sier?
    no 4Mosebok 2326
  • Men bli nu også I her inatt, forat jeg kan få vite hvad mere Herren har å si mig.
    no 4Mosebok 2219
  • Men blir det stjålet fra ham, da skal han gi dets eier vederlag.
    no 2Mosebok 2212
  • men blir hun enke, eller er hun skilt fra sin mann, og hun ingen barn har, og hun vender tilbake til sin fars hus og bor hos ham likesom i sin ungdom, da kan hun ete av sin fars mat; men ingen fremmed skal ete av den.
    no 3Mosebok 2213
  • Men blir nu de gift med menn av Israels barns andre stammer, så går deres arv fra våre fedres arv og legges til den stammes arv som de kommer til å tilhøre, og således blir vår arvelodd mindre.
    no 4Mosebok 3603
  • Men Bordet skal du stille uden for Forhænget, og Lysestagen over for Bordet ved Boligens søndre Væg; Bordet skal du altså stille ved den nordre Væg.
    dk 2Mosebog 2635
  • Men bordet skall du ställa utanför förlåten, och ljusstaken mitt emot bordet, på tabernaklets södra sida; bordet skall du alltså ställa på norra sidan.
    se 2Mosebok 2635
  • men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjørnekrat, og Kornneg eller Sæd brænder, eller en Mark svides af, så skal den, der antændte Ilden, give simpel Erstatning.
    dk 2Mosebog 226
  • Men brer utslettet sig på huden efterat han har vist sig frem for presten for å bli sagt ren, da skal han ennu en gang vise sig frem for presten.
    no 3Mosebok 137
  • Men bringorna och det högra lårstycket viftade Aron till ett viftoffer inför HERRENS ansikte, såsom Mose hade bjudit.
    se 3Mosebok 921
  • men bryststykkene og det høire lår svinget Aron for Herrens åsyn, således som Moses hadde befalt.
    no 3Mosebok 921
  • Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til ham, og han gik ind til hende.
    dk 1Mosebog 2923
  • Men da Året var omme, kom de til ham det følgende År og sagde: Vi vil ikke dølge det for min Herre; men Pengene er sluppet op, og Kvæget har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andet tilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord;
    dk 1Mosebog 4718
  • Men da Bileam så, at HerrenS Hu stod til at velsigne Israel, gik han ikke som de forrige Gange hen for at søge Varsler, men vendte sig mod Ørkenen
    dk 4Mosebog 2401
  • men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende på dem; de så lige så usle ud som før. Så vågnede jeg.
    dk 1Mosebog 4121
  • Men da de så ham langt borte, før han endnu var kommet hen til dem, lagde de Råd op om at dræbe ham
    dk 1Mosebog 3718
  • Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: Jeg vil intet nyde, før jeg har røgtet mit Ærinde! De svarede: Sig frem!
    dk 1Mosebog 2433
  • Men da det var forbi med pengene i Egyptens land og i Kana'ans land, da kom alle egypterne til Josef og sa: Gi oss brød! Hvorfor skal vi dø for dine øine? Vi har ikke flere penger.
    no 1Mosebok 4715
  • Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos Datter, og denne antog ham som sin Søn og gav ham Navnet Moses; thi, sagde hun, jeg har trukket ham op af Vandet.
    dk 2Mosebog 210
  • Men da en af dem i Natteherberget åbnede sin Sæk for at give sit Æsel Foder, fik han Øje på sine Penge, der lå oven i Sækken;
    dk 1Mosebog 4227
  • Men da en av dem åpnet sin sekk for å gi sitt asen fôr i herberget, da fikk han se sine penger, de lå øverst i hans sekk.
    no 1Mosebok 4227
  • Men da Farao så at han hadde fått luft, gjorde han sitt hjerte hårdt og hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.
    no 2Mosebok 815
  • Men da Farao så at regnet og haglet og tordenen hadde holdt op, blev han ved å synde, og han forherdet sitt hjerte, både han og hans tjenere.
    no 2Mosebok 934
  • Men da Farao så, at han havde fået Luft, forhærdede han sit Hjerte og hørte ikke på dem, således som Herren havde sagt.
    dk 2Mosebog 815
  • Men da Farao så, at Regnen, Haglen og Tordenen var hørt op, fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhærdede deres Hjerte.
    dk 2Mosebog 934
  • Men da folket knurret mot Moses, søkte Kaleb å stagge dem og sa: Vi vil dra op og ta landet i eie; vi skal nok få det i vår makt.
    no 4Mosebok 1330
  • Men da folket så at Moses drygde med å komme ned fra fjellet, samlet folket sig om Aron og sa til ham: Kom, gjør oss en gud som kan dra foran oss! For denne Moses, han som førte oss op fra Egyptens land - vi vet ikke hvad det er blitt av ham.
    no 2Mosebok 321
  • Men da Folket så, at Moses tøvede med at komme ned fra Bjerget, samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: Kom og lav os en Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der førte os ud af Ægypten!
    dk 2Mosebog 321
  • Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han beherskede sig og sagde: Sæt Maden frem!
    dk 1Mosebog 4330
  • Men da han havde boet der en Tid lang, hændte det, at Filisterkongen Abimelek lænede sig ud af Vinduet og så Isak kærtegne sin Hustru Rebekka.
    dk 1Mosebog 268
  • Men då han nu följde med, upptändes Guds vrede, och HERRENS ängel ställde sig på vägen för att hindra honom, där han red på sin åsninna, åtföljd av två sina tjänare.
    se 4Mosebok 2222
  • Men da han så Amalekiterne, fremsatte han sit Sprog: Det første af Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang!
    dk 4Mosebog 2420
  • Men da hans Brødre så, at deres Fader foretrak ham for alle sine andre Sønner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt til ham.
    dk 1Mosebog 374
  • Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand;
    dk 2Mosebog 2018
  • Men da Herren så, at han gik hen for at se derpå, råbte Gud til ham fra Tornebusken: Moses, Moses! Og han svarede: Se, her er jeg!
    dk 2Mosebog 34
  • Men då HERREN såg att Lea var försmådd, gjorde han henne fruktsam, medan Rakel var ofruktsam.
    se 1Mosebok 2931
  • Men da hun blev ført ut, sendte hun bud til sin svigerfar og lot si: Det er med den mann som eier disse ting, jeg er blitt fruktsommelig. Og hun sa: Se efter hvem som eier dette signet og disse snorer og denne stav!
    no 1Mosebok 3825
  • Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin.
    dk 1Mosebog 3518
  • Men da hun førtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod sige: Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse Ting. Og hun lod sige: Se dog efter, hvem der ejer denne Ring, denne Snor og denne Stav!
    dk 1Mosebog 3825
  • Men da hun ikke lenger kunne skjule ham, tok hun en kiste til ham av rør og smurte den over med jordbek og tjære, og hun la gutten i den og satte den i sivet ved elvebredden.
    no 2Mosebok 23
  • Men da Isak hadde endt sin velsignelse over Jakob, og Jakob nettop var gått ut fra Isak, sin far, da kom Esau, hans bror, hjem fra jakten.
    no 1Mosebok 2730
  • Men då jag hov upp min röst och ropade, lämnade han sin mantel kvar hos mig och flydde ut.
    se 1Mosebok 3918
  • Men da Jakobs Sønner hørte det, kom de hjem fra Marken; og Mændene græmmede sig og var såre opbragte, fordi han havde øvet Skændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt bør ikke ske.
    dk 1Mosebog 347
  • men da jeg gav mig til at råbe, lod han sin Kappe blive hos mig og flygtede ud af Huset.
    dk 1Mosebog 3918
  • men da jeg sagde til dig: Lad min Søn rejse, for at han kan dyrke mig! da nægtede du at lade ham rejse. Se, jeg dræber din førstefødte Søn!
    dk 2Mosebog 423
  • men da jeg satte i å rope, lot han sin kappe efter sig hos mig og flyktet ut av huset.
    no 1Mosebok 3918
  • Men da Josef så, at hans Fader lagde sin højre Hånd på Efraims Hoved, var det ham imod,. og han greb sin Faders Hånd for at tage den bort fra Efraims Hoved og lægge den på Manasses;
    dk 1Mosebog 4817
  • Men da Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede i Sydlandet, hørte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israel og tog nogle af dem til Fange.
    dk 4Mosebog 2101
  • Men da Landets Indbyggere, Kana'anæerne, så denne Sørgefest i Gorenhåtad, sagde de: Ægypterne holder en højtidelig Sørgefest. Derfor gav man det Navnet Abel Mizrajim; det ligger hinsides Jordan.
    dk 1Mosebog 5011
  • Men da Lea så, at hun ikke fik flere Børn, tog hun sin Trælkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;
    dk 1Mosebog 309
  • Men da Menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sig mod Åbenbaringsteltet, og se, Skyen dækkede det, og Herrens Herlighed kom til Syne.
    dk 4Mosebog 1642
  • Men da Moses forebragte alle Israelitterne disse Ord, grebes Folket af stor Sorg;
    dk 4Mosebog 1439
  • Men da Moses var færdig med at tale til dem, lagde han et Dække over sit Ansigt.
    dk 2Mosebog 3433
  • Men da Moses' hender blev tunge, tok de en sten og la under ham, og han satte sig på den; og Aron og Hur støttet hans hender, den ene på den ene side og den andre på den andre side; så holdt hans hender sig støe helt til solen gikk ned.
    no 2Mosebok 1712
  • Men da Moses's Svigerfader så alt det Arbejde, han havde med Folket, sagde han: Hvad er dog det for et Arbejde, du har med Folket? Hvorfor sidder du alene til Doms, medens alt Folket står omkring dig fra Morgen til Aften?
    dk 2Mosebog 1814
  • Men då nu amalekiterna och kananéerna bo i dalbygden, så vänden eder i morgon åt annat håll bryten upp och tagen vägen mot öknen, åt Röda havet till.
    se 4Mosebok 1425
  • Men da Pengene slap op i Ægypten og Kana'an, kom hele Ægypten til Josef og sagde: Giv os Brødkorn, at vi ikke skal dø for dine Øjne, thi Pengene er sluppet op!
    dk 1Mosebog 4715
  • Men da Rebekka så op og fik Øje på Isak, lod hun sig glide ned af Kamelen
    dk 1Mosebog 2464
  • Men da Ruben engang i Hvedehøstens Tid gik på Marken, fandt han nogle Kærlighedsæbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: Giv mig nogle af din Søns Kærlighedsæbler!
    dk 1Mosebog 3014
  • Men da Ruben hørte det, vilde han redde ham af deres Hånd og sagde: Lad os ikke tage hans Liv!
    dk 1Mosebog 3721
  • Men da Sara så Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,
    dk 1Mosebog 219
  • Men da Sønnerne brødes i hendes Liv, sagde hun: Står det således til, hvorfor lever jeg da? Og hun gik hen for at adspørge Herren.
    dk 1Mosebog 2522
  • men da vi kom til herberget og åpnet våre sekker, se, da lå enhvers penger øverst i hans sekk, våre penger med sin fulle vekt, og nu har vi dem med oss igjen,
    no 1Mosebok 4321
  • Men dagen därefter knorrade Israels barns hela menighet emot Mose och Aron och sade: Det är I som haven dödat HERRENS folk.
    se 4Mosebok 1641
  • Men Dagen efter knurrede hele Israels Menighed mod Moses og Aron og sagde: Det er eder, der har, dræbt Herrens Folk!
    dk 4Mosebog 1641
  • Men dagen efter knurret hele Israels barns menighet mot Moses og Aron og sa: Det er I som har slått Herrens folk ihjel!
    no 4Mosebok 1641
  • Men där voro några män som hade blivit orena genom en död människa, så att de icke kunde hålla påskhögtid på den dagen; dessa trädde på den dagen fram inför Mose och Aron.
    se 4Mosebok 0906
  • Men de 1775 Sekel anvendte han til Knager til Pillerne, til at overtrække deres Hoveder med og til Bånd på dem.
    dk 2Mosebog 3828
  • Men de barn som du har fått efter dem, skal være dine; de skal kalles efter sine brødre i deres arvelodd.
    no 1Mosebok 486
  • Men de barn som du har fött efter dem skola vara dina; de skola bära sina bröders namn i dessas arvedel.
    se 1Mosebok 486
  • Men de blev en hjertesorg for Isak og Rebekka.
    no 1Mosebok 2635
  • Men de drog i overmodig tross op til fjellhøiden; men Herrens pakts ark og Moses forlot ikke leiren.
    no 4Mosebok 1444
  • Men de egyptiska spåmännen gjorde detsamma genom sina hemliga konster. Så förblev Faraos hjärta förstockat, och han hörde icke på dem, såsom HERREN hade sagt.
    se 2Mosebok 722
  • Men de faldt på deres Ansigt og sagde: O Gud, du Gud over alt Køds Ånder, vil du vredes på hele Menigheden, fordi en enkelt Mand synder?
    dk 4Mosebog 1622
  • Men de falt ned på sitt ansikt og sa: Gud, du Gud som råder over livsens ånde i alt kjød! Vredes du på hele menigheten fordi om én mann synder?
    no 4Mosebok 1622
  • Men de førstefødte Stykker Hornkvæg, Lam eller Geder må du ikke lade udløse; de er hellige, deres Blod skal du sprænge på Alteret, og Fedtet skal du bringe som Røgoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren;
    dk 4Mosebog 1817
  • men de førstefødte Æsler skal du udløse med et Stykke småt Kvæg, og hvis du ikke udløser det, skal du sønderbryde Halsen derpå; alle dine førstefødte Sønner skal du udløse. Du må ikke stedes for mit Åsyn med tomme Hænder
    dk 2Mosebog 3420
  • Men de lydde icke Mose, utan somliga behöllo något därav kvar till följande morgon. Då växte maskar däri, och det blev illaluktande. Och Mose blev förtörnad på dem.
    se 2Mosebok 1620
  • Men de lød ikke Moses, for nogen levnet noget av det til om morgenen; da vokste det makk i det, og det luktet ille. Og Moses blev vred på dem.
    no 2Mosebok 1620
  • Men de män som hade varit däruppe med honom sade: Vi kunna icke draga upp mot detta folk, ty de äro oss för starka.
    se 4Mosebok 1332
  • Men de menn som hadde vært med ham der op, sa: Vi makter ikke å dra op mot det folk; for det er sterkere enn vi.
    no 4Mosebok 1331
  • Men de Mænd, der havde været med ham deroppe, sagde: Vi kan ikke drage op imod dette Folk, thi det er stærkere end vi!
    dk 4Mosebog 1331
  • Men de övriga israeliterna må hädanefter icke komma vid uppenbarelsetältet, ty de skola därigenom komma att bära på synd och så träffas av döden;
    se 4Mosebok 1822
  • Men de ropte: Gå av veien! Og så sa de: Her er denne ene mann kommet for å bo som fremmed her, og så vil han alltid opkaste sig til dommer! Nu vil vi fare verre med dig enn med dem. Så trengte de hårdt inn på mannen, på Lot, og stormet frem for å sprenge døren.
    no 1Mosebok 199
  • Men de sa: Det kan vi ikke før alle feflokkene er samlet, og stenen blir veltet fra brønnens åpning; da vanner vi småfeet.
    no 1Mosebok 298
  • Men de sa: Vi, dine tjenere, er tolv brødre, sønner av én mann i Kana'ans land, den yngste er nu hjemme hos vår far, og én er ikke mere til.
    no 1Mosebok 4213
  • Men de sade till varandra: Förvisso hava vi dragit skuld över oss genom det som vi gjorde mot vår broder; ty vi sågo hans själs ångest, när han bad oss om misskund, och vi ville dock icke lyssna till honom. Därför hava vi själva kommit i denna ångest.
    se 1Mosebok 4221
  • Men de sagde: Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle værre med ham end med dem! Og de trængte ind på Manden, på Lot, og nærmede sig Døren for at sprænge den.
    dk 1Mosebog 199
  • Men de sju ymniga åren som först hade kommit i Egyptens land gingo till ända;
    se 1Mosebok 4153
  • Men de som hade omkommit genom hemsökelsen utgjorde fjorton tusen sju hundra, förutom dem som hade omkommit för Koras skull.
    se 4Mosebok 1649
  • Men de som hade omkommit genom hemsökelsen utgjorde tjugufyra tusen.
    se 4Mosebok 2509
  • men de som ikke gav akt på Herrens ord, lot sine folk og sin buskap bli ute på marken.
    no 2Mosebok 921
  • Men de svarade: Bort med dig! Och de sade ytterligare: Denne, en ensam man, har kommit hit och bor här såsom främling, och han vill dock ständigt upphäva sig som domare. Men nu skola vi göra dig mer ont än dem. Och de trängde med våld in på mannen Lot och stormade fram för att spränga dörren.
    se 1Mosebok 199
  • Men de svarade: Skulle man då få behandla vår syster såsom en sköka?
    se 1Mosebok 3431
  • Men de svarade: Vi kunna icke göra det, förrän alla hjordarna hava blivit samlade och man har vältrat stenen från brunnens öppning; då vattna vi fåren.
    se 1Mosebok 298
  • Men de svarede: Det kan vi ikke, før alle Hyrderne er samlede; først når de vælter Stenen fra Brøndhullet, kan vi vande Dyrene.
    dk 1Mosebog 298
  • Men de svarede: Hvor kan min Herre tale således? Det være langt fra dine Trælle at gøre sligt!
    dk 1Mosebog 447
  • Men de svarede: Skal han behandle vor Søster som en Skøge!
    dk 1Mosebog 3431
  • Men de svarede: Vi ser tydeligt, at Herren er med dig, derfor har vi tænkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og lad os slutte en Pagt med dig,
    dk 1Mosebog 2628
  • Men de svarte: Skulde han da få gjøre med vår søster som med en skjøge?
    no 1Mosebok 3431
  • men de Sønner, Abraham havde med sine Medhustruer, skænkede han Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Søn Isak, østpå til Østlandet.
    dk 1Mosebog 256
  • Men de togo Josefs livklädnad och slaktade en bock och doppade klädnaden i blodet;
    se 1Mosebok 3731
  • Men de uomskårne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres på Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!
    dk 1Mosebog 1714
  • Men de visste icke att Josef förstod detta, ty han talade med dem genom tolk.
    se 1Mosebok 4223
  • Men de visste ikke at Josef forstod det; for han brukte tolk når han talte med dem.
    no 1Mosebok 4223
  • Men de Ægyptiske Koglere gjorde det samme ved Hjælp af deres hemmelige Kunster, og Faraos Hjerte blev forhærdet, så han ikke hørte på dem, således som Herren havde sagt.
    dk 2Mosebog 722
  • men de, der ikke lagde sig Herrens Ord på Hjerte, lod deres Trælle og Kvæg blive ude på Marken.
    dk 2Mosebog 921
  • Men de, der omkom ved Plagen, udgjorde 14700 Mennesker foruden dem, der omkom for Koras Skyld.
    dk 4Mosebog 1649
  • Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer jeg Modløshed i deres Fjenders Lande, så at Lyden af et raslende Blad kan drive dem på Flugt, så de flygter, som man flygter for Sværdet, og falder, skønt ingen forfølger dem;
    dk 3Mosebog 2636
  • Men den anden skal han ofre som Brændoffer på den foreskrevne Måde; da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han har begået, så han finder Tilgivelse.
    dk 3Mosebog 510
  • Men den bock som lotten bestämmer åt Asasel skall ställas levande inför HERRENS ansikte, för att försoning må bringas för honom, på det att han må släppas fri ut till Asasel i öknen.
    se 3Mosebok 1610
  • men den Buk, der ved Loddet tilfalder Azazel, skal fremstilles levende for Herrens Åsyn, for at man kan fuldbyrde Soningen over den og sende den ud i Ørkenen til Azazel.
    dk 3Mosebog 1610
  • Men den bukk som ved loddet er tilfalt Asasel, skal stilles levende frem for Herrens åsyn, forat det skal gjøres soning ved den, og så skal den sendes ut i ørkenen til Asasel.
    no 3Mosebok 1610
  • Men den femtende Dag i den syvende Måned, når I har indsamlet Landets Afgrøde, skal I fejre Herrens Højtid, og den skal fejres i syv Dage. På den første Dag skal der holdes Hviledag, og på den ottende dag skal der holdes Hviledag.
    dk 3Mosebog 2339
  • Men den kana'anittiske konge i Arad, som bodde i den sydlige del av Kana'ans land, fikk høre at Israels barn kom.
    no 4Mosebok 3340
  • Men den Klædning eller det vævede eller knyttede Stof eller de forskellige Læderting, hvis Skade svinder efter Tvætningen, skal tvættes på ny; så er det rent.
    dk 3Mosebog 1358
  • Men den Mand Moses var såre sagtmodig, sagtmodigere end noget andet Menneske på Jorden.
    dk 4Mosebog 1203
  • Men den ottende dag skal han tage to lydefri Væderlam og et lydefrit, årgammelt Hunlam, desuden tre Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer og en Log Olie.
    dk 3Mosebog 1410
  • Men den samme mengde teglsten som de før har gjort, skal I pålegge dem; I skal ikke avkorte noget i deres arbeid. For de er dovne; derfor skriker de og sier: La oss gå og ofre til vår Gud!
    no 2Mosebok 58
  • Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. Så tog også Israeliterne til at græde igen, og de sagde: Kunde vi dog få Kød at spise!
    dk 4Mosebog 1104
  • Men den sammenløpne hop som fulgte med dem, blev grepet av lystenhet; også Israels barn begynte da atter å jamre sig og sa: Å, om vi hadde kjøtt å ete!
    no 4Mosebok 1104
  • men den sjunde dagen är HERRENS, din Guds, sabbat; då skall du ingen syssla förrätta, ej heller din son eller din dotter, ej heller din tjänare eller din tjänarinna eller din dragare, ej heller främlingen som är hos dig inom dina portar.
    se 2Mosebok 2010
  • Men den som äter kött av HERRENS tackoffer, medan orenhet låder vid honom, han skall utrotas ur sin släkt.
    se 3Mosebok 720
  • Men den som begår något med upplyft hand, evad han är inföding eller främling, han hånar HERREN, och han skall utrotas ur sitt folk.
    se 4Mosebok 1530
  • Men den som blir uren og ikke renser sig, han skal utryddes av menigheten; for han har gjort Herrens helligdom uren; det er ikke sprengt renselsesvann på ham, han er uren.
    no 4Mosebok 1920
  • Men den som du finner dina gudar hos, han skall icke få behålla livet. I våra fränders närvaro må du se efter, om något är ditt av det jag har i min ägo, och i så fall taga det. Ty Jakob visste icke att Rakel hade stulit dem.
    se 1Mosebok 3132
  • Men den som du finner dine guder hos, han skal ikke leve. Se nu efter i våre frenders nærvær, om du kjennes ved noget av det jeg har med mig, og ta det så! Men Jakob visste ikke at Rakel hadde stjålet dem.
    no 1Mosebok 3132
  • Men den som er ren og ikke er på reise og enda lar være å holde påske, han skal utryddes av sitt folk, fordi han ikke bar frem Herrens offer på den fastsatte tid; den mann skal lide for sin synd.
    no 4Mosebok 0913
  • Men den som eter kjøtt av Herrens takkoffer mens det er noget urent på ham, han skal utryddes av sitt folk.
    no 3Mosebok 720
  • Men den som førte bukken ut til Asasel, skal tvette sine klær og bade sitt legeme i vann; derefter kan han gå inn i leiren.
    no 3Mosebok 1626
  • Men den som gjør noget med opløftet hånd, enten det er en innfødt eller en fremmed, han håner Herren, og han skal utryddes av sitt folk;
    no 4Mosebok 1530
  • men den som icke aktade på HERRENS ord, han lät sina tjänare och sin boskap bliva kvar ute på marken.
    se 2Mosebok 921
  • Men den som släppte bocken ut till Asasel skall två sina kläder och bada sin kropp i vatten; därefter får han gå in i lägret.
    se 3Mosebok 1626
  • Men den som slår et stykke fe ihjel, skal godtgjøre det, liv for liv.
    no 3Mosebok 2418
  • Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du intet arbeid gjøre, hverken du eller din sønn eller din datter, din tjener eller din tjenestepike eller ditt fe eller den fremmede som er hos dig innen dine porter.
    no 2Mosebok 2010
  • men den syvende Dag skal være Hviledag for Herren din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte.
    dk 2Mosebog 2010
  • Men den tid Israels barn hadde bodd i Egypten, var fire hundre og tretti år.
    no 2Mosebok 1240
  • Men den tid Israels barn hade bott i Egypten var fyra hundra trettio år.
    se 2Mosebok 1240
  • Men den tredje dag sa Josef til dem: Gjør som jeg nu sier, så skal I leve! Jeg frykter Gud.
    no 1Mosebok 4218
  • Men den øverste høvding for levittene var Eleasar, sønn til Aron, presten; han var satt over dem som skulde ta vare på det som var å vareta ved helligdommen.
    no 4Mosebok 0332
  • Men den øverste munnskjenk kom ikke Josef i hu - han glemte ham.
    no 1Mosebok 4023
  • Men den, der handler med Forsæt, hvad enten han er indfødt eller fremmed, han håner Gud, og det Menneske skal udryddes af sit Folk.
    dk 4Mosebog 1530
  • Men den, der skal renses, skal tvætte sine Klæder, afrage alt sit Hår og bade sig i Vand; så er han ren. Derefter må han gå ind i Lejren, men han skal syv Dage opholde sig uden for sit Telt.
    dk 3Mosebog 148
  • Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit Liv! Gennemsøg i vore Frænders Påsyn, hvad: jeg har, og tag, hvad dit er! Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde; stjålet den.
    dk 1Mosebog 3132
  • Men den, som bliver uren og ikke lader sig rense for Synd, han skal udryddes af Forsamlingen; thi han har besmittet Herrens Helligdom, der er ikke stænket Renselsesvand på ham, han er uren.
    dk 4Mosebog 1920
  • Men den, som fører Bukken ud til Azazel, skal tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand; derefter må han komme ind i Lejren.
    dk 3Mosebog 1626
  • Men den, som undlader at fejre Påsken, skønt han er ren og ikke på Rejse, det Menneske skal udryddes af sin Slægt, fordi han ikke har frembåret Herrens Offergave til den fastsatte Tid. Den Mand skal undgælde for sin Synd.
    dk 4Mosebog 0913
  • Men der var ikke Vand til Menigheden; derfor samlede de sig mod Moses og Aron,
    dk 4Mosebog 2002
  • Men der var nogle Mænd, som var blevet urene ved et Lig og derfor ikke kunde fejre Påske den Dag. Disse Mænd trådte nu den Dag frem for Moses og Aron
    dk 4Mosebog 0906
  • Men deras kött skall tillhöra dig; det skall tillhöra dig likasom viftoffersbringan och det högra lårstycket.
    se 4Mosebok 1818
  • Men deres kjøtt skal høre dig til; likesom svinge-brystet og det høire lår skal det høre dig til.
    no 4Mosebok 1818
  • men derfor lot jeg dig bli i live at jeg kunde vise dig min makt, og mitt navn kunde bli kunngjort over hele jorden.
    no 2Mosebok 916
  • Men dersom bøter pålegges ham, da skal han gi så meget i løsepenger for sitt liv som det blir ham pålagt.
    no 2Mosebok 2130
  • Men dersom de blir i live én eller to dager, skal han ikke straffes; de er jo hans eiendom.
    no 2Mosebok 2121
  • men dersom de ikke drar væbnet over med eder, da skal de få sin eiendom i Kana'ans land, sammen med eder andre.
    no 4Mosebok 3230
  • Men dersom den lyse flekk blir uforandret på sitt sted og ikke har bredt sig ut på huden, og den er blek, da er det en knute efter brandsåret, og presten skal si ham ren; for det er bare arret efter brandsåret.
    no 3Mosebok 1328
  • Men dersom den lyse flekk blir uforandret på sitt sted og ikke har bredt sig ut, da er det bare arret efter bylden, og presten skal si ham ren.
    no 3Mosebok 1323
  • Men dersom den som har helliget sitt hus, vil innløse det, da skal han gi femtedelen mere enn du har verdsatt det til, så blir det hans.
    no 3Mosebok 2715
  • Men dersom det blir noget tilovers av innvielses-kjøttet eller av brødet til om morgenen, da skal du brenne op det som er tilovers; det skal ikke etes, for det er hellig.
    no 2Mosebok 2934
  • Men dersom det er av de urene dyr, da skal en innløse det efter din verdsetning og legge femtedelen til; dersom det ikke innløses, da skal det selges efter din verdsetning.
    no 3Mosebok 2727
  • Men dersom det er en okse som før har pleid å stange, og dens eier er advart, men ikke passer på den, og den dreper mann eller kvinne, da skal oksen stenes, og dens eier skal også lide døden.
    no 2Mosebok 2129
  • Men dersom det er et eller annet urent dyr, som en ikke ofrer til Herren, da skal dyret stilles frem for presten,
    no 3Mosebok 2711
  • Men dersom det er få år tilbake til jubelåret, så skal han gjøre op med ham efter dem; efter sine tjeneste-år skal han betale sin løsningssum.
    no 3Mosebok 2552
  • Men dersom det ikke blir innløst innen et helt år er til ende, da skal huset, om det ligger i en by med murer omkring, for alle tider tilhøre den som kjøpte det, og hans efterkommere; det skal ikke gis fritt i jubelåret.
    no 3Mosebok 2530
  • Men dersom det skjer en ulykke, da skal du gi liv for liv,
    no 2Mosebok 2123
  • Men dersom det ville kjøtt atter forandrer sig og blir hvitt, da skal han gå til presten,
    no 3Mosebok 1316
  • Men dersom du ikke vil sende ham, vil vi ikke dra ned; for mannen sa til oss: I skal ikke komme for mine øine uten eders bror er med.
    no 1Mosebok 435
  • Men dersom du lyder hans røst og gjør alt det jeg sier, da vil jeg være en fiende av dine fiender og en motstander av dine motstandere.
    no 2Mosebok 2322
  • Men dersom du vil gjøre mig et alter av sten, da skal du ikke bygge det av huggen sten; for bruker du ditt huggjern på stenene, da vanhelliger du dem.
    no 2Mosebok 2025
  • Men dersom eieren er til stede, da skal han ikke gi vederlag; dersom det er leiet, går det inn i leien.
