da_s - The Holy Bible

  • Da sa Abimelek til Abraham Hvad skal disse syv får her som du har stilt for sig selv?
    no 1Mosebok 2129
  • Da sa Abimelek: Hvorfor har du gjort dette mot oss? Hvor lett kunde det ikke ha hendt at en eller annen av folket hadde lagt sig hos din hustru, og da hadde du ført skyld over oss.
    no 1Mosebok 2610
  • Da sa Abimelek: Jeg vet ikke hvem som har gjort dette; hverken har du sagt mig det, eller har jeg hørt det før idag.
    no 1Mosebok 2126
  • Da sa Abraham til sin tjener, han som var den eldste i hans hus og rådet over alt det han hadde: Kjære, legg din hånd under min lend,
    no 1Mosebok 242
  • Da sa Abraham til sine drenger: Bli I her med asenet! Jeg og gutten, vi vil gå dit bort og bede og så komme tilbake til eder.
    no 1Mosebok 225
  • Da sa Abraham: Ja, det skal jeg tilsverge dig.
    no 1Mosebok 2124
  • Da sa Abraham: Jeg tenkte: Det er visst ingen gudsfrykt på dette sted, og de vil slå mig ihjel for min hustrus skyld.
    no 1Mosebok 2011
  • Da sa Abram til kongen i Sodoma: Jeg løfter min hånd til Herren, den høieste Gud, som eier himmel og jord:
    no 1Mosebok 1422
  • Da sa Abram til Lot: Kjære, la det ikke være trette mellem mig og dig og mellem mine hyrder og dine hyrder! Vi er jo brødre.
    no 1Mosebok 138
  • Da sa Abram til Sarai: Se, din trælkvinne råder du selv over; gjør med henne som du synes. Og Sarai var hård mot henne, og hun rømte fra henne.
    no 1Mosebok 166
  • Da så Aron talte til hele Israels barns menighet, vendte de sig mot ørkenen, og se, Herrens herlighet åpenbarte sig i skyen.
    no 2Mosebok 1610
  • Da sa Aron til dem: Ta gullringene som eders hustruer, eders sønner og eders døtre har i sine ører, og kom til mig med dem!
    no 2Mosebok 322
  • Da sa Aron til Moses: De har jo idag ofret sitt syndoffer og sitt brennoffer for Herrens åsyn, og enda er slik en ulykke hendt mig. Om jeg nu hadde ett syndoffer idag, skulde da det ha vært godt i Herrens øine?
    no 3Mosebok 1019
  • Da sa de til ham: Hvor er Sara, din hustru? Han svarte: Hun er der inne i teltet.
    no 1Mosebok 189
  • Da sa de til ham: Hvorfor taler min herre således? Det være langt fra dine tjenere å gjøre noget slikt!
    no 1Mosebok 447
  • Da sa de: Du har holdt oss i live; la oss finne nåde for min herres øine, så skal vi være Faraos træler.
    no 1Mosebok 4725
  • Da sa de: Hebreernes Gud har møtt oss; la oss dra tre dagsreiser ut i ørkenen og ofre til Herren vår Gud, så han ikke skal slå oss med pest eller sverd!
    no 2Mosebok 53
  • Da sa de: La oss kalle på piken og spørre henne selv!
    no 1Mosebok 2457
  • Da sa den eldste til den yngste: Vår far er gammel, og det finnes ingen mann her i landet som kan gå inn til oss efter all verdens vis.
    no 1Mosebok 1931
  • Da sa Esau: Jeg har nok; ha du selv, min bror, det som ditt er!
    no 1Mosebok 339
  • Da sa Esau: La oss bryte op og dra videre, og la mig dra side om side med dig!
    no 1Mosebok 3312
  • Da sa Esau: Så vil jeg få lov til å la nogen av de folk jeg har med, bli hos dig. Men han svarte: Hvorfor det? La mig bare finne nåde for min herres øine!
    no 1Mosebok 3315
  • Da sa Farao til hans brødre: Hvad er eders levevei? De svarte Farao: Dine tjenere er fehyrder, vi som våre fedre.
    no 1Mosebok 473
  • Da sa Farao til Josef: Din far og dine brødre er kommet til dig.
    no 1Mosebok 475
  • Da sa Farao til Josef: Jeg har hatt en drøm, og det er ingen som kan tyde den; men jeg har hørt si om dig at så snart du hører en drøm, kan du tyde den.
    no 1Mosebok 4115
  • Da sa Farao til Josef: Jeg syntes i drømme at jeg stod på elvebredden.
    no 1Mosebok 4117
  • Da sa Farao: Jeg vil la eder fare, så I kan ofre til Herren eders Gud i ørkenen; men I må ikke dra langt bort. Bed for mig!
    no 2Mosebok 828
  • Da sa Faraos datter til henne: Ta denne gutt og fostre ham op for mig; jeg vil gi dig lønn for det. Og konen tok gutten og fostret ham op.
    no 2Mosebok 29
  • Da sa Faraos tjenere til ham: Hvor lenge skal denne mann være en snare for oss? La mennene fare, så de kan tjene Herren sin Gud! Ser du ikke ennu at Egypten blir ødelagt?
    no 2Mosebok 107
  • Da sa Gud Herren til kvinnen: Hvad er det du har gjort! Og kvinnen sa: Slangen dåret mig, og jeg åt.
    no 1Mosebok 313
  • Da sa Gud Herren til slangen: Fordi du gjorde dette, så skal du være forbannet blandt alt feet og blandt alle de ville dyr. På din buk skal du krype, og støv skal du ete alle ditt livs dager.
    no 1Mosebok 314
  • Da sa Gud til Noah: Jeg har satt mig fore å gjøre ende på alt kjød, for de har fylt jorden med urett; og nu vil jeg ødelegge både dem og jorden.
    no 1Mosebok 613
  • Da sa Gud: Det bli lys! Og det blev lys.
    no 1Mosebok 13
  • Da sa Gud: Sannelig, Sara, din hustru, skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Isak, og jeg vil oprette min pakt med ham, en evig pakt for hans ætt efter ham.
    no 1Mosebok 1719
  • Da så han efter og udbrød: Det er min Søns Kjortel! Et vildt Dyr har ædt ham! Josef er visselig revet ihjel!
    dk 1Mosebog 3733
  • Da så han sig om til alle Sider, og efter at have forvisset sig om, at der ingen var i Nærheden, slog han Ægypteren ihjel og gravede ham ned i Sandet.
    dk 2Mosebog 212
  • Da sa han til dem: Det er det Herren har sagt. Imorgen er det sabbat, hellig sabbat for Herren; bak nu det I vil bake, og kok det I vil koke, men alt det som blir tilovers, skal I legge til side og gjemme til imorgen!
    no 2Mosebok 1623
  • Da sa han til dem: Herren være med eder, så visst som jeg lar eder og eders små barn fare! Se der om I ikke har ondt i sinne!
    no 2Mosebok 1010
  • Da sa han til ham: Hent mig en treårsgammel kvige og en treårsgammel gjet og en treårsgammel vær og en turteldue og en dueunge.
    no 1Mosebok 159
  • Da sa han til ham: Hvad er ditt navn? Han svarte: Jakob.
    no 1Mosebok 3227
  • Da sa han til ham: Kjære, gå og se om det står vel til med dine brødre, og om det står vel til med buskapen, og kom så tilbake til mig med svar! Så sendte han ham avsted fra Hebron-dalen, og han kom til Sikem.
    no 1Mosebok 3714
  • Da sa han til ham: Vel, jeg har også bønnhørt dig i dette stykke; jeg skal ikke ødelegge den by du taler om.
    no 1Mosebok 1921
  • Da sa han til sine døtre: Hvor er han da? Hvorfor lot I mannen bli igjen der? Be ham inn, så han kan ete med oss!
    no 2Mosebok 220
  • Da sa han: Det er jo ennu høi dag, det er ennu ikke tid til å samle buskapen; vann småfeet og gå avsted igjen og gjæt!
    no 1Mosebok 297
  • Da sa han: Er det fordi han har fått navnet Jakob, at han nu to ganger har overlistet mig? Min førstefødselsrett tok han, og se, nu har han tatt min velsignelse. Så sa han: Har du ikke en velsignelse igjen til mig og?
    no 1Mosebok 2736
  • Da sa han: Forbannet være Kana'an! trælers træl skal han være for sine brødre.
    no 1Mosebok 925
  • Da sa han: Herre, bli ikke vred om jeg taler bare denne ene gang til! Kanskje det finnes ti. Han svarte: Jeg skal ikke ødelegge den - for de tis skyld.
    no 1Mosebok 1832
  • Da sa han: Herre, Herre, hvorav kan jeg vite at jeg skal eie det?
    no 1Mosebok 158
  • Da sa han: Hvad vilde du med hele den leir som jeg møtte? Han svarte: Jeg vilde finne nåde for min herres øine.
    no 1Mosebok 338
  • Da sa han: Hvem har sagt dig at du er naken? Har du ett av det tre som jeg forbød dig å ete av?
    no 1Mosebok 311
  • Da sa han: I kan være rolige, frykt ikke! Eders Gud og eders fars Gud har gitt eder en skatt i eders sekker; eders penger har jeg fått. Så førte han Simeon ut til dem.
    no 1Mosebok 4323
  • Da sa han: Jeg er Abrahams tjener;
    no 1Mosebok 2434
  • Da sa han: Jeg er blitt gammel og vet ikke hvad dag jeg skal dø.
    no 1Mosebok 272
  • Da sa han: Jeg er Gud, din fars Gud; frykt ikke for å dra ned til Egypten, for der vil jeg gjøre dig til et stort folk.
    no 1Mosebok 463
  • Da sa han: Jeg vil komme igjen til dig på denne tid næste år, og da skal Sara, din hustru, ha en sønn. Og Sara hørte det i teltdøren, for den var bak ham.
    no 1Mosebok 1810
  • Da sa han: Kast den på jorden! Og han kastet den på jorden, og den blev til en slange; og Moses flyktet for den.
    no 2Mosebok 43
  • Da sa han: Kom hit med det til mig og la mig få ete av min sønns vilt, så min sjel kan velsigne dig. Så satte han det frem for ham, og han åt, og han kom med vin til ham, og han drakk.
    no 1Mosebok 2725
  • Da sa han: Kom ikke nærmere, dra dine sko av dine føtter! For det sted du står på, er hellig jord.
    no 2Mosebok 35
  • Da sa han: Legg ikke hånd på gutten og gjør ham ikke noget! For nu vet jeg at du frykter Gud, siden du ikke har spart din eneste sønn for min skyld.
    no 1Mosebok 2212
  • Da sa han: Mitt åsyn skal gå med, og jeg vil føre dig til hvile.
    no 2Mosebok 3314
  • Da sa han: Se nu frem for dig, så skal du få se at alle bukkene som parrer sig med småfeet, er stripete, flekkete og prikkete; for jeg har sett alt det Laban gjør mot dig.
    no 1Mosebok 3112
  • Da sa han: Se, jeg har dristet mig til å tale til Herren; kanskje det finnes tyve. Han svarte: Jeg skal ikke ødelegge den - for de tyves skyld.
    no 1Mosebok 1831
  • Da sa han: Ta din sønn, din eneste, ham som du har så kjær, Isak, og gå til Moria land og ofre ham der til brennoffer på et av fjellene, som jeg skal si dig!
    no 1Mosebok 222
  • Da sa han: Tilsverg mig det! Og han tilsvor ham det. Og Israel bøide sig ned over hodegjerdet i sengen og tilbad.
    no 1Mosebok 4731
  • Da sa hans brødre til ham: Skal du kanskje være vår konge og råde over oss? Siden hatet de ham enda mere for hans drømmer og for hans ord.
    no 1Mosebok 378
  • Da sa hans mor til ham: Den forbannelse skal jeg ta på mig min sønn! Bare lyd mitt råd og gå og hent mig kjeene!
    no 1Mosebok 2713
  • Da sa hans søster til Faraos datter: Skal jeg gå og hente en amme til dig blandt de hebraiske kvinner, så hun kan fostre op barnet for dig?
    no 2Mosebok 27
  • Da sa hennes bror og hennes mor: La piken bli hos oss en tid, en ti dager eller så! Siden kan du reise.
    no 1Mosebok 2455
  • Da sa Herren til Abraham: Hvorfor ler Sara og tenker: Skal jeg da virkelig få barn, nu jeg er blitt gammel?
    no 1Mosebok 1813
  • Da sa Herren til ham: Hvad er det du har i hånden? Han svarte: En stav.
    no 2Mosebok 42
  • Da sa Herren til Kain: Hvor er Abel, din bror? Han svarte: Jeg vet ikke; skal jeg passe på min bror?
    no 1Mosebok 49
  • Da sa Herren til Moses og Aron: Ta hendene fulle av aske fra ovnen, og Moses skal kaste den op i været så Farao ser på det,
    no 2Mosebok 98
  • Da sa Herren til Moses: Faraos hjerte er hårdt; han vil ikke la folket fare.
    no 2Mosebok 714
  • Da sa Herren til Moses: Gå inn til Farao og si til ham: Så sier Herren: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
    no 2Mosebok 81
  • Da sa Herren til Moses: Hver den som har syndet mot mig, ham vil jeg slette ut av min bok.
    no 2Mosebok 3233
  • Da sa Herren til Moses: Hvor lenge vil I være gjenstridige og ikke holde mine bud og mine lover?
    no 2Mosebok 1628
  • da sa Herren til Moses: Jeg er Herren; tal til Farao, kongen i Egypten, alt det jeg taler til dig.
    no 2Mosebok 629
  • Da sa Herren til Moses: Nu skal du se hvad jeg vil gjøre med Farao; ved min sterke hånd skal han tvinges til å la dem fare, ja, ved min sterke hånd tvinges til å drive dem ut av sitt land.
    no 2Mosebok 61
  • Da sa Herren til Moses: Også det du nu ber om, vil jeg gjøre; for du har funnet nåde for mine øine, og jeg kjenner dig ved navn.
    no 2Mosebok 3317
  • Da sa Herren til Moses: Rekk din hånd op mot himmelen, og det skal komme hagl i hele Egyptens land, både over folk og fe og over alle markens urter i Egyptens land.
    no 2Mosebok 922
  • Da sa Herren til Moses: Rekk ut din hånd over Egyptens land, så skal gresshoppene komme inn over Egyptens land og ete op alle urter i landet, alt det haglet har levnet.
    no 2Mosebok 1012
  • Da sa Herren til Moses: Rekk ut din hånd over havet, så skal vannet vende tilbake over egypterne, over deres vogner og deres hestfolk.
    no 2Mosebok 1426
  • Da sa Herren til Moses: Se, jeg har satt dig til en Gud for Farao, og Aron, din bror, skal være din profet.
    no 2Mosebok 71
  • Da sa Herren til Moses: Se, jeg vil komme til dig i en tykk sky, så folket kan høre når jeg taler med dig, og alltid tro på dig. Og Moses bar folkets ord frem for Herren.
    no 2Mosebok 199
  • Da sa Herren til Moses: Se, jeg vil la regne ned brød fra himmelen til eder, og folket skal gå ut og sanke for hver dag det de trenger; således vil jeg prøve dem, om de vil følge min lov eller ikke.
    no 2Mosebok 164
  • Da sa Herren til Moses: Si til Aron: Rekk ut din stav og slå i støvet på jorden, så skal det bli til mygg i hele Egyptens land.
    no 2Mosebok 816
  • Da sa Herren til Moses: Skynd dig og stig ned! Ditt folk, som du har ført op fra Egyptens land, har fordervet sin vei.
    no 2Mosebok 327
  • Da sa Herren til Moses: Stå tidlig op imorgen, og still dig frem for Farao når han går ned til elven, og si til ham: Så sier Herren: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
    no 2Mosebok 820
  • Da sa Herren til Moses: Stå tidlig op imorgen, og tred frem for Farao og si til ham: Så sier Herren, hebreernes Gud: La mitt folk fare, så de kan tjene mig!
    no 2Mosebok 913
  • Da sa Herren: Dersom jeg i byen Sodoma finner femti rettferdige, da vil jeg spare hele byen for deres skyld.
    no 1Mosebok 1826
  • Da sa Herren: Min Ånd skal ikke dømme blandt menneskene til evig tid; for sin villfarelses skyld er det kjød, og dets dager skal være hundre og tyve år.
    no 1Mosebok 63
  • Da sa Herren: Skulde jeg vel dølge for Abraham det som jeg tenker å gjøre?
    no 1Mosebok 1817
  • Da sa Herrens engel til henne: Gå tilbake til din frue, og bøi dig under henne!
    no 1Mosebok 169
  • Da sa hun: Se, der er min trælkvinne Bilha; gå inn til henne, forat hun kan føde på mine knær, så også jeg kan få barn ved henne!
    no 1Mosebok 303
  • Da sa Isak til dem: Hvorfor kommer I til mig, I som hater mig og har drevet mig bort fra eder?
    no 1Mosebok 2627
  • Da sa Isak til Jakob: Kom hit og la mig få kjenne på dig, min sønn, om du er min sønn Esau, eller ikke.
    no 1Mosebok 2721
  • Da så Israel den Stordåd, Herren havde udført mod Ægypterne; og Folket frygtede Herren, og de troede på Herren og på hans Tjener Moses.
    dk 2Mosebog 1431
  • Da sa Israel til Josef: Gjæter ikke dine brødre ved Sikem? Kom, jeg vil sende dig til dem. Og han svarte: Ja, her er jeg.
    no 1Mosebok 3713
  • Da sa Israel til Josef: Nu vil jeg gjerne dø, efterat jeg har sett ditt ansikt og vet at du ennu lever.
    no 1Mosebok 4630
  • Da sa Israel, deres far, til dem: Skal det nu så være, så gjør som jeg sier: Ta i eders sekker av alt det ypperste landet eier, og ha det med til mannen som gave, litt balsam og litt honning, krydderier og ladanum, pistasienøtter og mandler,
    no 1Mosebok 4311
  • Da sa Israel: Hvorfor har I gjort så ille mot mig og fortalt mannen at I har ennu en bror?
    no 1Mosebok 436
  • Da så Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud strålede; og Moses lagde da Dækket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at tale med ham.
    dk 2Mosebog 3435
  • Da så Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Møde og sagde: Kom ind til mig i Nat, thi jeg har købt dig for min Søns Kærlighedsæbler! Og han lå hos hende den Nat.
    dk 1Mosebog 3016
  • Da sa Jakob til Rebekka, sin mor: Esau, min bror, er jo lodden, og jeg er glatt.
    no 1Mosebok 2711
  • Da sa Jakob til Simeon og Levi: I har gjort mig en stor sorg! I har ført mig i vanrykte hos landets innbyggere, Kana'anittene og ferisittene; jeg råder jo bare over en liten flokk, og samler de sig imot mig, kommer de til å slå mig ihjel, sa både jeg og mitt hus går til grunne.
    no 1Mosebok 3430
  • Da sa Jakob til sin far: Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort som du sa til mig. Sett dig nu op og et av mitt vilt, så din sjel kan velsigne mig!
    no 1Mosebok 2719
  • Da sa Jakob til sine husfolk og alle dem som var med ham: Ha bort de fremmede guder som finnes hos eder, og rens eder og skift klær,
    no 1Mosebok 352
  • Da sa Jakob: Gjør først din ed på det! Og han gjorde sin ed på det og solgte så sin førstefødselsrett til Jakob.
    no 1Mosebok 2533
  • Da sa jeg til dem: Den som har gullsmykker på sig, ta dem av sig! Så gav de mig dem, og jeg kastet dem på ilden, og således blev denne kalv til.
    no 2Mosebok 3224
  • Da sa jeg til min herre: Men om nu kvinnen ikke vil følge mig?
    no 1Mosebok 2439
  • Då så Jetro, Moses svärfader, kom med Moses söner och hans hustru till honom i öknen, där han hade slagit upp sitt läger vid Guds berg,
    se 2Mosebok 185
  • Da sa Josef til dem: Hvad er det for noget I har gjort? Visste I ikke at en mann som jeg kan spå?
    no 1Mosebok 4415
  • Da sa Josef til dem: Vær ikke redde; er vel jeg i Guds sted?
    no 1Mosebok 5019
  • Da sa Josef til Farao: Faraos drømmer har én mening; hvad Gud vil gjøre, har han latt Farao få vite.
    no 1Mosebok 4125
  • Da sa Josef til ham: Dette er tydningen: De tre grener er tre dager.
    no 1Mosebok 4012
  • Da sa Josef til sine brødre: Kjære, kom hit til mig! Så gikk de bort til ham; og han sa: Jeg er Josef, eders bror, som I solgte til Egypten.
    no 1Mosebok 454
  • Da sa Juda til Onan: Gå inn til din brors hustru, og ta henne til ekte i din brors sted og opreis din bror avkom.
    no 1Mosebok 388
  • Da sa Juda til sine brødre: Hvad gagner det at vi slår var bror ihjel og skjuler drapet?
    no 1Mosebok 3726
  • Da sa Juda til Tamar, sin sønnekone: Bo som enke i din fars hus, til Sela, min sønn, er blitt voksen! For han tenkte: Ellers kommer også han til å dø, som hans brødre. Så drog Tamar hjem og bodde i sin fars hus.
    no 1Mosebok 3811
  • Da sa Juda: La henne ha det, så vi ikke skal få skam av denne sak! Kjeet har jeg jo sendt henne, men du fant henne ikke.
    no 1Mosebok 3823
  • Da sa Kain til Herren: Min misgjerning er større enn at jeg kan bære den.
    no 1Mosebok 413
  • Da så kamelene hadde drukket, tok mannen en gullring som veide en halv sekel, og to armbånd som veide ti sekel gull, og la dem om hennes armer.
    no 1Mosebok 2422
  • Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;
    dk 1Mosebog 922
  • Da sa Laban til ham: Om du bare hadde nogen godhet for mig! Jeg er blitt varslet om at det er for din skyld Herren har velsignet mig.
    no 1Mosebok 3027
  • Da sa Laban til ham: Sannelig, vi er av samme kjød og blod. Og han blev hos ham en måneds tid.
    no 1Mosebok 2914
  • Da sa Laban til Jakob: Hvad er det du har gjort? Du har stjålet dig bort fra mig og ført mine døtre avsted som om de var tatt i krig.
    no 1Mosebok 3126
  • Da sa Laban: Denne røs skal være et vidne mellem mig og dig idag. Derfor kalte de den Gal-Ed,
    no 1Mosebok 3148
  • Da sa Laban: Hvad skal jeg gi dig? Jakob svarte: Du skal ikke gi mig noget; dersom du vil gjøre som jeg nu sier, så skal jeg gjæte din buskap og vokte den, som jeg har gjort.
    no 1Mosebok 3031
  • Da sa Laban: Vel, la det være som du har sagt!
    no 1Mosebok 3034
  • Da sa Lea: Gud har gitt mig en god gave; nu kommer min mann til å bo hos mig, for jeg har født ham seks sønner. Og hun kalte ham Sebulon.
    no 1Mosebok 3020
  • Da sa Lea: Gud har gitt mig min lønn, fordi jeg lot min mann få min trælkvinne. Og hun kalte ham Issakar.
    no 1Mosebok 3018
  • Da sa Lea: Hvor lykkelig jeg er! For alle kvinner vil prise mig lykkelig. Og hun kalte ham Aser.
    no 1Mosebok 3013
  • Da sa Lea: Til lykke! Og hun kalte ham Gad.
    no 1Mosebok 3011
  • Da så Lot sig omkring, og da han så, at hele Jordanegnen (det var før Herren ødelagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som Herrens Have, som Ægyptens Land, hen ad Zoar til,
    dk 1Mosebog 1310
  • Da sa Lot til dem: Å nei, Herre!
    no 1Mosebok 1918
  • Da så Lot ut over landet, og han så at hele Jordan-sletten like til Soar overalt var rik på vann, som Herrens have, som Egyptens land - det var før Herren hadde ødelagt Sodoma og Gomorra.
    no 1Mosebok 1310
  • Da sa mannen som råder der i landet, til oss: Av dette vil jeg forstå om I er ærlige folk: La en av eder brødre bli her hos mig og ta hvad I trenger mot hungersnøden i eders hjem, og far eders vei;
    no 1Mosebok 4233
  • Da sa mennene til Lot: Har du ennu nogen her, enten svigersønn eller sønner eller døtre eller nogen annen som hører dig til i byen, så før dem bort fra dette sted!
    no 1Mosebok 1912
  • Da sa mennesket: Dette er endelig ben av mine ben og kjøtt av mitt kjøtt; hun skal kalles manninne, for av mannen er hun tatt.
    no 1Mosebok 223
  • Da så Moses hele Arbejdet efter, og se, de havde udført det, som Herren havde sagt; således havde de utdført det. Og Moses velsignede dem.
    dk 2Mosebog 3943
  • Da sa Moses til Aron og hans sønner Eleasar og Itamar: I skal ikke rake eders hoder og ikke sønderrive eders klær, forat I ikke skal dø, og forat han ikke skal vredes på hele menigheten; men eders brødre, hele Israels hus, skal gråte over denne brand som Herren har optendt.
    no 3Mosebok 106
  • Da sa Moses til Aron: Dette var det Herren talte om da han sa: På dem som står mig nær, vil jeg åpenbare min hellighet, og for alt folkets åsyn vil jeg forherlige mig. Og Aron tidde.
    no 3Mosebok 103
  • Da sa Moses til folket: Frykt ikke, stå nu her og se Herrens frelse, som han vil sende eder idag! For som I ser egypterne idag, skal I aldri i evighet se dem mere.
    no 2Mosebok 1413
  • Da sa Moses til Gud: Men når jeg nu kommer til Israels barn og sier til dem: Eders fedres Gud har sendt mig til eder, og de så spør mig: Hvad er hans navn? - hvad skal jeg da svare dem?
    no 2Mosebok 313
  • Da sa Moses til Herren: Folket kan ikke stige op på Sinai berg; for du har selv advart oss og sagt at vi skulde avmerke en grense om fjellet og hellige det.
    no 2Mosebok 1923
  • Da sa Moses til Josva: Velg oss ut mannskap, dra så avsted og strid mot Amalek! Imorgen vil jeg stå øverst på haugen med Guds stav i min hånd.
    no 2Mosebok 179
  • Da sa Moses' svigerfar til ham: Det er ikke klokt det du her gjør.
    no 2Mosebok 1817
  • Da sa Moses: Dette er det Herren har befalt eder å gjøre; så skal Herrens herlighet åpenbare sig for eder.
    no 3Mosebok 96
  • Da sa Moses: Et det idag. For idag er det sabbat for Herren; idag finner I ikke noget på marken.
    no 2Mosebok 1625
  • Da så Noah våknet av sitt rus, fikk han vite hvad hans yngste sønn hadde gjort imot ham.
    no 1Mosebok 924
  • Da sa Rakel: Gud har dømt i min sak; han har hørt min bønn og gitt mig en sønn. Derfor kalte hun ham Dan.