    no 2Mosebok 2215
  • Men dersom en støter til nogen av vanvare, uten fiendskap, eller kaster en eller annen ting på ham uten å ville noget ondt,
    no 4Mosebok 3522
  • Men dersom han helliger sin jord efter jubelåret, da skal presten utregne pengene efter de år som er tilbake til næste jubelår; og der skal gjøres avkortning i det verd du har satt.
    no 3Mosebok 2718
  • Men dersom han ikke har nok til å betale ham med, da skal det han har solgt, bli i dens eie som kjøpte det, helt til jubelåret; men i jubelåret skal det gis fritt, så han kommer til sin jordeiendom igjen.
    no 3Mosebok 2528
  • Men dersom han ikke har råd til et stykke småfe, skal han til bot for sin synd bære frem for Herren to turtelduer eller to dueunger, en til syndoffer og en til brennoffer.
    no 3Mosebok 57
  • Men dersom han ikke har råd til to turtelduer eller to dueunger, så skal han til bot for det han har syndet, ofre tiendedelen av en efa fint mel som syndoffer; han skal ikke ha olje på det og ikke legge virak ved; for det er et syndoffer.
    no 3Mosebok 511
  • Men dersom han ikke innløser jorden, eller han selger den til en annen, da kan den ikke innløses mere.
    no 3Mosebok 2720
  • Men dersom han ikke lar henne få disse tre ting, da skal hun gis fri for intet, uten vederlag.
    no 2Mosebok 2111
  • Men dersom han ikke løses ut på en av disse måter, da skal han bli fri i jubelåret, både han og hans barn.
    no 3Mosebok 2554
  • Men dersom han utser henne for sin sønn, da skal han unne henne døtres rett.
    no 2Mosebok 219
  • Men dersom hans far ingen brødre har, så skal I gi hans arv til den nærmeste frende i ætten; han skal arve den. Dette skal være gjeldende rett blandt Israels barn, således som Herren har befalt Moses.
    no 4Mosebok 2711
  • Men dersom hans offer er et brennoffer av småfeet, av fårene eller av gjetene, så skal han ofre en han uten lyte.
    no 3Mosebok 110
  • Men dersom hans offer til Herren er et brennoffer av fugler, så skal han ta sitt offer enten av turtelduer eller av dueunger.
    no 3Mosebok 114
  • Men dersom hennes far samme dag han hører om det, sier nei til det, da skal intet av hennes løfter eller de forpliktelser til avhold som hun har pålagt sig, stå ved makt, og Herren skal tilgi henne, fordi hennes far sa nei til det.
    no 4Mosebok 3006
  • Men dersom hennes mann samme dag han hører om det, sier nei til det, så gjør han det løfte hun har på sig, ugyldig, og likeså det tankeløse ord som er kommet over hennes leber, og som hun har bundet sig med, og Herren skal tilgi henne.
    no 4Mosebok 3009
  • men dersom Herren gjør noget som ikke før er hendt - dersom jorden lukker op sin munn og sluker dem og alle deres, så de farer levende ned i dødsriket, da vet I at disse menn har foraktet Herren.
    no 4Mosebok 1630
  • Men dersom hun i sin manns hus har lovt noget eller med ed har forpliktet sig til avhold i en eller annen ting,
    no 4Mosebok 3011
  • Men dersom huset er for lite til et lam, skal han og hans nærmeste nabo ta et lam sammen efter tallet på deres husfolk; efter hvad enhver eter, skal I regne folk på hvert lam.
    no 2Mosebok 124
  • Men dersom I ikke driver landets innbyggere bort foran eder, da skal de som I lar bli tilbake av dem, bli torner i eders øine og brodder i eders sider, og de skal plage eder i det land som I bor i.
    no 4Mosebok 3355
  • Men dersom I ikke gjør så, da synder I mot Herren, og I skal vite at eders synd skal finne eder.
    no 4Mosebok 3223
  • Men dersom I ikke lyder mig og ikke holder alle disse bud,
    no 3Mosebok 2614
  • Men dersom I ikke vil høre på oss og la eder omskjære, da tar vi vår søster og drar bort.
    no 1Mosebok 3417
  • Men dersom Kvinden ikke har besmittet sig, dersom hun er ren, bliver hun uskadt og kan få Børn.
    dk 4Mosebog 0528
  • Men dersom kvinnen ikke vil følge dig, da skal du være løst fra denne din ed til mig; bare du ikke fører min sønn tilbake dit!
    no 1Mosebok 248
  • Men dersom manndraperen kommer utenfor den tilfluktsstads enemerker som han er flyktet til,
    no 4Mosebok 3526
  • Men dersom mannen ikke har efterlatt sig nogen nær slektning som de kan gi vederlaget til, da skal vederlaget høre Herren til og tilfalle presten foruten sonings-væren, som skal ofres til soning for dem.
    no 4Mosebok 0508
  • Men dersom nogen er for fattig til å betale efter din verdsetning, da skal han stilles frem for presten, og presten skal verdsette ham; efter som den som har gjort løftet, har råd til, skal presten verdsette ham.
    no 3Mosebok 278
  • Men dersom nogen helliger Herren et jordstykke som han har kjøpt, som ikke har hørt til den jordeiendom han har arvet,
    no 3Mosebok 2722
  • Men dersom presten, når han kommer og ser på det, finner at flekkene ikke har bredt sig ut på huset efterat det er blitt overstrøket, da skal han si huset rent; for da er ondet borte.
    no 3Mosebok 1448
  • Men dersom presten, når han ser på det, finner at det sted som flekkene er på, er blitt blekt efter tvetningen, da skal han rive det av klæsplagget eller av skinnet eller av renningen eller av isletten.
    no 3Mosebok 1356
  • Men dersom presten, når han ser på det, finner at flekkene ikke har bredt sig ut på klæsplagget eller på renningen eller på isletten eller på det som er gjort av skinn, hvad det nu kan være,
    no 3Mosebok 1353
  • Men dersom presten, når han ser på skurven, finner at den ikke ser dypere ut enn huden ellers, men at det ikke er sorte hår på den, da skal presten holde den som har skurven, innestengt i syv dager.
    no 3Mosebok 1331
  • Men dersom skurven brer sig ut på huden efterat han er sagt ren,
    no 3Mosebok 1335
  • Men dersom trælen sier: Jeg holder av min herre, min hustru og mine barn, jeg vil ikke være fri og gå bort,
    no 2Mosebok 215
  • Men dess kräva med orenligheten däri skall han taga ut, och han skall kasta den vid sidan av altaret, österut, på askhögen.
    se 3Mosebok 116
  • Men dessa blevo en hjärtesorg för Isak och Rebecka.
    se 1Mosebok 2635
  • Men dessa skolen I icke äta av de idisslande djuren och av dem som hava klövar: kamelen, ty han idisslar väl, men har icke klövar, han skall gälla för eder såsom oren; klippdassen, ty han idisslar väl
    se 3Mosebok 114
  • Men dessa voro Anas barn: Dison och Oholibama, Anas dotter.
    se 1Mosebok 3625
  • Men dessa voro Sutelas barn: Av Eran eraniternas släkt
    se 4Mosebok 2636
  • Men det folk som bor i landet, er sterkt, og byene er som festninger og meget store; der så vi også Anaks barn.
    no 4Mosebok 1328
  • Men det folk som de skal træle for, vil jeg også dømme; og derefter skal de dra ut med meget gods.
    no 1Mosebok 1514
  • Men det folk vars trälar de bliva skall jag ock döma. Sedan skola de draga ut med stora ägodelar.
    se 1Mosebok 1514
  • Men det førstefødte av kyr eller av får eller av gjeter skal ikke løses; de er hellige; deres blod skal du sprenge på alteret, og deres fett skal du brenne som ildoffer til en velbehagelig duft for Herren.
    no 4Mosebok 1817
  • men det kallades ock Mispa, ty han sade: HERREN vare väktare mellan mig och dig, när vi icke mer se varandra.
    se 1Mosebok 3149
  • Men det klæsplagg eller den renning eller den islett eller de ting av skinn som flekkene går bort av når det tvettes, det skal atter tvettes, så er det rent.
    no 3Mosebok 1358
  • Men det misshagade HERREN att han gjorde så; därför dödade han också honom.
    se 1Mosebok 3810
  • Men det overskytende av dekketeppene - det halve teppe som er tilovers - skal henge ned på baksiden av tabernaklet.
    no 2Mosebok 2612
  • Men det övriga av tjuren, hans hud och kött och orenlighet, brände han upp i eld utanför lägret såsom HERREN hade bjudit Mose.
    se 3Mosebok 817
  • Men det som är förstfött ibland boskap, och som tillhör HERREN redan såsom förstfött, det skall ingen helga; vare sig det är ett djur av fäkreaturen eller ett djur av småboskapen, tillhör det redan HERREN
    se 3Mosebok 2726
  • Men det som blir tilovers av kjøttet og av brødet, skal I brenne op med ild.
    no 3Mosebok 832
  • Men det som ikke har finner og skjell av alt det som finnes i havene og i elvene, av alt det som vrimler i vannet, og av alt levende som er i vannet, det skal være en vederstyggelighet for eder.
    no 3Mosebok 1110
  • Men det som var gitt, var nok til hele det arbeid som skulde fullføres, ja mere enn nok.
    no 2Mosebok 367
  • Men det spurgtes i Faraos Hus, at Josefs Brødre var kommet, og Farao og hans Tjenere glædede sig derover:
    dk 1Mosebog 4516
  • Men det var fjorten tusen og syv hundre mann som døde under hjemsøkelsen, foruten dem som døde for Korahs skyld.
    no 4Mosebok 1649
  • Men det var nogen menn som var blitt urene av et lik, så de ikke kunde holde påske den dag; disse menn trådte samme dag frem for Moses og Aron
    no 4Mosebok 0906
  • Men det var ondt i Herrens øine det han gjorde, og han lot også ham dø.
    no 1Mosebok 3810
  • Men det var to menn blitt tilbake i leiren, den ene hette Eldad, og den andre Medad, og ånden hvilte over dem, for de var blandt de opskrevne, men de var ikke gått ut til teltet; og de talte profetisk i leiren.
    no 4Mosebok 1126
  • Men detta oaktat skall jag, medan de äro i sina fienders land, icke så förkasta eller försmå dem, att jag förgör dem och bryter mitt förbund med dem; ty jag är HERREN, deras Gud.
    se 3Mosebok 2644
  • Men din tjänare, min fader, sade till oss: 'I veten själva att min hustru har fött åt mig två söner,
    se 1Mosebok 4427
  • Men din tjener min far sa til - oss: I vet at min hustru fødte mig to sønner,
    no 1Mosebok 4427
  • Men din Træl skal svare sin Fader for Drengen, og jeg har forpligtet mig til at være hans Skyldner for bestandig, hvis jeg ikke bringer ham til ham;
    dk 1Mosebog 4432
  • Men dina tjänare, vi så många som äro väpnade till strid, skola draga ditöver och kämpa inför HERREN, såsom min herre har sagt.
    se 4Mosebok 3227
  • Men Dina, den dotter som Lea hade fött åt Jakob, gick ut för att besöka landets döttrar.
    se 1Mosebok 341
  • men dine tjenere, så mange av oss som er væbnet til strid, vil dra over Jordan for Herrens åsyn og være med i krigen, således som min herre sier.
    no 4Mosebok 3227
  • men dine Trælle vil drage over og tage Del i Krigen, så mange som er rustet til Kamp for Herrens Åsyn, således som min Herre har sagt.
    dk 4Mosebog 3227
  • men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Søn Isak en Hustru derfra!
    dk 1Mosebog 244
  • Men dreper du nu dette folk, alle som en, da kommer hedningene, som har hørt ditt ry, til å si:
    no 4Mosebok 1415
  • Men du ledde med din nåd det folk du hade förlossat, du förde dem med din makt till din heliga boning.
    se 2Mosebok 1513
  • Men du och dina söner jämte dig skolen iakttaga vad som hör till edert prästämbete, i allt vad som angår altaret och det som är innanför förlåten, och skolen så göra tjänst. Jag giver eder edert prästämbete såsom en gåvotjänst; men om någon främmande kommer därvid, skall han dödas.
    se 4Mosebok 1807
  • Men du og dine sønner skal ta vare på eders prestetjeneste i alt som vedkommer alteret og gjerningen innenfor forhenget, og utføre tjenesten. Jeg gir eder eders prestetjeneste som en gave; men den fremmede som kommer nær til, skal late livet.
    no 4Mosebok 1807
  • Men du sa til dine tjenere: Dersom ikke eders yngste bror kommer ned med eder, skal I ikke mere komme for mine øine.
    no 1Mosebok 4423
  • Men du sade till dina tjänare: 'Om eder yngste broder icke följer med eder hitned, så fån I icke mer komma inför mitt ansikte.'
    se 1Mosebok 4423
  • Men du själv skall gå till dina fäder i frid och bliva begraven i en god ålder.
    se 1Mosebok 1515
  • Men du skal af hele Folket udvælge dig dygtige Mænd, som frygter Gud, Mænd, som er til at lide på og hader uretfærdig Vinding, og dem skal du sætte over dem som Forstandere, nogle over tusinde, andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti;
    dk 2Mosebog 1821
  • men du skal dra til mitt eget land og til min slekt og hente en hustru til min sønn Isak.
    no 1Mosebok 244
  • Men du skal drage til min Faders Hus og min Slægt og tage min Søn en Hustru derfra!
    dk 1Mosebog 2438
  • Men du skal fare til dine fedre i fred og bli begravet i en god alderdom.
    no 1Mosebok 1515
  • Men du skal fare til dine Fædre i Fred og blive jordet i en god Alderdom.
    dk 1Mosebog 1515
  • men du skal gå til min fars hus og til min slekt og hente en hustru til min sønn.
    no 1Mosebok 2438
  • Men du skal gøre dig en Ark af Gofertræ og indrette den med Rum ved Rum og overstryge den med Beg både indvendig og udvendig;
    dk 1Mosebog 614
  • Men du skal sette levittene over vidnesbyrdets tabernakel og over alle dets redskaper og over alt som hører til; de skal bære tabernaklet og alle dets redskaper, og de skal tjene ved tabernaklet og leire sig rundt omkring det.
    no 4Mosebok 0150
  • Men du tillige med dine Sønner skal tage Vare på eders Præstegerning i alt, hvad der angår Alteret og det, der er inden for Forhænget, og udføre Arbejdet derved. Som en Gave skænker jeg eder Præstedømmet; men enhver Lægmand, der trænger sig ind deri, skal lide Døden.
    dk 4Mosebog 1807
  • men Duen fandt intet Sted at sætte sin Fod og vendte tilbage til ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han rakte Hånden ud og tog den ind i Arken til sig.
    dk 1Mosebog 89
  • Men duen fant ikke noget hvilested for sin fot, og den kom tilbake til ham i arken, for det stod vann over hele jorden. Da rakte han ut sin hånd og tok den inn til sig i arken.
    no 1Mosebok 89
  • Men duvan fann ingen plats där hon kunde vila sin fot, utan kom tillbaka till honom i arken, ty vatten betäckte hela jorden. Då räckte han ut sin hand och tog henne in till sig i arken.
    se 1Mosebok 89
  • Men dør der nogen hos ham uventet og brått og fører urenhet over hans innvidde hode, da skal han rake sitt hode den dag han blir ren; den syvende dag skal han rake det.
    no 4Mosebok 0609
  • men eder fader har handlat svikligt mot mig och tio gånger förändrat min lön. Dock har Gud icke tillstatt honom att göra mig något ont.
    se 1Mosebok 317
  • Men eder skall jag förströ bland hedningarna, och jag skall förfölja eder med draget svärd; så skall edert land bliva en ödemark, och edra städer skola bliva ruiner.
    se 3Mosebok 2633
  • Men eder vil jeg sprede blandt hedningene, og med draget sverd vil jeg forfølge eder; eders land skal bli øde og eders byer en ørken.
    no 3Mosebok 2633
  • Men eders døde kropper skal falle i denne ørken.
    no 4Mosebok 1432
  • men eders egne Kroppe skal falde i Ørkenen her,
    dk 4Mosebog 1432
  • Men eders far har sveket mig og forandret min lønn ti ganger; men Gud lot ham ikke få gjøre mig noget ondt.
    no 1Mosebok 317
  • Men edert eget blod, vari eder själ är, skall jag utkräva. Jag skall utkräva det av vilket djur det vara må. Jag skall ock av den ena människan utkräva den andres själ;
    se 1Mosebok 95
  • Men Edom svarade honom: Du får icke tåga genom mitt land. Om du det gör, skall jag draga ut emot dig med svärd.
    se 4Mosebok 2018
  • Men Edom svarede ham: Du må ikke vandre igennem mit Land, ellers drager jeg imod dig med Sværd i Hånd!
    dk 4Mosebog 2018
  • Men Edom svarte: Du må ikke dra gjennem mitt land, ellers drar jeg ut mot dig med sverd.
    no 4Mosebok 2018
  • Men edra barn, om vilka I saden att de skulle bliva fiendens byte? dem skall jag låta komma ditin, och de skola lära känna det land som I haven föraktat.
    se 4Mosebok 1431
  • Men een Gang om Året skal Aron skaffe Soning på dels Horn; med noget af Forsoningssyndofferets Blod skal han een Gang om Året skaffe Soning på det, Slægt efter Slægt. Det er højhelligt for Herren.
    dk 2Mosebog 3010
  • Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham i Hetiternes Påhør, så mange som gik ind gennem hans Bys Port:
    dk 1Mosebog 2310
  • Men Efron satt där bland Hets barn. Och Efron, hetiten, svarade Abraham i närvaro av Hets barn, alla som bodde inom hans stadsport; han sade:
    se 1Mosebok 2310
  • Men Efron satt midt iblandt Hets barn; og Efron, hetitten, svarte Abraham så Hets barn hørte på det, alle de som hørte hjemme i hans by, og sa:
    no 1Mosebok 2310
  • men efter dem kommer der syv Hungersnødsår, og man skal gemme al Overfloden i Ægypten; og Hungersnøden skal hærge Jorden,
    dk 1Mosebog 4130
  • men efter dem kommer det syv hungersår, så all denne overflod skal bli glemt i Egyptens land, og hungeren skal arme ut landet;
    no 1Mosebok 4130
  • Men efter dem skola sju hungerår inträffa, sådana, att man skall förgäta all den förra ymnigheten i Egyptens land, och hungersnöden skall förtära landet.
    se 1Mosebok 4130
  • men efter dem voksede der syv udtørrede, golde og vindsvedne Aks frem,
    dk 1Mosebog 4123
  • men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;
    dk 1Mosebog 416
  • Men eftersom folket där törstade efter vatten, knorrade de ytterligare emot Mose och sade: Varför har du fört oss upp ur Egypten, så att vi, våra barn och vår boskap nu måste dö av törst?
    se 2Mosebok 173
  • men eftersom han har ett lyte, skall han icke gå in till förlåten, ej heller skall han gå fram till altaret, på det att han icke må ohelga mina heliga ting; ty jag är HERREN, som helgar dem.
    se 3Mosebok 2123
  • Men eftersom i min tjänare Kaleb är en annan ande, så att han i allt har efterföljt mig, därför vill jag låta honom komma in i det land där han nu har varit, och hans avkomlingar skola besitta det.
    se 4Mosebok 1424
  • Men eftersom Onan visste att avkomman icke skulle bliva hans egen, lät han, när han gick in till sin broders hustru, det spillas på jorden, för att icke giva avkomma åt sin broder.
    se 1Mosebok 389
  • Men Egyptens tegnsutleggere gjorde det samme med sine hemmelige kunster, og Faraos hjerte blev forherdet, og han hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.
    no 2Mosebok 722
  • Men eld gick ut från HERREN och förtärde de två hundra femtio männen som hade burit fram rökelse.
    se 4Mosebok 1635
  • Men elden på altaret skall hållas brinnande och får icke slockna; prästen skall var morgon antända ny ved därpå. Och han skall lägga brännoffret därpå och förbränna fettstyckena av tackoffret därpå.
    se 3Mosebok 612
  • Men Eleasar, sønn til Aron, presten, skal ha opsynet med oljen til lysestaken og den velluktende røkelse og det stadige matoffer og salvingsoljen, og opsynet med hele tabernaklet og alt som i det er av hellige ting og redskaper som hører til.
    no 4Mosebok 0416
  • Men Elifas' söner voro Teman, Omar, Sefo, Gaetam och Kenas.
    se 1Mosebok 3611
  • Men en änkas eller en förskjuten hustrus löfte skall hava gällande kraft för henne, vartill hon än må hava förbundit sig.
    se 4Mosebok 3010
  • Men en av de räddade kom och berättade detta för Abram, hebréen; denne bodde vid den terebintlund som tillhörde amoréen Mamre, Eskols och Aners broder, och dessa voro i förbund med Abram.
    se 1Mosebok 1413
  • Men en dag då han kom in i huset för att förrätta sina sysslor, och ingen av husfolket var tillstädes därinne,
    se 1Mosebok 3911
  • Men en Dag han kom ind i Huset for at gøre sin Gerning, og ingen af Husfolkene var til Stede i Huset,
    dk 1Mosebog 3911
  • men en dimma steg upp från jorden och vattnade hela marken.
    se 1Mosebok 26
  • Men en Flygtning kom og meldte det til Hebræeren Abram, der boede ved den Lund, som tilhørte Amoriten Mamre, en Broder til Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfæller.
    dk 1Mosebog 1413
  • men en hel Måned igennem, indtil det står eder ud af Næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet Herren, der er i eders Midte, og grædt for hans Åsyn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!
    dk 4Mosebog 1120
  • men en hel måned, til I ikke lenger tåler lukten av det, og det byr eder imot, fordi I foraktet Herren, som er midt iblandt eder, og gråt for hans åsyn og sa: Hvorfor drog vi da ut av Egypten?
    no 4Mosebok 1120
  • Men en hungersnöd uppstod i landet, en ny hungersnöd, efter den som hade varit förut, i Abrahams tid. Då begav sig Isak till Abimelek, filistéernas konung, i Gerar.
    se 1Mosebok 261
  • Men en källa eller en brunn, en plats dit vatten samlar sig, skall förbliva ren; men kommer någon vid själva den döda kroppen, bliver han oren.
    se 3Mosebok 1136
  • Men en oomskuren av mankön, en vilkens förhud icke har blivit omskuren, han skall utrotas ur sin släkt; han har brutit mitt förbund.
    se 1Mosebok 1714
  • men en Tåge vældede op at Jorden og vandede hele Agerjordens Flade
    dk 1Mosebog 26
  • men en träl som är köpt för penningar må äta därav, sedan du ha omskurit honom.
    se 2Mosebok 1244
  • Men en uomskåret av mannkjønn, en hvis forhud ikke blir omskåret, han skal utryddes av sitt folk; han har brutt min pakt.
    no 1Mosebok 1714
  • Men end ikke en Hund skal bjæffe ad nogen af Israeliterne, hverken ad Folk eller Fæ for at du kan kende, at Herren gør Skel mellem Ægypterne og Israel.
    dk 2Mosebog 117
  • men enda skal Kain bli ødelagt når Assur fører dig bort i fangenskap.
    no 4Mosebok 2422
  • Men endnu før de havde lagt sig, stimlede Byens Folk, Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, både gamle og unge, alle uden Undtagelse,
    dk 1Mosebog 194
  • men enhver kvinne skal be sin grannekvinne og den som bor i hennes hus, om smykker av sølv og gull og om klær, og I skal la eders sønner og eders døtre ta dem på sig; dette er det bytte I skal ta av egypterne.
    no 2Mosebok 322
  • Men enhver træl som er kjøpt for sølv, ham skal du omskjære; da kan han ete av det.
    no 2Mosebok 1244
  • Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremt du har fået ham omskåret.
    dk 2Mosebog 1244
  • men enhver, som i uren Tilstand spiser Kød af Herrens Takoffer, skal udryddes af sin Slægt;
    dk 3Mosebog 720
  • Men er det en fattig mann, som ikke har råd til så meget, da skal han ta et værlam til skyldoffer - det skal svinges til soning for ham - og en tiendedel av en efa fint mel, blandet med olje, til matoffer, og en log olje
    no 3Mosebok 1421
  • Men er det en hvit, lys flekk på huden, og den ikke ser dypere ut enn huden ellers, og hårene på den ikke er blitt hvite, da skal presten holde den syke innestengt i syv dager.
    no 3Mosebok 134
  • Men er det en kvinne, da skal du verdsette henne til tretti sekel.
    no 3Mosebok 274
  • Men er det en lyserød flekk der hvor han er skallet, enten det er bak eller fremme på hodet, da er det spedalskhet som bryter ut på det skallete sted, på bakhodet eller forhodet.
    no 3Mosebok 1342
  • Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe Herren som Offergave, skal man fremstille Dyret for Præsten,
    dk 3Mosebog 2711
  • Men er det så at du har vært utro mot din mann og latt dig vanære, og at nogen annen enn din mann har hatt samleie med dig
    no 4Mosebok 0520
  • Men er det vitterlig at det er en okse som før har pleid å stange, og dens eier ikke passer på den, da skal han gi en annen okse isteden, men det døde dyr skal være hans.
    no 2Mosebok 2136
  • Men er din Offergave et Afgrødeoffer, bagt i Pande, skal det tilberedes af fint Hvedemel med Olie.
    dk 3Mosebog 27
  • Men er hans Offergave et Takoffer, så skal det, hvis han bringer det af Hornkvæget, være et lydefrit Han eller Hundyr, han bringer Herren.
    dk 3Mosebog 31
  • Men Er, Judas förstfödde, misshagade HERREN; därför dödade HERREN honom.
    se 1Mosebok 387
  • Men Er, Judas førstefødte, mishaget Herren, og Herren lot ham dø.
    no 1Mosebok 387
  • Men Er, Judas førstefødte, vakte Herrens Mishag, derfor lod Herren ham dø.
    dk 1Mosebog 387
  • Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han velsignede ham, havde pålagt ham ikke at tage sig en Hustru blandt Kana'ans Døtre,
    dk 1Mosebog 286
  • Men Esau løb ham i Møde og omfavnede ham, faldt ham om Halsen og kyssede ham, og de græd;
    dk 1Mosebog 334
  • Men Esau løp ham i møte og omfavnet ham og falt ham om halsen og kysset ham, og de gråt.
    no 1Mosebok 334
  • Men Esau pønsede på ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: Der er ikke længe til, at vi skal holde Sorg over min Fader, så vil jeg slå min Broder Jakob ihjel!
    dk 1Mosebog 2741
  • Men Esau sade: Jag har nog; behåll du vad du har, min broder.
    se 1Mosebok 339
  • Men Esau sagde: Jeg har nok, Broder; behold du, hvad dit er!
    dk 1Mosebog 339
  • Men Esau skyndade emot honom och tog honom i famn och föll honom om halsen och kysste honom; och de gräto.
    se 1Mosebok 334
  • men ethvert Afgrødeoffer, der er rørt i Olie eller tørt, tilfalder alle Arons Sønner, den ene lige så vel som den anden.
    dk 3Mosebog 710
  • Men ett spisoffer som är begjutet med olja, eller som frambäres torrt, skall alltid tillfalla Arons söner gemensamt, den ene likaväl som den andre.
    se 3Mosebok 710
  • Men Farao forherdet sitt hjerte også denne gang; han lot ikke folket fare.
    no 2Mosebok 832
  • Men Farao forhærdede også denne Gang sit Hjerte og lod ikke Folket rejse.
    dk 2Mosebog 832
  • Men Farao frågade Jakob: Huru hög är din ålder?
    se 1Mosebok 478
  • Men Farao lod som Modtræk Vismændene og Besværgerne kalde, og de, Ægyptens Koglere, gjorde også det samme ved Hjælp af deres hemmelige Kunster;
    dk 2Mosebog 711
  • Men Farao sa: Hvem er Herren som jeg skal lyde og la Israel fare? Jeg kjenner ikke Herren, og heller ikke vil jeg la Israel fare.
    no 2Mosebok 52
  • Men Farao sagde: Hvem er Herren, at jeg skulde adlyde ham og lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til Herren, og jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!
    dk 2Mosebog 52
  • Men Farao skall tänka att Israels barn hava farit vilse i landet och blivit instängda i öknen.
    se 2Mosebok 143
  • Men Farao svarade: Vem är HERREN, eftersom jag på hans befallning skulle släppa Israel? Jag vet icke av HERREN och vill ej heller släppa Israel.
    se 2Mosebok 52
  • Men Farao tillslöt sitt hjärta också denna gång och släppte icke folket.
    se 2Mosebok 832
  • Men Faraos hjerte blev forherdet, og han hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.
    no 2Mosebok 713
  • Men Faraos Hjerte blev forhærdet, og han hørte ikke på dem, således som Herren havde sagt.
    dk 2Mosebog 713
  • Men Faraos tjänare sade till honom: Huru länge skall denne vara oss till förfång? Släpp männen, så att de kunna hålla gudstjänst åt HERREN, sin Gud. Inser du icke ännu att Egypten bliver fördärvat?
    se 2Mosebok 107
  • Men Faraos Tjenere sagde til ham: Hvor længe skal denne Mand styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem dyrke Herren deres Gud! Har du endnu ikke indset, at Ægypten går til Grunde?
    dk 2Mosebog 107
  • Men fast står han der med sin bue, og hans hender og armer er raske - ved Jakobs Veldiges hender, fra ham, fra hyrden, Israels klippe,
    no 1Mosebok 4924
  • Men Fedtstykkerne af Oksen og Væderen, Fedthalen, Fedtet på Indvoldene, Nyrerne og Leverlappen,
    dk 3Mosebog 919
  • Men fettet og nyrene og den store leverlapp av syndofferet brente han på alteret, således som Herren hadde befalt Moses.
    no 3Mosebok 910
  • Men fettstykkene av oksen, og halen og fettet som dekket innvollene, og nyrene og den store leverlapp av væren -
    no 3Mosebok 919
  • Men finner presten, når han ser på den, at det ikke er hvite hår på den lyse flekk, og at den ikke er dypere enn huden ellers, og at den er blek, da skal han holde ham innestengt i syv dager.
    no 3Mosebok 1326
  • Men finnes ikke tyven, da skal husets eier føres frem for Gud, forat det kan avgjøres om han ikke har forgrepet sig på sin næstes eiendom.