    no 1Mosebok 306
  • Da sa Rakel: Jeg har kjempet Guds kamper med min søster, og nu har jeg vunnet. Og hun kalte ham Naftali.
    no 1Mosebok 308
  • Da sa Rebekka til Jakob, sin sønn: Jeg hørte din far tale til Esau, din bror, og si:
    no 1Mosebok 276
  • Da sa Ruben til sin far: Begge mine sønner kan du drepe hvis jeg ikke kommer tilbake til dig med ham; gi ham i min hånd, så vil jeg føre ham tilbake til dig.
    no 1Mosebok 4237
  • Da sa Sara: Gud har gjort det så at jeg må le; alle som hører dette, vil le av mig.
    no 1Mosebok 216
  • Da sa Sarai til Abram: Den urett jeg lider, er du skyld i; jeg har selv gitt min trælkvinne i din favn; men nu, da hun ser at hun er fruktsommelig, ringeakter hun mig; Herren skal dømme mellem mig og dig.
    no 1Mosebok 165
  • Da sa slangen til kvinnen: I skal visselig ikke dø;
    no 1Mosebok 34
  • Da sa tegnsutleggerne til Farao: Dette er Guds finger. Men Faraos hjerte var og blev forherdet, og han hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.
    no 2Mosebok 819
  • Da sa vi til min herre: Gutten kan ikke forlate sin far; for hvis han forlater sin far, da vil hans far dø.
    no 1Mosebok 4422
  • Da sa vi til min herre: Vi har en gammel far, og han har en ung sønn, som er født i hans alderdom; hans bror er død, og han er alene igjen efter sin mor, og hans far har ham så kjær.
    no 1Mosebok 4420
  • Da sa vi: Vi kan ikke dra ned, men dersom vår yngste bror er med oss, da vil vi dra ned; for vi kan ikke komme mannen for øie uten at vår yngste bror er med.
    no 1Mosebok 4426
  • Då sade Abimelek till Abraham: Vad betyda de sju lammen som du har ställt där avsides?
    se 1Mosebok 2129
  • Då sade Abimelek: Vad har du gjort mot oss! Huru lätt kunde det icke hava skett att någon av folket hade lägrat din hustru? Och så hade du dragit skuld över oss.
    se 1Mosebok 2610
  • Då sade Abram till Lot: Icke skall någon tvist vara mellan mig och dig, och mellan mina herdar och dina herdar; vi äro ju fränder.
    se 1Mosebok 138
  • Då sade Aron till dem: Tagen guldringarna ut ur öronen på edra hustrur, edra söner och edra döttrar, och bären dem till mig.
    se 2Mosebok 322
  • Då sade de: Hebréernas Gud har visat sig för oss. Så låt oss nu gå tre dagsresor in i öknen och offra åt HERREN, vår Gud, för att han icke må komma över oss med pest eller med svärd.
    se 2Mosebok 53
  • Då sade de: Vi vilja kalla hit flickan och fråga henne själv.
    se 1Mosebok 2457
  • Då sade den äldre till den yngre: Vår fader är gammal, och ingen man finnes i landet, som kan gå in till oss efter all världens sedvänja.
    se 1Mosebok 1931
  • Då sade du till dina tjänare: 'Fören honom hitned till mig, så att jag kan låta mitt öga vila på honom.'
    se 1Mosebok 4421
  • Då sade Esau: Så vill jag åtminstone lämna kvar hos dig en del av mitt folk. Men han svarade: Varför så? Må jag allenast finna nåd för min herres ögon.
    se 1Mosebok 3315
  • Då sade Farao till Josef: Din fader och dina bröder hava alltså nu kommit till dig.
    se 1Mosebok 475
  • Då sade Farao till Josef: Jag drömde att jag stod på stranden av Nilfloden.
    se 1Mosebok 4117
  • Då sade Farao: Jag vill släppa eder, så att I kunnen offra åt HERREN, eder Gud, i öknen; allenast mån I icke gå alltför långt bort. Bedjen för mig.
    se 2Mosebok 828
  • Då sade Gud till honom i drömmen: Ja, jag vet att du har gjort detta i ditt hjärtas oskuld, och jag har själv hindrat dig från att synda mot mig; därför har jag icke tillstatt dig att komma vid henne.
    se 1Mosebok 206
  • Då sade Gud till Noa: Jag har beslutit att göra ände på allt kött, ty jorden är uppfylld av våld som de öva; se, jag vill fördärva dem tillika med jorden.
    se 1Mosebok 613
  • Då sade Gud: Nej, din hustru Sara skall föda dig en son, och du skall giva honom namnet Isak; och med honom skall jag upprätta mitt förbund, ett evigt förbund, som skall gälla hans säd efter honom.
    se 1Mosebok 1719
  • Då sade han till dem: Detta är efter HERRENS ord; i morgon är sabbatsvila, en HERRENS heliga sabbat. Baken nu vad I viljen baka, och koken vad I viljen koka, men allt som är till överlopps skolen I ställa i förvar hos eder till i morgon.
    se 2Mosebok 1623
  • Då sade han till dem: Kännen I Laban, Nahors son? De svarade: Ja.
    se 1Mosebok 295
  • Då sade han till dem: Må HERREN: vara med eder lika visst som jag släpper eder med edra kvinnor och barn! Där ser man att I haven ont i sinnet!
    se 2Mosebok 1010
  • Då sade han till honom: Gå och se efter, om det står väl till med dina bröder, och om det står väl till med fåren, och kom tillbaka till mig med svar. Så sände han honom åstad från Hebrons dal, och han kom till Sikem.
    se 1Mosebok 3714
  • Då sade han till honom: Tag åt mig en treårig kviga, en treårig get och en treårig vädur, därtill en turturduva och en ung duva.
    se 1Mosebok 159
  • Då sade han till honom: Vad är ditt namn? Han svarade: Jakob.
    se 1Mosebok 3227
  • Då sade han till sin äldste hustjänare, den som förestod all hans egendom: Lägg din hand under min länd;
    se 1Mosebok 242
  • Då sade han till sina bröder: Mina penningar hava blivit lagda hit tillbaka; se, de äro här i min säck. Då blevo de utom sig av häpnad och sågo förskräckta på varandra och sade: Vad har Gud gjort mot oss!
    se 1Mosebok 4228
  • Då sade han till sina döttrar: Var är han då? Varför läten I mannen bliva kvar där? Inbjuden honom att komma och äta med oss.
    se 2Mosebok 220
  • Då sade han: 'Lyft upp dina ögon och se huru alla hannar som betäcka småboskapen äro strimmiga, spräckliga och fläckiga. Jag har ju sett allt vad Laban gör mot dig.
    se 1Mosebok 3112
  • Då sade han: Bär hit maten åt mig och låt mig äta av min sons villebråd, på det att min själ må välsigna dig. Och han bar fram den till honom, och han åt; och han räckte honom vin, och han drack.
    se 1Mosebok 2725
  • Då sade han: Han heter ju Jakob, och han har nu också två gånger bedragit mig. Min förstfödslorätt har han tagit, och se, nu har han ock tagit min välsignelse. Och han frågade: Har du då ingen välsignelse kvar för mig?
    se 1Mosebok 2736
  • Då sade han: Herre, vredgas icke över att jag ännu talar något. Kanhända skola trettio finnas där. Han svarade: Om jag där finner trettio, så skall jag icke göra det.
    se 1Mosebok 1830
  • Då sade han: Herre, vredgas icke över att jag talar allenast ännu en gång. Kanhända skola tio finnas där. Han svarade: Jag skall då icke fördärva den, för de tios skull.
    se 1Mosebok 1832
  • Då sade han: Jag är Abrahams tjänare.
    se 1Mosebok 2434
  • Då sade han: Jag är Gud, din faders Gud; frukta icke för att draga ned till Egypten, ty där skall jag göra dig till ett stort folk.
    se 1Mosebok 463
  • Då sade han: Jag skall komma tillbaka till dig nästa år vid denna tid, och se, då skall din hustru Sara hava en son. Detta hörde Sara, där hon stod i ingången till tältet, som var bakom honom.
    se 1Mosebok 1810
  • Då sade han: Låt icke din hand komma vid gossen, och gör honom intet; ty nu vet jag att du fruktar Gud, nu då du icke har undanhållit mig din ende son.
    se 1Mosebok 2212
  • Då sade han: Låt mig alltså se din härlighet.
    se 2Mosebok 3318
  • Då sade han: Se, jag är gammal och vet icke när jag skall dö.
    se 1Mosebok 272
  • Då sade han: Tag din son Isak, din ende son, som du har kär, och gå bort till Moria land, och offra honom där såsom brännoffer, på ett berg som jag skall säga dig.
    se 1Mosebok 222
  • Då sade han: Träd icke hit; drag dina skor av dina fötter, ty platsen där du står är helig mark.
    se 2Mosebok 35
  • Då sade han: Vad har du gjort! Hör, din broders blod ropar till mig från jorden.
    se 1Mosebok 410
  • Då sade han: Vem har låtit dig förstå att du är naken? Har du icke ätit av det träd som jag förbjöd dig att äta av?
    se 1Mosebok 311
  • Då sade hans bröder till honom: Skulle du bliva vår konung, och skulle du råda över oss? Och de hatade honom ännu mer för hans drömmars skull och för vad han hade sagt.
    se 1Mosebok 378
  • Då sade hans moder till honom: Den förbannelsen komme över mig, min son; hör nu allenast vad jag säger, och gå och hämta dem åt mig.
    se 1Mosebok 2713
  • Då sade hennes broder och hennes moder: Låt flickan stanna hos oss några dagar, tio eller så; sedan må du fara.
    se 1Mosebok 2455
  • Då sade HERREN Gud till kvinnan: Vad är det du har gjort! Kvinnan svarade: Ormen bedrog mig, så att jag åt.
    se 1Mosebok 313
  • Då sade HERREN Gud till ormen: Eftersom du har gjort detta, vare du förbannad bland alla djur, boskapsdjur och vilda djur. På din buk skall du gå, och stoft skall du äta i alla dina livsdagar.
    se 1Mosebok 314
  • Då sade HERREN till honom: Gå ditned, och kom sedan åter upp och hav Aron med dig. Men prästerna och folket må icke tränga sig fram för att stiga upp till HERREN på det att han icke må låta dem drabbas av fördärv.
    se 2Mosebok 1924
  • Då sade HERREN till honom: Vad är det du har i din hand?
    se 2Mosebok 42
  • Då sade HERREN till Kain: Var är din broder Abel? Han svarade: Jag vet icke; skall jag taga vara på min broder?
    se 1Mosebok 49
  • Då sade HERREN till Mose: Gå ditned, ty ditt folk, som du har fört upp ur Egyptens land, har tagit sig till, vad fördärvligt är.
    se 2Mosebok 327
  • Då sade HERREN till Mose: Gå till folket, och helga dem i dag och i morgon, och I åt dem två sina kläder.
    se 2Mosebok 1910
  • Då sade HERREN till Mose: Huru länge viljen I vara motsträviga och icke hålla mina bud och lagar?
    se 2Mosebok 1628
  • Då sade HERREN till Mose: Se, jag vill låta bröd från himmelen regna åt eder. Och folket skall gå ut och samla för var dag så mycket som behöves. Så skall jag sätta dem på prov, för att se om de vilja vandra efter min lag eller icke.
    se 2Mosebok 164
  • Då sade HERREN: Min ande skall icke bliva kvar i människorna för beständigt, eftersom de dock äro kött; så vare nu deras tid bestämd till ett hundra tjugu år.
    se 1Mosebok 63
  • Då sade HERRENS ängel till henne: Vänd tillbaka till din fru, och ödmjuka dig under henne.
    se 1Mosebok 169
  • Då sade Isak till Jakob: Kom hit, min son, och låt mig taga på dig och känna om du är min son Esau eller icke.
    se 1Mosebok 2721
  • Då sade Israel: Varför gjorden I så illa mot mig och berättaden för mannen att I haden ännu en broder?
    se 1Mosebok 436
  • Då sade jag till dem: 'Den som har guld tage det av sig'; och de gåvo det åt mig. Och jag kastade det i elden, och så kom kalven till.
    se 2Mosebok 3224
  • Då sade jag till min herre: 'Men om nu kvinnan icke vill följa med mig?'
    se 1Mosebok 2439
  • Då sade Jakob till sin fader: Jag är Esau, din förstfödde. Jag har gjort såsom du tillsade mig; sätt dig upp och ät av mitt villebråd, på det att din själ må välsigna mig.
    se 1Mosebok 2719
  • Då sade Jakob till sitt husfolk och till alla som voro med honom: Skaffen bort de främmande gudar som I haven bland eder, och renen eder och byten om kläder,
    se 1Mosebok 352
  • Då sade Josef till dem: Vad haven I gjort! Förstoden I icke att en man sådan som jag kan spå?
    se 1Mosebok 4415
  • Då sade Josef till Farao: Faraos drömmar hava en och samma betydelse; vad Gud ämnar göra, det har han förkunnat för Farao.
    se 1Mosebok 4125
  • Då sade Josef till honom: Detta är uttydningen: de tre rankorna betyda tre dagar;
    se 1Mosebok 4012
  • Då sade Josef till sina bröder: Kommen hitfram till mig. Och när de kommo fram, sade han: Jag är Josef, eder broder, som I sålden till Egypten.
    se 1Mosebok 454
  • Då sade Juda till Onan: Gå in till din broders hustru, äkta henne i din broders ställe och skaffa avkomma åt din broder.
    se 1Mosebok 388
  • Då sade Juda till sin sonhustru Tamar: Stanna såsom änka i din faders hus, till dess min son Sela bliver fullvuxen. Han fruktade nämligen att annars också denne skulle dö, likasom hans bröder. Så gick Tamar bort och stannade i sin faders hus.