    no 2Mosebok 228
  • Men Fogederne trængte på og sagde: I skal Dag for Dag yde fuldt Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!
    dk 2Mosebog 513
  • Men folket flyttet han om i byene, fra den ene ende av Egyptens land til den andre.
    no 1Mosebok 4721
  • Men folket i Sodom var mycket ont och syndigt inför HERREN.
    se 1Mosebok 1313
  • Men folket knorrade, och detta misshagade HERREN. Ty när HERREN hörde det, upptändes hans vrede, och HERRENS eld begynte brinna ibland dem och förtärde de som voro ytterst i lägret.
    se 4Mosebok 1101
  • Men Folket knurrede højlydt for Herren over deres usle Kår; og da Herren hørte det, blussede hans Vrede op, og Herrens Ild brød løs iblandt dem og åd om sig i den yderste Del af Lejren.
    dk 4Mosebog 1101
  • Men folket knurret, og dette mishaget Herren; for da Herren hørte det, blev hans vrede optendt, og ild fra Herren slo ned mellem dem og fortærte nogen ytterst i leiren.
    no 4Mosebok 1101
  • Men folket som bor i landet är starkt, och städerna äro välbefästa och mycket stora; ja, vi sågo där också avkomlingar av Anak.
    se 4Mosebok 1329
  • Men folket tørstet efter vann og knurret mot Moses og sa: Hvorfor har du ført oss op fra Egypten for å la oss og våre barn og vår buskap dø av tørst?
    no 2Mosebok 173
  • Men för det som är förstfött bland fäkreatur eller får eller getter må du icke taga lösen; det är heligt. Deras blod skall du stänka på altaret, och deras fett skall du förbränna såsom ett eldsoffer, till en välbehaglig lukt för HERREN.
    se 4Mosebok 1817
  • Men for eder skal Blodet på Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gå eder forbi; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, når jeg slår Ægypten.
    dk 2Mosebog 1213
  • Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.
    dk 1Mosebog 95
  • Men for eders eget blod vil jeg kreve hevn; av hvert dyr vil jeg kreve hevn for det, og av mennesket, av enhvers bror, vil jeg kreve hevn for menneskets liv.
    no 1Mosebok 95
  • men for en Kvinde skal Vurderingssummen være tredive Sekel.
    dk 3Mosebog 274
  • Men foran tabernaklet, mot øst, foran sammenkomstens telt, mot solens opgang, hadde Moses og Aron og hans sønner sin leir, og de tok vare på det som var å vareta ved helligdommen, det som Israels barn skulde varetatt; men kom en fremmed nær til, skulde han late livet.
    no 4Mosebok 0338
  • Men förlåt dem nu deras synd; varom icke, så utplåna mig ur boken som du skriver i.
    se 2Mosebok 3232
  • Men forlat mig nu min synd denne ene gang, og bed til Herren eders Gud at han bare vil avvende denne død fra mig!
    no 2Mosebok 1017
  • Men förlåt nu min synd denna enda gång; och bedjen till HERREN, eder Gud, att han avvänder allenast denna dödsplåga ifrån mig.
    se 2Mosebok 1017
  • Men fosterne støtte til hverandre i hennes liv; da sa hun: Er det således, hvorfor skal jeg da være til? Og hun gikk for å spørre Herren.
    no 1Mosebok 2522
  • Men fra Halvtredsårsalderen skal de holde op med at gøre Tjeneste og ikke arbejde mere;
    dk 4Mosebog 0825
  • Men fra han er femti år gammel, skal han trede tilbake fra arbeidstjenesten og ikke arbeide mere.
    no 4Mosebok 0825
  • Men føder hun en pike, da skal hun være uren i to uker likesom ved sin månedlige urenhet og holde sig inne i seks og seksti dager under sitt blods renselse.
    no 3Mosebok 125
  • Men følgende må I ikke spise af dem der tygger Drøv, og af dem, der har Klove: Kamelen, thi den tygger vel Drøv, men har ikke Klove; den skal være eder uren;
    dk 3Mosebog 114
  • Men før de var kommet ret langt fra Byen, bød Josef sin Hushovmester: Sæt efter Mændene, og når du indhenter dem, sig så til dem: Hvorfor har I gengældt godt med ondt?
    dk 1Mosebog 444
  • Men først må Landet forlades af dem og have sine Sabbater godtgjort, medens det ligger øde og forladt af dem, og de skal undgælde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod hånt om mine Lovbud og væmmedes ved mine Anordninger.
    dk 3Mosebog 2643
  • Men gå nu og før Folket hen, hvor jeg har befalet dig at føre det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil jeg straffe dem for deres Synd!
    dk 2Mosebog 3234
  • Men genom lottkastning skall landet utskiftas. Efter namnen på sina fädernestammar skola de få sina arvedelar.
    se 4Mosebok 2655
  • men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: Dette Vand tilhører os! Derfor kaldte han Brønden Esek, thi der stredes de med ham.
    dk 1Mosebog 2620
  • Men giv nu mannen hans hustru tillbaka; ty han är en profet. Och han må bedja för dig, så att du får leva. Men om du icke giver henne tillbaka, så vet att du skall döden dö, du själv och alla som tillhöra dig.
    se 1Mosebok 207
  • Men gjelder det huser i byer som hører levittene til, da skal innløsningsretten vare gjennem alle tider.
    no 3Mosebok 2532
  • Men gjør han dem først ugyldige en tid efterat han har fått høre om dem, da skal han bære ansvaret for hennes misgjerning.
    no 4Mosebok 3016
  • men gjør således med dem forat de skal leve og ikke dø når de kommer nær til de høihellige ting: Aron og hans sønner skal gå inn og sette enhver av dem til sin tjeneste og til det han skal bære;
    no 4Mosebok 0419
  • Men Gud den Allsmäktige låte eder finna barmhärtighet inför mannen, så att han tillstädjer eder andre broder och Benjamin att återvända med eder. Men skall jag bliva barnlös, så må det då ske.
    se 1Mosebok 4314
  • Men Gud har sendt mig i forveien for eder fordi han vilde levne eder en rest på jorden, og fordi han vilde holde eder i live, så det blev en stor frelse.
    no 1Mosebok 457
  • Men Gud Herren bød Adam: Af alle Træer i Haven har du Lov at spise,
    dk 1Mosebog 216
  • Men Gud Herren sagde: Se, Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tage også af Livets Træ og spise og leve evindelig!
    dk 1Mosebog 322
  • Men Gud hørte gutten ynke sig, og Guds engel ropte til Hagar fra himmelen og sa til henne: Hvad fattes dig, Hagar? Frykt ikke! For Gud har hørt gutten ynke sig der han ligger.
    no 1Mosebok 2117
  • Men Gud kom til Abimelek i en drøm om natten og sa til ham: Nu skal du dø for den kvinnes skyld som du har tatt; for hun er en annen manns hustru.
    no 1Mosebok 203
  • Men Gud kom til Abimelek i en Drøm om Natten og sagde til ham: Se, du skal dø for den Kvindes Skyld, som du har taget, thi hun er en anden Mands Hustru!
    dk 1Mosebog 203
  • Men Gud kom til arameeren Laban i en drøm om natten og sa til ham: Vokt dig og si ikke noget til Jakob, hverken godt eller ondt!
    no 1Mosebok 3124
  • Men Gud kom til Aramæeren Laban i en Drøm om Natten og sagde til ham: Vogt dig vel for at sige så meget som et ondt Ord til Jakob!
    dk 1Mosebog 3124
  • Men Gud kom til Bileam og spurgte: Hvem er de Mænd, som er hos dig?
    dk 4Mosebog 2209
  • Men Gud kom till Abimelek i en dröm om natten och sade till honom: Se, du måste dö för den kvinnas skull som du har tagit till dig, fast hon är en annan mans äkta hustru.
    se 1Mosebok 203
  • Men Gud kom till araméen Laban i en dröm om natten och sade till honom: Tag dig till vara för att tala något mot Jakob, vad det vara må.
    se 1Mosebok 3124
  • Men Gud lod Folket gøre en Omvej til Ørkenen i Retning af det røde Hav. Israeliterne drog nu væbnede ud af Ægypten.
    dk 2Mosebog 1318
  • Men Gud lot folket ta omveien gjennem ørkenen mot det Røde Hav. Og Israels barn drog fullt rustet ut av Egyptens land.
    no 2Mosebok 1318
  • Men Gud sa til Abraham: La det ikke gjøre dig ondt for guttens og for din trælkvinnes skyld! Lyd Sara i alt det hun sier til dig! For i Isak skal det nevnes dig en ætt.
    no 1Mosebok 2112
  • Men Gud sade till Abraham: Du må icke för gossens och för din tjänstekvinnas skull låta detta misshaga dig. Lyssna till Sara i allt vad hon säger dig; ty genom Isak är det som säd skall uppkallas efter dig.
    se 1Mosebok 2112
  • Men Gud sagde i et Nattesyn til Israel: Jakob, Jakob! Og han svarede: Se, her er jeg!
    dk 1Mosebog 462
  • men Gud sagde til Abraham: Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;
    dk 1Mosebog 2112
  • Men Gud sagde til Bileam: Du må ikke gå med dem, du må ikke forbande det Folk, thi det er velsignet!
    dk 4Mosebog 2212
  • Men Gud sagde: Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!
    dk 1Mosebog 1719
  • Men Gud sände mig hit före eder, för att I skullen bliva kvar på jorden och behållas vid liv, ja, till räddning för många.
    se 1Mosebok 457
  • Men Gud tänkte på Rakel; Gud hörde henne och gjorde henne fruktsam.
    se 1Mosebok 3022
  • men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders Øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!
    dk 1Mosebog 35
  • men Gud vet, att när I äten därav, skola edra ögon öppnas, så att I bliven såsom Gud och förstån vad gott och ont är.
    se 1Mosebok 35
  • Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og Herrens Engel stillede sig på Vejen for at stå ham imod, da han kom ridende på sit Æsel fulgt af sine to Tjenere.
    dk 4Mosebog 2222
  • Men Guds vrede optendtes fordi han reiste, og Herrens engel stilte sig på veien for å stå ham imot da han kom ridende på sin aseninne og hadde sine to tjenere med sig.
    no 4Mosebok 2222
  • Men hade solen gått upp, när de skedde, då är det blodskuld. Tjuven skall giva full ersättning; äger han intet, så skall han säljas, till gäldande av vad han har stulit.
    se 2Mosebok 223
  • Men han bad dem så enträget, att de togo härbärge hos honom och kommo in i hans hus. Och han tillredde en måltid åt dem och bakade osyrat bröd, och de åto.
    se 1Mosebok 193
  • Men han bidde ennu syv dager til; så sendte han duen ut, og da kom den ikke tilbake til ham mere.
    no 1Mosebok 812
  • Men han blev ennu ved å tale til ham og sa: Kanskje det finnes firti. Han svarte: Jeg skal ikke gjøre det - for de firtis skyld.
    no 1Mosebok 1829
  • Men han blev ved at tale til ham: Måske findes der fyrretyve i den! Han. svarede: For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det være.
    dk 1Mosebog 1829
  • Men han fick höra huru Labans söner talade så: Jakob har tagit allt vad vår fader ägde; av det vår fader ägde är det som han har skaffat sig all denna rikedom.
    se 1Mosebok 311
  • Men han fortfor att tala till honom och sade: Kanhända skola fyrtio finnas där. Han svarade: Jag skall då icke göra det, för de fyrtios skull.
    se 1Mosebok 1829
  • Men han frågade: Är du verkligen min son Esau? Han svarade: Ja.
    se 1Mosebok 2724
  • Men han havde igen en Drøm, som han fortalte sine Brødre; han sagde: Jeg har haft en ny Drøm, og se, Sol og Måne og elleve Stjerner bøjede sig for mig!
    dk 1Mosebog 379
  • Men han lagde ikke Hånd på Israeliternes ypperste Mænd. De skuede Gud, og de spiste og drak.
    dk 2Mosebog 2411
  • Men han lät icke sin hand drabba Israels barns ypperste, utan sedan de hade skådat Gud, åto de och drucko.
    se 2Mosebok 2411
  • men han må ikke gå frem til forhenget og ikke trede nær til alteret, fordi han har et lyte; han skal ikke vanhellige mine helligdommer, for jeg er Herren, som helliger dem.
    no 3Mosebok 2123
  • men han må ikke gøre sig uren ved hende, når hun var gift med en Mand af hans Slægt, og således pådrage sig Vanhelligelse.
    dk 3Mosebog 214
  • Men han råbte til Herren, og da viste Herren ham en bestemt Slags Træ; og da han kastede det i Vandet, blev Vandet drikkeligt. Der gav han dem Bestemmelser om Lov og Ret, og der satte han dem på Prøve.
    dk 2Mosebog 1525
  • Men han ropade till HERREN; och HERREN visade honom ett visst slags trä, som han kastade i vattnet, och så blev vattnet sött. Där förelade han folket lag och rätt, och där satte han det på prov.
    se 2Mosebok 1525
  • Men han sa til dem: Hold mig ikke tilbake, nu da Herren har latt min reise lykkes! La mig få ta avsted, så jeg kan komme hjem til min herre!
    no 1Mosebok 2456
  • Men han sa til dem: Jo, I er kommet for å se hvor landet ligger åpent.
    no 1Mosebok 4212
  • Men han sa til ham: Dersom ditt åsyn ikke går med, da la oss ikke dra op herfra!
    no 2Mosebok 3315
  • Men han sa til mig: Herren, for hvis åsyn jeg har vandret, skal sende sin engel med dig og la din reise lykkes, sa du finner en hustru til min sønn av min slekt og av min fars hus.
    no 1Mosebok 2440
  • Men han sa: Det være langt fra mig å gjøre slikt! Den mann som begeret blev funnet hos, han skal være min træl, men dra I andre i fred op til eders far!
    no 1Mosebok 4417
  • Men han sa: Din bror kom med list og tok din velsignelse.
    no 1Mosebok 2735
  • Men han sa: Dovne er I, dovne! Derfor sier I: Vi vil gå og ofre til Herren.
    no 2Mosebok 517
  • Men han sa: Du må ikke dra igjennem her. Og Edom drog ut mot ham med en mengde folk og med væbnet hånd.
    no 4Mosebok 2020
  • Men han sa: Herre, bli ikke vred om jeg taler! Kanskje det finnes tretti. Han svarte: Jeg skal ikke gjøre det dersom jeg finner tretti der.
    no 1Mosebok 1830
  • Men han sa: Hvad har du gjort? Hør, din brors blod roper til mig fra jorden.
    no 1Mosebok 410
  • Men han sa: Hør mig, Herre! Send bud med hvem du ellers vil!
    no 2Mosebok 413
  • Men han sa: La mig da få se din herlighet!
    no 2Mosebok 3318
  • Men han sa: Min sønn skal ikke dra ned med eder; for hans bror er død, og han er alene tilbake, og dersom det møter ham nogen ulykke på den vei som I drar, så kommer I til å sende mine grå hår med sorg ned i dødsriket.
    no 1Mosebok 4238
  • Men han sade till dem: Jo, I haven kommit för att se efter, var landet är utan skydd.
    se 1Mosebok 4212
  • Men han sade: Ack Herre, sänd ditt budskap med vilken annan du vill.
    se 2Mosebok 413
  • Men han sade: Bort det, att jag skulle så göra! Den som bägaren har blivit funnen hos, han skall bliva min träl. Men I andra mån i frid fara hem till eder fader.
    se 1Mosebok 4417
  • Men han sade: Giv mig din ed därpå. Och han gav honom sin ed. Då tillbad Israel, böjd mot sängens huvudgärd.
    se 1Mosebok 4731
  • Men han sade: Se, jag har dristat mig att tala till Herren. Kanhända skola tjugu finnas där. Han svarade: Jag skall då icke fördärva den, för de tjugus skull.
    se 1Mosebok 1831
  • men han sagde til dem: Det er netop, som Herren har sagt. I Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for Herren. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til Side for at gemme det til i Morgen!
    dk 2Mosebog 1623
  • Men han sagde: Ak, Herre, send dog enhver anden end mig!
    dk 2Mosebog 413
  • Men han sagde: Din Broder kom med Svig og tog din Velsignelse!
    dk 1Mosebog 2735
  • Men han sagde: Dit Navn skal ikke mere være Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og Mennesker og sejret!
    dk 1Mosebog 3228
  • Men han sagde: Hvad har du gjort! Din Broders Blod råber til mig fra Jorden!
    dk 1Mosebog 410
  • Men han sagde: Jo vist så! I kommer for at se, hvor Landet er åbent!
    dk 1Mosebog 4212
  • Men han sagde: Min Herre må ikke blive vred, men lad mig kun tale denne ene Gang endnu; måske findes der ti i den! Han svarede: For de tis Skyld vil jeg lade være at ødelægge den.
    dk 1Mosebog 1832
  • Men han sagde: Min Herre må ikke blive vred, men lad mig tale: Måske findes der tredive i den! Han svarede: Jeg skal ikke gøre det, hvis jeg finder tredive i den.
    dk 1Mosebog 1830
  • Men han sagde: Min Søn skal ikke rejse derned med eder, thi hans Broder er død, og han alene er tilbage; tilstøder der ham en Ulykke på den Rejse, I har for, så bringer I mine grå Hår ned i Dødsriget med Sorg!
    dk 1Mosebog 4238
  • Men han sagde: Se, jeg har dristet mig til at tale til min Herr: Måske findes de tyve i den! Han svarede: For de tyves Skyld vil jeg lade være at ødelægge den.
    dk 1Mosebog 1831
  • Men han skal føre sitt skyldoffer frem for Herren, til inngangen til sammenkomstens telt, en skyldoffer-vær.
    no 3Mosebok 1921
  • Men han skal træde frem for Præsten Eleazar, for at han kan skaffe ham Urims Kendelse for Herrens Åsyn; på hans Bud skal han drage ud, og på hans Bud skal han vende hjem, han og alle Israeliterne, hele Menigheden.
    dk 4Mosebog 2721
  • men han skal være hos dig som Daglejer eller indvandret; han skal arbejde hos dig til Jubelåret.
    dk 3Mosebog 2540
  • Men han somnade åter in och såg då i drömmen sju ax, frodiga och vackra, växa på samma strå.
    se 1Mosebok 415
  • Men han sov ind og havde en Drøm og så syv tykke og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;
    dk 1Mosebog 415
  • Men han spurte dem om det gikk dem vel, og han sa: Går det eders far vel, den gamle som I talte om? Lever han ennu?
    no 1Mosebok 4327
  • Men han svarade dem: Uppehållen mig icke, eftersom HERREN har gjort min resa lyckosam. Låten mig fara; jag vill resa hem till min herre.
    se 1Mosebok 2456
  • Men han svarade honom: Jag vill icke följa med, utan jag vill gå hem till mitt land och till min släkt.
    se 4Mosebok 1030
  • Men han svarade honom: Min herre ser själv att barnen äro späda, och att jag har med mig får och kor som giva di; driver man dessa för starkt en enda dag, så dör hela hjorden.
    se 1Mosebok 3313
  • Men han svarade och sade: Skulle jag då icke akta på vad HERREN lägger i min mun, och tala det?
    se 4Mosebok 2312
  • Men han svarade: Det är varken segerrop som höres, ej heller är det ett ropande såsom efter nederlag; det är sång jag hör.
    se 2Mosebok 3218
  • Men han svarade: Din broder har kommit med svek och tagit din välsignelse.
    se 1Mosebok 2735
  • Men han svarade: I ären lata, ja lata ären I. Därför sägen I: 'Låt oss gå och offra åt HERREN.'
    se 2Mosebok 517
  • Men han svarade: Min son får icke fara ditned med eder. Hans broder är ju död, och han är allena kvar; om nu någon olycka hände honom på den resa I viljen företaga, så skullen I bringa mina grå hår med sorg ned i dödsriket.
    se 1Mosebok 4238
  • Men han svarede ham: Jeg vil ikke drage med; nej, jeg drager til mit Land og min Slægt.
    dk 4Mosebog 1030
  • Men han svarede: Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det er Sang, jeg hører!
    dk 2Mosebog 3218
  • Men han svarede: Det være langt fra mig at handle således; den, Bægeret fandtes hos, skal være min Træl, men I andre kan i Fred drage hjem til eders Fader.
    dk 1Mosebog 4417
  • Men han svarede: Du må ikke drage her igennem! Og Edom rykkede imod ham med mange Krigere og stærkt rustet.
    dk 4Mosebog 2020
  • Men han svarede: Herre, Herre, hvorpå kan jeg kende, at jeg skal få det i Eje?
    dk 1Mosebog 158
  • Men han svarede: I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I: Lad os rejse ud og ofre til Herren!
    dk 2Mosebog 517
  • Men han svarede: Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad Herren Iægger mig i Munden?
    dk 4Mosebog 2312
  • Men han svarede: Vær ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og eders Faders Gud har lagt en Skat i eders Sække - eders Penge har jeg modtaget! Og han førte Simeon ud til dem.
    dk 1Mosebog 4322
  • Men han svarte ham: Min herre vet at barna er svake, og småfeet og storfeet har nylig båret hos mig; og driver en dem bare en eneste dag for sterkt, så dør alt småfeet.
    no 1Mosebok 3313
  • Men han svarte: Det lyder ikke som seiersrop og ikke som skrik over mannefall; det er lyd av sang jeg hører.
    no 2Mosebok 3218
  • Men han svarte: Jeg vil ikke gå med, jeg vil dra hjem til mitt land og min slekt.
    no 4Mosebok 1030
  • Men han svarte: Skulde jeg ikke akte på det Herren legger i min munn, og tale det?
    no 4Mosebok 2312
  • Men han trak Hånden tilbage. og Broderen kom frem; så sagde hun: Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud. Derfor gav man ham Navnet Perez.
    dk 1Mosebog 3829
  • Men han väntade ännu ytterligare sju dagar och lät så duvan åter flyga ut; då kom hon icke mer tillbaka till honom.
    se 1Mosebok 812
  • Men han vilde ikke og sa til sin herres hustru: Min herre ser ikke til med mig i nogen ting i hele sitt hus, og alt det han eier, har han lagt i mine hender;
    no 1Mosebok 398
  • Men han ville icke, utan sade till sin herres hustru: Se, alltsedan min herre har tagit mig till sin hjälp, bekymrar han sig icke om något i huset, och allt vad han äger har han lämnat i min vård.
    se 1Mosebok 398
  • Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: Se, min Herre bekymrer sig ikke om noget i Huset, men alt, hvad han ejer, har han givet i min Hånd;
    dk 1Mosebog 398
  • men hans Bue er stærk, hans Hænders Arme rappe; det kommer fra Jakobs Vældige, fra Hyrden, Israels Klippe,
    dk 1Mosebog 4924
  • Men hans fader ville icke; han sade: Jag vet det, min son, jag vet det; också av honom skall ett folk komma, också han skall bliva stor; men hans yngre broder skall dock bliva större än han, och hans avkomma skall bliva ett talrikt folk.
    se 1Mosebok 4819
  • Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg ved det, min Søn, jeg ved det! Også han skal blive til et Folk, også han skal blive stor; men hans yngre Broder skal blive større end han, og hans Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!
    dk 1Mosebog 4819
  • Men hans far vilde ikke det, og han sa: Jeg vet det, min sønn, jeg vet det. Han skal og bli et folk, han skal og bli stor; men enda skal hans yngre bror bli større enn han, og hans ætt skal bli en mengde folkeslag.
    no 1Mosebok 4819
  • Men hans hjerte hang ved Dina, Jakobs datter, og han elsket piken og talte kjærlig til henne.
    no 1Mosebok 343
  • men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede Pigen og talte godt for hende;
    dk 1Mosebog 343
  • Men hans Hustru, som gik efter ham, så sig tilbage og blev til en Saltstøtte.
    dk 1Mosebog 1926
  • Men hans Moder svarede: Den Forbandelse tager jeg på mig, min Søn, adlyd mig blot og gå hen og hent mig dem!
    dk 1Mosebog 2713
  • Men hans syster frågade Faraos dotter: Vill du att jag skall gå och kalla hit till dig en hebreisk amma som kan amma upp barnet åt dig?
    se 2Mosebok 27
  • Men hans søster stod et stykke fra for å få vite hvorledes det gikk ham.
    no 2Mosebok 24
  • Men har du Brug for Trælle og Trælkvinder, skal du købe dem af de Folkeslag, der bor rundt om eder;
    dk 3Mosebog 2544
  • Men har du forset dig imod din Mand og besmittet dig, og har en anden end din Mand haft Samleje med dig
    dk 4Mosebog 0520
  • Men har hennes mann gjort dem ugyldige den dag han hørte om det, da skal intet stå ved makt av det som er kommet over hennes leber, enten det er et løfte hun har gjort, eller det er en forpliktelse til avhold; hennes mann har gjort dem ugyldige, og Herren skal tilgi henne.
    no 4Mosebok 3013
  • Men har hun ikke råd til et lam, så skal hun ta to turtelduer eller to dueunger, en til brennoffer og en til syndoffer. Og presten skal gjøre soning for henne; da blir hun ren.
    no 3Mosebok 128
  • men har icke klövar, han skall gälla for eder såsom oren; haren, ty han idisslar väl,
    se 3Mosebok 115
  • men har icke klövar, han skall gälla för eder såsom oren; svinet,
    se 3Mosebok 116
  • Men har kvinnen ikke latt sig vanære, og er hun ren, da skal hun intet mén ha av det, og hun skal få barn.
    no 4Mosebok 0528
  • Men hela menigheten ropade att man skulle stena dem. Då visade sig HERRENS härlighet i uppenbarelsetältet för alla Israels barn.
    se 4Mosebok 1410
  • Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres Skrig, thi de sagde: Blot ikke Jorden skal opsluge os!
    dk 4Mosebog 1634
  • Men hele Israeliternes Menighed knurrede mod Moses og Aron i Ørkenen,
    dk 2Mosebog 162
  • Men hele Sinaj Bjerg hylledes i Røg, fordi Herren steg ned derpå i Ild, og Røgen stod i Vejret som Røg fra en Smelteovn; og hele Folket skælvede så1e.
    dk 2Mosebog 1918
  • Men Hemor, Sikems far, gikk ut til Jakob for å tale med ham.
    no 1Mosebok 346
  • Men herdarna i Gerar begynte tvista med Isaks herdar och sade: Vattnet är vårt. Då gav han den brunnen namnet Esek, eftersom de hade kivat med honom.
    se 1Mosebok 2620
  • Men Herren åbenbarede sig for Abram og sagde til ham: Dit Afkom giver jeg dette Land! Da byggede han der et Alter for Herren. som havde åbenbaret sig for ham.
    dk 1Mosebog 127
  • Men Herren åbnede Æselets Mund, og det sagde til Bileam: Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre Gange?
    dk 4Mosebog 2228
  • Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke hørte på dem, således som Herren hadde sagt til Moses
    no 2Mosebok 912
  • Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke lot Israels barn fare.
    no 2Mosebok 1020
  • Men Herren forherdet Faraos hjerte, så han ikke vilde la dem fare.
    no 2Mosebok 1027
  • Men Herren forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke hørte på dem, således som Herren havde sagt til Moses.
    dk 2Mosebog 912
  • Men Herren forhærdede Faraos Hjerte, så han ikke lod Israeliterne rejse.
    dk 2Mosebog 1020
  • Men HERREN förstockade Faraos hjärta, så att han icke hörde på dem, såsom HERREN hade sagt till Mose.
    se 2Mosebok 912
  • Men HERREN förstockade Faraos hjärta, så att han icke släppte Israels barn.
    se 2Mosebok 1020
  • Men HERREN förstockade Faraos hjärta, så att han icke ville släppa dem.
    se 2Mosebok 1027
  • Men HERREN Gud kallade på mannen och sade till honom: Var är du?
    se 1Mosebok 39
  • Men HERREN hemsökte Farao och hans hus med stora plågor för Sarais, Abrams hustrus, skull.
    se 1Mosebok 1217
  • Men Herren hjemsøkte Farao og hans hus med store plager for Abrams hustru Sarais skyld.
    no 1Mosebok 1217
  • Men Herren oplot aseninnens munn, og den sa til Bileam: Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slått mig tre ganger?
    no 4Mosebok 2228
  • Men HERREN öppnade åsninnans mun, och hon sade till Bileam: Vad har jag gjort dig, eftersom du nu tre gånger har slagit mig?
    se 4Mosebok 2228
  • Men Herren ramte Farao og hans Hus med svære Plager for Abrams Hustru Sarajs Skyld.
    dk 1Mosebog 1217
  • Men Herren sa til ham: Hvem har gitt mennesket munn, og hvem gjør stum eller døv eller seende eller blind? Er det ikke jeg, Herren?
    no 2Mosebok 411
  • Men Herren sa til ham: Nei! for slår nogen Kain ihjel, skal han lide syvfold hevn. Og Herren gav Kain et merke, forat ikke nogen som møtte ham, skulde slå ham ihjel.
    no 1Mosebok 415
  • Men Herren sa til Moses og Aron: Fordi I ikke trodde på mig og ikke helliget mig for Israels barns øine, derfor skal I ikke føre dette folk inn i det land jeg har gitt dem.
    no 4Mosebok 2012
  • Men Herren så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.
    dk 1Mosebog 65
  • Men HERREN sade till Abraham: Varför log Sara och tänkte: 'Skulle jag verkligen föda barn, så gammal som jag är?'
    se 1Mosebok 1813
  • Men HERREN sade till honom: Nej, ty Kain skall bliva hämnad sjufalt, vemhelst som dräper honom. Och HERREN satte ett tecken till skydd för Kain, så att ingen som mötte honom skulle slå honom ihjäl.
    se 1Mosebok 415
  • Men HERREN sade till Mose och Aron: Eftersom I icke trodden på mig och icke höllen mig helig inför Israels barns ögon, därför skolen I icke få föra denna församling in i det land som jag har givit dem.
    se 4Mosebok 2012
  • Men HERREN sade till Mose: Farao skall neka att höra eder, på det att jag må låta många under ske i Egyptens land.
    se 2Mosebok 119
  • Men HERREN sade till Mose: Frukta icke för honom, ty i din hand har jag givit honom och allt hans folk och hans land. Och du skall göra med honom på samma sätt som du gjorde med Sihon, amoréernas konung, som bodde i Hesbon.
    se 4Mosebok 2134
  • Men HERREN sade till Mose: Nu skall du få se vad jag skall göra med Farao; ty genom min starka hand skall han nödgas släppa dem, ja, han skall genom min starka hand nödgas driva dem ut ur sitt land.
    se 2Mosebok 61
  • Men HERREN sade till Mose: Räck ut din hand och tag honom i stjärten. Då räckte han ut sin hand och grep honom; och han förvandlades åter till en stav i hans hand.
    se 2Mosebok 44
  • Men HERREN sade till Mose: Räck ut din hand över havet, så att vattnet vänder tillbaka och kommer över egyptierna, över deras vagnar och ryttare.
    se 2Mosebok 1426
  • Men HERREN sade till Mose: Se, jag har satt dig att vara såsom en gud för Farao, och din broder Aron skall vara din profet.
    se 2Mosebok 71
  • Men Herren sagde til ham: Stig nu ned og kom atter herop sammen med Aron; men Præsterne og Folket må ikke trænge sig frem for at komme op til Herren, at han ikke skal tynde ud i deres Rækker.
    dk 2Mosebog 1924
  • Men Herren sagde til Moses og Aron: Fordi I ikke troede på mig og helligede mig for Israelitternes Øjne, skal I ikke komme til at føre denne Forsamling ind i det Land, jeg vil give dem!
    dk 4Mosebog 2012
  • Men Herren sagde til Moses: Farao skal ikke høre på eder, for at mine Undergerninger kan blive talrige i Ægypten.
    dk 2Mosebog 119
  • Men Herren sagde til Moses: Frygt ikke for ham! Thi jeg giver ham og alle hans krigere og hans Land i din Hånd, så at du kan handle med ham, som du handlede med Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon.
    dk 4Mosebog 2134
  • Men Herren sagde til Moses: Læg Arons Stav tilbage foran Vidnesbyrdet, for at den kan opbevares til Tegn for de genstridige, og gør Ende på deres Knurren, så jeg kan blive fri for den, at de ikke skal dø!
    dk 4Mosebog 1710
  • Men Herren sagde til Moses: Når du vender tilbage til Ægypten, så mærk dig dette: Alle de Undergerninger, jeg giver dig Magt til at udføre, skal du gøre for Farao; men jeg vil forhærde hans Hjerte, så han ikke lader Folket rejse.
    dk 2Mosebog 421
  • Men Herren sagde til Moses: Ræk din Hånd ud over Havet, så skal Vandet vende tilbage over Ægypterne, deres Vogne og Ryttere!
    dk 2Mosebog 1426
  • Men Herren sagde til Moses: Træd frem for Folket med nogle af Israels Ældste og tag den Stav, du slog Nilen med, i din Hånd og kom så!
    dk 2Mosebog 175
  • Men Herren sagde ved sig selv: Skulde jeg vel dølge for Abraham, hvad jeg har i Sinde at gøre.
    dk 1Mosebog 1817
  • Men Herren skal gjøre forskjell på Israels fe og egypternes fe, og det skal ikke dø noget av alt det som hører Israels barn til.
    no 2Mosebok 94
  • Men HERREN skall därvid göra en åtskillnad mellan israeliternas boskap och egyptiernas, så att intet av de djur som tillhöra Israels barn skall dö.
    se 2Mosebok 94
  • Men Herren steg ned for at se Byen og Tårnet, som Menneskebørnene byggede,
    dk 1Mosebog 115
  • Men Herren steg ned i Skystøtten og stillede sig ved Indgangen til Teltet og kaldte på Aron og Mirjam, og de gik begge derud.
    dk 4Mosebog 1205
  • Men HERREN svarade Mose: Den som har syndat mot mig, honom skall jag utplåna ur min bok.
    se 2Mosebok 3233
  • Men Herren svarede Moses: Nu skal du få at se, hvad jeg vil gøre ved Farao! Med Magt skal han blive tvunget til at lade dem rejse, og med Magt skal han blive tvunget til at drive dem ud af sit Land!
    dk 2Mosebog 61
  • Men HERREN talade till Mose och Aron och gav dem befallning till Israels barn och till Farao, konungen i Egypten, om att Israels barn skulle föras ut ur Egyptens land.
    se 2Mosebok 613
  • Men HERREN uppenbarade sig för Abram och sade: Åt din säd skall jag giva detta land. Då byggde han där ett altare åt HERREN, som hade uppenbarat sig för honom.
    se 1Mosebok 127
  • Men Herren vandrede foran dem, om dagen i en Skystøtte for at vise dem Vej og om Natten i en Ildstøtte for at lyse for dem; så kunde de rejse både Dag og Nat.
    dk 2Mosebog 1321
  • Men HERREN var med Josef och förskaffade honom ynnest och lät honom finna nåd hos föreståndaren för fängelset.
    se 1Mosebok 3921
  • Men Herren var med Josef og lot ham vinne alles hjerter og gav ham yndest hos fengslets overopsynsmann.
    no 1Mosebok 3921
  • Men Herren var med Josef og skaffede ham Yndest og lod ham finde Nåde hos Fængselets Overopsynsmand,
    dk 1Mosebog 3921
  • Men Herren var med Josef, så alt lyktes for ham; og han vedblev å være i huset hos sin herre egypteren.
    no 1Mosebok 392
  • Men Herren var med Josef, så Lykken fulgte ham. Han var i sin Herre Ægypterens Hus;
    dk 1Mosebog 392
  • Men HERREN, eder Gud, skolen I tjäna, så skall han för dig välsigna både mat och dryck; sjukdom skall jag då ock avvända från dig.
    se 2Mosebok 2325
  • Men HERRENS ängel kom emot henne vid en vattenkälla i öknen, den källa som ligger vid vägen till Sur.
    se 1Mosebok 167
  • Men HERRENS ängel svarade Bileam: Följ med dessa män; men intet annat än vad jag säger dig skall du tala. Så följde då Bileam med Balaks furstar.
    se 4Mosebok 2235
  • Men Herrens Engel fandt hende ved Vandkilden i Ørkenen, ved Kilden på Vejen til Sjur;
    dk 1Mosebog 167
  • Men Herrens engel fant henne ved vannkilden i ørkenen, ved kilden på veien til Sur.
    no 1Mosebok 167
  • Men Herrens Engel råbte atter til Abraham fra Himmelen:
    dk 1Mosebog 2215
  • Men Herrens Engel sagde til ham: Hvorfor slog du dit Æsel de tre Gange? Se, jeg er gået ud for at stå dig imod, thi du handlede overilet ved at rejse imod min Vilje.
    dk 4Mosebog 2232
  • Men Herrens Vrede blussede den Gang op, og han svor:
    dk 4Mosebog 3210
  • Men hjälpkvinnorna fruktade Gud och gjorde icke såsom konungen i Egypten hade sagt till dem, utan läto barnen leva.
    se 2Mosebok 117
  • Men hon svarade henne: Är det icke nog att du har tagit min man? Vill du ock taga min sons kärleksäpplen? Rakel sade: Må han då i natt ligga hos dig, om jag får din sons kärleksäpplen.
    se 1Mosebok 3015
  • Men hun svarte henne: Er det ikke nok at du har tatt min mann? Vil du nu også ta min sønns alruner? Da sa Rakel: Nu vel, han kan sove hos dig inatt, hvis jeg får din sønns alruner!
    no 1Mosebok 3015
  • Men hungersnöd uppstod i landet, och Abram drog ned till Egypten för att bo där någon tid, eftersom hungersnöden var så svår i landet.
    se 1Mosebok 1210
  • Men hungersnöden var svår i landet.
    se 1Mosebok 431
  • Men hungersnøden var hård i landet.
    no 1Mosebok 431
  • Men Hungersnøden var hård i Landet;
    dk 1Mosebog 4239
  • Men hus i sådana byar som icke hava murar omkring sig skola räknas till landets åkermark; de skola kunna återbördas, och på jubelåret skola de frånträdas.
    se 3Mosebok 2531
  • Men husene i småbyer som ikke har murer omkring, skal regnes like med jordene på landet; de skal kunne innløses, og i jubelåret skal de gis fri.
    no 3Mosebok 2531
  • Men huset skall man skrapa överallt innantill och kasta det avskrapade murbruket utanför staden på någon oren plats.
    se 3Mosebok 1441
  • Men hvad angår det overskydende af Teltdækkets Tæpper, skal Halvdelen deraf hænge ned over Boligens Bagside,
    dk 2Mosebog 2612
  • Men hvad der levnes af Kødet og Brødet skal I opbrænde.
    dk 3Mosebog 832
  • men hvad der så er tilbage af Offerkødet, skal opbrændes på den tredje Dag;
    dk 3Mosebog 717
  • Men hvad Ismael angår, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.
    dk 1Mosebog 1720
  • Men hvad som enda blir tilovers av slaktofferets kjøtt, skal på den tredje dag brennes op med ild.
    no 3Mosebok 717
  • Men hver Gang Moses gik ud til teltet, rejste alt Folket sig op og stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og så efter Moses, indtil han kom ind i Teltet.
    dk 2Mosebog 338
  • men hvete og spelt var ikke slått ned, for de kommer senere.
    no 2Mosebok 932
  • men hvis de bliver i Live en Dag eller to, skal han ikke straffes; det er jo hans egne Penge.
    dk 2Mosebog 2121
  • men hvis de end ikke tror på disse to Tegn og hører på dig, tag da Vand fra Nilen og hæld det ud på Jorden, så skal Vandet, som du tager fra Nilen, blive til Blod på Jorden.
    dk 2Mosebog 49
  • men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til Kamp, skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana'ans Land.
    dk 4Mosebog 3230
  • Men hvis de nu indgår Ægteskab med Mænd, der hører til en anden af Israels Stammer, så unddrages deres Arvelod jo vore Fædres Arvelod, og således øges den Stammes Arvelod, som de kommer til at tilhøre, medens den Arvelod, der er tilfaldet os ved Lodkastning, formindskes;
    dk 4Mosebog 3603
  • Men hvis den hvide Plet bliver, som den er, uden at brede sig, da er det et Ar efter Betændelsen, og Præsten skal erklære ham for ren.
    dk 3Mosebog 1323
  • Men hvis den lyse Plet bliver, som den er, uden at brede sig på Huden, og er ved at svinde, så er det en Hævelse efter Brandsåret, og da skal Præsten erklære ham for ren; thi det er et Ar efter Brandsåret.
    dk 3Mosebog 1328
  • Men hvis den Offergave, han vil bringe som Syndoffer, er et Lam, da skal det være et lydefrit Hundyr, han bringer.
    dk 3Mosebog 432
  • men hvis der pålægges ham Sonepenge, skal han betale så stor en Løsesum for sit Liv, som der kræves af ham.
    dk 2Mosebog 2130
  • Men hvis der sker en Ulykke, skal du bøde Liv for Liv,
    dk 2Mosebog 2123
  • Men hvis der, når Præsten syner det, ikke viser sig at være hvide Hår derpå og det ikke ligger dybere end Huden udenom, men er ved at svinde, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage;
    dk 3Mosebog 1321
  • Men hvis det er en af Almuen, der af Vanvare forsynder sig ved at overtræde et af Herrens Forbud og derved pådrager sig Skyld,
    dk 3Mosebog 427
  • Men hvis det er en hvid Plet på Huden og den ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom og Hårene ikke er blevet hvide. så skal Præsten lukke den angrebne inde i syv Dage;
    dk 3Mosebog 134
  • Men hvis det er en vær, da skal du ofre som matoffer to tiendedeler av en efa fint mel blandet med en tredjedel av en hin olje,
    no 4Mosebok 1506
  • Men hvis det er en Øverste. der forsynder sig og af Vanvare overtræder et af Herrens Forbud og derved på drager sig Skyld,
    dk 3Mosebog 422
  • Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har villet stange, og dens Ejer ikke har passet på den, da skal han erstatte Okse med Okse, men det døde Dyr skal tilfalde ham.
    dk 2Mosebog 2136
  • Men hvis det et hele Israels Menighed, der forser sig, uden at Forsamlingen ved af det, og de har overtrådt et af Herrens Forbud og derved pådraget sig Skyld,
    dk 3Mosebog 413
  • Men hvis det skurvede Sted, når Præsten syner det, ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, uden at dog Hårene derpå er sorte, da skal Præsten lukke den skurvede inde i syv dage;
    dk 3Mosebog 1331
  • Men hvis det, når Præsten kommer og syner Huset, viser sig, at Pletten ikke har bredt sig på det, efter at det er pudset på ny, skal Præsten erklære Huset for rent, thi Pletten er helbredt.
    dk 3Mosebog 1448
  • Men hvis det, når Præsten syner det, viser sig, at Skaden er ved at svinde efter Tvætningen, så skal han rive det angrebne Sted af Klædningen eller Læderet eller det vævede eller knyttede Stof.
    dk 3Mosebog 1356
  • Men hvis det, når Præsten synet ham, viser sig, at der ingen hvide Hår er på den lyse Plet, og at en ikke ligger dybere end Huden udenom, men at den er ved at svinde, så skal Præsten lukke ham inde i syv Dage;
    dk 3Mosebog 1326
  • Men hvis du ikke lader mit Folk rejse, se, da sender jeg Bremser over dig, dine Tjenere, dit Folk og dine Huse, og Ægypternes Huse skal blive fulde af Bremser, ja endog Jorden, de bor på;
    dk 2Mosebog 821
  • Men hvis du opfører mig Altre af Sten, må du ikke bygge dem af tilhugne Sten, thi når du svinger dit Værktøj derover, vanhelliger du dem.
    dk 2Mosebog 2025
  • Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med at holde dem fast,
    dk 2Mosebog 92
  • Men hvis du vægrer dig ved at lade dem rejse, se, da vil jeg plage hele dit Land med Frøer;
    dk 2Mosebog 82
  • Men hvis du vægrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil jeg i Morgen sende Græshopper over dine Landemærker,
    dk 2Mosebog 104
  • Men hvis et enkelt Menneske synder af Vanvare, skal han bringe en årgammel Ged som Syndoffer.
    dk 4Mosebog 1527
  • Men hvis han ej heller evner at give to Turtelduer eller Dueunger, skal han som Offergave for sin Synd bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel til Syndoffer, men han må ikke hælde Olie derover eller komme Røgelse derpå, thi det er et Syndoffer.
    dk 3Mosebog 511
  • Men hvis han er fattig og ikke evner at give så meget, skal han tage et enkelt Lam til Skyldoffer. til at udføre Svingningen med, for at der kan skaffes ham Soning. desuden en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rørt i Olie, til Afgrødeoffer og en Log Olie
    dk 3Mosebog 1421
  • Men hvis han ikke evner at give et Stykke Småkvæg, skal han til Bod for sin Synd bringe Herren to Turtelduer eller Dueunger, en som Syndoffer og en som Brændoffer.
    dk 3Mosebog 57
  • Men hvis han ikke har stått ham efter livet, men det er Gud som har latt ham komme ut for hans hånd, da vil jeg sette dig et fristed som han kan ty til.
    no 2Mosebok 2113
  • Men hvis han ikke indløser Jorden og alligevel sælger den til en anden, kan den ikke mereindløses;
    dk 3Mosebog 2720
  • Men hvis han ikke tvætter sine Klæder og bader sig, skal han undgælde for sin Brøde.
    dk 3Mosebog 1716
  • Men hvis hans Offergave er en Ged, skal han bringe den hen for Herrens Åsyn
    dk 3Mosebog 312
  • Men hvis hans Offergave, der bringes som Takoffer til Herren. tages af Småkvæget, skal det være et lydefrit Han eller Hundyr, han bringer.
    dk 3Mosebog 36
  • Men hvis hendes Mand tier stille over for hende til næste Dag, stadfæster han alle hendes Løfter og alle de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig; han har stadfæstet dem, thi han sagde ikke noget til hende, samme Dag han fik det at høre;
    dk 4Mosebog 3015
  • men hvis Herren lader noget uhørt ske, så Jorden spiler sit Gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farer levende ned i Dødsriget, da skal I derpå kende, at disse Mænd har hånet Herren!
    dk 4Mosebog 1630
  • Men hvis hun ikke evner at give et Lam, skal hun tage to Turtelduer eller Dueunger, en til Brændoffer og en til Syndoffer, og Præsten skal skaffe hende Soning, så hun bliver ren.
    dk 3Mosebog 128
  • Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud,
    dk 3Mosebog 2614
  • Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, så skal de, som I levner af dem, blive Torne i eders Øjne og Brodde i eders Sider, og de skal bringe eder Trængsel i det Land, I bor i,
    dk 4Mosebog 3355
  • Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod Herren, og da skal I få eders Synd at mærke, den skal nok finde eder.
    dk 4Mosebog 3223
  • men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, så tager vi vor Datter og drager bort
    dk 1Mosebog 3417
  • Men hvis Manddraberen for lader sin Tilflugtsbys Område, hvorhen han er tyet,
    dk 4Mosebog 3526
  • men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens Ejer er advaret, men alligevel ikke passer på den, og den så dræber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer skal også lide Døden;
    dk 2Mosebog 2129
  • Men hvis Oksen stanger en Træl eller Trælkvinde, skal han betale deres Herre tredive Sekel Sølv, og Oksen skal stenes.
    dk 2Mosebog 2132
  • men hvis Pigen ikke vil følge dig, så er du løst fra Eden til mig; men i intet Tilfælde må du bringe min Søn tilbage dertil!
    dk 1Mosebog 248
  • Men hvis Præsten finder, at Skaden ikke har bredt sig på Klædningen eller det vævede eller knyttede Stof eller på de forskellige Slags Læderting,
    dk 3Mosebog 1353
  • Men hvis Skurven breder sig på Huden, efter at han er erklæret for ren,
    dk 3Mosebog 1335
  • Men hvis Skurven ikke har skiftet Udseende og der er vokset sorte Hår frem derpå, da er Skurven lægt; han er ren, og Præsten skal erklære ham for ren.
    dk 3Mosebog 1337
  • men hvis Solen er stået op. pådrager man sig Blodskyld. Erstatning skal han give, og ejer han intet, skal han sælges som Træl til Vederlag for det stjålne;
    dk 2Mosebog 223
  • Men hvis Spedalskheden bryder ud på Huden og Spedalskheden bedækker hele den angrebnes Hud fra Top til Tå, så vidt Præsten kan se,
    dk 3Mosebog 1312
  • men hvis Tyven ikke findes, skal Husets Ejer træde frem for Gud og sværge på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Gods.
    dk 2Mosebog 228
  • Men hvis Udslættet breder sig på Huden, efter at han har ladet Præsten syne sig for at blive erklæret for ren, og hvis Præsten, når han anden Gang lader sig syne af ham,
    dk 3Mosebog 137
  • Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Præsten, og Præsten skal foretage en Vurdering af ham; Præsten skal foretage Vurderingen således, at han tager Hensyn til, hvad den, der har aflagt Løftet evner.
    dk 3Mosebog 278
  • Men hyrdene fra Gerar trettet med Isaks hyrder og sa: Vannet hører oss til. Og han kalte brønnen Esek, fordi de stredes med ham.
    no 1Mosebok 2620
  • Men hør nu på mig! Jeg vil gi dig et råd, og Gud skal være med dig. Tred du frem for Gud på folkets vegne og legg deres saker frem for ham,
    no 2Mosebok 1819
  • Men i det samme hun opgav ånden - for hun måtte dø - kalte hun ham Benoni; men hans far kalte ham Benjamin
    no 1Mosebok 3518
  • Men i det syvende år skal det være en høihellig sabbat for landet, en sabbat for Herren; da skal du ikke tilså din aker og ikke stelle med din vingård.
    no 3Mosebok 254
  • men i det syvende år skal du la det hvile og ligge, så de fattige blandt ditt folk kan ete derav, og hvad de levner, kan markens dyr ete. Det samme skal du gjøre med din vingård og dine oljetrær.
    no 2Mosebok 2311
  • men i det syvende År skal Landet have en fuldkommen Sabbatshvile, en Sabbat for Herren; din Mark må du ikke beså, og din Vingård må du ikke beskære.
    dk 3Mosebog 254
  • men i det syvende skal du lade det hvile og ligge urørt, så at de fattige i dit Folk kan gøre sig til gode dermed, og Markens vilde Dyr kan æde, hvad de levner; ligeså skal du gøre med din Vingård og dine Oliventræer.
    dk 2Mosebog 2311
  • Men i hela Egypten grävde man runt omkring Nilfloden efter vatten till att dricka; ty vattnet i floden kunde man icke dricka.
    se 2Mosebok 724
  • Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!
    dk 1Mosebog 97
  • Men I skal holde mine lover og mine bud og ikke gjøre nogen av disse vederstyggelige gjerninger, hverken den innfødte eller den fremmede som bor iblandt eder;
    no 3Mosebok 1826
  • men I skal ikke græmme eder eller være forknytte, fordi I solgte mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde Liv;
    dk 1Mosebog 455
  • Men I skal nedbryde deres Altre, sønderslå deres Stenstøtter og omhugge deres Asjerastøtter!
    dk 2Mosebog 3413
  • Men I skal ta vare på det som skal varetas ved helligdommen, og det som er å vareta ved alteret, forat det ikke mere skal komme vrede over Israels barn.
    no 4Mosebok 1805
  • Men I skal tage Vare på, hvad der er at varetage ved Helligdommen og Alteret, for at der ikke atter skal komme Vrede over Israelitterne.
    dk 4Mosebog 1805
  • men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud!
    dk 2Mosebog 206
  • Men icke en hund skall gläfsa mot någon av Israels barn, varken mot människor eller mot boskap. Så skolen I förnimma att HERREN gör en åtskillnad mellan Egypten och Israel.
    se 2Mosebok 117
  • Men ikke en hund skal gjø mot nogen av Israels barn, hverken mot folk eller fe, så I skal kjenne at Herren gjør forskjell på egypterne og Israel.
    no 2Mosebok 117
  • Men inälvorna och fötterna skola tvås i vatten. Och prästen skall förbränna alltsammans på altaret: ett brännoffer, ett eldsoffer till en välbehaglig lukt för HERREN.
    se 3Mosebok 19
  • Men inälvorna och fötterna skola tvås i vatten. Och prästen skall offra alltsammans och förbränna det på altaret; det är ett brännoffer, ett eldsoffer till en välbehaglig lukt för HERREN.
    se 3Mosebok 113
  • Men indløses han ikke på en af disse Måder, skal han frigives i Jubelåret, både han selv og hans Børn.
    dk 3Mosebog 2554
  • Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tvætte med Vand, og Præsten skal bringe det hele som Røgoffer på Alteret; det er et Brændoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren.
    dk 3Mosebog 19
  • Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tvætte med Vand. Så skal Præsten frembære det hele og bringe det som Røgoffer på Alteret; det er et Brændoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for Herren.
    dk 3Mosebog 113
  • Men Indvoldene og Skinnebenene tvættede han med Vand og bragte det derpå som Røgoffer oven på Brændofferet på Alteret.
    dk 3Mosebog 914
  • men Indvoldene og Skinnebenene tvættede han med Vand; og så bragte Moses hele Væderen som Røgoffer på Alteret. Det var et Brændoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for Herren, som Herren havde pålagt Moses.
    dk 3Mosebog 821
  • men ingen hand må komma vid honom, utan han skall stenas eller skjutas ihjäl. Evad det är djur eller människa, skall en sådan mista livet.' När jubelhornet ljuder med utdragen ton, då må de stiga upp på berget.
    se 2Mosebok 1913
  • men ingen må stiga upp med dig, och på hela berget för ingen annan visa sig; ej heller må får och fäkreatur gå i bet framemot detta berg.
    se 2Mosebok 343
  • Men ingenstädes i landet fanns bröd, ty hungersnöden var mycket svår, så att Egyptens land och Kanaans land försmäktade av hunger.
    se 1Mosebok 4713
  • Men innan de hade lagt sig, omringades huset av männen i staden, Sodoms män, både unga och gamla, allt folket, så många de voro.
    se 1Mosebok 194
  • Men intet bannlyst som nogen vier til Herren av alt det han eier, må selges eller innløses, enten det er folk eller fe eller jordeiendom; alt bannlyst er høihellig for Herren.
    no 3Mosebok 2728
  • Men intet syndoffer av vars blod något bäres in i uppenbarelsetältet till att bringa försoning i helgedomen får ätas; det skall brännas upp i eld.
    se 3Mosebok 630
  • Men intet Syndoffer må spises, når noget af dets Blod bringes ind i Åbenbaringsteltet for at skaffe Soning i Helligdommen; det skal opbrændes.
    dk 3Mosebog 623
  • Men intet syndoffer som der bæres blod av inn i sammenkomstens telt for å gjøre soning i helligdommen, må etes; det skal brennes op med ild.
    no 3Mosebok 630
  • Men Isak bad til Herren for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig.
    dk 1Mosebog 2521
  • Men Isak lod atter de Brønde udgrave, som hans Fader Abrahams Trælle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter Abrahams Død, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde givet dem.
    dk 1Mosebog 2618
  • Men Isak sa til sin sønn: Hvorledes har du da så snart kunnet finne noget, min sønn? Han, svarte: Herren din Gud sendte mig det i møte.
    no 1Mosebok 2720
  • Men Isak sade till dem: Varför kommen I till mig, I som haten mig och haven drivit mig ifrån eder?
    se 1Mosebok 2627
  • Men Isak sade till sin son: Huru har du så snart kunnat finna något, min son? Han svarade: HERREN, din Gud, skickade det i min väg.
    se 1Mosebok 2720
  • Men Isak sagde til Jakob: Kom hen til mig, min Søn, så jeg kan føle på dig, om du er min Søn Esau eller ej!
    dk 1Mosebog 2721
  • Men Isak sagde til sin Søn: Hvor har du så hurtigt kunnet finde noget, min Søn? Han svarede: Jo, Herren din Gud sendte mig det i Møde!
    dk 1Mosebog 2720
  • Men Isak svarede: Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og alle hans Brødre har jeg gjort til hans Trælle, med Horn og Most. har jeg betænkt ham hvad kan jeg da gøre for dig, min Søn?
    dk 1Mosebog 2737
  • Men Isak var på väg hem från Beer-Lahai-Roi, ty han bodde i Sydlandet.
    se 1Mosebok 2462
  • Men Israel hadde Josef kjær fremfor alle sine sønner, fordi han var hans alderdoms sønn; og han hadde latt gjøre en sid kjortel til ham.
    no 1Mosebok 373
  • Men Israel hade Josef kärare än alla sina andra söner, eftersom han hade fött honom på sin ålderdom; och han lät göra åt honom en fotsid livklädnad.
    se 1Mosebok 373
  • Men Israel räckte ut sin högra hand och lade den på Efraims huvud, fastän han var den yngre, och sin vänstra hand på Manasses huvud; han lade alltså sina händer korsvis, ty Manasse var den förstfödde.
    se 1Mosebok 4814
  • Men Israel slo ham med sverdets egg og tok hans land fra Arnon til Jabbok, til Ammons barns land; for Ammons barns grense var befestet.
    no 4Mosebok 2124
  • Men Israel slog ham med Sværdet og underlagde sig hans Land fra Arnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Jazer ligger ved Ammoniternes Grænse;
    dk 4Mosebog 2124
  • Men Israel slog honom med svärdsegg och intog hans land från Arnon ända till Jabbok, ända till Ammons barns land, ty Ammons barns gräns var befäst.
    se 4Mosebok 2124
  • men Israel udrakte sin højre Hånd og lagde den på Efraims Hoved, uagtet han var den yngste.. og sin venstre Hånd lagde han på Manasses Hoved, så at han lagde Hænderne over Kors; thi Manasse var den førstefødte.
    dk 1Mosebog 4814
  • Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;
    dk 2Mosebog 1235
  • Men Israeliterne kaldte det Manna; det lignede hvide Korianderfrø og smagte som Honningkager.
    dk 2Mosebog 1631
  • Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev mange og overmåde talrige, så at Landet blev fuldt af dem.
    dk 2Mosebog 17
  • Men Israeliterne var gået gennem Havet på tør Bund, medens Vandet stod som en Mur på begge Sider af dem.
    dk 2Mosebog 1429
  • Men Israelitterne sagde til Moses: Se, vi omkommer, det er ude med os, det er ude med os alle sammen!
    dk 4Mosebog 1712
  • Men Israels barn gikk på det tørre midt igjennem havet, og vannet stod som en mur på deres høire og på deres venstre side.
    no 2Mosebok 1429
  • Men Israels barn gingo på torr mark mitt igenom havet, och vattnet stod såsom en mur till höger och till vänster om dem.
    se 2Mosebok 1429
  • Men Israels barn sa til Moses: Se, vi omkommer, vi er fortapt, vi er fortapt alle sammen!
    no 4Mosebok 1712
  • Men Israels barn sade till honom: På den allmänna farvägen skola vi draga fram, och om jag eller min boskap dricker av ditt vatten, skall jag betala det. Jag begär ju ingenting: allenast att få tåga vägen fram härigenom.
    se 4Mosebok 2019
  • Men Israels barn var fruktbare og tok sterkt til og blev mange og overmåte tallrike, og landet blev fullt av dem.
    no 2Mosebok 17
  • Men Israels barn voro fruktsamma och växte till och förökade sig och blevo övermåttan talrika, så att landet blev uppfyllt av dem.
    se 2Mosebok 17
  • Men Israels øine var sløve av alderdom, han kunde ikke se; og Josef førte dem bort til ham, og han kysset dem og tok dem i favn.
    no 1Mosebok 4810
  • Men Israels Øjne var svækkede af Alderdom, så at han ikke kunde se. Da førte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnede dem.
    dk 1Mosebog 4810
  • Men jag skall förhärda Faraos hjärta och skall göra många tecken och under i Egyptens land.
    se 2Mosebok 73
  • Men jag skall räcka ut min hand och slå Egypten med alla slags under, som jag vill göra där; sedan skall han släppa eder.
    se 2Mosebok 320
  • men jag skonade dig, just därför att jag ville låta min kraft bliva uppenbarad för dig och mitt namn bliva förkunnat på hela jorden.
    se 2Mosebok 916
  • Men Jakob begav sig från Beer-Seba på väg till Haran.
    se 1Mosebok 2810
  • Men Jakob blev boende i sin Faders Udlændigheds Land, i Kana'ans Land
    dk 1Mosebog 371
  • Men Jakob blev vred på Rakel og sagde: Er jeg i Guds Sted? Det er jo ham, der har nægtet dig Livsfrugt!