    se 1Mosebok 3811
  • Då sade Juda till sina bröder: Vad gagn hava vi därav att vi dräpa vår broder och dölja hans blod?
    se 1Mosebok 3726
  • Då sade Juda: Må hon då behålla det, så att vi icke draga smälek över oss. Jag har nu sänt killingen, men du har icke funnit henne.
    se 1Mosebok 3823
  • Då sade Kain till HERREN: Min missgärning är större än att jag kan bära den.
    se 1Mosebok 413
  • Då sade Laban till Jakob: Vad är detta för ett tilltag, att du har stulit dig undan från mig och fört bort mina döttrar, likasom vore de tagna med svärd?
    se 1Mosebok 3126
  • Då sade Laban: Välan, blive det såsom du har sagt.
    se 1Mosebok 3034
  • Då sade Lea: Gud har givit mig en god gåva. Nu skall min man förbliva boende hos mig, ty jag har fött honom sex söner. Och hon gav honom namnet Sebulon.
    se 1Mosebok 3020
  • Då sade Lea: Gud har givit mig min lön, för det att jag gav min tjänstekvinna åt min man. Och hon gav honom namnet Isaskar.
    se 1Mosebok 3018
  • Då sade Lea: Till lycka! Och hon gav honom namnet Gad.
    se 1Mosebok 3011
  • Då sade Lea: Till sällhet för mig! Ja, jungfrur skola prisa mig säll. Och hon gav honom namnet Aser.
    se 1Mosebok 3013
  • Då sade mannen: Ja, denna är nu ben av mina ben och kött av mitt kött. Hon skall heta maninna, ty av man är hon tagen.
    se 1Mosebok 223
  • Då sade Mose till Gud: När jag nu kommer till Israels barn och säger till dem: 'Edra fäders Gud har sänt mig till eder', och de fråga mig; 'Vad är hans namn?', vad skall jag då svara dem?
    se 2Mosebok 313
  • Då sade Mose till HERREN: Ack I Herre, jag är ingen talför man; jag har icke varit det förut, och jag är det icke heller nu, sedan du har talat till din tjänare, ty jag har ett trögt målföre och en trög tunga.
    se 2Mosebok 410
  • Då sade Mose till Josua: Välj ut manskap åt oss, och drag så åstad till strid mot Amalek. I morgon skall jag ställa mig överst på höjden, med Guds stav i min hand.
    se 2Mosebok 179
  • Då sade Mose: Detta är vad HERREN har bjudit eder göra; så skall HERRENS härlighet visa sig för eder.
    se 3Mosebok 96
  • Då sade Moses svärfader till honom: Du går icke till väga på det rätta sättet.
    se 2Mosebok 1817
  • Då sade ormen till kvinnan: Ingalunda skolen I dö;
    se 1Mosebok 34
  • Då sade Rakel: Gud har skaffat rätt åt mig; han har hört min röst och givit mig en son. Därför gav hon honom namnet Dan.
    se 1Mosebok 306
  • Då sade Rakel: Strider om Gud har jag stritt med min syster och har vunnit seger. Och hon gav honom namnet Naftali.
    se 1Mosebok 308
  • Då sade Sarai till Abram: Den orätt mig sker komme över dig. Jag själv lade min tjänstekvinna i din famn, men då hon nu ser att hon är havande, ringaktar hon mig. HERREN döme mellan mig och dig.
    se 1Mosebok 165
  • Då sade spåmännen till Farao: Detta är Guds finger. Men Faraos hjärta förblev förstockat, och han hörde icke på dem, såsom HERREN hade sagt.
    se 2Mosebok 819
  • Da sadlede Abraham tidligt næste Morgen sit Æsel, tog to af sine Drenge og sin Søn Isak med sig, og efter at have kløvet Offerbrænde gav han sig på Vandring; til det Sted, Gud havde sagt ham.
    dk 1Mosebog 223
  • Da sagde Abraham til sin Træl, sit Hus's ældste, som stod for hele hans Ejendom: Læg din Hånd under min Lænd,
    dk 1Mosebog 242
  • Da sagde Adam: Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!
    dk 1Mosebog 223
  • Da sagde Aron til dem: Riv de Guldringe af, som eders Hustruer, Sønner og Døtre har i Ørene, og bring mig dem!
    dk 2Mosebog 322
  • Da sagde de til ham: Hvor er din Hustru Sara? Han svarede: Inde i Teltet!
    dk 1Mosebog 189
  • Da sagde de til hverandre: Kom, lad os stryge Teglsten og brænde dem godt! De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som Kalk.
    dk 1Mosebog 113
  • Da sagde de til hverandre: Sandelig, nu må vi bøde for, hvad vi forbrød mod vor Broder, da vi så hans Sjælevånde, medens han bønfaldt os, og dog ikke hørte ham; derfor stedes vi nu i denne Vånde!
    dk 1Mosebog 4221
  • Da sagde den ældste til den yngste: Vor Fader er gammel, og der findes ingen Mænd her i Landet, som kunde komme til os på vanlig Vis.
    dk 1Mosebog 1931
  • Da sagde Efron til Abraham:
    dk 1Mosebog 2314
  • Da sagde Engelen: Ræk ikke din Hånd ud mod Drengen og gør ham ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer din Søn, din eneste, for mig!
    dk 1Mosebog 2212
  • Da sagde Esau til Jakob: Lad mig få noget af det røde, det røde der, thi jeg er ved at dø af Sult! Derfor kaldte de ham Edom.
    dk 1Mosebog 2530
  • Da sagde Esau til sin Fader: Har du kun den ene Velsignelse. Fader? Velsign også mig, Fader! Og Esau opløftede sin Røst og græd.
    dk 1Mosebog 2738
  • Da sagde Esau: Så vil jeg i alt Fald lade nogle af mine Folk ledsage dig! Men han svarede: Hvorfor dog det måtte jeg blot finde Nåde for min Herres Øjne!:
    dk 1Mosebog 3315
  • Da sagde Farao til Josef: Din Fader og dine Brødre er kommet til dig;
    dk 1Mosebog 475
  • Da sagde Farao til Josef: Jeg drømte, at jeg stod på Nilens Bred;
    dk 1Mosebog 4117
  • Da sagde Farao: Drag kun op og jord din Fader, som han har ladet dig sværge.
    dk 1Mosebog 506
  • Da sagde Gud Herren til Kvinde: Hvad har du gjort! Kvinden svarede: Slangen forførte mig, og så spiste jeg.
    dk 1Mosebog 313
  • Da sagde Gud Herren til Slangen: Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!
    dk 1Mosebog 314
  • Da sagde Gud til ham i Drømmen: Jeg ved, at du har gjort det i dit Hjertes Troskyldighed, og jeg har også hindret dig i at synde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at røre hende.
    dk 1Mosebog 206
  • Da sagde Gud til Noa:
    dk 1Mosebog 815
  • Da sagde Gud til Noa: Jeg har besluttet at gøre Ende på alt Kød, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af Jorden.
    dk 1Mosebog 613
  • Da sagde han til dem: Herren være med eder, om jeg lader eder rejse sammen med eders Kvinder og Børn! Der ser man, at I har ondt i Sinde!
    dk 2Mosebog 1010
  • Da sagde han til dem: Ophold mig ikke, nu Herren har ladet min Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!
    dk 1Mosebog 2456
  • Da sagde han til ham: Tag mig en treårs Kvie, en treårs Ged og en treårs Væder, en Turteldue og en Småfugl!
    dk 1Mosebog 159
  • Da sagde han til sine Døtre: Hvor er han da? Hvorfor har I ladet Manden blive derude? Byd ham ind, at han kan få noget at spise!
    dk 2Mosebog 220
  • Da sagde han: Bring mig det, at jeg kan spise af min Søns Vildt, for at min Sjæl kan velsigne dig! Så bragte han ham det, og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.
    dk 1Mosebog 2725
  • Da sagde han: Det er jo endnu højlys Dag og for tidligt at drive Kvæget sammen; vand Dyrene og før dem ud på Græsgangene!
    dk 1Mosebog 297
  • Da sagde han: Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min Førstefødselsret, og nu har han også taget min Velsignelse! Og han sagde: Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?
    dk 1Mosebog 2736
  • Da sagde han: Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det Træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?
    dk 1Mosebog 311
  • Da sagde han: Jeg er Gud, din Faders Gud, vær ikke bange for at drage ned til Ægypten, thi jeg vil gøre dig til et stort Folk der;
    dk 1Mosebog 463
  • Da sagde han: Kom ikke nærmere! Drag dine Sko af dine Fødder, thi det Sted, du står på, er hellig Jord!
    dk 2Mosebog 35
  • Da sagde han: Løft dit Blik og se, hvorledes alle Bukkene, der springer, er stribede, spættede og brogede, thi jeg har set alt, hvad Laban har gjort imod dig.
    dk 1Mosebog 3112
  • Da sagde han: Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Døden kommer
    dk 1Mosebog 272
  • Da sagde han: Slip mig, thi Morgenen gryr! Men han svarede: Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!
    dk 1Mosebog 3226
  • Da sagde han: Tag din Søn Isak, din eneste, ham, du elsker, og drag hen til Morija Land.og bring ham der som Brændoffer på et af Bjergene, som jeg vil vise dig!
    dk 1Mosebog 222
  • Da sagde han: Tilsværg mig det! Og han tilsvor ham det. Da bøjede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedgærde.
    dk 1Mosebog 4731
  • Da sagde hans Brødre til ham: Vil du måske være vor Konge eller herske over os? Og de hadede ham endnu mere for hans Drømme og hans Ord.
    dk 1Mosebog 378
  • Da sagde Herren til Abraham: Hvorfor ler Sara og tænker: Skulde jeg virkelig føde en Søn. nu jeg er gammel?
    dk 1Mosebog 1813
  • Da sagde Herren til ham: Hvad har du der i din Hånd? Han svarede: En Stav!
    dk 2Mosebog 42
  • Da sagde Herren til Jakob: Vend tilbage til dine Fædres Land og din Hjemstavn, så vil jeg være med dig!
    dk 1Mosebog 313
  • Da sagde Herren til Kain: Hvor er din Broder Abel? Han svarede: Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?
    dk 1Mosebog 49
  • Da sagde Herren til Kain: Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket Hoved?
    dk 1Mosebog 46
  • Da sagde Herren til Moses i Midjan: Vend tilbage til Ægypten, thi alle de Mænd, der stod dig efter Livet, er døde.
    dk 2Mosebog 419
  • Da sagde Herren til Moses: Gå til Folket og lad dem hellige sig i Dag og i Morgen og tvætte deres Klæder
    dk 2Mosebog 1910
  • Da sagde Herren til Moses: Hvor længe vil I vægre eder ved at holde mine Bud og Love?
    dk 2Mosebog 1628
  • Da sagde Herren til Moses: Hvorfor råber du til mig? Sig til Israeliterne, at de skal bryde op!
    dk 2Mosebog 1415
  • Da sagde Herren til Moses: Optegn dette i en Bog, for at det kan mindes, og indskærp Josua, at jeg fuldstændig vil udslette Amalekiternes Minde under Himmelen!
    dk 2Mosebog 1714
  • Da sagde Herren til Moses: Ræk din Hånd op mod Himmelen, så skal der falde Hagl i hele Ægypten på Mennesker og Dyr og på alle Markens Urter i Ægypten!
    dk 2Mosebog 922
  • Da sagde Herren til Moses: Ræk din Hånd ud over Ægypten og få Græshopperne til at komme; de skal komme over Ægypten og opæde alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!
    dk 2Mosebog 1012
  • Da sagde Herren til Moses: Se, jeg gør dig til Gud for Farao, men din Broder Aron skal være din Profet.
    dk 2Mosebog 71
  • Da sagde Herren til Moses: Se, jeg vil lade Brød regne ned fra Himmelen til eder, og Folket skal gå ud og hver Dag samle så meget, som de daglig behøver, for at jeg kan prøve dem, om de vil følge min Lov eller ej.
    dk 2Mosebog 164
  • Da sagde Herren til Moses: Sig til Aron: Ræk din Hånd med Staven ud over Floderne, Kanalerne og Dammene og få Frøerne til at kravle op over Ægypten!
    dk 2Mosebog 85
  • Da sagde Herren til Moses: Sig til Israeliterne; I er et halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste Øjeblik i din Midte, måtte jeg tilintetgøre dig. Tag du dine Smykker af, så skal jeg tænke over, hvad jeg vil gøre for dig!
    dk 2Mosebog 335
  • Da sagde Herren til Moses: Skynd dig og stig ned, thi dit Folk, som du førte ud af Ægypten, har handlet ilde;
    dk 2Mosebog 327
  • Da sagde Herren til Moses: Stig ned og indskærp Folket, at de ikke må trænge sig frem til Herren for at se ham, at der ikke skal ske et stort Mandefald iblandt dem.
    dk 2Mosebog 1921
  • Da sagde Herren: Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!
    dk 1Mosebog 1826
  • Da sagde Herren: Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År.
    dk 1Mosebog 63
  • Da sagde Herren: Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er stort, og deres Synd er såre svar.
    dk 1Mosebog 1820
  • Da sagde Herrens Engel til hende: Vend tilbage til din Herskerinde og find dig i hendes Mishandling!
    dk 1Mosebog 169
  • Da sagde Isak til sin Fader Abraham: Fader! Han svarede: Ja. min Søn! Da sagde han: Her er Ilden og Brændet, men hvor er Dyret til Brændofferet?
    dk 1Mosebog 227
  • Da sagde Israel til Josef: Jeg skal snart dø, men Gud skal være med eder og føre eder tilbage til eders Fædres Land.