    dk 1Mosebog 302
  • Men Jakob bodde i det land hvor hans far hadde bodd som fremmed, i Kana'ans land.
    no 1Mosebok 371
  • Men Jakob bosatte sig i det land där hans fader hade bott såsom främling, nämligen i Kanaans land.
    se 1Mosebok 371
  • Men Jakob bröt upp och drog till Suckot och byggde sig där ett hus. Och åt sin boskap gjorde han lövhyddor; därav fick platsen namnet Suckot.
    se 1Mosebok 3317
  • Men Jakob brød op og drog til Sukkot, hvor han byggede sig et Hus og indrettede Hytter til sit Kvæg; derfor gav han Stedet Navnet Sukkot.
    dk 1Mosebog 3317
  • men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mødte ham;
    dk 1Mosebog 321
  • Men Jakob gav Esau bröd och linssoppa; och han åt och drack och stod sedan upp och gick sin väg. Så ringa aktade Esau sin förstfödslorätt.
    se 1Mosebok 2534
  • Men Jakob gav platsen namnet Peniel, ty, sade han, jag har sett Gud ansikte mot ansikte, och dock har mitt liv blivit räddat.
    se 1Mosebok 3230
  • Men Jakob hørte Labans Sønner sige: Jakob har taget al vor Faders Ejendom, og deraf har han skabt sig al den Velstand.
    dk 1Mosebog 311
  • Men Jakob reste en stod på den plats där han hade talat med honom, en stod av sten; och han offrade drickoffer därpå och göt olja över den.
    se 1Mosebok 3514
  • Men Jakob sa: Selg mig først din førstefødselsrett!
    no 1Mosebok 2531
  • Men Jakob sade till Simeon och Levi: I haven dragit olycka över mig, då I nu haven gjort mig förhatlig för landets inbyggare, kananéerna och perisséerna. Mitt folk är allenast en ringa hop; man skall nu församla sig mot mig och slå mig ihjäl; så skall jag med mitt hus förgöras.
    se 1Mosebok 3430
  • Men Jakob sade till sin moder Rebecka: Min broder Esau är ju luden, och jag är slät.
    se 1Mosebok 2711
  • Men Jakob sade: Sälj då nu åt mig din förstfödslorätt.
    se 1Mosebok 2531
  • Men Jakob sagde til Simeon og Levi: I styrter mig i Ulykke ved at lægge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anæerne og Perizziterne; thi jeg råder kun over få Folk; samler de sig mod mig og slår mig, så er det ude med mig og mit Hus!
    dk 1Mosebog 3430
  • Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: Se, min Broder Esau er håret, jeg derimod glat;
    dk 1Mosebog 2711
  • Men Jakob sagde: Du må først sværge mig det til! Da svor Esau på det og solgte sin Førstefødselsret til Jakob.
    dk 1Mosebog 2533
  • Men Jakob sagde: Du må først sælge mig din Førstefødselsret!
    dk 1Mosebog 2531
  • men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brødre, thi han tænkte, der kunde tilstøde ham en Ulykke.
    dk 1Mosebog 424
  • Men Jakob svarede: Min Herre ved jo, at jeg må tage Hensyn til de spæde Børn og de Får og Køer, som giver Die; overanstrenger jeg dem blot en eneste Dag, dør alt Småkvæget.
    dk 1Mosebog 3313
  • Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltræer og Plataner og afskrællede Barken således, at der kom hvide Striber på Grenene;
    dk 1Mosebog 3037
  • Men Jakob tog sig friska käppar av poppel, mandelträd och lönn och skalade på dem vita ränder, i det han blottade det vita på käpparna.
    se 1Mosebok 3037
  • Men Jakob tok sig friske kjepper av poppel-, hassel- og lønnetrær og skavde hvite striper på dem, så det hvite på kjeppene kom frem.
    no 1Mosebok 3037
  • men jeg skal udrække min Hånd og ramme Ægypten med alle mine Undergerninger, som jeg vil gøre der; så skal han give eder Lov til at drage af Sted.
    dk 2Mosebog 320
  • Men jeg sov atter ind og så i Drømme syv fulde og gode Aks skyde frem på et og samme Strå;
    dk 1Mosebog 4122
  • Men jeg vet at kongen i Egypten ikke vil gi eder lov til å dra ut, ikke engang om han får kjenne en sterk hånd over sig.
    no 2Mosebok 319
  • Men jeg vil forherde egypternes hjerte, så de setter efter eder; og jeg vil åpenbare min herlighet på Farao og hele hans hær, på hans vogner og hestfolk.
    no 2Mosebok 1417
  • Men jeg vil forherde Faraos hjerte, og jeg vil gjøre mange tegn og under i Egyptens land.
    no 2Mosebok 73
  • Men jeg vil forhærde Faraos Hjerte og derefter gøre mange Tegn og Undere i Ægypten.
    dk 2Mosebog 73
  • Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig i et og samme År, for at Landet ikke skal lægges øde, og for at Markens vilde Dyr ikke skal tage Overhånd for dig;
    dk 2Mosebog 2329
  • Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal gå ind i Arken med dine Sønner, din Hustru og dine Sønnekoner:
    dk 1Mosebog 618
  • Men jeg vil oprette min pakt med dig, og du skal gå inn i arken, du og dine sønner og din hustru og dine sønners hustruer med dig.
    no 1Mosebok 618
  • Men jo mere de plaget dem, dess mere tok de til, og dess mere bredte de sig ut, så egypterne begynte å grue for Israels barn.
    no 2Mosebok 112
  • Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere bredte de sig, så Ægypterne fik Rædsel for Israeliterne.
    dk 2Mosebog 112
  • Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve.
    dk 2Mosebog 117
  • Men Jordemødrene svarede Farao: Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!
    dk 2Mosebog 119
  • Men jorden blev alltmer fördärvad för Guds åsyn, och jorden uppfylldes av våld.
    se 1Mosebok 611
  • Men jorden blev fordervet for Guds åsyn, og jorden blev full av urett.
    no 1Mosebok 611
  • Men Jorden fordærvedes for Guds Øjne, og Jorden blev fuld af Uret;
    dk 1Mosebog 611
  • Men jordmødrene fryktet Gud og gjorde ikke som kongen i Egypten bød dem, men lot guttebarna leve.
    no 2Mosebok 117
  • Men Josef bröt av sitt tal, ty hans hjärta upprördes av kärlek till brodern, och han sökte tillfälle att gråta ut och gick in i sin kammare och grät där.
    se 1Mosebok 4330
  • Men Josef brød hurtigt af, thi Kærligheden til Broderen blussede op i ham, og han kæmpede med Gråden; derfor gik han ind i sit Kammer og græd der.
    dk 1Mosebog 4329
  • Men Josef havde en Drøm, som han fortalte sine Brødre, og som yderligere øgede deres Had til ham.
    dk 1Mosebog 375
  • Men Josef lät sin fader och sina bröder bo i Egyptens land och gav dem besittning där, i den bästa delen av landet, i landet Rameses, såsom Farao hade bjudit.
    se 1Mosebok 4711
  • Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bosætte sig og gav dem Jordegods i Ægypten, i den bedste Del af Landet, i Landet Rameses, som Farao havde befalet.
    dk 1Mosebog 4711
  • Men Josef sade till dem: Frukten icke. Hållen I då mig för Gud?
    se 1Mosebok 5019
  • Men Josef sagde til dem: Det er, som jeg siger eder: I er Spejdere!
    dk 1Mosebog 4214
  • men Josef sagde til dem: Hvad har I gjort! Ved I ikke, at en Mand som jeg forstår sig på hemmelige Kunster?
    dk 1Mosebog 4415
  • Men Josef sagde til sine Brødre og sin Faders Hus: Jeg vil drage hen og melde det til Farao og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Hus i Kana'an er kommet til mig;
    dk 1Mosebog 4631
  • Men Josef tänkte på de drömmar som han hade drömt om dem. Och han sade till dem: I ären spejare, I haven kommit för att se efter, var landet är utan skydd.
    se 1Mosebok 429
  • Men Josua, Nuns Søn, og Kaleb, Jefunnes Søn, der havde været med til at undersøge Landet, sønderrev deres Klæder
    dk 4Mosebog 1406
  • Men ju mer man förtryckte dem, dess mer förökade de sig, och dess mer utbredde de sig, så att man begynte gruva sig för Israels barn.
    se 2Mosebok 112
  • Men Juda sa til ham: Mannen sa så alvorlig til oss: I skal ikke komme for mine øine uten eders bror er med.
    no 1Mosebok 433
  • Men Juda sagde til sin Fader Israel: Send dog Drengen med mig, så vi kan komme af Sted og blive i Live og undgå Døden, både vi og du og vore Børn!
    dk 1Mosebog 437
  • Men Juda sendte han i Forvejen til Josef, for at man skulde vise ham Vej til Gosen, og de kom til Gosens Land.
    dk 1Mosebog 4628
  • Men Juda svarade honom och sade: Mannen betygade högtidligt och sade till oss: 'I fån icke komma inför mitt ansikte, med mindre eder broder är med eder.'
    se 1Mosebok 433
  • Men Juda svarede ham: Manden sagde os ganske afgjort: I bliver ikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders Broder er med!
    dk 1Mosebog 432
  • Men Kain sagde til Herren: Min Straf er ikke til at bære;
    dk 1Mosebog 413
  • Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude på Marken, sprang Kain ind på ham og slog ham ihjel.
    dk 1Mosebog 48
  • Men Kaleb sökte stilla folket, så att de icke skulle knota emot Mose; han sade: Låt oss ändå draga ditupp och intaga det, ty förvisso skola vi bliva det övermäktiga.
    se 4Mosebok 1331
  • Men Kana'anæeren, Kongen af Arad, der boede, i Sydlandet i Kana'ans Land, hørte, at Israelitterne var under Fremrykning.
    dk 4Mosebog 3340
  • Men kjøtt med dets sjel i, det er dets blod, skal I ikke ete.
    no 1Mosebok 94
  • Men kjøttet av oksen og dens hud og dens skarn skal du brenne op med ild utenfor leiren - det er et syndoffer.
    no 2Mosebok 2914
  • Men Koglerne gjorde det samme ved Hjælp af deres hemmelige Kunster og fik Frøerne til at kravle op over Ægypten.
    dk 2Mosebog 87
  • Men kom mig i hu, når det går dig vel, og vis barmhjertighet mot mig, så du taler om mig for Farao og hjelper mig ut av dette hus!
    no 1Mosebok 4014
  • Men kommer der på hans skaldede isse eller Pande et rødlighvidt Sted, er det Spedalskhed. der bryder frem på hans skaldede Isse eller Pande.
    dk 3Mosebog 1342
  • men kommes der Vand på Sæden, og der så falder et dødt Dyr af den Slags ned på den, skal den være eder uren.
    dk 3Mosebog 1138
  • Men kongen i Egypten sa til dem: Hvorfor vil I, Moses og Aron, dra folket fra dets arbeid? Gå og gjør det I skal!
    no 2Mosebok 54
  • Men konungen i Egypten svarade dem: Mose och Aron, varför dragen I folket ifrån dess arbete? Gån bort till edra dagsverken.
    se 2Mosebok 54
  • Men Kora, en Søn af Jizhar, en Søn af Levis Søn Kehat, og Datan og Abiram, Sønner af Ejiab, en Søn af Rubens Søn Pallu, gjorde Oprør.
    dk 4Mosebog 1601
  • men Korahs barn omkom ikke.
    no 4Mosebok 2611
  • Men Koras söner omkommo icke.
    se 4Mosebok 2611
  • Men Koras Sønner omkom ikke.
    dk 4Mosebog 2611
  • Men köttet av tjuren och hans hud och hans orenlighet skall du bränna upp i eld utanför lägret. Det är ett syndoffer.
    se 2Mosebok 2914
  • Men köttet och huden brände han upp i eld utanför lägret.
    se 3Mosebok 911
  • Men kun på det Vilkår vil Mændene føje os og bosætte sig hos os, så vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkøn hos os lader sig omskære, således som de er omskårne.
    dk 1Mosebog 3422
  • Men Kus födde Nimrod; han var den förste som upprättade ett välde på jorden.
    se 1Mosebok 108
  • men Kødet og Huden opbrændte han uden for Lejren.
    dk 3Mosebog 911
  • men Kødet tilfalder dig; ligesom Svingningsbrystet og højre Kølle tilfalder det dig.
    dk 4Mosebog 1818
  • men la mig få hvile hos mine fedre, før mig bort fra Egypten og legg mig i deres grav! Og han svarte: Jeg skal gjøre som du sier.
    no 1Mosebok 4730
  • Men la nu din kraft, Herre, vise sig stor, som du har talt og sagt:
    no 4Mosebok 1417
  • Men la nu mannen få sin hustru tilbake! For han er en profet. Og han skal bede for dig, så du får leve. Men dersom du ikke gir henne tilbake, da vit at du visselig skal dø, du og alle dine.
    no 1Mosebok 207
  • Men Laban hadde draget bort for å klippe sine får; da stjal Rakel sin fars husguder.
    no 1Mosebok 3119
  • Men Laban hade gått bort för att klippa sina får; då stal Rakel sin faders husgudar,
    se 1Mosebok 3119
  • Men Laban svarede: Måtte jeg have fundet Nåde for dine Øjne! Jeg har udfundet, at Herren bar velsignet mig for din Skyld.
    dk 1Mosebog 3027
  • men lad nu Bryllupsugen gå til Ende, så vil, jeg også give dig hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv År til.
    dk 1Mosebog 2927
  • Men lammene skilte Jakob ut og lot småfeet vende øinene mot det stripete og alt det sorte blandt Labans småfe; og således fikk han sig hjorder for sig selv og slapp dem ikke sammen med Labans småfe.
    no 1Mosebok 3040
  • Men Landet formåede ikke at rumme dem, så de kunde bo sammen; thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen.
    dk 1Mosebog 136
  • Men landet skal først være forlatt av dem og gjøre fyldest for sine sabbatsår, mens det ligger øde og forlatt av dem, og de skal bøte for sin misgjerning, efterdi de foraktet mine lover og forkastet mine bud.
    no 3Mosebok 2643
  • Men Lemek tog sig två hustrur; den ena hette Ada, den andra Silla.
    se 1Mosebok 419
  • Men leviterna blevo icke inmönstrade med de övriga israeliterna, ty så hade HERREN: bjudit Mose.
    se 4Mosebok 0233
  • Men leviterna i sin fädernestam blevo icke inmönstrade med de övriga.
    se 4Mosebok 0147
  • men leviterna skola lägra sig runt omkring vittnesbördets tabernakel, för att icke förtörnelse må komma över Israels barns menighet; och leviterna skola iakttaga vad som är att iakttaga vid vittnesbördets tabernakel.
    se 4Mosebok 0153
  • Men Leviterne efter deres Fædrenestamme mønstredes ikke sammen med dem.
    dk 4Mosebog 0147
  • Men Leviterne mønstredes ikke sammen med de andre Israelitter, således som Herren havde pålagt Moses.
    dk 4Mosebog 0233
  • men Leviterne skal lejre sig rundt om Vidnesbyrdets Bolig, for at der ikke skal komme Vrede over Israelitternes Menighed; og Leviterne skal tage Vare på, hvad der er at varetage ved Vidnesbyrdets Bolig.
    dk 4Mosebog 0153
  • Men levittene blev ikke mønstret sammen med de andre Israels barn, således som Herren hadde befalt Moses.
    no 4Mosebok 0233
  • Men levittene efter sin fedrenestamme blev ikke mønstret sammen med dem.
    no 4Mosebok 0147
  • Men levittene skal leire sig rundt omkring vidnesbyrdets tabernakel, forat det ikke skal komme vrede over Israels barns menighet; og levittene skal ta vare på det som er å vareta ved vidnesbyrdets tabernakel.
    no 4Mosebok 0153
  • Men levittene, de skal utføre tjenesten ved sammenkomstens telt, og de skal bære skylden for folkets overtredelser; det skal være en evig lov, fra slekt til slekt. Men nogen arvedel skal de ikke ha blandt Israels barn.
    no 4Mosebok 1823
  • Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine Døtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule med sine to Døtre.
    dk 1Mosebog 1930
  • Men Lot sade till dem: Ack nej, Herre.
    se 1Mosebok 1918
  • Men Lot sagde til dem: Ak nej, Herre!
    dk 1Mosebog 1918
  • Men Lot, som drog med Abram, hade också får och fäkreatur och tält.
    se 1Mosebok 135
  • Men Lotans söner voro Hori och Hemam; och Lotans syster var Timna.
    se 1Mosebok 3622
  • Men Lots hustru, som fulgte efter ham, så sig tilbake; da blev hun til en saltstøtte.
    no 1Mosebok 1926
  • Men lyft du upp din stav, och räck ut din hand över havet, och klyv det itu, så att Israels barn kunna gå mitt igenom havet på torr mark.
    se 2Mosebok 1416
  • Men Lysestagen var lavet af Guld i drevet Arbejde, fra Foden til Kronerne var den drevet Arbejde; efter det Forbillede, Herren havde vist ham, havde Moses lavet Lysestagen.
    dk 4Mosebog 0804
  • Men løkkene omkring deres byer må ikke selges; for de er deres eiendom for all tid.
    no 3Mosebok 2534
  • men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer.
    dk 4Mosebog 3241
  • Men mannat liknade korianderfrö och hade samma utseende som bdelliumharts.
    se 4Mosebok 1107
  • Men mannen Mose var mycket saktmodig, mer än någon annan människa på jorden.
    se 4Mosebok 1203
  • Men mannen såg på henne under tystnad och undrade om HERREN hade gjort hans resa lyckosam eller icke.
    se 1Mosebok 2421
  • Men mannen som var herre i landet svarade oss: 'Därav skall jag veta att I ären redliga män: lämnen kvar hos mig en av eder, I bröder; tagen så vad I haven köpt till hjälp mot hungersnöden hemma hos eder, och faren eder väg.
    se 1Mosebok 4233
  • men med Bryststykkerne og højre Kølle udførte Aron Svingningen for Herrens Åsyn, som Moses havde påbudt.
    dk 3Mosebog 921
  • Men med dig vill jag upprätta ett förbund: du skall gå in i arken med dina söner och din hustru och dina söners hustrur.
    se 1Mosebok 618
  • men med Gosens Land, hvor mit Folk bor, vil jeg til den Tid gøre en Undtagelse, så der ingen Bremser kommer, for at du kan kende, at jeg Herren er i Landet;
    dk 2Mosebog 822
  • Men med Hensyn til Leviternes Byer, Husene i de Byer, der tilhører dem, da gælder der en ubegrænset Indløsningsret for Leviterne;
    dk 3Mosebog 2532
  • Men medaniterna förde honom till Egypten och sålde honom till Potifar, som var hovman hos Farao och hövitsman för drabanterna.
    se 1Mosebok 3736
  • Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal;
    dk 1Mosebog 3522
  • Men menigheten hadde ikke vann; da samlet de sig mot Moses og Aron.
    no 4Mosebok 2002
  • Men mennene blev redde fordi de blev ført inn i Josefs hus, og de sa: Det er vel for de pengers skyld som forrige gang kom tilbake i våre sekker, vi føres inn her, forat han kan velte sig inn på oss og kaste sig over oss og gjøre oss til træler og ta våre asener.
    no 1Mosebok 4318
  • Men mennene i Sodoma var onde og syndet storlig mot Herren.
    no 1Mosebok 1313
  • Men mens kjøttet ennu var mellem deres tenner, før det var helt fortært, optendtes Herrens vrede mot folket, og Herren lot det bli et meget stort mannefall blandt folket.
    no 4Mosebok 1133
  • Men midianittene solgte ham i Egypten til Potifar, som var hoffmann hos Farao og høvding over livvakten.
    no 1Mosebok 3736
  • Men Midjaniterne solgte ham I Ægypten til Faraos Hofmand Potifar, Livvagtens Øverste.
    dk 1Mosebog 3736
  • Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et År ved denne Tid.
    dk 1Mosebog 1721
  • Men min pakt vil jeg oprette med Isak, som Sara skal føde dig på denne tid næste år.
    no 1Mosebok 1721
  • Men min tjener Kaleb - fordi det var en annen ånd i ham, og han trolig fulgte mig, så vil jeg føre ham inn i det land han har vært i, og hans ætt skal eie det.
    no 4Mosebok 1424
  • men misstankens ande likväl kommer över honom, så att han får misstanke mot sin hustru, och det verkligen är så, att hon har låtit skända sig; eller om misstankens ande kommer över honom, så att han får misstanke mot sin hustru, och detta fastän hon icke har låtit skända sig:
    se 4Mosebok 0514
  • Men mitt beger, sølvbegeret, skal du legge øverst i den yngstes sekk sammen med pengene for hans korn. Og han gjorde som Josef bød ham.
    no 1Mosebok 442
  • Men mitt för tabernaklet, på framsidan, mitt för uppenbarelsetältet, österut, hade Mose och Aron och hans söner sitt läger; dessa skulle iakttaga vad som var att iakttaga vid helgedomen, vad Israels barn hade att iakttaga; men om någon främmande kom därvid, skulle han dödas.
    se 4Mosebok 0338
  • Men mitt förbund skall jag upprätta med Isak, honom som Sara skall föda åt dig vid denna tid nästa år.
    se 1Mosebok 1721
  • Men Mose bönföll inför HERREN, sin Gud, och sade: HERRE, varför skulle din vrede brinna mot ditt folk, som du med stor kraft och stark hand har fört ut ur Egyptens land?
    se 2Mosebok 3211
  • Men Mose förde folket ut ur lägret, Gud till mötes; och de ställde sig nedanför berget.
    se 2Mosebok 1917
  • Men Mose förtörnades på krigsbefälet, över- och underhövitsmännen, när de kommo tillbaka från sitt krigståg.
    se 4Mosebok 3114
  • Men Mose hade för sed att taga tältet och slå upp det ett stycke utanför lägret; och han kallade det uppenbarelsetältet. Och var och en som ville rådfråga HERREN måste gå ut till uppenbarelsetältet utanför lägret.
    se 2Mosebok 337
  • Men Mose och Aron gingo bort ifrån församlingen till uppenbarelsetältets ingång och föllo ned på sina ansikten. Då visade sig HERRENS härlighet för dem.
    se 4Mosebok 2006
  • Men Mose ropade till dem; då vände Aron och menighetens alla hövdingar tillbaka till honom, och Mose talade till dem.
    se 2Mosebok 3431
  • Men Mose sade inför HERREN: Se, jag har oomskurna läppar; huru skulle då Farao vilja höra på mig?
    se 2Mosebok 630
  • Men Mose sade till folket: Frukten icke, ty Gud har kommit för att sätta eder på prov, och för att I skolen hava hans fruktan för ögonen, så att I icke synden.
    se 2Mosebok 2020
  • Men Mose sade till Gads barn och Rubens barn: Skolen då I stanna här, under det att edra bröder draga ut i krig?
    se 4Mosebok 3206
  • Men Mose sade till Gud: Vem är jag, att jag skulle gå till Farao, och att jag skulle föra Israels barn ut ur Egypten?
    se 2Mosebok 311
  • Men Mose sade till honom: Skall du så nitälska för mig? Ack att fastmer allt HERRENS folk bleve profeter, därigenom att HERREN läte sin Ande komma över dem!
    se 4Mosebok 1129
  • Men Mose sade: Du måste ock låta oss få slaktoffer och brännoffer att offra åt HERREN, vår Gud.
    se 2Mosebok 1025
  • Men Mose sade: Varför viljen I så överträda HERRENS befallning? Det kan ju icke lyckas väl.
    se 4Mosebok 1441
  • Men Mose svarade HERREN: Folket kan icke stiga upp på Sinai berg, ty du har själv varnat oss och sagt att jag skulle märka ut en gräns omkring berget och helga det.
    se 2Mosebok 1923
  • Men Mose svarade: Det går icke an att vi göra så; ty vi offra åt HERREN, vår Gud, sådant som för egyptierna är en styggelse. Om vi nu inför egyptiernas ögon offra sådant som för dem är en styggelse, skola de säkert stena oss.
    se 2Mosebok 826
  • Men Mose talade inför HERREN och sade: Israels barn höra ju icke på mig; huru skulle då Farao vilja höra mig -- mig som har oomskurna läppar?
    se 2Mosebok 612
  • Men Mose var åttio år gammal och Aron åttiotre år gammal, när de talade med Farao.
    se 2Mosebok 77
  • Men Moses alene skal komme nær til Herren, de andre skal ikke gå nær til, og folket skal ikke stige op med ham.
    no 2Mosebok 242
  • Men Moses blev vred på dem som var satt over hæren, på høvdingene over tusen og høvdingene over hundre, da de kom tilbake fra krigstoget.
    no 4Mosebok 3114
  • Men Moses bønfaldt Herren sin Gud og sagde: Hvorfor Herre skal din Vrede blusse op mod dit Folk, som du førte ud af Ægypten med vældig Kraft og stærk Hånd?
    dk 2Mosebog 3211
  • Men Moses bønnfalt Herren sin Gud og sa: Herre! Hvorfor skal din vrede optendes mot ditt folk, som du har ført ut av Egyptens land med stor kraft og med veldig hånd?
    no 2Mosebok 3211
  • Men Moses førte folket ut av leiren til møte med Gud, og de stilte sig nedenfor fjellet.
    no 2Mosebok 1917
  • Men Moses kaldte på dem, og da vendte Aron og alle Menighedens Øverster tilbage til ham, og Moses talte til dem.
    dk 2Mosebog 3431
  • Men Moses kalte på Misael og Elsafan, sønner av Arons farbror Ussiel, og sa til dem: Tred frem og bær eders brødre bort fra helligdommen og utenfor leiren!
    no 3Mosebok 104
  • Men Moses og Aron begav sig fra Forsamlingen hen til Åbenbaringsteltets indgang og faldt på deres Ansigt. Da viste Herrens Herlighed sig for dem,
    dk 4Mosebog 2006
  • Men Moses og Aron gikk bort fra folket, til inngangen til sammenkomstens telt, og falt ned på sitt ansikt; da åpenbarte Herrens herlighet sig for dem.
    no 4Mosebok 2006
  • Men Moses sa til folket: Frykt ikke! Gud er kommet for å prøve eder, og forat frykt for ham skal være over eder, så I ikke synder.
    no 2Mosebok 2020
  • Men Moses sa til Gud: Hvem er jeg, at jeg skulde gå til Farao, og at jeg skulde føre Israels barn ut av Egypten?
    no 2Mosebok 311
  • Men Moses sa til ham: Er du nidkjær for min skyld? Gid alt Herrens folk var profeter, gid Herren vilde legge sin Ånd på dem!
    no 4Mosebok 1129
  • Men Moses sa til Herren: Hør mig, Herre! Jeg har aldri vært nogen ordets mann, hverken før, eller siden du begynte å tale til din tjener; jeg er tung i mæle og tung i tale.
    no 2Mosebok 410
  • Men Moses sa, der han stod for Herrens åsyn: Du vet jeg har uomskårne leber; hvorledes skulde da Farao høre på mig?
    no 2Mosebok 630
  • Men Moses sa: Det er ikke rådelig å gjøre så; for det vi ofrer til Herren vår Gud, er en vederstyggelighet for egypterne; om vi nu ofret for egypternes øine det som er en vederstyggelighet for dem, vilde de da ikke stene oss?
    no 2Mosebok 826
  • Men Moses sa: Du må også la oss få slaktoffer og brennoffer med, så vi kan ofre til Herren vår Gud;
    no 2Mosebok 1025
  • Men Moses sa: Hvorfor overtreder I Herrens bud? Det vil ikke lykkes.
    no 4Mosebok 1441
  • Men Moses sagde for Herrens Åsyn: Israeliterne har ikke hørt på mig, hvor skulde da Farao gøre det, tilmed da jeg er uomskåren på Læberne?
    dk 2Mosebog 612
  • Men Moses sagde for Herrens Åsyn: Se, jeg er uomskåren på Læberne, hvorledes skulde da Farao ville høre på mig?
    dk 2Mosebog 630
  • Men Moses sagde til Aron og hans Sønner Eleazar og Itamar: I må hverken lade eders Hår vokse frit eller sønderrive eders Klæder, ellers skal I dø og Vrede komme over hele Menigheden; lad eders Brødre, hele Israels Hus, begræde den Brand, Herren har antændt;
    dk 3Mosebog 106
  • Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: Skal eders Brødre drage i Krig, medens I bliver boende her?
    dk 4Mosebog 3206
  • Men Moses sagde til Gud: Hvem er jeg, at jeg skulde kunne gå til Farao og føre Israeliterne ud af Ægypten?
    dk 2Mosebog 311
  • Men Moses sagde til Gud: Når jeg kommer til Israeliterne og siger dem, at deres Fædres Gud har sendt mig til dem, hvad skal jeg så svare dem, hvis de spørger om hans Navn7
    dk 2Mosebog 313
  • Men Moses sagde til ham: Er du skinsyg på mine Vegne? Gid alt Herrens Folk var Profeter, gid Herren vilde lade sin Ånd komme over dem!
    dk 4Mosebog 1129
  • Men Moses sagde til Herren: Ak, Herre, jeg er ingen veltalende Mand, jeg var det ikke før og er det heller ikke nu, efter at du har talet til din Tjener, thi jeg har svært ved at udtrykke mig og tale for mig.
    dk 2Mosebog 410
  • Men Moses sagde til Herren: Ægypterne har hørt, at du i din Vælde har ført dette Folk bort fra dem;
    dk 4Mosebog 1413
  • Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels Søn, Moses's Svigerfader: Vi bryder nu op for at drage til det Sted, Herren har lovet at give os; drag med os! Vi skal lønne dig godt, thi Herren har stillet Israel gode Ting i Udsigt.
    dk 4Mosebog 1029
  • Men Moses sagde: Det går ikke an at gøre således, thi til Herren vor Gud ofrer vi, hvad der er Ægypterne en Vederstyggelighed; og når vi for Øjnene af Ægypterne ofrer, hvad der er dem en Vederstyggelighed, mon de da ikke stener os?
    dk 2Mosebog 826
  • Men Moses sagde: Du må også overlade os Slagtofre og Brændofre, som vi kan bringe Herren vor Gud;
    dk 2Mosebog 1025
  • Men Moses steg op til Gud, og Herren ropte til ham fra fjellet og sa: Så skal du si til Jakobs hus og kunngjøre for Israels barn:
    no 2Mosebok 193
  • men Moses steg op til Gud. Da råbte Herren til ham fra Bjerget: Dette skal du sige til Jakobs Hus og kundgøre for Israels Børn:
    dk 2Mosebog 193
  • Men Moses svarede Folket: Frygt ikke! Hold blot Stand, så skal I se Herrens Frelse, som han i Dag vil hjælpe eder til, thi som I ser Ægypterne i Dag, skal I aldrig i Evighed se dem mere.
    dk 2Mosebog 1413
  • Men Moses svarede Folket: Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder.
    dk 2Mosebog 2020
  • Men Moses tok et telt og slo det op utenfor leiren et godt stykke fra; han kalte det sammenkomstens telt, og enhver som søkte Herren, gikk ut til sammenkomstens telt utenfor leiren.
    no 2Mosebok 337
  • Men Moses var en meget saktmodig mann, mere enn alle mennesker på jorden.
    no 4Mosebok 1203
  • Men Moses, Præsten Eleazar og alle Menighedens Øverste gik dem i Møde uden for Lejren,
    dk 4Mosebog 3113
  • Men Mændene blev bange, da de førtes ind i Josefs Hus, og sagde: Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore Sække, at vi føres herind, for at de kan vælte sig ind på os og kaste sig over os, gøre os til Trælle og tage vore Æsler.
    dk 1Mosebog 4317
  • Men Mændene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod Herren.
    dk 1Mosebog 1313
  • men Mændene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, både store og små, så de forgæves søgte at finde Porten.
    dk 1Mosebog 1911
  • Men Nadab och Abihu föllo döda ned inför HERRENS ansikte, när de framburo främmande eld inför HERRENS ansikte i Sinais öken; och de hade inga söner. Sedan voro Eleasar och Itamar präster under sin fader Aron.
    se 4Mosebok 0304
  • Men Nadab och Abihu träffades av döden, när de buro fram främmande eld inför HERRENS ansikte.
    se 4Mosebok 2661
  • men Nadab og Abihu døde dengang de bar fremmed ild inn for Herrens åsyn.
    no 4Mosebok 2661
  • Men Nadab og Abihu døde for Herrens Åsyn, da de frembar fremmed Ild for Herrens Åsyn i Sinaj Ørken, og de havde ingen Sønner. Således kom Eleazar og Itamar til at gøre Præstetjenest: for deres Fader Arons Åsyn.
    dk 4Mosebog 0304
  • Men Nadab og Abihu døde for Herrens åsyn, dengang de bar fremmed ild inn for Herrens åsyn i Sinai ørken, og de hadde ingen sønner; siden utførte Eleasar og Itamar prestetjenesten for Arons, sin fars øine.
    no 4Mosebok 0304
  • Men Nadab og Abihu omkom, da de frembar fremmed Ild for Herrens Åsyn.
    dk 4Mosebog 2661
  • Men när aftonen kom, tog han sin dotter Lea och förde henne till honom, och han gick in till henne.
    se 1Mosebok 2923
  • Men når alt Folket så Skystøtten stå ved Indgangen til Teltet, rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte.
    dk 2Mosebog 3310
  • Men när de bröto upp och drogo österut, funno de en lågslätt i Sinears land och bosatte sig där.
    se 1Mosebok 112
  • Men när de hade kommit ett litet stycke utom staden, sade Josef till sin hovmästare: Stå upp och sätt efter männen; och när du hinner upp dem, så säg till dem: 'Varför haven I lönat gott med ont?
    se 1Mosebok 444
  • Men när de hade sväljt ned dem, kunde man icke märka att de hade sväljt ned dem, utan de förblevo fula såsom förut. Därefter vaknade jag.
    se 1Mosebok 4121
  • Men när de mätte upp det med gomer-mått, hade den som hade samlat mycket intet till överlopps, och de som hade samlat litet, honom fattades intet; var och en hade så mycket samlat, som han behövde till mat.
    se 2Mosebok 1618
  • Men när de omtalade för honom allt vad Josef hade sagt till dem, och när han såg vagnarna som Josef hade sänt för att hämta honom, då fick deras fader Jakobs ande åter liv.
    se 1Mosebok 4527
  • Men når den, der lider af Flåd, bliver ren for sit Flåd, skal han tælle syv bage frem, fra den Dag han bliver ren, og så tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i rindende Vand; så er han ren.
    dk 3Mosebog 1513
  • Men när det var de svagare djuren, lade han icke dit dem. Härigenom tillföllo de svaga Laban och de kraftiga Jakob.
    se 1Mosebok 3042
  • men når det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; således kom de svage til at tilhøre Laban, de kraftige Jakob.
    dk 1Mosebog 3042
  • men når det var svakt småfe, la han ikke kjeppene der; således kom de svake til å tilhøre Laban og de sterke Jakob.
    no 1Mosebok 3042
  • Men när du har sett det, skall också du samlas till dina fäder, likasom din broder Aron har blivit samlad till sina fäder;
    se 4Mosebok 2713
  • Men når du nu har draget bort, fordi du lengtes så såre efter din fars hus, hvorfor stjal du da mine guder?
    no 1Mosebok 3130
  • Men når du som Offergave vil bringe et Afgrødeoffer af Bagværk fra Bagerovnen, skal det bestå af fint Hvedemel, usyrede Kager, rørte i Olie, og usyrede Fladbrød, smurte med Olie.
    dk 3Mosebog 24
  • Men när du vill bära fram ett spisoffer av det som bakas i ugn, skall det vara av fint mjöl, osyrade kakor, begjutna med olja, och osyrade tunnkakor, smorda med olja.
    se 3Mosebok 24
  • Men når en enkelt mann synder av vanvare, da skal han ofre en årsgammel gjet til syndoffer.
    no 4Mosebok 1527
  • Men når en Kvinde aflægger et Løfte til Herren og forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i sin Faders Hus.
    dk 4Mosebog 3004
  • Men når en Kvinde har Blodflåd i længere Tid, uden for den Tid hun har sin månedlige Urenhed, eller når Flåddet varer længere end sædvanligt ved hendes månedlige Urenhed, så skal hun, i al den Tid hendes urene Flåd varer, være stillet, som i de Dage hun har sin månedlige Urenhed; hun skal være uren;
    dk 3Mosebog 1525
  • Men när en präst har köpt en träl för sina penningar, må denne äta därav, så ock den träl som är född i hans hus; dessa må äta av hans spis.
    se 3Mosebok 2211
  • Men når en prest kjøper en træl for sine penger, da kan trælen ete av det, likeså den som er født i hans hus; de kan ete av hans mat.
    no 3Mosebok 2211
  • Men når en Præst for sine Penge køber sig en Træl, da må denne spise deraf, og ligeledes må hans hjemmefødte Trælle spise af hans Mad.
    dk 3Mosebog 2211
  • men når en Præstedatter bliver Enke eller forstødes uden at have Børn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine unge År, da må hun spise af sin Faders Mad. Men ingen Lægmand må spise deraf.
    dk 3Mosebog 2213
  • Men när Farao såg att han hade fått lättnad, tillslöt han sitt hjärta och hörde icke på dem, såsom HERREN hade sagt.
    se 2Mosebok 815
  • Men när Farao såg att regnet och haglet och dundret hade upphört, framhärdade han i sin synd och tillslöt sitt hjärta, han själv såväl som hans tjänare.
    se 2Mosebok 934
  • Men när folket såg att Mose dröjde att komma ned från berget, församlade de sig omkring Aron och sade till honom: Upp, gör oss en gud som kan gå framför oss; ty vi veta icke vad som har vederfarits denne Mose, honom som förde oss upp ur Egyptens land.
    se 2Mosebok 321
  • Men når Forsamlingen skal sammenkaldes skal I blæse på almindelig Vis, ikke Alarm.
    dk 4Mosebog 1007
  • men när församlingen skall sammankallas, skolen I icke blåsa larmsignal, utan stöta i trumpeterna.
    se 4Mosebok 1007
  • Men när gråtodagarna efter honom voro förbi, talade Josef till Faraos husfolk och sade: Om jag har funnit nåd för edra ögon, så framfören till Farao dessa mina ord:
    se 1Mosebok 504
  • Men när Gud sände mig ut på vandring bort ifrån min faders hus, sade jag till henne: 'Bevisa mig din kärlek därmed att du säger om mig, varthelst vi komma, att jag är din broder.'
    se 1Mosebok 2013
  • Men när han därefter åter drog sin hand tillbaka, se, då kom hans broder fram; och hon sade: Varför har du trängt dig fram? Och han fick namnet Peres.
    se 1Mosebok 3829
  • Men när han drack av vinet, blev han drucken och låg blottad i sitt tält.
    se 1Mosebok 921
  • Men när han hade varit där en längre tid, hände sig en gång, då Abimelek, filistéernas konung, blickade ut genom fönstret, att han fick se Isak kärligt skämta med sin hustru Rebecka.
    se 1Mosebok 268
  • Men när han nalkades Egypten sade han till sin hustru Sarai: Jag vet ju att du är en skön kvinna.
    se 1Mosebok 1211
  • Men när HERREN såg att människornas ondska var stor på jorden, och att deras hjärtans alla uppsåt och tankar beständigt voro allenast onda,
    se 1Mosebok 65
  • Men när hon fördes ut, sände hon bud till sin svärfader och lät säga: Genom en man som är ägare till detta har jag blivit havande. Och hon lät säga: Se efter, vem denna signetring, dessa snodder och denna stav tillhöra.
    se 1Mosebok 3825
  • Men när hon höll på att giva upp andan, ty hon skulle nu dö, gav hon honom namnet Ben-Oni; men hans fader kallade honom Benjamin.
    se 1Mosebok 3518
  • Men när hon icke längre kunde dölja honom, tog hon en kista av rör, beströk den med jordbeck och tjära och lade barnet däri och satte den så i vassen vid stranden av Nilfloden.
    se 2Mosebok 23
  • Men når hun blir ren for sitt flod, da skal hun telle syv dager frem, og derefter skal hun være ren.
    no 3Mosebok 1528
  • Men når hun bliver ren for sit Flåd, skal hun tælle syv Dage frem og så være ren.
    dk 3Mosebog 1528
  • Men när I blåsen larmsignal för andra gången, skola de läger bryta upp, som ligga söderut. När lägren skola bryta upp, skall man blåsa larmsignal,
    se 4Mosebok 1006
  • Men når I blåser alarm, da skal de leire som ligger mot øst, bryte op.
    no 4Mosebok 1005
  • Men når I siger: Hvad skal vi da spise i det syvende År, når vi hverken sår eller indsamler vor Afgrøde?
    dk 3Mosebog 2520
  • Men när Isak hade givit Jakob sin välsignelse och Jakob just hade gått ut från sin fader Isak, kom hans broder Esau hem från jakten.
    se 1Mosebok 2730
  • Men när Jakob drog sin väg fram, mötte honom Guds änglar;
    se 1Mosebok 321
  • Men när Jakob förnam att säd fanns i Egypten, sade han till sina söner: Varför stån I så rådlösa?
    se 1Mosebok 421
  • Men när Jakobs söner kommo hem från marken, sedan de hade fått höra vad som hade hänt, blevo de förbittrade och vredgades högeligen över att han hade gjort vad som var en galenskap i Israel, i det han hade lägrat Jakobs dotter - en otillbörlig gärning.
    se 1Mosebok 347
  • Men når jorden gis fri i jubelåret, skal den være helliget Herren, likesom bannlyst jord; den skal høre presten til som hans eiendom.
    no 3Mosebok 2721
  • Men när Josef såg att hans fader lade sin högra hand på Efraims huvud, misshagade detta honom, och han fattade sin faders hand och ville flytta den från Efraims huvud på Manasses huvud.
    se 1Mosebok 4817
  • Men när Josefs bröder sågo att deras fader var död, tänkte de: Kanhända skall Josef nu bliva hätsk mot oss och vedergälla oss allt det onda som vi hava gjort mot honom.
    se 1Mosebok 5015
  • Men när leviten bliver femtio år gammal, skall han vara fri ifrån att tjäna med arbete; han skall då icke längre arbeta.
    se 4Mosebok 0825
  • Men när man stöter allenast i den ena, skola hövdingarna, huvudmännen för Israels ätter, församla sig till dig.
    se 4Mosebok 1004
  • Men når menigheten skal kalles sammen, skal I støte i dem og ikke blåse alarm.
    no 4Mosebok 1007
  • Men när morgonväkten var inne, blickade HERREN på egyptiernas här ur eldstoden och molnskyn och sände förvirring i egyptiernas här;
    se 2Mosebok 1424
  • Men når Moses gikk inn for Herrens åsyn for å tale med ham, tok han dekket av, til han gikk ut igjen; og når han kom ut, talte han til Israels barn det som var blitt sagt ham.
    no 2Mosebok 3434
  • Men når nogen uventet og pludselig dør i hans Nærhed, og han således bringer Urenhed over sit indviede Hoved, skal han rage sit Hoved, den Dag han atter bliver ren; den syvende Dag skal han rage det;
    dk 4Mosebog 0609
  • Men när på det skalliga stället, baktill eller framtill, en rödvit fläck uppstår, då är det spetälska som har brutit ut på det skalliga stället baktill eller framtill.
    se 3Mosebok 1342
  • Men när penningarna togo slut i Egyptens land och i Kanaans land, kommo alla egyptier till Josef och sade: Giv oss bröd; icke vill du väl att vi skola dö i din åsyn? Vi hava ju inga penningar mer.
    se 1Mosebok 4715
  • Men når presten ser på det syke sted og finner at det ikke er hvite hår på det, og at det ikke er dypere enn huden ellers, og at det er blekt, da skal presten holde ham innestengt i syv dager.
    no 3Mosebok 1321
  • Men när Ruben hörde detta, ville han rädda honom undan deras händer och sade: Låt oss icke slå ihjäl honom.
    se 1Mosebok 3721
  • Men når skyen ikke løftet sig, brøt de ikke op, men ventet til den dag den atter løftet sig.
    no 2Mosebok 4037
  • Men när solen har gått ned, är han ren, och sedan må han äta av de heliga gåvorna, ty det är hans spis.
    se 3Mosebok 227
  • Men når spedalskheten bryter ut i huden, så den dekker den sykes hud helt fra hode til fot, overalt hvor prestens øie faller,
    no 3Mosebok 1312
  • Men när vattnet i lägeln hade tagit slut, kastade hon barnet ifrån sig under en buske
    se 1Mosebok 2115
  • Men när vid ett viloställe en av dem öppnade sin säck för att giva foder åt sin åsna, fick han se sina penningar ligga överst i säcken.
    se 1Mosebok 4227
  • Men navnet på den drepte israelittiske mann, han som blev drept sammen med den midianittiske kvinne, var Simri, sønn av Salu, høvding for en familie blandt simeonittene;
    no 4Mosebok 2514
  • Men Noa fandt Nåde for Herrens Øjne
    dk 1Mosebog 68
  • Men Noa hade funnit nåd för HERRENS ögon.
    se 1Mosebok 68
  • Men Noah fant nåde for Herrens øine.
    no 1Mosebok 68
  • Men nu försmäkta våra själar, ty här finnes alls intet; vi få intet annat se än manna.
    se 4Mosebok 1106
  • Men nu har jeg tatt levittene i stedet for alle førstefødte blandt Israels barn.
    no 4Mosebok 0818
  • Men nu skal I prøves: Så sant Farao lever, skal I ikke komme herfra før eders yngste bror kommer hit.
    no 1Mosebok 4215
  • Men nu skal I sættes på Prøve: Så sandt Farao lever, slipper I ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!
    dk 1Mosebog 4215
  • Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og sætte ham over Ægypten,
    dk 1Mosebog 4133
  • Men nu vansmekter vår sjel, for her er ingenting; Vi ser ikke annet for våre øine enn mannaen.
    no 4Mosebok 1106
  • Men också dina fränder, Levi stam, din faders stam, skall du låta få tillträde dit jämte dig, och de skola hålla sig till dig och betjäna dig, under det att du och dina söner jämte dig gören tjänst inför vittnesbördets tält.
    se 4Mosebok 1802
  • Men också tjänstekvinnans son skall jag göra till ett folk, därför att han är din säd.
    se 1Mosebok 2113
  • Men også dine Brødre, Levis Stamme, din Fædrenestamme, skal du lade træde frem sammen med dig, og de skal holde sig til dig og gå dig til Hånde, når du tillige med dine Sønner gør Tjeneste foran Vidnesbyrdets Telt;
    dk 4Mosebog 1802
  • Men også Lot, som drog med Abram, hadde småfe og storfe og telt.
    no 1Mosebok 135
  • Men også Sem, alle Ebersønnernes Fader, Jafets ældste Broder, fødtes der Sønner.
    dk 1Mosebog 1021
  • men også Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!
    dk 1Mosebog 2113
  • Men også trælkvinnens sønn vil jeg gjøre til et folk, fordi han er din sønn.
    no 1Mosebok 2113
  • Men oksen med dens hud og dens kjøtt og dens skarn brente han op med ild utenfor leiren, således som Herren hadde befalt Moses.
    no 3Mosebok 817
  • Men oksens hud og alt dens kjøtt med hode og med føtter og innvoller og skarn,
    no 3Mosebok 411
  • Men om de icke draga väpnade ditöver med eder, så skola de få sin besittning ibland eder i Kanaans land.
    se 4Mosebok 3230
  • Men om de icke ens tro dessa två tecken eller lyssna till dina ord, så tag av Nilflodens vatten och gjut ut det på torra landet, så skall vattnet, som du har tagit ur floden, förvandlas till blod på torra landet.
    se 2Mosebok 49
  • Men om den ljusa fläcken bliver oförändrad där den är och icke utbreder sig på huden och förbliver blek, då är det en upphöjning efter brännsåret, och prästen skall förklara honom ren, ty det är ett märke efter brännsåret.
    se 3Mosebok 1328
  • Men om den ljusa fläcken bliver oförändrad där den är och icke utbreder sig, då är det ett märke efter bulnaden, och prästen skall förklara honom ren.
    se 3Mosebok 1323
  • Men om den slagne lever en eller två dagar, skall han icke straffas, ty det var hans egna penningar.
    se 2Mosebok 2121
  • Men om denne icke har efterlämnat någon bördeman, åt vilken ersättning kan givas för det han har förbrutit sig på, då skall ersättningen för detta givas åt HERREN och tillhöra prästen, utom försoningsväduren, med vilken försoning bringas för den skyldige.
    se 4Mosebok 0508
  • Men om det är ett flickebarn som hon har fött, så skall hon vara oren i två veckor, på samma sätt som vid sin månadsrening; och sedan skall hon stanna hemma i sextiosex dagar, under sitt reningsflöde.
    se 3Mosebok 125
  • Men om det har blivit bortstulet från honom, då skall han ersätta ägaren därför.
    se 2Mosebok 2212
  • Men om det icke har blivit återbördat, förrän hela året är ute, så skall huset, om det ligger i en stad som är omgiven med murar, förbliva köparens och hans efterkommandes egendom för evärdlig tid; det skall då icke frånträdas på jubelåret.
    se 3Mosebok 2530
  • Men om dig og dine tjenere vet jeg at I ennu ikke frykter for Gud Herren.
    no 2Mosebok 930
  • Men om dråparen går utom området för den fristad dit han har flytt,
    se 4Mosebok 3526
  • Men om du har svikit din man och låtit skända dig, i det att någon annan än din man har beblandat sig med dig
    se 4Mosebok 0520
  • Men om du hör hans röst och gör allt vad jag säger, så skall jag bliva en fiende till dina fiender och en ovän till dina ovänner.
    se 2Mosebok 2322
  • Men om du icke låter honom följa med oss, så vilja vi icke fara, ty mannen sade till oss: 'I fån icke komma inför mitt ansikte, med mindre eder broder är med eder.'
    se 1Mosebok 435
  • Men om du icke vill släppa dem, se, då skall jag hemsöka hela ditt land med paddor.
    se 2Mosebok 82
  • Men om du vill bära fram åt HERREN ett spisoffer av förstlingsfrukter, skall du såsom ett sådant spisoffer av dina förstlingsfrukter böra fram ax, rostade vid eld, sönderstötta, av grönskuren säd.
    se 3Mosebok 214
  • Men om du vill göra åt mig ett altare av stenar, så må du icke bygga det av huggen sten; ty om du kommer vid stenen med din mejsel, så oskärar du den.
    se 2Mosebok 2025
  • Men om du vill skaffa dig en verklig träl eller trälinna, så skall du köpa en sådan träl eller trälinna från hedningarna som bo runt omkring eder.
    se 3Mosebok 2544
  • Men om en prästs dotter har blivit änka eller blivit förskjuten, och hon är utan livsfrukt, och hon så kommer åter till sin faders hus och är där såsom i sin ungdom, då må hon äta av sin faders spis; men ingen främmande får äta därav.
    se 3Mosebok 2213
  • Men om frågan gäller något orent djur, så skall man lösa det efter det värde du bestämmer och lägga femtedelen av värdet därtill. Om det icke löses, så skall det säljas efter det värde du bestämmer.
    se 3Mosebok 2727
  • Men om frågan gäller något slags orent djur, ett sådant som man icke får bära fram såsom offer åt HERREN, så skall djuret ställas fram inför prästen;
    se 3Mosebok 2711
  • men om frukten på det träd som står mitt i lustgården har Gud sagt: 'I skolen icke äta därav, ej heller komma därvid, på det att I icke mån dö.'
    se 1Mosebok 33
  • men om frukten på det tre som er midt i haven, har Gud sagt: I skal ikke ete av den og ikke røre ved den, for da skal I dø.
    no 1Mosebok 33
  • Men om genom tvagningen fläcken har gått bort på klädnaden, eller på det vävda eller virkade tyget, eller på skinnsaken, vad det vara må, så skall det för andra gången tvås, och så bliver det rent.
    se 3Mosebok 1358
  • Men om han är fattig och icke kan anskaffa så mycket, så skall han taga allenast ett lamm till skuldoffer, och vifta det för att bringa försoning för sig, och allenast en tiondedels efa fint mjöl, begjutet med olja, till spisoffer, och därtill en log olja,
    se 3Mosebok 1421
  • Men om han helgar sin åker efter jubelåret, då skall prästen åt honom beräkna penningvärdet efter antalet av de år som återstå till nästa jubelår; och ett motsvarande avdrag skall göras på det värde du förut har bestämt.
    se 3Mosebok 2718
  • Men om han icke bliver löst på något av de nämnda sätten, så skall han på jubelåret givas fri, han själv och hans barn med honom.
    se 3Mosebok 2554
  • Men om han icke förmår anskaffa vad som behöves till att betala honom, så skall det han har sålt förbliva i köparens hand intill jubelåret. Men på jubelåret skall det frånträdas, och han skall då återfå sin besittning.
    se 3Mosebok 2528
  • Men om han icke förmår bekosta ett sådant djur, så skall han såsom bot för vad han har syndat bära fram åt Herren två turturduvor eller två unga duvor, en till syndoffer och en till brännoffer.
    se 3Mosebok 57
  • Men om han icke har någon dotter, så skolen I giva hans arvedel åt hans bröder.
    se 4Mosebok 2709
  • Men om han icke kan anskaffa två turturduvor eller två unga duvor, så skall han såsom offer för vad han har syndat bära fram en tiondedels efa fint mjöl till syndoffer, men ingen olja skall han gjuta därpå och ingen rökelse lägga därpå, ty det är ett syndoffer.
    se 3Mosebok 511
  • Men om han icke traktade efter den andres liv, utan Gud lät denne oförvarandes träffas av hans hand, så skall jag anvisa dig en ort dit han kan fly.
    se 2Mosebok 2113
  • Men om han icke tvår sina kläder och icke badar sin kropp kommer han att bära på missgärning.
    se 3Mosebok 1716
  • Men om han låter sin son ingå förbindelse med henne, så förunne han henne döttrars rätt.
    se 2Mosebok 219
  • Men om han upphäver dem först någon tid efter det han har hört dem, då kommer han att bära på hennes missgärning.
    se 4Mosebok 3016
  • Men om han vill bära fram åt HERREN ett brännoffer av fåglar, så skall han taga sitt offer av turturduvor eller av unga duvor.
    se 3Mosebok 114
  • Men om han vill bära fram ett brännoffer av småboskapen, vare sig av fåren eller av getterna, så skall han därtill taga ett felfritt djur av hankön.
    se 3Mosebok 110
  • Men om hans fader icke har några broder, så skolen I giva hans arvedel åt närmaste blodsförvant inom hans släkt, och denne skall då taga den i besittning. Detta skall vara en rättsstadga för Israels barn, såsom HERREN har bjudit Mose.
    se 4Mosebok 2711
  • Men om hennes fader samma dag han hör det säger nej därtill, då skola hennes löften och hennes förbindelser till återhållsamhet alla vara utan gällande kraft; och HERREN skall förlåta henne, eftersom hennes fader sade nej till henne.
    se 4Mosebok 3006
  • Men om hennes man icke före påföljande dags ingång säger någonting till henne därom, så giver han gällande kraft åt alla hennes löften och åt alla de förbindelser till återhållsamhet, som vila på henne; han giver dem gällande kraft därigenom att han icke säger något till henne därom samma dag han hör dem.
    se 4Mosebok 3015
  • Men om hennes man samma dag han får höra det säger nej därtill, då upphäver han därmed hennes givna löfte och det obetänksamma ord från hennes läppar, varmed hon har bundit sig; och HERREN skall förlåta henne det.
    se 4Mosebok 3009
  • Men om hennes man upphäver dem samma dag han hör dem, då skall allt som hennes läppar hava talat vara utan gällande kraft, det må nu vara löften eller någon förbindelse till återhållsamhet; hennes man har upphävt dem, därför skall HERREN förlåta henne.
    se 4Mosebok 3013
  • men om HERREN här låter något alldeles nytt ske, i det att marken öppnar sin mun och uppslukar dem med allt vad de hava, så att de levande fara ned i dödsriket, då skolen I därav veta att dessa människor hava föraktat HERREN.
    se 4Mosebok 1630
  • Men om hon bliver ren från sitt flöde, skall hon räkna sju dagar och sedan vara ren.
    se 3Mosebok 1528
  • Men om hushållet är för litet till ett lamm, så skola husfadern och hans närmaste granne taga ett lamm tillsammans, efter personernas antal. För vart lamm skolen I beräkna ett visst antal, i mån av vad var och en äter.
    se 2Mosebok 124
  • Men om I icke fördriven landets inbyggare för eder, så skola de som I låten vara kvar av dem bliva törnen i edra ögon och taggar i edra sidor, och skola tränga eder i landet där I bon.
    se 4Mosebok 3355
  • Men om I icke hören mig och icke gören efter alla dessa bud,
    se 3Mosebok 2614
  • Men om I icke så gören, se, då synden I mot HERREN, och I skolen då komma att förnimma eder synd, ty den skall drabba eder.
    se 4Mosebok 3223
  • Men om I icke viljen lyssna till oss och låta omskära eder, så skola vi taga vår syster och draga bort.
    se 1Mosebok 3417
  • Men om kvinnan icke har låtit skända sig, utan är ren, då skall hon förbliva oskadd och kunna undfå livsfrukt.
    se 4Mosebok 0528
  • Men om kvinnan icke vill följa dig, så är du fri ifrån denna din ed till mig. Allenast må du icke föra min son dit tillbaka.
    se 1Mosebok 248
  • Men om morgenen - se, da var det Lea. Da sa han til Laban: Hvad er det du har gjort mot mig? Var det ikke for Rakel jeg tjente hos dig? Hvorfor har du sveket mig?
    no 1Mosebok 2925
  • Men om morgenen var han urolig til sinns, og han sendte bud og lot kalle alle tegnsutleggerne og alle vismennene i Egypten; og Farao fortalte dem sine drømmer, men det var ingen som kunde tyde dem for ham.
    no 1Mosebok 418
  • Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter alle Ægyptens Tegnsudlæggere og Vismænd og fortalte dem sin Drøm, men ingen kunde tyde den for Farao.
    dk 1Mosebog 418
  • Men om morgonen stod Laban bittida upp, och sedan han hade kysst sina barnbarn och sina döttrar och välsignat dem, for han sin väg hem igen. är arameiska, det senare hebreiska.
    se 1Mosebok 3155
  • Men om någon av våda, utan fiendskap, stöter till en annan, eller utan berått mod kastar på honom något föremål, vad det vara må;
    se 4Mosebok 3522
  • Men om någon begår det dådet att han dräper sin nästa med list, så skall du gripa honom, vore han ock invid mitt altare, och han måste dö.
    se 2Mosebok 2114
  • Men om någon har blivit oren och sedan icke renar sig, skall han utrotas ur församlingen; ty han har orenat HERRENS helgedom; stänkelsevatten har icke blivit stänkt på honom, han är oren.
    se 4Mosebok 1920
  • Men om någon oförtänkt och plötsligt dör i hans närhet, och därmed orenar hans huvud, på vilket han bär nasirtecknet, så skall han raka sitt huvud den dag han bliver ren; han skall raka det på sjunde dagen.
    se 4Mosebok 0609
  • Men om någon på sin kropps hud får ett brännsår, och om av ärrbildningen i brännsåret sedan bliver en rödvit eller vit fläck
    se 3Mosebok 1324
  • Men om någon slår en annan till döds med ett föremål av järn, så är han en sannskyldig dråpare; en sådan skall straffas med döden.
    se 4Mosebok 3516
  • Men om någon som är ren, och som icke är ute på resa ändå underlåter att hålla påskhögtid, så skall han utrotas ur sin släkt, eftersom han icke har burit fram HERRENS offergåva på bestämd tid; den mannen bär på synd.
    se 4Mosebok 0913
  • Men om någon vill bära fram åt HERREN ett tackoffer av småboskapen, så skall han därtill taga ett felfritt djur, av hankön eller av honkön.
    se 3Mosebok 36
  • Men om någon vill offra ett lamm till syndoffer, så skall han föra fram ett felfritt djur av honkön.
    se 3Mosebok 432
  • Men om nogen bærer sig så formastelig at, at han dreper sin næste med svik, da skal du ta ham om det så var fra mitt alter: han skal dø.