    dk 1Mosebog 4821
  • Da sagde Jakob:Sig mig dit Navn! Men han svarede: Hvorfor spørger du om mit Navn? Og han velsignede ham der.
    dk 1Mosebog 3229
  • Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af! De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og så kom denne Tyrekalv ud deraf!
    dk 2Mosebog 3224
  • Da sagde Josef til dem: Frygt ikke, er jeg vel i Guds Sted?
    dk 1Mosebog 5019
  • Da sagde Josef til Farao: Faraos Drømme betyder begge det samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gøre.
    dk 1Mosebog 4125
  • Da sagde Josef: Det skal udtydes således: De tre Kurve betyder tre Dage;
    dk 1Mosebog 4018
  • Da sagde Josef: Det skal udtydes således: De tre Ranker betyder tre Dage;
    dk 1Mosebog 4012
  • Da sagde Juda til Onan: Gå ind til din Svigerinde og indgå Svogerægteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!
    dk 1Mosebog 388
  • Da sagde Juda til sin Sønnekone Tamar: Bliv som Enke i din Faders Hus, til min Søn Sjela bliver voksen! Thi han var bange for, at han også skulde dø ligesom sine Brødre. Så gik Tamar hen og blev i sin Faders Hus.
    dk 1Mosebog 3811
  • Da sagde Juda: Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige, og hvorledes skal vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine Trælles Brøde! Se, vi er min Herres Trælle, både vi andre og han, Bægeret fandtes hos!
    dk 1Mosebog 4416
  • Da sagde Juda: Så lad hende beholde det, hellere end at vi skal blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende ikke.
    dk 1Mosebog 3823
  • Da sagde Koglerne til Farao: Det er Guds Finger! Men Faraos Hjerte blev forhærdet, så han ikke hørte på dem, således som Herren havde sagt.
    dk 2Mosebog 819
  • Da sagde Laban og Betuel:Denne Sag kommer fra Herren,. vi kan hverken gøre fra eller til!
    dk 1Mosebog 2450
  • Da sagde Laban til Jakob: Døtrene er mine Døtre, Sønnerne er mine Sønner, Hjordene er mine Hjorde, og alt, hvad du ser, er mit men hvad skulde jeg i Dag kunne gøre imod mine Døtre eller de Sønner, de har født?
    dk 1Mosebog 3143
  • Da sagde Laban: Denne Dysse skal i Dag være Vidne mellem os to! Derfor kaldte han den Galed
    dk 1Mosebog 3148
  • Da sagde Manden: De er draget bort herfra, thi jeg hørte dem sige: Lad os gå til Dotan! Så gik Josef efter sine Brødre og fandt dem i Dotan.
    dk 1Mosebog 3717
  • Da sagde Moses til ham: Hvis dit Åsyn ikke vandrer med, så lad os ikke drage herfra!
    dk 2Mosebog 3315
  • Da sagde Moses til Herren: Folket kan jo ikke stige op på Sinaj Bjerg, thi du har selv indskærpet os at afspærre Bjerget og hellige det.
    dk 2Mosebog 1923
  • Da sagde Moses til Josua: Udvælg dig Mænd og ryk i. Morgen ud til Kamp mod Amalekiterne; jeg vil stille mig på Toppen af Højen med Guds Stav i Hånden!
    dk 2Mosebog 179
  • Da sagde Moses's Svigerfader til ham: Det er ikke klogt, som du bærer dig ad med det.
    dk 2Mosebog 1817
  • Da sagde Moses: Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig for Øje!
    dk 2Mosebog 1029
  • Da sagde Moses: Lad mig dog skue din Herlighed!
    dk 2Mosebog 3318
  • Da sagde Moses: Lad mig gå hen og se på dette underfulde Skue, hvorfor Tornebusken ikke brænder op.
    dk 2Mosebog 33
  • Da sagde Overmundskænken til Farao: Jeg må i Dag minde om mine Synder.
    dk 1Mosebog 419
  • Da sagde Sara: Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig.
    dk 1Mosebog 216
  • Da sagde Saraj til Abram: Min Krænkelse komme over dig! Jeg lagde selv min Trælkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal føde, lader hun hånt om mig; Herren være Dommer mellem mig og dig!
    dk 1Mosebog 165
  • Da sagde Slangen til Kvinden: I skal ingenlunde dø;
    dk 1Mosebog 34
  • Da sagde Trællen: Men hvis nu Pigen ikke vil følge mig her til Landet, skal jeg så bringe din Søn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?
    dk 1Mosebog 245
  • Då sågo Israels barn var gång huru Moses ansiktes by strålade, och Mose hängde då åter täckelset över sitt ansikte, till dess han ånyo skulle gå in för att tala med honom.
    se 2Mosebok 3435
  • Da sagten sie ihm alle Worte Josephs, die er zu ihnen gesagt hatte. Und da er sah die Wagen, die ihm Joseph gesandt hatte, ihn zu führen, ward der Geist Jakobs, ihres Vaters, lebendig,
    de 1Mose 4527
  • Da sah Gott auf die Erde, und siehe, sie war verderbt; denn alles Fleisch hatte seinen Weg verderbt auf Erden.
    de 1Mose 612
  • Da sah sie Joseph mit Benjamin und sprach zu seinem Haushalter: Führe diese Männer ins Haus und schlachte und richte zu; denn sie sollen zu Mittag mit mir essen.
    de 1Mose 4316
  • Da sahen die Amtleute der Kinder Israel, daß es ärger ward, weil man sagte: Ihr sollt nichts mindern von dem Tagewerk an den Ziegeln.
    de 2Mose 519
  • da sahen die Kinder Gottes nach den Töchtern der Menschen, wie sie schön waren, und nahmen zu Weibern, welche sie wollten.
    de 1Mose 62
  • Da Salah var tretti år gammel, fikk han sønnen Eber.
    no 1Mosebok 1114
  • Da Samla døde, blev Saul fra Rehobot ved elven konge i hans sted.
    no 1Mosebok 3637
  • Da Samla døde, blev Sjaul fra Rehobot ved Floden Konge i hans Sted.
    dk 1Mosebog 3637
  • Da Samla starb, ward Saul König, von Rehoboth am Strom.
    de 1Mose 3637
  • Da samlet Laban alle menn der på stedet og gjorde et gjestebud.
    no 1Mosebok 2922
  • Då sände Farao och lät kalla Josef till sig; och man skyndade att föra honom ut ur fängelset. Och han lät raka sig och bytte om kläder och kom inför Farao.
    se 1Mosebok 4114
  • Då sände Farao och lät kalla till sig Mose och Aron och sade till dem: Jag har syndat denna gång. Det är HERREN som är rättfärdig; jag och mitt folk hava gjort orätt.
    se 2Mosebok 927
  • Då sände Jakob och lät kalla Rakel och Lea ut på marken till sin hjord;
    se 1Mosebok 314
  • Da sandte Jakob hin und ließ rufen Rahel und Lea aufs Feld zu seiner Herde
    de 1Mose 314
  • Da sandte Pharao hin und ließ Joseph rufen; und sie ließen ihn eilend aus dem Gefängnis. Und er ließ sich scheren und zog andere Kleider an und kam hinein zu Pharao.
    de 1Mose 4114
  • Da sang Mose und die Kinder Israel dies Lied dem HERRN und sprachen: Ich will dem HERRN singen, denn er hat eine herrliche Tat getan; Roß und Mann hat er ins Meer gestürzt.
    de 2Mose 151
  • Da sang Moses og Israels barn denne sang for Herren: Jeg vil lovsynge Herren, for han er høit ophøiet; hest og mann styrtet han i havet.
    no 2Mosebok 151
  • Då satte Mose upp tabernaklet. Han lade ut dess fotstycken, ställde fast dess bräder, sköt in dess tvärstänger och satte upp dess stolpar.
    se 2Mosebok 4018
  • Da Saul døde, blev Ba'al-Hanan, Akbors sønn, konge i hans sted.
    no 1Mosebok 3638
  • Da Saul starb, ward an seiner Statt König Baal-Hanan, der Sohn Achbors.
    de 1Mose 3638
  • Da schickte Pharao hin und ließ Mose und Aaron rufen und sprach zu ihnen: Ich habe dasmal mich versündigt; der HERR ist gerecht, ich aber und mein Volk sind Gottlose.
    de 2Mose 927
  • Da schied Jakob die Lämmer und richtete die Herde mit dem Angesicht gegen die Gefleckten und Schwarzen in der Herde Labans und machte sich eine eigene Herde, die tat er nicht zu der Herde Labans.
    de 1Mose 3040
  • Da schlachtete er ihn. Und Mose nahm das Blut und tat's auf die Hörner des Altars umher mit seinem Finger und entsündigte den Altar und goß das Blut an des Altars Boden und weihte ihn, daß er ihn versöhnte.
    de 3Mose 815
  • Da schlachtete er ihn. Und Mose nahm von seinem Blut und tat's Aaron auf den Knorpel seines rechten Ohrs und auf den Daumen seiner rechten Hand und auf die große Zehe seines rechten Fußes.
    de 3Mose 823
  • Da schlachtete er ihn. Und Mose sprengte das Blut auf den Altar umher,
    de 3Mose 819
  • Da schrieb Mose alle Worte des HERRN und machte sich des Morgens früh auf und baute einen Altar unten am Berge mit zwölf Säulen nach den zwölf Stämmen Israels,
    de 2Mose 244
  • Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klæder fremstillede han sig for Farao.
    dk 1Mosebog 4114
  • Da sendte Farao bud efter Moses og Aron og sa til dem: Denne gang har jeg syndet; Herren er den som har rett, og jeg og mitt folk har urett.
    no 2Mosebok 927
  • Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: Denne Gang har jeg syndet; Herren har Ret, og jeg og mit Folk har Uret;
    dk 2Mosebog 927
  • Da sendte Farao bud og lot Josef kalle, og de førte ham skyndsomt ut av fengslet; og han lot sig rake og skiftet klær og trådte frem for Farao.
    no 1Mosebok 4114
  • Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade;
    dk 1Mosebog 88
  • Da sendte Jakob bud efter Rakel og Lea og bad dem komme ut på marken, hvor han var med sin buskap.
    no 1Mosebok 314
  • Da Serug havde levet 30 År, avlede han Nakor;
    dk 1Mosebog 1122
  • Da Serug var tretti år gammel, fikk han sønnen Nakor.
    no 1Mosebok 1122
  • Da Set havde levet 105 År, avlede han Enosj;
    dk 1Mosebog 56
  • Da Set var hundre og fem år gammel, fikk han sønnen Enos.
    no 1Mosebok 56
  • Da sich aber die Menschen begannen zu mehren auf Erden und ihnen Töchter geboren wurden,
    de 1Mose 61
  • Da sie aber zur Stadt hinaus waren und nicht ferne gekommen, sprach Joseph zu seinem Haushalter: Auf jage den Männern nach! und wenn du sie ereilst, so sprich zu ihnen: Warum habt ihr Gutes mit Bösem vergolten?
    de 1Mose 444
  • Da sie nun an die Tenne Atad kamen, die jenseit des Jordans liegt, da hielten sie eine gar große und bittere Klage; und er trug über seinen Vater Leid sieben Tage.
    de 1Mose 5010
  • Da sie nun heimkamen zu ihrem Vater Jakob ins Land Kanaan, sagten sie ihm alles, was ihnen begegnet war, und sprachen:
    de 1Mose 4229
  • Da sie nun Juda sah, meinte er, sie wäre eine Hure; denn sie hatte ihr Angesicht verdeckt.
    de 1Mose 3815
  • Da sie nun sah, daß er sein Kleid in ihrer Hand ließ und hinaus entfloh,
    de 1Mose 3913
  • Da sie nun zogen gen Morgen, fanden sie ein ebenes Land im Lande Sinear, und wohnten daselbst.
    de 1Mose 112
  • Da Sjaul døde, blev Bål Hanan, Akbors Søn, Konge i hans Sted.
    dk 1Mosebog 3638
  • Da Sjela havde levet 30 År, avlede han Eber;
    dk 1Mosebog 1114
  • Då sjöngo Mose och Israels barn denna lovsång till HERRENS ära; de sade: Jag vill sjunga till HERRENS ära, ty högt är han upphöjd. Häst och man störtade han i havet.
    se 2Mosebok 151
  • Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig til Jorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, der følger dig! Og så vil jeg drage bort ! Og han gik ud fra Farao med fnysende Vrede.
    dk 2Mosebog 118
  • Da skal alle disse dine tjenere komme ned til mig og bøie sig for mig og si: Dra ut, både du og hele det folk som følger dig! Og så skal jeg dra ut. Og han gikk bort fra Farao i brennende harme.
    no 2Mosebok 118
  • da skal Brøndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer Erstatning i Penge, men det døde Dyr skal tilfalde ham,
    dk 2Mosebog 2134
  • da skal brønnens eier godtgjøre det; han skal gi dyrets eier penger i vederlag, men det døde dyr skal være hans.
    no 2Mosebok 2134
  • Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, den Troløshed, de begik imod mig. Også skal de bekende, at fordi de handlede genstridigt mod mig,
    dk 3Mosebog 2640
  • Da skal de bekjenne sin misgjerning og sine fedres misgjerning, som de gjorde i sin troløshet mot mig, og bekjenne at de stod mig imot
    no 3Mosebok 2640
  • da skal den angrebne lade sig rage uden dog at lade det skurvede Sted rage; så skal Præsten igen lukke den skurvede inde i syv Dage.
    dk 3Mosebog 1333
  • da skal den som eier huset, gå og melde det til presten og si: Det ser ut for mig som det er kommet spedalskhet på huset.