    no 2Mosebok 2114
  • Men om nu dessa bliva gifta med någon ur Israels barns andra stammar, så tages deras arvedel bort ifrån våra fäders arvedel, under det att den stam de komma att tillhöra får sin arvedel ökad; på detta sätt bliver en del av vår arvslott oss fråntagen.
    se 4Mosebok 3603
  • Men om olycka sker, skall liv givas för liv,
    se 2Mosebok 2123
  • Men om oxen förut har haft vanan att stångas, och hans ägare har blivit varnad, men denne ändå icke tager vara på honom, och oxen så dödar någon, man eller kvinna, då skall oxen stenas, och hans ägare skall ock dödas.
    se 2Mosebok 2129
  • Men om oxen stångar en träl eller en trälinna, så skall ägaren giva åt den stångades herre trettio siklar silver, och oxen skall stenas.
    se 2Mosebok 2132
  • Men om prästen, när han beser det angripna stället med skorven, finner, att om det än icke visar sig djupare än den övriga huden, svart hår likväl saknas där, så skall prästen hålla den av skorven angripne innestängd i sju dagar.
    se 3Mosebok 1331
  • Men om prästen, när han beser det angripna stället, finner att det efter tvagningen har bleknat, så skall han riva bort det från klädnaden eller skinnet, eller från det vävda eller virkade tyget.
    se 3Mosebok 1356
  • Men om prästen, när han beser stället, finner att fläcken icke har utbrett sig på klädnaden, eller på det vävda eller virkade tyget, eller på skinnsaken, vad det vara må,
    se 3Mosebok 1353
  • Men om prästen, när han beser stället, finner att vitt hår saknas där, och att stället icke är lägre än den övriga huden, och att det är blekt, så skall prästen hålla honom innestängd i sju dagar.
    se 3Mosebok 1321
  • Men om prästen, när han beser stället, finner att vitt hår saknas på den ljusa fläcken, och att stället icke är lägre än den övriga huden, och att det är blekt, så skall prästen hålla honom innestängd i sju dagar.
    se 3Mosebok 1326
  • Men om prästen, när han går in och beser huset, finner att fläcken icke har utbrett sig på huset, sedan det har blivit rappat, så skall han förklara huset rent, ty då är det onda hävt.
    se 3Mosebok 1448
  • Men om skorven utbreder sig på huden, sedan han har blivit förklarad ren,
    se 3Mosebok 1335
  • Men om skorven visar sig oförändrad, och svart hår har vuxit upp på stället, då är skorven läkt, och han är ren, och prästen skall förklara honom ren.
    se 3Mosebok 1337
  • Men om spetälskan så har brutit ut på huden, att på den angripne hela huden, från huvud till fötter, överallt där prästen ser, är betäckt av spetälska
    se 3Mosebok 1312
  • Men om svallköttet förändrar sig och stället bliver vitt, så skall han komma till prästen.
    se 3Mosebok 1316
  • Men om trälen säger: Jag har min herre, min hustru och mina barn så kära, att jag icke vill givas fri,
    se 2Mosebok 215
  • Men om utslaget utbreder sig på huden, sedan han har låtit bese sig av prästen för att förklaras ren, och han nu för andra gången låter bese sig av prästen
    se 3Mosebok 137
  • Men om vatten har kommit på säden och någon sådan död kropp sedan faller därpå, så skall den gälla för eder såsom oren.
    se 3Mosebok 1138
  • Men Onan visste at avkommet ikke skulde høre ham til; når han derfor gikk inn til sin brors hustru, spilte han sæden på jorden for ikke å gi sin bror avkom.
    no 1Mosebok 389
  • Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod, hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin Sæd spildes på Jorden for ikke at skaffe sin Broder Afkom.
    dk 1Mosebog 389
  • Men ormen var listigare än alla andra markens djur som HERREN Gud hade gjort; och han sade till kvinnan: Skulle då Gud hava sagt: 'I skolen icke äta av något träd i lustgården'?
    se 1Mosebok 31
  • Men överhövding över alla leviterna var Eleasar, prästen Arons son; han var förman för dem som skulle hava vården om de heliga föremålen.
    se 4Mosebok 0332
  • Men Overmundskænken tænkte ikke på Josef; han glemte ham.
    dk 1Mosebog 4023
  • men överste bagaren lät han upphänga, såsom Josef hade sagt dem i sin uttydning.
    se 1Mosebok 4022
  • Men överste munskänken tänkte icke på Josef, utan glömde honom.
    se 1Mosebok 4023
  • Men på baksidan av tabernaklet, västerut, satte man sex bräder.
    se 2Mosebok 3627
  • Men på baksidan av tabernaklet, västerut, skall du sätta sex bräder.
    se 2Mosebok 2622
  • Men på den dag vil jeg undta Gosen, hvor mitt folk bor, så det ikke skal være fluesvermer der; da skal du kjenne at jeg, Herren, er midt i landet.
    no 2Mosebok 822
  • Men på den dagen skall jag göra ett undantag för landet Gosen, där mitt folk bor, så att inga flugsvärmar skola finnas där, på det att du må förnimma att jag är HERREN här i landet.
    se 2Mosebok 822
  • Men på den femtende dag i den syvende måned, når I innsamler landets grøde, skal I holde Herrens fest, og den skal vare i syv dager; den første dag skal være hviledag, og den åttende dag skal være hviledag.
    no 3Mosebok 2339
  • Men på den tiende dag i den samme syvende måned er det soningsdag; da skal I holde en hellig sammenkomst, og I skal faste og ofre ildoffer til Herren.
    no 3Mosebok 2327
  • Men på den tredje dag, da de var syke av sine sår, da tok Jakobs to sønner, Simeon og Levi, Dinas brødre, hver sitt sverd, og de kom uforvarende over byen og slo alt mannkjønn ihjel.
    no 1Mosebok 3425
  • Men på femtonde dagen i sjunde månaden, när I inbärgen avkastningen av landet, skolen I fira HERRENS högtid, i sju dagar. På den första dagen är sabbatsvila, på den åttonde dagen är ock sabbatsvila.
    se 3Mosebok 2339
  • Men på jubelåret skall åkern återgå till den av vilken den har blivit köpt, och vilkens arvejord den är.
    se 3Mosebok 2724
  • Men på sabbatsdagen skall du offra två årsgamla felfria lamm, så ock två tiondedels efa fint mjöl, begjutet med olja, såsom spisoffer, samt tillhörande drickoffer.
    se 4Mosebok 2809
  • men på selve Stagen skal der være fire mandelblomstlignende Blomster med Bægere og Kroner,
    dk 2Mosebog 2534
  • men på selve Stagen var der fire mandelblomstlignende Blomster med Bægere og Kroner,
    dk 2Mosebog 3720
  • Men på själva ljusstaken sattes fyra kalkar, liknande mandelblommor, med sina kulor och blommor.
    se 2Mosebok 3720
  • Men på själva ljusstaken skola vara fyra kalkar, liknande mandelblommor, med sina kulor och blommor.
    se 2Mosebok 2534
  • Men på tionde dagen i samma sjunde månad är försoningsdagen; då skolen I hålla en helig sammankomst, och I skolen då späka eder; och I skolen offra eldsoffer åt HERREN.
    se 3Mosebok 2327
  • Men på tredje dagen fick Laban veta att Jakob hade flytt.
    se 1Mosebok 3122
  • Men på tredje dagen sade Josef till dem: Om I viljen leva, så gören på detta sätt, ty jag fruktar Gud:
    se 1Mosebok 4218
  • Men på tredje dagen, då de voro sjuka av såren, togo Jakobs två söner Simeon och Levi, Dinas bröder, var sitt svärd och överföllo staden oförtänkt och dräpte allt mankön.
    se 1Mosebok 3425
  • Men Pallus söner voro Eliab.
    se 4Mosebok 2608
  • Men Peres' barn voro: Av Hesron hesroniternas släkt, av Hamul hamuliternas släkt.
    se 4Mosebok 2621
  • Men piken sprang hjem til sin mor og fortalte alt dette.
    no 1Mosebok 2428
  • Men Rakel hadde tatt husgudene og lagt dem i kamelsalen og satt sig på dem; og Laban gjennemsøkte hele teltet, men fant ikke noget.
    no 1Mosebok 3134
  • Men Rakel hade tagit husgudarna och lagt dem i kamelsadeln och satt sig därovanpå. Och Laban sökte igenom hela tältet, men fann dem icke.
    se 1Mosebok 3134
  • Men Rakel havde taget Husguden og lagt den i Kamelsadlen og sat sig på den. Da Laban nu havde gennemsøgt hele Teltet og intet fundet,
    dk 1Mosebog 3134
  • Men Rebecka hade en broder som hette Laban. Och Laban skyndade åstad till mannen därute vid källan.
    se 1Mosebok 2429
  • Men Rebecka hörde huru Isak talade till sin son Esau. Och medan Esau gick ut i marken för att jaga villebråd till att föra hem,
    se 1Mosebok 275
  • Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han løb ud til Manden ved Kilden;
    dk 1Mosebog 2429
  • Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Søn Esau, og da, Esau var gået ud på Marken for at skyde et Stykke Vildt til sin Fader,
    dk 1Mosebog 275
  • Men Rebekka hørte på at Isak talte til Esau, sin sønn. Så gikk Esau ut på marken for å skyte noget vilt og ha det med sig hjem.
    no 1Mosebok 275
  • Men Rebekka sagde til Isak: Jeg er led ved Livet for Hets Døtres Skyld; hvis Jakob tager sig sådan en hetitisk Kvinde, en af Landets Døtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!
    dk 1Mosebog 2746
  • Men Rebekkas Broder og Moder svarede: Lad dog Pigen blive hos os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller så, siden kan du drage bort
    dk 1Mosebog 2455
  • men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gøre, før du når derhen! Derfor kaldte man Byen Zoar.
    dk 1Mosebog 1922
  • Men Reguels söner voro dessa: Nahat och Sera, Samma och Missa. Dessa voro söner till Basemat, Esaus hustru.
    se 1Mosebok 3613
  • men Resten af Afgrødeofferet skal tilfalde Aron og hans Sønner som en højhellig Del af Herrens Ildofre.
    dk 3Mosebog 23
  • Men Resten af Afgrødeofferet skal tilfalde Aron og hans Sønner som en højhellig Del af Herrens Ofre.
    dk 3Mosebog 210
  • Men Resten deraf skal Aron og hans Sønner spise; usyret skal det spises på et helligt Sted; i Åbenbaringsteltets Forgård skal de spise det.
    dk 3Mosebog 69
  • Men Ruben gick ut en gång vid tiden för veteskörden och fann då kärleksäpplen på marken och bar dem till sin moder Lea. Då sade Rakel till Lea: Giv mig några av din sons kärleksäpplen.
    se 1Mosebok 3014
  • Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: Sagde jeg eder ikke dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke høre; se, nu kræves hans Blod!
    dk 1Mosebog 4222
  • Men så drog han sin hånd tilbake, og da kom hans bror frem, og hun sa: Hvor du har brutt dig frem! Og de kalte ham Peres.
    no 1Mosebok 3829
  • Men så er det ikke med min tjener Moses; han er tro i hele mitt hus.
    no 4Mosebok 1207
  • Men så gör jag icke med min tjänare Mose; i hela mitt hus är han betrodd.
    se 4Mosebok 1207
  • Men så länge molnskyn icke höjde sig, bröto de icke upp, utan stannade ända till den dag då den åter höjde sig.
    se 2Mosebok 4037
  • Men så ofta Mose skulle träda inför HERRENS ansikte för att tala med honom, lade han av täckelset, till dess han åter gick ut. Och sedan han hade kommit ut, förkunnade han för Israels barn det som hade blivit honom bjudet.
    se 2Mosebok 3434
  • Men så sandt jeg lever så sandt hele Jorden skal opfyldes af Herrens Herlighed:
    dk 4Mosebog 1421
  • Men så sant jag lever, och så sant hela jorden skall bliva full av HERRENS härlighet:
    se 4Mosebok 1421
  • Men sa sant jeg lever og hele jorden er full av Herrens herlighet,
    no 4Mosebok 1421
  • Men så snart der viser sig vildt Kød på ham, er han uren;
    dk 3Mosebog 1314
  • Men så snart det viser sig vilt kjøtt på ham, blir han uren.
    no 3Mosebok 1314
  • Men så snart svallkött visar sig på honom, är han oren.
    se 3Mosebok 1314
  • Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhøjestes Præst, bragte Brød og Vin
    dk 1Mosebog 1418
  • Men samma antal tegel som de förut hava gjort skolen I ändå ålägga dem, utan något avdrag; ty de äro lata, därför ropa de och säga: 'Låt oss gå och offra åt vår Gud.'
    se 2Mosebok 58
  • Men Sara nektet og sa: Jeg lo ikke. For hun var redd. Da sa han: Jo, du lo.
    no 1Mosebok 1815
  • Men Sara nægtede og sagde: Jeg lo ikke! Thi hun frygtede. Men han sagde: Jo, du lo!
    dk 1Mosebog 1815
  • Men Sarai var ofruktsam och hade inga barn.
    se 1Mosebok 1130
  • Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Børn.
    dk 1Mosebog 1130
  • Men se, da kom Herrens ord til ham, og det lød så: Nei, han skal ikke arve dig, men en som skal utgå av ditt eget liv, skal arve dig.
    no 1Mosebok 154
  • Men se, HERRENS ord kom till honom; han sade: Nej, denne skall icke bliva din arvinge, utan en som utgår från ditt eget liv skall bliva din arvinge.
    se 1Mosebok 154
  • Men se, Levisønnerne giver jeg al Tiende i Israel som Arvelod til Løn for det Arbejde, de udfører ved Åbenbaringsteltet.
    dk 4Mosebog 1821
  • men sedan, på det ställe där bulnaden var, en vit upphöjning eller en rödvit fläck visar sig, så skall han låta bese sig av prästen.
    se 3Mosebok 1319
  • Men sees flekkene enda på klæsplagget eller på renningen eller på isletten eller på det som er gjort av skinn, hvad det nu kan være, da er det spedalskhet som bryter ut; du skal brenne det som flekkene er på op med ild.
    no 3Mosebok 1357
  • Men Selofhad, Hefers son, hade inga söner, utan allenast döttrar; och Selofhads döttrar hette Mahela, Noa, Hogla, Milka och Tirsa.
    se 4Mosebok 2633
  • Men Selofhad, Hefers sønn, hadde ingen sønner, bare døtre, og Selofhads døtre hette Mahla og Noa, Hogla, Milka og Tirsa.
    no 4Mosebok 2633
  • Men Selofhads døtre - han var sønn av Hefer, Gileads sønn, som igjen var sønn av Makir, Manasses sønn, av Manasses, Josefs sønns ætt, og hans døtre hette Mahla, Noa og Hogla og Milka og Tirsa -
    no 4Mosebok 2701
  • Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brødes, med ham til Morgengry;
    dk 1Mosebog 3224
  • Men selv da, når de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade hånt om dem og ikke væmmes ved dem til deres fuldkomne Undergang, så jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er Herren deres Gud!
    dk 3Mosebog 2644
  • Men selv da, når de er i sine fienders land, vil jeg ikke støte dem bort og ikke forkaste dem, så jeg skulde tilintetgjøre dem og bryte min pakt med dem; for jeg er Herren deres Gud.
    no 3Mosebok 2644
  • men selv må de ikke gå inn og se på de hellige ting, enn ikke et øieblikk, forat de ikke skal dø.
    no 4Mosebok 0420
  • Men selv skal I lejre eder uden for Lejren i syv Dage, enhver, som har dræbt nogen, og enhver, som har rørt ved en dræbt, og rense eder på den tredje og den syvende Dag, både I selv og eders Krigsfanger.
    dk 4Mosebog 3119
  • men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens skal vore Familier blive i de befæstede Byer i Ly for Landets indbyggere.
    dk 4Mosebog 3217
  • men selv vil vi skyndsomt væbne oss og dra frem foran Israels barn, til vi har ført dem dit de skal; men våre kvinner og barn skal bli i de faste byer, så de kan være trygge for landets innbyggere.
    no 4Mosebok 3217
  • Men Sem och Jafet togo en mantel och lade den på sina skuldror, båda tillsammans, och gingo så baklänges in och täckte över sin faders blygd; de höllo därvid sina ansikten bortvända, så att de icke sågo sin faders blygd.
    se 1Mosebok 923
  • men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.
    dk 1Mosebog 923
  • Men send nu Mandens Hustru tilbage, thi han er en Profet, så han kan gå i Forbøn for dig, og du kan blive i Live; men sender du hende ikke tilbage, så vid, at du og alle dine er dødsens!
    dk 1Mosebog 207
  • Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: Vi kom til din Broder Esau, og nu drager han dig i Møde med 400 Mand!
    dk 1Mosebog 326
  • men sender du ham ikke med, så rejser vi ikke derned, thi Manden sagde til os: I bliver ikke stedt for mit Åsyn, medmindre eders Broder er med!
    dk 1Mosebog 434
  • Men ser det for ham ut som skurven er uforandret, og det er vokset sorte hår på den, da er skurven lægt; han er ren, og presten skal si ham ren.
    no 3Mosebok 1337
  • Men Siddim-dalen var full av jordbek-gruber, og kongene i Sodoma og Gomorra måtte flykte og falt da i dem; og de som blev igjen, flyktet op i fjellene.
    no 1Mosebok 1410
  • Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og Gomorras Konger blev slået på Flugt, styrtede de i dem, medens de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.
    dk 1Mosebog 1410
  • Men Siddimsdalen var full av jordbecksgropar. Och konungarna i Sodom och Gomorra måste fly och föllo då i dessa, och de som kommo undan flydde till bergsbygden.
    se 1Mosebok 1410
  • Men Sihon gav ikke Israel lov til å dra gjennem sitt land. Han samlet alt sitt folk og drog ut i ørkenen mot Israel, og han kom til Jahas og stred mot Israel.
    no 4Mosebok 2123
  • Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod samlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i Ørkenen imod Israel, og da han nåede Jaza, angreb han Israel.
    dk 4Mosebog 2123
  • Men Sihon tillstadde icke Israel att tåga genom sitt område, utan församlade allt sitt folk och drog ut mot Israel i öknen, till dess han kom till Jahas; där gav han sig i strid med Israel.
    se 4Mosebok 2123
  • Men Silla födde ock en son, Tubal-Kain; han var smed och gjorde alla slags redskap av koppar och järn. Och Tubal-Kains syster var Naama.
    se 1Mosebok 422
  • Men själv hastade Abraham bort till boskapen och tog en god ungkalv och gav den åt sin tjänare, och denne skyndade sig att tillreda den.
    se 1Mosebok 187
  • men själva må de icke gå in och se de heliga föremålen, icke ens ett ögonblick, ty då skola de dö.
    se 4Mosebok 0420
  • men själva väduren delade han i dess stycken. Och Mose förbrände huvudet och styckena och istret;
    se 3Mosebok 820
  • men själva väduren skall du dela i dess stycken, och du skall två inälvorna och fötterna och lägga dem på styckena och huvudet.
    se 2Mosebok 2917
  • Men skinnene av kjeene hadde hun om hans hender og om den glatte del av hans hals.
    no 1Mosebok 2716
  • Men skjer det efterat solen er gått op, da blir det blodskyld derav. Tyven skal gi full bot; har han intet, skal han selges til vederlag for det han har stjålet.
    no 2Mosebok 223
  • Men skulle lösepenning bliva denne ålagd, så give han till lösen för sitt liv så mycket som ålägges honom.
    se 2Mosebok 2130
  • Men skynda att fly undan dit; ty jag kan intet göra, förrän du har kommit dit. Därav fick staden namnet Soar.
    se 1Mosebok 1922
  • men slåes det vann på såkornet, og en av de døde kropper faller på det, da skal kornet være urent for eder.
    no 3Mosebok 1138
  • Men slangen var listigere enn alle dyr på marken som Gud Herren hadde gjort, og den sa til kvinnen: Har Gud virkelig sagt: I skal ikke ete av noget tre i haven?
    no 1Mosebok 31
  • Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud Herren havde gjort og den sagde til Kvinden: Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?
    dk 1Mosebog 32
  • Men slår han ham ihjel med et Jernredskab, så er han en Manddraber, og Manddraberen skal lide Døden;
    dk 4Mosebog 3516
  • Men sök ut åt dig bland allt folket dugande män som frukta Gud, pålitliga män som hata orätt vinning, och sätt dessa till föreståndare för dem, somliga över tusen, andra över hundra, andra över femtio och andra över tio.
    se 2Mosebok 1821
  • men som gör nåd med tusenden, när man älskar mig och håller mina bud.
    se 2Mosebok 206
  • Men som løsepenger for de to hundre og tre og sytti førstefødte av Israels barn som overskrider levittenes tall,
    no 4Mosebok 0346
  • Men söner till Oholibama, Esaus hustru, dotter till Ana och sondotter till Sibeon, voro dessa, som hon födde åt Esau: Jeus, Jaelam och Kora.
    se 1Mosebok 3614
  • Men spåmännen gjorde detsamma genom sina hemliga konster och läto paddor stiga upp över Egyptens land.
    se 2Mosebok 87
  • Men stannen nu också I kvar har över natten, för att jag må förnimma vad HERREN ytterligare kan vilja tala till mig.
    se 4Mosebok 2219
  • Men stridsmennene hadde og hver for sig vunnet bytte.
    no 4Mosebok 3153
  • Men stundom hendte det at skyen var der bare fra aften til morgen; når da skyen løftet sig om morgenen, brøt de op. Eller den var der en dag og en natt; når da skyen løftet sig, brøt de op.
    no 4Mosebok 0921
  • men stærkt er Folket, som bor i Landet, og Byerne er befæstede og meget store; ja, vi så også Efterkommere af Anak der.
    dk 4Mosebog 1328
  • Men Syndoffertyren og Syndofferbukken, hvis Blod blev båret ind for at skaffe Soning i Helligdommen, skal man bringe uden for Lejren, og man skal brænde deres Hud og deres Kød og Skarn.
    dk 3Mosebog 1627
  • Men sønnene til de medhustruer som Abraham hadde, gav han gaver og lot dem, mens han enn levde, flytte bort fra Isak, sin sønn, østover, til Østerland.
    no 1Mosebok 256
  • Men Tallet på dem, Plagen havde kostet Livet, løb op til 24000.
    dk 4Mosebog 2509
  • Men tänk på mig, när det går dig väl, så att du gör barmhärtighet med mig och nämner om mig för Farao och skaffar mig ut från detta hus;
    se 1Mosebok 4014
  • Men tegnsutleggerne gjorde det samme med sine hemmelige kunster og lot froskene komme op over Egyptens land.
    no 2Mosebok 87
  • men til de Ældste sagde han: Vent på os her, til vi kommer tilbage til eder. Se, Aron og Hur er hos eder; er der nogen, der har en Retstrætte, kan han henvende sig til dem!
    dk 2Mosebog 2414
  • Men til en Væder skal du som Afgrødeoffer ofre to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rørt i en Tredjedel Hin Olie;
    dk 4Mosebog 1506
  • Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, så skal I få Kød at spise! I har jo grædt højlydt for Herren og sagt: Kunde vi dog få Kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil Herren give eder kød at spise;
    dk 4Mosebog 1118
  • men til Forhænget må han ikke komme, og Alteret må han ikke nærme sig, thi han har en Legemsfejl og må ikke vanhellige mine hellige Ting; thi jeg er Herren, som helliger dem.
    dk 3Mosebog 2123
  • Men til Israeliterne skal du sige således: Dette skal være mig en hellig Salveolie fra Slægt til Slægt.
    dk 2Mosebog 3031
  • Men til Kahats barn gav han ikke noget, fordi de skulde ta vare på de hellige ting og bære dem på sine skuldrer.
    no 4Mosebok 0709
  • men til Kain og hans offer så han ikke. Da blev Kain meget vred, og han stirret ned for sig.
    no 1Mosebok 45
  • men til Kain og hans Offergave så han ikke. Kain blev da såre vred og gik med sænket Hoved.
    dk 1Mosebog 45
  • Men til Sara sagde han: Jeg har givet din Broder 1000 Sekel Sølv, det skal være dig Godtgørelse for alt, hvad der er tilstødt dig. Hermed har du fået fuld Oprejsning.
    dk 1Mosebog 2016
  • Men til Udløsning af de 273, hvormed Antallet af Israelitternes førstefødte overstiger Leviternes Antal,
    dk 4Mosebog 0346
  • Men til Østgrænse skal I afmærke eder en Linie fra Hazar Enan til Sjefam;
    dk 4Mosebog 3410
  • Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og gå i Forbøn hos eders Gud, at han dog blot vil tage denne dødbringende Plage fra mig!
    dk 2Mosebog 1017
  • Men till de äldste sade han: Vänten här på oss, till dess att vi komma tillbaka till eder. Se, Aron och Hur äro hos eder; den som har något att andraga, han må vända sig till dem.
    se 2Mosebok 2414
  • Men till en vädur skall du såsom spisoffer offra två tiondedels efa fint mjöl, begjutet med en tredjedels hin olja,
    se 4Mosebok 1506
  • men till Kain och hans offergåva såg han icke. Då blev Kain mycket vred, och hans blick blev mörk.
    se 1Mosebok 45
  • Men till lösen för de två hundra sjuttiotre personer med vilka antalet av Israels barns förstfödde överstiger leviternas antal,
    se 4Mosebok 0346
  • Men tjurens hud och allt hans kött jämte hans huvud och hans fötter hans inälvor och hans orenlighet,
    se 3Mosebok 411
  • Men Tredjedagen sagde Josef til dem: Vil I beholde Livet, så skal I gøre således, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:
    dk 1Mosebog 4218
  • Men Tredjedagen, da de havde Sårfeber, tog Jakobs to Sønner Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, trængte ind i Byen, uden at nogen anede Uråd, 0g slog alle Mændene ihjel
    dk 1Mosebog 3425
  • men treet til kunnskap om godt og ondt, det må du ikke ete av; for på den dag du eter av det, skal du visselig dø.
    no 1Mosebok 217
  • Men tror de ikke engang på disse to tegn, og vil de ikke høre på dig, da skal du ta vann av elven og helle det ut på jorden, og det vann du tar av elven, det skal bli til blod på jorden.
    no 2Mosebok 49
  • Men Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.
    dk 1Mosebog 2466
  • Men Tyren, dens Hud, Kød og Skarn, brændte han uden for Lejren, som Herren havde pålagt Moses.
    dk 3Mosebog 817
  • Men Tyrens Hud og alt dens Kød tillige med dens Hoved, Skinneben, Indvolde og Skarn,
    dk 3Mosebog 411
  • men Tyrens Kød, dens Hud og dens Skarn skal du brænde uden for Lejren. Det er et Syndoffer.
    dk 2Mosebog 2914
  • Men under det att de ännu hade köttet mellan tänderna, innan det var förtärt, upptändes HERRENS vrede mot folket, och HERREN anställde ett mycket stort nederlag bland folket.
    se 4Mosebok 1133
  • men under det fjärde året skall all deras frukt vara helgad till HERRENS lov,
    se 3Mosebok 1924
  • men under det sjunde året skall du låta den vila och ligga orörd, för att de fattiga bland ditt folk må äta därav; vad de lämna kvar, det må ätas av markens djur. Så skall du ock göra med din vingård och med din olivplantering.
    se 2Mosebok 2311
  • men under det sjunde året skall landet hava vilosabbat, en HERRENS sabbat; då skall du icke beså din åker och icke skära din vingård.
    se 3Mosebok 254
  • Men under hele deres Vandring brød Israeliterne op, når Skyen løftede sig fra Boligen;
    dk 2Mosebog 4036
  • Men under natten stod han upp och tog sina båda hustrur och sina båda tjänstekvinnor och sina elva söner och gick över Jabboks vad.
    se 1Mosebok 3222
  • Men undervejs, i Natteherberget, kom Herren imod ham og vilde dræbe ham.
    dk 2Mosebog 424
  • Men ur den hälft som tillfaller de övriga israeliterna skall du uttaga var femtionde av människor, sammalunda av fäkreatur, åsnor och får, korteligen, av all boskap, och detta skall du giva åt leviterna, som det åligger att iakttaga vad som är att iakttaga vid HERRENS tabernakel.
    se 4Mosebok 3130
  • Men vad överskottet av täckelsets våder angår, det som räcker över, så skall den halva våd som räcker över hänga ned på baksidan av tabernaklet.
    se 2Mosebok 2612
  • Men vad som bland åsnor öppnar moderlivet skall du lösa med ett får, och om du icke vill lösa det, skall du krossa nacken på det. Var förstfödd bland dina söner skall du läsa. Och ingen skall med tomma händer träda fram inför mitt ansikte.
    se 2Mosebok 3420
  • Men vad som bliver över av köttet; eller av brödet, det skolen I bränna upp i eld.
    se 3Mosebok 832
  • Men varen nu icke bedrövade och grämen eder icke däröver att I haven sålt mig hit: ty för att bevara människors liv har Gud sänt mig hit före eder.
    se 1Mosebok 455
  • Men ved loddkasting skal landet skiftes ut; efter navnene på sine fedrenestammer skal de ta arv.
    no 4Mosebok 2655
  • Men ved Midnatstid ihjelslog Herren alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget.
    dk 2Mosebog 1229
  • Men ved Morgenvagtens Tid skuede Herren fra Ild og Skystøtten hen imod Ægypternes Hær og bragte den i Uorden;
    dk 2Mosebog 1424
  • Men ved morgenvaktens tid skuet Herren fra ild- og skystøtten ned på egypternes leir, og han forvirret egypternes leir,
    no 2Mosebok 1424
  • men vetet och spälten slogos icke ned, ty de äro sensäd.
    se 2Mosebok 932
  • Men vi ropade till HERREN, och han hörde vår röst och sände en ängel som förde oss ut ur Egypten; och se, vi äro nu i Kades, staden som ligger vid gränsen till ditt område.
    se 4Mosebok 2016
  • Men vi sade till honom: 'Vi äro redliga män och inga spejare;
    se 1Mosebok 4231
  • men vi sagde til ham: Vi er ærlige Folk og ikke Spejdere;
    dk 1Mosebog 4231
  • Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader, thi hans Fader dør, hvis han forlader ham!
    dk 1Mosebog 4422
  • Men vil den, der har helliget Huset, selv indløse det, skal han betale Vurderingssummen med Tillæg af en Femtedel; så skal det være hans.
    dk 3Mosebog 2715
  • Men vil du få dig en træl eller en trælkvinne, da skal I kjøpe dem av de hedningefolk som bor omkring eder,
    no 3Mosebok 2544
  • Men vil man selv indløse det, skal man foruden Vurderingssummen yderligere udrede en Femtedel.
    dk 3Mosebog 2713
  • Men vil nogen innløse det, da skal han gi femtedelen mere enn det du har verdsatt det til.
    no 3Mosebok 2713
  • Men vær nu ikke bekymret og sørg ikke over at I solgte mig hit! For å holde eder i live har Gud sendt mig hit i forveien for eder;
    no 1Mosebok 455
  • Men væren selv delte de op i sine stykker, og Moses brente hodet og stykkene og fettet.
    no 3Mosebok 820
  • Men væren selv skal du dele op i sine stykker; og du skal tvette innvollene og føttene og legge dem ovenpå stykkene og hodet.
    no 2Mosebok 2917
  • men Zelofhad, Hefers Søn, havde ingen Sønner, kun Døtre; Zelofhads Døtre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza.
    dk 4Mosebog 2633
  • Men Zelofhads Døtre, hvis Fader var en Søn af Hefer, en Søn af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse - de hørte altså til Josefs Søn Manasses Slægter, og deres Navne var Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza - trådte hen
    dk 4Mosebog 2701
  • Men Ægypterkongen sagde til dem: Hvorfor vil I, Moses og Aron, forstyrre Folket i dets Arbejde? Gå til eders Trællearbejde!
    dk 2Mosebog 54
  • Men Æselet sagde til Bileam: Er jeg ikke dit eget Æsel, som du har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane at bære mig således ad over for dig? Han svarede: Nej!
    dk 4Mosebog 2230
  • mendacium fugies insontem et iustum non occides quia aversor impium
    la Exodus 237
  • Méne azért õ hozzá, és ímé õ áll vala az õ égõáldozata mellett, és Moáb fejedelmei is õ vele. És monda néki Bálák: Mit szóla az Úr?
    hu 4Mózes 2317
  • Mene faraon tykö huomenaamuna, kun hän menee veden luo, ja seisahdu hänen tielleen Niilivirran partaalle. Ja ota käteesi se sauva, joka oli muuttunut käärmeeksi,
    fi 2Mooseksen 715
  • Mene ja kokoa Israelin vanhimmat ja sano heille: Herra, teidän isienne Jumala, Aabrahamin, Iisakin ja Jaakobin Jumala, on ilmestynyt minulle ja sanonut: 'Totisesti minä pidän teistä huolen ja pidän silmällä, mitä teille tapahtuu Egyptissä.
    fi 2Mooseksen 316
  • Mene ja sano faraolle, Egyptin kuninkaalle, että hän päästää israelilaiset maastansa.
    fi 2Mooseksen 611
  • mene laumaan ja ota sieltä minulle kaksi hyvää vohlaa laittaakseni niistä isällesi herkkuruuan, hänen mieliruokansa.
    fi 1Mooseksen 279
  • Mene nyt ja johdata kansa siihen paikkaan, josta minä olen sinulle puhunut; katso, minun enkelini käy sinun edelläsi. Mutta kostoni päivänä minä kostan heille heidän rikoksensa.
    fi 2Mooseksen 3234
  • Mene siis nyt, minä olen sinun suusi apuna ja opetan sinulle, mitä sinun on puhuttava.
    fi 2Mooseksen 412
  • Mene tiehesi! Minä aioin sinua runsaasti palkita, mutta katso, Herra on sinulta palkan kieltänyt.
    fi 4Mooseksen 2411
  • meni ja istui syrjään jousenkantaman päähän, sillä hän ajatteli: En voi nähdä pojan kuolevan. Ja istuessaan siinä syrjässä hän korotti äänensä ja itki.
    fi 1Mooseksen 2116
  • meni Nooan luo arkkiin kaksittain, koiras ja naaras, niinkuin Jumala oli Nooalle käskyn antanut.
    fi 1Mooseksen 79
  • Menj el és gyûjtsd egybe az Izráel véneit és mondd ezt nékik: Az Úr, a ti atyáitok Istene, Ábrahámnak, Izsáknak és Jákóbnak Istene megjelent nékem, mondván: Megemlékeztem rólatok és arról a mit elkövettek rajtatok Égyiptomban.
    hu 2Mózes 316
  • Menj el, kérlek, a nyájhoz, és hozz nékem onnan két kecskegödölyét a javából, hogy csináljak azokból a te atyádnak kedve szerint való ételt, a mint õ szereti.
    hu 1Mózes 279
  • Menj ki a bárkából te és a te feleséged, a te fiaid, és a te fiaid feleségei te veled.
    hu 1Mózes 816
  • Menjen el azért az én uram az õ szolgája elõtt, én is elballagok lassan, a jószág lépése szerint, a mely elõttem van, és a gyermekek lépése szerint, míg eljutok az én uramhoz Széirbe.
    hu 1Mózes 3314
  • Menjetek ki e gyülekezet közül, hogy megemészszem õket egy szempillantásban; õk pedig orczájokra borulának.
    hu 4Mózes 1645
  • Menjetek magatok, szedjetek magatoknak polyvát onnan, a hol találtok; mert semmi sem szállíttatik le szolgálatotokból.
    hu 2Mózes 511
  • Menkää itse ja hankkikaa itsellenne olkia, mistä vain löydätte, mutta työstänne ei vähennetä mitään.'
    fi 2Mooseksen 511
  • Menkää vain työhönne. Olkia ei teille anneta, mutta määrätty luku tiiliä on teidän hankittava.
    fi 2Mooseksen 518
  • Menkää, rientäkää minun isäni tykö ja sanokaa hänelle: 'Näin sanoo poikasi Joosef: Jumala on asettanut minut koko Egyptin herraksi, tule luokseni, älä viivyttele!
    fi 1Mooseksen 459
  • menköön pappi sisälle, ja jos hän tarkastaessaan huomaa tarttuman levinneen talossa, niin on talossa pahanlaatuinen pitali; se on saastainen.
    fi 3Mooseksen 1444
  • menköön pappi talosta ulos talon ovelle ja sulkekoon talon seitsemäksi päiväksi.
    fi 3Mooseksen 1438
  • menköön tämä kirovesi sinun sisuksiisi, niin että vatsasi paisuu ja lanteesi kuihtuvat.' Ja vaimo sanokoon: 'Amen, Amen'.
    fi 4Mooseksen 0522
  • Menor soy que todas las misericordias, y que toda la verdad que has usado para con tu siervo; que con mi bordón pasé este Jordán, y ahora estoy sobre dos cuadrillas.
    es Génesis 3210
  • mens egypterne jordet dem som Herren hadde slått ihjel blandt dem, alle sine førstefødte; også over deres guder hadde Herren holdt dom.
    no 4Mosebok 3304
  • Mens han ennu talte med dem, kom Rakel med sin fars småfe; for det var hun som gjætte.
    no 1Mosebok 299
  • Mens han nu vanket om på marken, møtte han en mann, og mannen spurte ham: Hvad leter du efter?
    no 1Mosebok 3715
  • mens han stod der mellem de døde og de levende; da stanset hjemsøkelsen.
    no 4Mosebok 1648
  • Mens Israel opholdt sig i Sittim, begynte folket å drive utukt med Moabs døtre.
    no 4Mosebok 2501
  • Mens Israels barn var i ørkenen, traff de på en mann som sanket ved på sabbatsdagen.
    no 4Mosebok 1532
  • mensam cum vasis et propositionis panibus
    la Exodus 3935
  • mensam cum vectibus et vasis et propositionis panibus
    la Exodus 3514
  • mensam quoque propositionis involvent hyacinthino pallio et ponent cum ea turibula et mortariola cyatos et crateras ad liba fundenda panes semper in ea erunt
    la Numeri 0407
  • mensamque cum vasis suis candelabrum et utensilia eius altaria thymiamatis
    la Exodus 3027
  • mensamque et vasa eius candelabrum purissimum cum vasis suis et altaria thymiamatis
    la Exodus 318
  • mensamque extra velum et contra mensam candelabrum in latere tabernaculi meridiano mensa enim stabit in parte aquilonis
    la Exodus 2635
  • mense autem primo quartadecima die mensis phase Domini erit
    la Numeri 2816
  • mense primo die prima mensis eriges tabernaculum testimonii
    la Exodus 402
  • mense primo quartadecima die mensis ad vesperum phase Domini est
    la Leviticus 235
  • mense secundo quartadecima die mensis ad vesperam cum azymis et lactucis agrestibus comedent illud
    la Numeri 0911
  • mense secundo septima et vicesima die mensis arefacta est terra
    la Genesis 814
  • mense tertio egressionis Israhel de terra Aegypti in die hac venerunt in solitudinem Sinai
    la Exodus 191
  • mensis etiam septimi prima dies venerabilis et sancta erit vobis omne opus servile non facietis in ea quia dies clangoris est et tubarum
    la Numeri 2901
  • mensis iste vobis principium mensuum primus erit in mensibus anni
    la Exodus 122
  • Mentr'egli andava errando per la campagna, lo trovò un uomo, che gli domandò: Che cerchi?.
    it Genesi 3715
  • mentre Abramo dovrà diventare una nazione grande e potente e in lui si diranno benedette tutte le nazioni della terra?
    it Genesi 1818
  • Mentre esalava l'ultimo respiro, perché stava morendo, essa lo chiamò Ben-Oni, ma suo padre lo chiamò Beniamino.
    it Genesi 3518
  • Mentre Giacobbe continuava il viaggio, gli si fecero incontro gli angeli di Dio.
    it Genesi 322
  • mentre gli Egiziani seppellivano quelli che il Signore aveva colpiti fra di loro, cioè tutti i primogeniti, quando il Signore aveva fatto giustizia anche dei loro dei.
    it Numeri 3304
  • Mentre gli Israeliti erano nel deserto, trovarono un uomo che raccoglieva legna in giorno di sabato.
    it Numeri 1532
  • Mentre il sole stava per tramontare, un torpore cadde su Abram, ed ecco un oscuro terrore lo assalì.
    it Genesi 1512
  • Mentre Israele abitava in quel paese, Ruben andò a unirsi con Bila, concubina del padre, e Israele lo venne a sapere. I figli di Giacobbe furono dodici.
    it Genesi 3522
  • Mentre penava a partorire, la levatrice le disse: Non temere: anche questo è un figlio!.
    it Genesi 3517
  • Mentre si trovava in viaggio, nel luogo dove pernottava, il Signore gli venne contro e cercò di farlo morire.
    it Esodo 424
  • mentre vostro padre si è beffato di me e ha cambiato dieci volte il mio salario; ma Dio non gli ha permesso di farmi del male.
    it Genesi 317
  • Mentre vuotavano i sacchi, ciascuno si accorse di avere la sua borsa di denaro nel proprio sacco. Quando essi e il loro padre videro le borse di denaro, furono presi dal timore.
    it Genesi 4235
  • Merári fiai pedig: Makhli és Músi. Ezek a Lévi nemzetségei az õ születésök szerint.
    hu 2Mózes 619
  • Merarin pojat olivat Mahli ja Muusi. Nämä ovat Leevin suvut polveutumisensa mukaan.
    fi 2Mooseksen 619
  • Meraris barn skal du mønstre efter deres ætter og familier.
    no 4Mosebok 0429
  • Meraris barn skall du inmönstra, efter deras släkter och efter deras familjer.
    se 4Mosebok 0429
  • Meraris söner voro Maheli och Musi. Dessa voro leviternas släkter, efter deras ättföljd.
    se 2Mosebok 619
  • Meraris Sønner efter deres Slægter var: Mali og Musji. Det var Leviternes Slægter efter deres Fædrenehuse.
    dk 4Mosebog 0320
  • Meraris sønner var Mahli og Musi. Dette er Levis ætter efter deres ættetavle.
    no 2Mosebok 619
  • Meraris Sønner var Mali og Musji. Det er Levis Slægter efter deres Nedstamning.
    dk 2Mosebog 619
  • Merarista polveutuivat mahlilaisten suku ja muusilaisten suku. Nämä olivat Merarin suvut.
    fi 4Mooseksen 0333
  • Merariterne skal du mønstre efter deres Slægter, efter deres Fædrenehuse;
    dk 4Mosebog 0429
  • Merariterne var sat til at tage Vare på Boligens Brædder, Tværstænger, Piller og Fodstykker, alle dens Redskaber og alt det dertil hørende Arbejde,
    dk 4Mosebog 0336
  • Méráritól való a Makhli és Músi nemzetségei; ezek a Mérári nemzetségei.
    hu 4Mózes 0333
  • Mérjetek azért a városon kivül, napkelet felõl két ezer singet, dél felõl is kétezer singet, napnyugot felõl kétezer singet, és észak felõl kétezer singet; és a város legyen középben. Ez legyen számukra a városok legelõje.
    hu 4Mózes 3505
  • Mert a ki megcselekszik valamit ez útálatosságokból, mind kiirtatik az így cselekvõ ember az õ népe közül.
    hu 3Mózes 1829
  • Mert a meglóbált szegyet és a felmutatott lapoczkát elveszem Izráel fiaitól az õ hálaadó áldozataikból, és adom azokat Áron papnak és az õ fiainak, örökre kiszabott részül, az Izráel fiaitól.
    hu 3Mózes 734
  • Mert a mi kevesed vala én elõttem, sokra szaporodott, és megáldott az Úr téged az én lábam nyomán. Immár mikor tehetek valamit a magam házáért is?
    hu 1Mózes 3030
  • Mert a pap minden ételáldozatának mindenestõl meg kell égettetni, nem kell [abból semmit] megenni.
    hu 3Mózes 623
  • Mert a testnek élete a vérben van, én pedig az oltárra adtam azt néktek, hogy engesztelésül legyen a ti életetekért, mert a vér a benne levõ élet által szerez engesztelést.
    hu 3Mózes 1711
  • Mert akárki egyék is az aféle állatoknak kövérjébõl, a melyekbõl tûzáldozatot visznek az Úrnak, az az ember, a ki [ilyet] eszik, gyomláltassék ki az õ népe közül.
    hu 3Mózes 725
  • Mert általmégyek Égyiptom földén ezen éjszakán és megölök minden elsõszülöttet Égyiptom földén, az embertõl kezdve a baromig, és Égyiptom minden istene felett ítéletet tartok, én, az Úr.
    hu 2Mózes 1212
  • Mert attól fogva, hogy bemenék a Faraóhoz, hogy a te nevedben szóljak, rosszabbul bánik e néppel; megszabadítani pedig nem szabadítád meg a te népedet.
    hu 2Mózes 523
  • Mert az Amálek és a Kananeus van ott elõttetek, és fegyver által hulltok el. Mivelhogy elfordultatok az Úrtól, nem is lesz az Úr veletek.
    hu 4Mózes 1443
  • Mert az én Angyalom te elõtted megyen és beviszen téged az Emoreusok, Khitteusok, Perizeusok, Kananeusok, Khivveusok és Jebuzeusok közé, és kiirtom azokat.
    hu 2Mózes 2323
  • Mert az én szolgáim Izráel fiai, az én szolgáim õk, a kiket kihoztam Égyiptom földérõl. Én vagyok az Úr, a ti Istenetek.
    hu 3Mózes 2555
  • Mert az én szolgáim õk, a kiket kihoztam Égyiptom földérõl: nem adathatnak el, mint rabszolgák.
    hu 3Mózes 2542
  • Mert az õ jószáguk több vala, semhogy együtt lakhattak volna, és tartózkodásuk földe nem bírja vala meg õket az õ nyájaik miatt.
    hu 1Mózes 367
  • Mert az õ menedékvárosában kell laknia a fõpap haláláig; a fõpap halála után pedig visszatérhet a gyilkos az õ örökségének földére.
    hu 4Mózes 3528
  • Mert az Úr erõsen bezárta vala az Abimélek háza népének méhét, Sáráért az Ábrahám feleségéért.
    hu 1Mózes 2018
  • Mert az Úr mondotta vala nékik: Bizonynyal meghalnak a pusztában; és senki nem maradt meg azok közül, hanem csak Káleb, a Jefunné fia, és Józsué, a Nún fia.
    hu 4Mózes 2665
  • Mert az Úrnak felhõje vala a hajlékon nappal, éjjel pedig tûz vala azon, az Izráel egész háznépének láttára, egész utazásuk alatt.
    hu 2Mózes 4038
  • Mert békességet adok azon a földön, hogy mikor lefeküsztök, senki fel ne rettentsen; és kipusztítom az ártalmas vadat arról a földrõl, és fegyver sem megy át a ti földeteken.
    hu 3Mózes 266
  • Mert bémenének a Faraó lovai, szekereivel és lovasaival együtt a tengerbe, és az Úr visszafordítá reájok a tenger vizét; Izráel fiai pedig szárazon jártak a tenger közepén.
    hu 2Mózes 1519
  • Mert bizony nékem adattak õk Izráel fiai közül; mind azok helyett, a kik az õ anyjok méhét megnyitják; Izráelnek elsõszülöttei [helyett] vettem õket magamnak.
    hu 4Mózes 0816
  • Mert egyetlen takarója, testének ruhája az: miben háljon? Bizony, ha én hozzám kiált, meghallgatom; mert én irgalmas vagyok.
    hu 2Mózes 2227
  • Mert én vagyok az Úr, a ki felhoztalak titeket Égyiptom földébõl, hogy Istenetekké legyek néktek; legyetek azért szentek, mert én szent vagyok.
    hu 3Mózes 1145
  • Mert én, az Úr, vagyok a ti Istenetek; szenteljétek meg azért magatokat, és szentek legyetek, mert én szent vagyok, és meg ne tisztátalanítsátok magatokat semmiféle állat által, a mely csúszik-mászik a földön.
    hu 3Mózes 1144
  • Mert enyém minden elsõszülött Izráel fiai között, emberbõl és baromból; a naptól fogva, hogy megöltem minden elsõszülöttet Égyiptom földén, magamnak szenteltem azokat.
    hu 4Mózes 0817
  • Mert enyém minden elsõszülött; a mikor megöltem minden elsõszülöttet Égyiptom földén, magamnak szenteltem minden elsõszülöttet Izráelben; akár ember, akár barom, enyéim legyenek: én vagyok az Úr.
    hu 4Mózes 0313
  • Mert ezen a napon engesztelés lesz értetek, hogy megtisztítson titeket; minden bûnötöktõl megtisztultok az Úr elõtt.
    hu 3Mózes 1630
  • Mert ezúttal minden csapásomat reá bocsátom a te szívedre, a te szolgáidra és a te népedre azért, hogy megtudd, hogy nincs én hozzám hasonló az egész földön.
    hu 2Mózes 914
  • Mert felmentek az Eskól völgyéig, és megnézék a földet, és elidegeníték Izráel fiainak szívét, hogy be ne menjenek arra a földre, a melyet adott vala nékik az Úr.
    hu 4Mózes 3209
  • Mert fogada Sára az õ méhében, és szûle fiat Ábrahámnak az õ vénségében, abban az idõben, melyet mondott vala néki az Isten.
    hu 1Mózes 212
  • Mert ha az õ hálaadó áldozatának húsából harmadnapon eszik valaki, nem lesz az kedves; a ki áldozta azt, annak nem számíttatik az az õ javára, sõt útálatos lesz; és valaki eszik abból, hordozza az õ vétségének terhét.
    hu 3Mózes 718
  • Mert ha el nem bocsátod az én népemet, ímé én bocsátok te reád, a te szolgáidra és a te népedre és a te házaidra ártalmas bogarakat, és megtelnek az Égyiptombeliek házai ártalmas bogarakkal és a föld is, a melyen õk vannak.
    hu 2Mózes 821
  • Mert ha hallgatándasz az õ szavára; és mindazt megcselekedénded, a mit mondok: akkor ellensége lészek a te ellenségeidnek, és szorongatom a te szorongatóidat.
    hu 2Mózes 2322
  • Mert ha most kinyujtanám kezemet és megvernélek téged és a te népedet döghalállal, akkor kivágattatnál a földrõl.
    hu 2Mózes 915
  • Mert ha nem akarod elbocsátani és tovább is tartóztatod õket:
    hu 2Mózes 92
  • Mert ha te nem akarod az én népemet elbocsátani, ímé én holnap sáskát hozok a te határodra.
    hu 2Mózes 104
  • Mert ha valaki nem sanyargatja meg magát ezen a napon, irtassék ki az õ népe közül.
    hu 3Mózes 2329
  • Mert hat napon teremté az Úr az eget és a földet, a tengert és mindent, a mi azokban van, a hetedik napon pedig megnyugovék. Azért megáldá az Úr a szombat napját, és megszentelé azt.
    hu 2Mózes 2011
  • Mert Hesbon Szíhonnak az Emoreusok királyának városa vala, ki is hadakozott vala Moábnak elõbbi királyával, és elvett vala minden földet annak kezébõl Arnonig.
    hu 4Mózes 2126
  • Mert hét nap múlva esõt bocsátok a földre negyven nap és negyven éjjel; és eltörlök a föld színérõl minden állatot, melyet teremtettem.
    hu 1Mózes 74
  • Mert hívogaták a népet az õ isteneik áldozataira; és evék a nép, és imádá azoknak isteneit.
    hu 4Mózes 2502
  • Mert igen-igen megtisztellek téged, és akármit mondasz nékem, megcselekszem. Jöjj el azért kérlek, és átkozd meg értem e népet!
    hu 4Mózes 2217
  • Mert íme én választottam a ti atyátokfiait, a lévitákat Izráel fiai közül, mint az Úrnak adottakat, néktek, ajándékul, hogy szolgáljanak a gyülekezet sátorának szolgálatában.
    hu 4Mózes 1806
  • Mert immár két esztendeje, hogy éhség van e földön, de még öt esztendõ van hátra, melyben sem szántás, sem aratás nem lesz.
    hu 1Mózes 456
  • Mert Izráelnek szemei meghomályosodának a vénség miatt, [és] nem láthat vala. Közel vivé tehát õket hozzá, õ pedig megcsókolgatá és megölelgeté õket.
    hu 1Mózes 4810
  • Mert kiûzöm a népeket elõled, és kiszélesítem határodat, és senki nem kívánja meg a te földedet, mikor felmégy, hogy a te Urad Istened elõtt megjelenjél, esztendõnként háromszor.
    hu 2Mózes 3424
  • Mert kürtölés[nek esztendeje] ez, szent legyen néktek, a mezõrõl egyétek meg annak termését.
    hu 3Mózes 2512
  • Mert lõn a juhok foganásának idejekor, szemeimet felemelém, és látom vala álomban, hogy ímé a juhokat hágó kosok csíkos lábúak, pettyegetettek és tarkák.
    hu 1Mózes 3110
  • Mert lopva hoztak el engem a héberek földérõl, és itt sem cselekedtem semmit, hogy a tömlöczbe vessenek.
    hu 1Mózes 4015
  • Mert Makhla, Thircza, Hogla, Milkha és Nóa, a Czélofhád leányai, az õ nagybátyjok fiaihoz mentek vala feleségül;
    hu 4Mózes 3611
  • Mert megjelent vala néki az Úr és ezt mondotta vala: Ne menj alá Égyiptomba! lakjál azon a földön, melyet mondándok tenéked.
    hu 1Mózes 262
  • Mert megkapták a Rúbeniták fiainak törzse az õ atyáiknak háza szerint, a Gáditák fiainak törzse, az õ atyáiknak háza szerint, és a Manasse fél törzse is, megkapták az õ örökségöket.
    hu 4Mózes 3414
  • Mert mi elvesztjük e helyet, mivelhogy ezek kiáltása nagyra nõtt az Úr elõtt; és az Úr küldött minket, hogy elveszítsük ezt.
    hu 1Mózes 1913
  • Mert mikor látta a függõt, és a pereczeket az õ húgának karjain, és hallotta húgának Rebekának beszédét, a ki ezt mondja vala: Így szóla nékem az a férfiú; akkor méne ki a férfiúhoz; és ímé ez ott áll vala a tevék mellett a forrásnál.
    hu 1Mózes 2430
  • Mert mikor Mésopotámiából jövék, meghala mellettem Rákhel Kanaán földén az úton, mikor még egy dûlõföldre valék Efratától, és eltemetém õt ott az Efratába (azaz Bethlehembe) vezetõ úton.
    hu 1Mózes 487
  • Mert mimódon mehetnék én fel atyámhoz, ha e gyermek velem nem lenne, a nélkül, hogy ne lássam a nyomorúságot, mely atyámat érné?
    hu 1Mózes 4434
  • Mert mind az egész földet, a melyet látsz, néked adom, és a te magodnak örökre.
    hu 1Mózes 1315
  • Mert mind ez a gazdagság, melyet Isten vett el a mi atyánktól, miénk és a mi fiainké. Most azért valamit néked az Isten mondott, [azt] cselekedjed.
    hu 1Mózes 3116
  • Mert minden testnek élete az õ vére a benne levõ élettel. Azért mondom Izráel fiainak: Semmiféle testnek a vérét meg ne egyétek, mert minden testnek élete az õ vére; valaki megeszi azt, irtassék ki.
    hu 3Mózes 1714
  • Mert mirõl ismerhetjük meg, hogy én és a te néped kedvet találtunk elõtted? Nem arról-é, ha velünk jársz? Így vagyunk megkülönböztetve, én és a te néped minden néptõl, a mely e földnek színén van.
    hu 2Mózes 3316
  • Mert monda nékik: Hallgassátok meg, kérlek, ezt az álmot, melyet álmodtam.
    hu 1Mózes 376
  • Mert nem fog varázslás Jákóbon, sem jövendõmondás Izráelen. Idején adatik tudtára Jákóbnak és Izráelnek: mit mívelt Isten!
    hu 4Mózes 2323
  • Mert nem szabad imádnod más istent; mert az Úr, a kinek neve féltõn szeretõ, féltõn szeretõ Isten õ.
    hu 2Mózes 3414
  • Mert nem veszünk mi részt az örökségben õ velök a Jordánon túl és tovább, mivelhogy meg van nékünk a mi örökségünk a Jordánon innen napkelet felõl.
    hu 4Mózes 3219
  • Mert õk megtámadtak titeket az õ cselszövéseikkel, a melyeket Peórért és az õ hugokért Kozbiért, a midián fejedelem leányáért szõttek ellenetek, a ki megöletett a Peór miatt való csapásnak napján.
    hu 4Mózes 2518
  • Mert senki sem áldozhat, a kiben fogyatkozás van: vagy vak, vagy sánta vagy csonka orrú, vagy hosszú tagú.
    hu 3Mózes 2118
  • Mert sziklák tetejérõl nézem õt, és halmokról tekintem õt; ímé oly nép, a mely maga fog lakni, és nem számláltatik a nemzetek közé.
    hu 4Mózes 2309
  • Mert szólott vala az Úr Mózesnek, mondván:
    hu 4Mózes 0148
  • Mert tudom róla, hogy megparancsolja az õ fiainak és az õ házanépének õ utánna, hogy megõrizzék az Úrnak útát, igazságot és törvényt tévén, hogy beteljesítse az Úr Ábrahámon, a mit szólott felõle.
    hu 1Mózes 1819
  • Mert tûz jött ki Hesbonból, láng Szíhon városából; megemésztette Art, Moábnak [városát], Arnon magaslatainak urait.
    hu 4Mózes 2128
  • Mert valaki szidalmazza az õ atyját vagy anyját, halállal lakoljon; atyját és anyját szidalmazta; vére rajta.
    hu 3Mózes 209
  • Mert [azt] mondák nékem: Csinálj nékünk isteneket, a kik elõttünk járjanak; mert ama férfiúnak Mózesnek, ki minket Égyiptom földérõl kihozott, nem tudjuk mint lõn dolga.
    hu 2Mózes 3223
  • metabuntur autem castra filii Israhel unusquisque per turmas et cuneos atque exercitum suum
    la Numeri 0152
  • Methusalah war hundertsiebenundachtzig Jahre alt und zeugte Lamech
    de 1Mose 525
  • Methuselah lived after he became the father of Lamech seven hundred eighty-two years, and became the father of other sons and daughters.
    gb Genesis 526
  • Methuselah lived one hundred eighty-seven years, then became the father of Lamech.
    gb Genesis 525
  • Metterà l'incenso sul fuoco davanti al Signore, perché la nube dell'incenso copra il coperchio che è sull'arca e così non muoia.
    it Levitico 1613
  • Metterai il tutto sulle palme di Aronne e sulle palme dei suoi figli e farai compiere il gesto di presentazione proprio dell'offerta agitata davanti al Signore.
    it Esodo 2924
  • Metterai l'altare d'oro per i profumi davanti all'arca della Testimonianza e metterai infine la cortina all'ingresso della tenda.
    it Esodo 405
  • Metterai la conca fra la tenda del convegno e l'altare e vi porrai l'acqua.
    it Esodo 407
  • Metterai le due catene d'oro sui due anelli alle estremità del pettorale.
    it Esodo 2824
  • metteranno il candelabro con tutti i suoi accessori in una coperta di pelli di tasso e lo metteranno sopra la portantina.
    it Numeri 0410
  • Metterete in pratica le mie leggi e osserverete le mie prescrizioni, le adempirete e abiterete il paese tranquilli.
    it Levitico 2518
  • Metterete in pratica le mie prescrizioni e osserverete le mie leggi, seguendole. Io sono il Signore, vostro Dio.
    it Levitico 184
  • mettevano i grassi sui petti ed egli li bruciava sull'altare.
    it Levitico 920
  • Mettez mes lois en pratique, observez mes ordonnances et mettez-les en pratique; et vous habiterez en sécurité dans le pays.
    fr Lévitique 2518
  • Metuschélah vécut, après la naissance de Lémec, sept cent quatre-vingt deux ans; et il engendra des fils et des filles.
    fr Genèse 526
  • Metuschélah, âgé de cent quatre-vingt-sept ans, engendra Lémec.
    fr Genèse 525
  • meum est enim omne primogenitum ex quo percussi primogenitos in terra Aegypti sanctificavi mihi quicquid primum nascitur in Israhel ab homine usque ad pecus mei sunt ego Dominus
    la Numeri 0313
  • <<< operone list >>>