    no 3Mosebok 1435
  • da skal den som har skurven rake sig, dog ikke der hvor skurven er; og presten skal atter holde ham innestengt i syv dager.
    no 3Mosebok 1333
  • da skal den som således har syndet og ført skyld over sig, gi tilbake det han har røvet eller har tatt med vold, eller som var ham betrodd, eller som var tapt, og som han har funnet,
    no 3Mosebok 64
  • da skal den, når den i Jubelåret bliver fri, være Herren helliget på samme Måde som en Mark, der er lagt Band på, og tilfalde Præsten som Ejendom.
    dk 3Mosebog 2721
  • Da skal der i hele Ægypten lyde et Klageskrig så stort, at dets Lige aldrig har været hørt og aldrig mere skal høres.
    dk 2Mosebog 116
  • da skal du overgi til Herren alt det som åpner morsliv; alt som åpner morsliv, som faller av det fe du har, hvis det er av hankjønn, hører det Herren til.
    no 2Mosebok 1312
  • da skal du overlade Herren alt, hvad der åbner Moders Liv; alt det førstefødte, som falder efter dit Kvæg, for så vidt det er et Handyr, skal tilhøre Herren.
    dk 2Mosebog 1312
  • Da skal du si til Farao: Så sier Herren: Min sønn, min førstefødte, er Israel,
    no 2Mosebok 422
  • da skal du si: Din tjener Jakob; det er en gave han sender til min herre Esau, og snart kommer han selv efter.
    no 1Mosebok 3218
  • da skal du verdsette en mann som er mellem tyve og seksti år gammel, til femti sekel sølv efter helligdommens sekel.
    no 3Mosebok 273
  • Da skal du være løst fra din ed til mig, når du kommer til mitt folk; og vil de ikke gi dig henne, så er du også løst fra eden til mig.
    no 1Mosebok 2441
  • da skal ed ved Herren skille mellem dem og avgjøre om han ikke har forgrepet sig på sin næstes eiendom, og eieren skal ta eden for god, og den andre skal ikke gi noget vederlag.
    no 2Mosebok 2211
  • da skal Forsamlingen, når den Synd, de har begået mod Forbudet, bliver kendt, bringe en ung, lydefri Tyr som Syndoffer; de skal føre den hen foran Åbenbaringsteltet,
    dk 3Mosebog 414
  • da skal han af Småkvæget bringe en lydefri Væder, der er taget god, som Skyldoffer til Præsten, og Præsten skal skaffe ham Soning for den uforsætlige Synd, han har begået, uden at den var ham vitterlig, så han finder Tilgivelse.
    dk 3Mosebog 518
  • Da skal han brænde Klædningen eller det af Uld eller Lærred vævede eller knyttede Stof eller alle de Læderting, som er angrebet; thi det er ondartet Spedalskhed, det skal opbrændes.
    dk 3Mosebog 1352
  • Da skal han flytte fra dig, både han og hans barn, og dra hjem til sin slekt; til sin fedrene-eiendom skal han vende tilbake.
    no 3Mosebok 2541
  • Da skal han for at rense Huset for Synd tage to Fugle, Cedertræ, karmoisinrødt Garn og en Ysopkvist.
    dk 3Mosebog 1449
  • da skal han gå ut av huset til husets dør, og han skal stenge huset og holde det tillåst i syv dager.
    no 3Mosebok 1438
  • Da skal han gives fri sammen med sine Børn og vende tilbage til sin Slægt og sine Fædres Ejendom,
    dk 3Mosebog 2541
  • da skal han kunne løses ut efterat han har solgt sig. En av hans brødre skal løse ham ut,
    no 3Mosebok 2548
  • da skal han la de stener som flekkene er på, brytes ut og kastes utenfor byen, på et urent sted.
    no 3Mosebok 1440
  • da skal han la det som flekkene er på tvette, og atter holde det innelåst i syv dager.
    no 3Mosebok 1354
  • da skal han regne efter hvor mange år det er gått siden han solgte, og bare betale det overskytende til den mann han solgte til; så skal han komme til sin jordeiendom igjen.
    no 3Mosebok 2527
  • Da skal han sammen med den, der købte ham, udregne Tiden fra det År, han solgte sig til ham, til Jubelåret, og Købesummen skal svare til det Åremål; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som en Daglejers.
    dk 3Mosebog 2550
  • da skal han sværge ved Herren på, at han ikke har forgrebet sig på den andens Ejendom, og det skal være afgørende imellem dem; Dyrets Ejer skal tage Eden god, og den anden behøver ikke at give Erstatning.
    dk 2Mosebog 2211
  • da skal han til bot for den synd han har gjort, bære frem for Herren et syndoffer; det skal være en hun av småfeet, et får eller en gjet. Og presten skal gjøre soning for ham og fri ham for hans synd.
    no 3Mosebok 56
  • da skal hans herre føre ham frem for Gud og stille ham ved døren eller ved dørstolpen, og hans herre skal stikke en syl gjennem hans øre, og han skal tjene ham all sin tid.
    no 2Mosebok 216
  • da skal hans Herre føre ham hen til Gud og stille ham op ad Døren eller Dørstolpen, og hans Herre skal gennembore hans Øre med en Syl, og så skal han være hans Træl for Livstid.
    dk 2Mosebog 216
  • da skal Herrens hånd komme over ditt fe på marken, over hestene, over asenene, over kamelene, over storfeet og over småfeet med en forferdelig pest.
    no 2Mosebok 93
  • da skal I gjøre det således at Herren kan ha velbehag i eder: Det skal være en han uten lyte av storfeet, av fårene eller av gjetene.
    no 3Mosebok 2219
  • Da skal I ikke gjøre nogen arbeidsgjerning, og I skal ofre ildoffer til Herren.
    no 3Mosebok 2325
  • da skal I si: Det er påskeoffer for Herren, som gikk forbi Israels barns hus i Egypten da han slo egypterne og fridde våre hus. Og folket bøide sig og tilbad.
    no 2Mosebok 1227
  • da skal I si: Dine tjenere har drevet feavl fra vår ungdom av og til nu, både vi og våre fedre - da får I bo i landet Gosen; for alle fehyrder er en vederstyggelighet for egypterne.
    no 1Mosebok 4634
  • Da skal landet gjøre fyldest for sine sabbatsår hele den tid det ligger øde, mens I er i eders fienders land; da skal landet hvile og gjøre fyldest for sine sabbatsår.
    no 3Mosebok 2634
  • Da skal Landet, medens det ligger øde, og I er i eders Fjenders Land, få sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og få sine Sabbater godtgjort;
    dk 3Mosebog 2634
  • Da skal man rive Huset ned, Sten, Træværk og alt Pudset på Huset, og bringe det til et urent Sted uden for Byen.
    dk 3Mosebog 1445
  • da skal presten befale at det for den som lar sig rense, skal tas to levende rene fugler og sedertre og karmosinrød ull og isop,
    no 3Mosebok 144
  • da skal presten komme og se på det, og dersom han da finner at flekkene har bredt sig ut på huset, da er det ondartet spedalskhet på huset; det er urent.
    no 3Mosebok 1444
  • da skal presten utregne for ham hvor høit det skal verdsettes, efter tiden inntil jubelåret, og han skal samme dag gi det du verdsetter det til; det skal være helliget Herren.
    no 3Mosebok 2723
  • Da skal Præsten give Ordre til at flytte alt ud af Huset, inden han kommer for at syne Pletten, for at ikke noget af, hvad der er i Huset, skal blive urent; derpå skal Præsten komme for at syne Huset.
    dk 3Mosebog 1436
  • Da skal Præsten skaffe ham Soning for den Synd, han har begået på en af de nævnte Måder, så han finder Tilgivelse. Resten skal tilfalde Præsten på samme Måde som Afgrødeofferet.
    dk 3Mosebog 513
  • Da skal Præsten skaffe ham Soning for Herrens Åsyn, så han finder Tilgivelse for enhver Ting, hvorved man pådrager sig Skyld.
    dk 3Mosebog 526
  • da skal Præsten syne ham; og hvis det så viser sig, at Skurven har bredt sig, behøver Præsten ikke at undersøge, om der er guldgule Hår; han er uren.
    dk 3Mosebog 1336
  • Då skall du giva honom fri, honom själv och hans barn med honom; och han skall återfå sin släktegendom, sin fädernebesittning skall han återfå.
    se 3Mosebok 2541
  • Då skall du i sjunde månaden, på tionde dagen i månaden, låta blåsa i larmbasun; på försoningsdagen skolen I blåsa i basun över hela edert land.
    se 3Mosebok 259
  • då skall du överlämna åt HERREN allt det som öppnar moderlivet. Allt som öppnar moderlivet av det som födes bland din boskap skall, om det är hankön, höra HERREN till.
    se 2Mosebok 1312
  • då skall du svara: 'De tillhöra din tjänare Jakob; de äro skänker som han sänder till min herre Esau, och själv kommer han här efter oss.'
    se 1Mosebok 3218
  • då skall hans herre föra honom fram för Gud och ställa honom vid dörren eller dörrposten, och hans herre skall genomborra hans öra med en syl; därefter vare han hans träl evärdligen.
    se 2Mosebok 216
  • då skall jag själv vända mitt ansikte mot den mannen och mot hans släkt; och honom och alla dem som hava följt honom och i trolös avfällighet lupit efter Molok skall jag utrota ur deras folk.
    se 3Mosebok 205
  • Då skall landet få gottgörelse för sina sabbater, då, under hela den tid det ligger öde och I ären i edra fienders land. Ja, då skall landet hålla sabbat och giva gottgörelse för sina sabbater.
    se 3Mosebok 2634
  • då skall ock jag handla på samma sätt mot eder: jag skall hemsöka eder med förskräckliga olyckor, med tärande sjukdom och feber, så att edra ögon försmäkta och eder själ förtvinar; och I skolen förgäves så eder säd, ty edra fiender skola äta den.
    se 3Mosebok 2616
  • Då skall prästen bjuda att man, innan prästen går in för att bese det angripna stället, utrymmer huset, för att icke allt som är i huset skall bliva orent. Och därefter skall prästen gå in för att bese huset.
    se 3Mosebok 1436
  • Då skola alla dina tjänare här komma ned till mig och buga sig för mig och säga: 'Drag ut, du själv med allt folket som följer dig.' Och sedan skall jag draga ut. Därefter gick han bort ifrån Farao i vredesmod.
    se 2Mosebok 118
  • Då skola vi giva våra döttrar åt eder och själva taga edra döttrar till hustrur; och vi skola då bo hos eder och bliva med eder ett enda folk.
    se 1Mosebok 3416
  • Då skolen I bo i lövhyddor i sju dagar; alla de som äro infödingar i Israel skola bo i lövhyddor,
    se 3Mosebok 2342
  • Da skrev Moses alle Herrens Ord op; og tidligt næste Morgen rejste han ved Foden af Bjerget et Alter og tolv Stenstøtter svarende til Israels tolv Stammer.
    dk 2Mosebog 244
  • Då skyndade tjänaren emot henne och sade: Låt mig få dricka litet vatten ur din kruka.
    se 1Mosebok 2417
  • Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: Tag hurtigt tre Mål fint Mel, ælt det og bag Kager deraf!
    dk 1Mosebog 186
  • Da skyndte Abraham sig inn i teltet til Sara og sa: Skynd dig og ta tre mål fint mel; elt det og bak kaker!
    no 1Mosebok 186
  • Da skyndte Farao sig og sendte bud efter Moses og Aron og sa: Jeg har syndet mot Herren eders Gud og mot eder.
    no 2Mosebok 1016
  • Da skønnede Esau, at Kana'aos Døtre vakte hans Fader Isaks Mishag,
    dk 1Mosebog 288
  • Da slog der Rovfugle ned på de døde Kroppe, men Abram skræmmede dem bort.
    dk 1Mosebog 1511
  • Da Solen så var ved at gå ned, faldt der Dvale over Abram, og se, Rædsel faldt over ham, et stort Mørke.
    dk 1Mosebog 1512
  • Da Solen steg op over Landet og Lot var nået til Zoar,
    dk 1Mosebog 1923
  • Da Solen var gået ned og Mørket faldet på, viste der sig en rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de sønderskårne Kroppe.
    dk 1Mosebog 1517
  • Da soll Aaron seine beiden Hände auf sein Haupt legen und bekennen auf ihn alle Missetat der Kinder Israel und alle ihre Übertretung in allen ihren Sünden, und soll sie dem Bock auf das Haupt legen und ihn durch einen Mann, der bereit ist, in die Wüste laufen lassen,
    de 3Mose 1621
  • Da soll denn der Priester von dem Blut des Sündopfers nehmen mit seinem Finger und es auf die Hörner des Brandopferaltars tun und das andere Blut an den Boden des Brandopferaltars gießen.
    de 3Mose 425
  • Da soll der Priester das Lamm zum Schuldopfer nehmen und das Log Öl und soll's alles weben vor dem HERRN
    de 3Mose 1424
  • Da soll der Priester den Gereinigten und diese Dinge stellen vor den HERRN, vor der Tür der Hütte des Stifts.
    de 3Mose 1411
  • Da soll der Priester heißen, daß sie das Haus ausräumen, ehe denn der Priester hineingeht, das Mal zu besehen, auf daß nicht unrein werde alles, was im Hause ist; darnach soll der Priester hineingehen, das Haus zu besehen.
    de 3Mose 1436
  • Da soll die Garbe gewebt werden vor dem HERRN, daß es von euch angenehm sei; solches soll aber der Priester tun des Tages nach dem Sabbat.
    de 3Mose 2311
  • Da sollst du die Posaune lassen blasen durch all euer Land am zehnten Tage des siebenten Monats, eben am Tage der Versöhnung.
    de 3Mose 259
  • da sollt ihr keine Dienstarbeit tun und sollt dem HERRN opfern.
    de 3Mose 2325
  • Da spannte Joseph seinen Wagen an und zog hinauf, seinem Vater Israel entgegen, nach Gosen. Und da er ihn sah, fiel er ihm um den Hals und weinte lange an seinem Halse.
    de 1Mose 4629
  • Da sprach Abimelech zu Abraham: Was sollen die sieben Lämmer, die du besonders gestellt hast?
    de 1Mose 2129
  • Da sprach Abraham: Ich will schwören.
    de 1Mose 2124
  • Da sprach Abram zu Lot: Laß doch nicht Zank sein zwischen mir und dir und zwischen meinen und deinen Hirten; denn wir sind Gebrüder.
    de 1Mose 138
  • Da sprach Adam: Das Weib, das du mir zugesellt hast, gab mir von von dem Baum, und ich aß.
    de 1Mose 312
  • Da sprach das Weib zu der Schlange: Wir essen von den Früchten der Bäume im Garten;
    de 1Mose 32
  • Da sprach dein Knecht, mein Vater, zu uns: Ihr wisset, daß mir mein Weib zwei Söhne geboren hat;
    de 1Mose 4427
  • Da sprach der HERR zu Abraham: Warum lacht Sara und spricht: Meinst du, das es wahr sei, daß ich noch gebären werde, so ich doch alt bin?
    de 1Mose 1813
  • Da sprach der HERR zu ihm: Steig hinab und bezeuge dem Volk, daß sie nicht durchbrechen zum HERRN, ihn zu sehen, und viele aus ihnen fallen.
    de 2Mose 1921
  • Da sprach der HERR zu Kain: Warum ergrimmst du? und warum verstellt sich deine Gebärde?
    de 1Mose 46
  • Da sprach der HERR zu Kain: Wo ist dein Bruder Abel? Er sprach: Ich weiß nicht; soll ich meines Bruders Hüter sein?
    de 1Mose 49
  • Da sprach der HERR zu Mose und Aaron: Nehmet eure Fäuste voll Ruß aus dem Ofen, und Mose sprenge ihn gen Himmel vor Pharao,
    de 2Mose 98
  • Da sprach der HERR zu Mose: Mache dich morgen früh auf und tritt vor Pharao und sprich zu ihm: So sagt der HERR, der Hebräer Gott: Laß mein Volk, daß mir's diene;
    de 2Mose 913
  • Da sprach der Herr zu Mose: Recke deine Hand aus gen Himmel, daß es hagle über ganz Ägyptenland, über Menschen, über Vieh und über alles Kraut auf dem Felde in Ägyptenland.
    de 2Mose 922
  • Da sprach der HERR zu Mose: Recke deine Hand über Ägyptenland, daß Heuschrecken auf Ägyptenland kommen und fressen alles Kraut im Lande auf samt allem dem, was der Hagel übriggelassen hat.
    de 2Mose 1012
  • Da sprach der HERR zu Mose: Siehe, ich will euch Brot vom Himmel regnen lassen, und das Volk soll hinausgehen und sammeln täglich, was es des Tages bedarf, daß ich's versuche, ob's in meinen Gesetzen wandle oder nicht.
    de 2Mose 164
  • Da sprach der HERR zu Mose: Wie lange weigert ihr euch, zu halten meine Gebote und Gesetze?
    de 2Mose 1628
  • Da sprach der HERR: Die Menschen wollen sich von meinem Geist nicht mehr strafen lassen; denn sie sind Fleisch. Ich will ihnen noch Frist geben hundertundzwanzig Jahre.
    de 1Mose 63
  • Da sprach der HERR: Wie kann ich Abraham verbergen, was ich tue,
    de 1Mose 1817
  • Da sprach der König in Ägypten zu ihnen: Du Mose und Aaron, warum wollt ihr das Volk von seiner Arbeit frei machen? Gehet hin an eure Dienste!
    de 2Mose 54
  • Da sprach der König von Sodom zu Abram: Gib mir die Leute; die Güter behalte dir.
    de 1Mose 1421
  • Da sprach der Mensch: Das ist doch Bein von meinem Bein und Fleisch von meinem Fleisch; man wird sie Männin heißen, darum daß sie vom Manne genommen ist.
    de 1Mose 223
  • Da sprach die ältere zu der jüngeren: Unser Vater ist alt, und ist kein Mann mehr auf Erden der zu uns eingehen möge nach aller Welt Weise;
    de 1Mose 1931
  • Da sprach die Schlange zum Weibe: Ihr werdet mitnichten des Todes sterben;
    de 1Mose 34
  • Da sprach er zu Abram: Das sollst du wissen, daß dein Same wird fremd sein in einem Lande, das nicht sein ist; und da wird man sie zu dienen zwingen und plagen vierhundert Jahre.
    de 1Mose 1513
  • Da sprach er zu ihm: Siehe, ich habe auch in diesem Stück dich angesehen, daß ich die Stadt nicht umkehre, von der du geredet hast.
    de 1Mose 1921
  • Da sprach er zu ihnen: Haltet mich nicht auf; denn der HERR hat Gnade zu meiner Reise gegeben. Laßt mich, daß ich zu meinem Herrn ziehe.
    de 1Mose 2456
  • Da sprach er zu mir: Der HERR, vor dem ich wandle, wird seinen Engel mit dir senden und Gnade zu deiner Reise geben, daß du meinem Sohn ein Weib nehmest von meiner Freundschaft und meines Vaters Hause.
    de 1Mose 2440
  • Da sprach er: Er heißt wohl Jakob; denn er hat mich nun zweimal überlistet. Meine Erstgeburt hat er dahin; und siehe, nun nimmt er auch meinen Segen. Und sprach: Hast du mir denn keinen Segen vorbehalten?
    de 1Mose 2736
  • Da sprach er: Ich will wieder zu dir kommen über ein Jahr; siehe, so soll Sara, dein Weib, einen Sohn haben. Das hörte Sara hinter ihm, hinter der Tür der Hütte.
    de 1Mose 1810
  • Da sprach er: So bringe mir her, mein Sohn, zu essen von deinem Wildbret, daß dich meine Seele segne. Da brachte er's ihm, und er aß, und trug ihm auch Wein hinein, und er trank.
    de 1Mose 2725
  • Da sprach Gott der HERR zu der Schlange: Weil du solches getan hast, seist du verflucht vor allem Vieh und vor allen Tieren auf dem Felde. Auf deinem Bauche sollst du gehen und Erde essen dein Leben lang.
    de 1Mose 314
  • Da sprach Gott der HERR zum Weibe: Warum hast du das getan? Das Weib sprach: Die Schlange betrog mich also, daß ich aß.
    de 1Mose 313
  • Da sprach Gott zu Noah: Alles Fleisches Ende ist vor mich gekommen; denn die Erde ist voll Frevels von ihnen; und siehe da, ich will sie verderben mit der Erde.
    de 1Mose 613
  • Da sprach Gott: Ja, Sara, dein Weib, soll dir einen Sohn gebären, den sollst du Isaak heißen; denn mit ihm will ich meinen ewigen Bund aufrichten und mit seinem Samen nach ihm.
    de 1Mose 1719
  • Da sprach Isaak zu Jakob: Tritt herzu, mein Sohn, daß ich dich betaste, ob du mein Sohn Esau seiest oder nicht.
    de 1Mose 2721
  • Da sprach Isaak zu seinem Vater Abraham: Mein Vater! Abraham antwortete: Hier bin ich mein Sohn. Und er sprach: Siehe, hier ist Feuer und Holz; wo ist aber das Schaf zum Brandopfer?
    de 1Mose 227
  • Da sprach Israel zu Joseph: Ich will nun gerne sterben, nachdem ich dein Angesicht gesehen habe, daß du noch lebst.
    de 1Mose 4630
  • Da sprach Israel, ihr Vater, zu ihnen: Muß es denn ja also sein, so tut's und nehmt von des Landes besten Früchten in eure Säcke und bringt dem Manne Geschenke hinab: ein wenig Balsam und Honig, Würze und Myrrhe, Datteln und Mandeln.
    de 1Mose 4311
  • Da sprach Jakob zu seinem Hause und zu allen, die mit ihm waren: Tut von euch fremde Götter, so unter euch sind, und reinigt euch und ändert eure Kleider
    de 1Mose 352
  • Da sprach Jakob, ihr Vater, zu ihnen: Ihr beraubt mich meiner Kinder; Joseph ist nicht mehr vorhanden, Simeon ist nicht mehr vorhanden, Benjamin wollt ihr hinnehmen; es geht alles über mich.
    de 1Mose 4236
  • Da sprach Joseph zu dem Volk: Siehe, ich habe heute gekauft euch und euer Feld dem Pharao; siehe, da habt ihr Samen und besäet das Feld.
    de 1Mose 4723
  • Da sprach Juda zu Israel, seinem Vater: Laß den Knaben mit mir ziehen, daß wir uns aufmachen und reisen, und leben und nicht sterben, wir und du und unsre Kindlein.
    de 1Mose 438
  • Da sprach Juda zu Onan: Gehe zu deines Bruders Weib und nimm sie zur Ehe, daß du deinem Bruder Samen erweckest.
    de 1Mose 388
  • Da sprach Juda zu seinen Brüdern: Was hilft's uns, daß wir unseren Bruder erwürgen und sein Blut verbergen?
    de 1Mose 3726
  • Da sprach Juda zu seiner Schwiegertochter Thamar: Bleibe eine Witwe in deines Vaters Hause, bis mein Sohn Sela groß wird. Denn er gedachte, vielleicht möchte er auch sterben wie seine Brüder. Also ging Thamar hin und blieb in ihres Vaters Hause.
    de 1Mose 3811
  • Da sprach Laban zu ihm: Wohlan, du bist mein Bein und mein Fleisch. Und da er einen Monat lang bei ihm gewesen war,
    de 1Mose 2914
  • Da sprach Laban zu Jakob: Was hast du getan, daß du mich getäuscht hast und hast meine Töchter entführt, als wenn sie durchs Schwert gefangen wären?
    de 1Mose 3126
  • Da sprach Laban: Der Haufe sei heute Zeuge zwischen mir und dir (daher heißt man ihn Gilead)
    de 1Mose 3148
  • Da sprach Laban: Siehe da, es sei, wie du gesagt hast.
    de 1Mose 3034
  • Da sprach Lea: Rüstig! Und hieß ihn Gad.
    de 1Mose 3011
  • Da sprach Lea: Wohl mir! denn mich werden selig preisen die Töchter. Und hieß ihn Asser.
    de 1Mose 3013
  • Da sprach Mose zu Aaron und seinen Söhnen Eleasar und Ithamar: Ihr sollt eure Häupter nicht entblößen noch eure Kleider zerreißen, daß ihr nicht sterbet und der Zorn über die ganze Gemeinde komme. Laßt eure Brüder, das ganze Haus Israel, weinen über diesen Brand, den der HERR getan hat.
    de 3Mose 106
  • Da sprach Mose zu Aaron: Das ist's, was der HERR gesagt hat: Ich erzeige mich heilig an denen, die mir nahe sind, und vor allem Volk erweise ich mich herrlich. Und Aaron schwieg still.
    de 3Mose 103
  • Da sprach Mose zum Volk: Gedenket an diesen Tag, an dem ihr aus Ägypten, aus dem Diensthause, gegangen seid, daß der HERR euch mit mächtiger Hand von hinnen hat ausgeführt; darum sollst du nicht Sauerteig essen.
    de 2Mose 133
  • Da sprach Mose: Das ist's, was der HERR geboten hat, daß ihr es tun sollt, so wird euch des HERRN Herrlichkeit erscheinen.
    de 3Mose 96
  • Da sprach Mose: Esset das heute, denn es ist heute der Sabbat des HERRN; ihr werdet's heute nicht finden auf dem Felde.
    de 2Mose 1625
  • Da sprach Mose: Füllet heute eure Hände dem HERRN, ein jeglicher an seinem Sohn und Bruder, daß heute über euch der Segen gegeben werde.
    de 2Mose 3229
  • Da sprach Pharao zu ihm: Mir hat ein Traum geträumt, und ist niemand, der ihn deuten kann; ich habe aber gehört von dir sagen, wenn du einen Traum hörst, so kannst du ihn deuten.
    de 1Mose 4115
  • Da sprach Pharao zu seinen Brüdern: Was ist eure Nahrung? Sie antworteten: Deine Knechte sind Viehhirten, wir und unsere Väter;
    de 1Mose 473
  • Da sprach Pharaos Tochter zu ihr: Nimm hin das Kindlein und säuge mir's; ich will dir lohnen. Das Weib nahm das Kind und säugte es.
    de 2Mose 29
  • Da sprach Rahel: Gott hat es gewandt mit mir und meiner Schwester, und ich werde es ihr zuvortun. Und hieß ihn Naphthali.
    de 1Mose 308
  • Da sprach Rahel: Gott hat meine Sache gerichtet und meine Stimme erhört und mir einen Sohn gegeben. Darum hieß sie ihn Dan.
    de 1Mose 306
  • Da sprach Rebekka zu Jakob, ihrem Sohn: Siehe, ich habe gehört deinen Vater reden mit Esau, deinem Bruder, und sagen:
    de 1Mose 276
  • Da sprach Sarai zu Abram: Du tust unrecht an mir. Ich habe meine Magd dir in die Arme gegeben; nun sie aber sieht, daß sie schwanger geworden ist, muß ich gering sein in ihren Augen. Der HERR sei Richter zwischen mir und dir.
    de 1Mose 165
  • Da sprach seine Mutter zu ihm: Der Fluch sei auf mir, mein Sohn; gehorche nur meiner Stimme, gehe und hole mir.
    de 1Mose 2713
  • Da sprach seine Schwester zu der Tochter Pharaos: Soll ich hingehen und der hebräischen Weiber eine rufen, die da säugt, daß sie dir das Kindlein säuge?
    de 2Mose 27
  • Da sprach sie zu ihrem Vater: Mein Herr, zürne mir nicht, denn ich kann nicht aufstehen vor dir, denn es geht mir nach der Frauen Weise. Also fand er die Götzen nicht, wie sehr er suchte.
    de 1Mose 3135
  • Da sprach unser Vater: Zieht wieder hin und kauft uns ein wenig Speise.
    de 1Mose 4425
  • Da sprachen die Knechte Pharaos zu ihm: Wie lange sollen wir mit diesem Manne geplagt sein? Laß die Leute ziehen, daß sie dem HERRN, ihrem Gott, dienen. Willst du zuvor erfahren daß Ägypten untergegangen sei?
    de 2Mose 107
  • Da sprachen die Zauberer zu Pharao: Das ist Gottes Finger. Aber das Herz Pharaos ward verstockt, und er hörte sie nicht, wie denn der HERR gesagt hatte.
    de 2Mose 819
  • Da sprachen seine Brüder zu ihm: Solltest du unser König werden und über uns herrschen? und sie wurden ihm noch feinder um seines Traumes und seiner Rede willen.
    de 1Mose 378
  • Da sprachen sie zu ihm: Wo ist dein Weib Sara? Er antwortete: Drinnen in der Hütte.
    de 1Mose 189
  • Da sprachen sie: Laßt uns die Dirne rufen und fragen, was sie dazu sagt.
    de 1Mose 2457
  • Da sprachst du zu deinen Knechten: Bringet ihn herab zu mir; ich will ihm Gnade erzeigen.
    de 1Mose 4421
  • Da sprachst du zu deinen Knechten: Wo euer jüngster Bruder nicht mit euch herkommt, sollt ihr mein Angesicht nicht mehr sehen.
    de 1Mose 4423
  • Da spredte folket sig over hele Egyptens land for å sanke stubber til å bruke istedenfor halm.
    no 2Mosebok 512
  • Da spredte Folket sig over hele Ægypten for at samle Halmstrå.
    dk 2Mosebog 512
  • Da spredte Herren dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de opgav at bygge Byen.
    dk 1Mosebog 118
  • Då spridde sig folket över hela Egyptens land och samlade strå för att bruka det såsom halm.
    se 2Mosebok 512
  • Da spurgte han dem: Kender I Laban, Nakors Søn? De svarede: Ja, ham kender vi godt.
    dk 1Mosebog 295
  • Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datter af Betuel, Nakors og Milkas Søn! Så satte jeg Ringen i hendes Næse og Armbåndene på hendes Arme;
    dk 1Mosebog 2447
  • Da spurte han dem: Står det vel til med ham? De svarte: Ja, det gjør det, og se, der kommer hans datter Rakel med småfeet.
    no 1Mosebok 296
  • Da spurte han Faraos hoffmenn, de som satt fengslet med ham hos hans herre: Hvorfor ser I så sorgfulle ut idag?
    no 1Mosebok 407
  • Da spurte Jakob: Si mig ditt navn! Han svarte: Hvorfor spør du om mitt navn? Og han velsignet ham der.
    no 1Mosebok 3229
  • Da stand Abimelech des Morgens früh auf und rief alle seine Knechte und sagte ihnen dieses alles vor ihren Ohren. Und die Leute fürchteten sich sehr.
    de 1Mose 208
  • Da stand Abraham auf und bückte sich vor dem Volk des Landes, vor den Kindern Heth.
    de 1Mose 237
  • Da stand Abraham des Morgens früh auf und gürtete seinen Esel und nahm mit sich zwei Knechte und seinen Sohn Isaak und spaltete Holz zum Brandopfer, machte sich auf und ging an den Ort, davon ihm Gott gesagt hatte.
    de 1Mose 223
  • Da stand Abraham des Morgens früh auf und nahm Brot und einen Schlauch mit Wasser und legte es Hagar auf ihre Schulter und den Knaben mit und ließ sie von sich. Da zog sie hin und ging in der Wüste irre bei Beer-Seba.
    de 1Mose 2114
  • Da stand Pharao auf und alle seine Knechte in derselben Nacht und alle Ägypter, und ward ein großes Geschrei in Ägypten; denn es war kein Haus, darin nicht ein Toter war.
    de 2Mose 1230
  • Da standen die Männer auf von dannen und wandten sich gegen Sodom; und Abraham ging mit ihnen, daß er sie geleitete.
    de 1Mose 1816
  • Da starb Debora, der Rebekka Amme, und ward begraben unterhalb Beth-El unter der Eiche; die ward genannt die Klageeiche.
    de 1Mose 358
  • Da steg det op en damp av jorden og vannet hele jordens overflate.
    no 1Mosebok 26
  • Da steg Herren ned for å se byen og tårnet som menneskenes barn hadde begynt å bygge.
    no 1Mosebok 115
  • Då steg HERREN ned för att se staden och tornet som människobarnen byggde.
    se 1Mosebok 115
  • Då steg HERREN ned i molnskyn. Och han ställde sig där nära intill honom och åkallade HERRENS namn.
    se 2Mosebok 345
  • Da steg Herren ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og påkaldte Herrens Navn.
    dk 2Mosebog 345
  • Da steg Moses ned til folket og sa det til dem.
    no 2Mosebok 1925
  • Da steg Moses ned til Folket og sagde det til dem.
    dk 2Mosebog 1925
  • Da stiegen Mose und Aaron, Nadab und Abihu und siebzig von den Ältesten Israels hinauf
    de 2Mose 249
  • Da stod Abimelek tidlig op om i morgenen og kalte på alle sine tjenere og fortalte dem alt dette, og mennene blev meget redde.
    no 1Mosebok 208
  • Då stod Abimelek upp bittida om morgonen och kallade till sig alla sina tjänare och berättade allt detta för dem; och männen blevo mycket förskräckta.
    se 1Mosebok 208
  • Da stod Abraham op og bøide sig for landets folk, for Hets barn,
    no 1Mosebok 237
  • Da stod Abraham tidlig op om morgenen og tok brød og en skinnsekk med vann og gav Hagar og la det på hennes skulder; han gav henne også gutten med og lot henne fare. Og hun gikk avsted og for vill i Be'erseba-ørkenen.
    no 1Mosebok 2114
  • Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.
    dk 2Mosebog 1230
  • Da stod Farao op om natten, han og alle hans tjenere og alle egypterne, og det blev et stort skrik i Egypten; for det var ikke et hus hvor det ikke var en død.
    no 2Mosebok 1230
  • Då stod Farao upp om natten jämte alla sina tjänare och alla egyptier, och ett stort klagorop upphävdes i Egypten; ty intet hus fanns, där icke någon död låg.
    se 2Mosebok 1230
  • Då stod Jakob upp och satte sina barn och sina hustrur på kamelerna
    se 1Mosebok 3117
  • Da strakte mennene hånden ut og tok Lot inn til sig i huset og lukket døren.
    no 1Mosebok 1910
  • Då svarade allt folket med en mun och sade: Allt vad HERREN har talat vilja vi göra. Och Mose gick tillbaka till HERREN med folkets svar.
    se 2Mosebok 198
  • Då svarade de honom: Varför talar min herre så? Bort det, att dina tjänare skulle göra sådant!
    se 1Mosebok 447
  • Då svarade deras fader Israel dem: Måste det så vara, så gören nu på detta sätt: tagen av landets bästa frukt i edra säckar och fören det till mannen såsom skänk, litet balsam och litet honung, dragantgummi och ladanum, pistacienötter och mandlar.
    se 1Mosebok 4311
  • Då svarade Efron Abraham och sade till honom:
    se 1Mosebok 2314
  • Då svarade han honom: Välan, jag skall ock häri göra dig till viljes; jag skall icke omstörta den stad som du talar om.
    se 1Mosebok 1921
  • Då svarade han: Varen vid gott mod, frukten icke; det är eder Gud och eder faders Gud som har låtit eder finna en skatt i edra säckar; edra penningar har jag fått. Sedan hämtade han Simeon ut till dem.
    se 1Mosebok 4323
  • Då svarade hans fader Isak och sade till honom: Se, fjärran ifrån jordens fetma skall din boning vara och utan dagg från himmelen ovanefter.
    se 1Mosebok 2739
  • Då svarade Hets barn Abraham och sade till honom:
    se 1Mosebok 235
  • Då svarade Jakob och sade till Laban: Jag fruktade för dig, ty jag tänkte att du skulle med våld taga dina döttrar ifrån mig.
    se 1Mosebok 3131
  • Då svarade Jakobs söner Sikem och hans fader Hamor med listiga ord, eftersom han hade skändat deras syster Dina,
    se 1Mosebok 3413
  • Då svarade Josef och sade: Detta är uttydningen: de tre korgarna betyda tre dagar;
    se 1Mosebok 4018
  • Då svarade Laban och Betuel och sade: Från HERREN har detta utgått; vi kunna i den saken intet säga till dig, varken ont eller gott.
    se 1Mosebok 2450
  • Då svarade Laban och sade till Jakob: Döttrarna äro mina döttrar, och barnen äro mina barn, och hjordarna äro mina hjordar, och allt det du ser är mitt; vad skulle jag då nu kunna göra mot dessa mina döttrar eller mot barnen som de hava fött?
    se 1Mosebok 3143
  • Då svarade Mose folket: Frukten icke; stån fasta, så skolen I se vilken frälsning HERREN i dag skall bereda eder; ty aldrig någonsin skolen I mer få se egyptierna så, som I sen dem i dag.
    se 2Mosebok 1413
  • Då svarade Rakel och Lea och sade till honom: Hava vi numera någon lott eller arvedel i vår faders hus?
    se 1Mosebok 3114
  • Då svarade Ruben sin fader och sade: Mina båda söner må du döda, om jag icke för honom åter till dig. Anförtro honom åt mig, jag skall föra honom tillbaka till dig.
    se 1Mosebok 4237
  • Da svarede Abimelek: Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!
    dk 1Mosebog 2126
  • Da svarede Abraham: Jeg vil sværge!
    dk 1Mosebog 2124
  • Da svarede han: Også i det Stykke har jeg bønhørt dig; jeg vil ikke ødelægge den By, du nævner;
    dk 1Mosebog 1921
  • Da svarede Herren ham: Hvem har givet Mennesket Mund, og hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Mon ikke jeg, Herren?
    dk 2Mosebog 411
  • Da svarede Herren hende: To Folkeslag er i dit Liv, to Folk skal gå ud af dit Skød! Det ene skal kue det andet, den ældste tjene den yngste!
    dk 1Mosebog 2523
  • Da svarede Herren: Hvis Kain bliver slået ihjel, skal han hævnes;syvfold! Og Herren satte et Tegn på Kain, for at ingen, der mødte ham, skulde slå ham ihjel.
    dk 1Mosebog 415
  • Da svarede Hetiterne Abraham:
    dk 1Mosebog 235
  • Da svarede Jakob Laban: Jeg var bange; thi jeg tænkte, du vilde rive dine Døtre fra mig!
    dk 1Mosebog 3131
  • Da svarede Jakob sin Fader: Jeg er Esau, din førstefødte; jeg har gjort, som du bød mig; sæt dig nu op og spis af mit Vildt, for at din Sjæl kan velsigne mig!
    dk 1Mosebog 2719
  • Da svarede Jakob: Nej, hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så tag imod min Gave! Da jeg så dit Åsyn, var det jo som Guds Åsyn, og du har taget venligt imod mig!
    dk 1Mosebog 3310
  • Da svarte Efron Abraham og sa til ham:
    no 1Mosebok 2314
  • Da svarte folket alle som én og sa: Alt det Herren har sagt, vil vi gjøre. Og Moses bar folkets ord tilbake til Herren.
    no 2Mosebok 198
  • Da svarte Hets barn Abraham og sa til ham:
    no 1Mosebok 235
  • Da svarte Jakob og sa til Laban: Jeg var redd; jeg tenkte at du kunde ta dine døtre fra mig med makt.
    no 1Mosebok 3131
  • Da svarte Jakobs sønner Sikem og Hemor, hans far, med svikefulle ord, fordi han hadde vanæret deres søster Dina,
    no 1Mosebok 3413
  • Da svarte Josef og sa: Dette er tydningen: De tre kurver er tre dager.
    no 1Mosebok 4018
  • Da svarte Laban og Betuel og sa: Dette kommer fra Herren; vi kan intet si dig, hverken ondt eller godt.
    no 1Mosebok 2450
  • Da svarte Laban og sa til Jakob: Døtrene er mine døtre, og barna er mine barn, og buskapen er min buskap, og alt det du ser, er mitt; hvad skulde jeg da nu kunne gjøre mot disse mine døtre eller mot deres barn, som de har født?
    no 1Mosebok 3143
  • Da svarte Rakel og Lea og sa til ham: Har vi vel ennu nogen lodd og arv i vår fars hus?
    no 1Mosebok 3114
  • Da sønderrev de deres Klæder, og efter at have læsset Sækkene hver på sit Æsel vendte de tilbage til Byen.
    dk 1Mosebog 4413
  • Da sønderrev de sine klær og lesste hver på sitt asen og vendte tilbake til byen.
    no 1Mosebok 4413
  • Da sørgedagene over ham var til ende, talte Josef til Faraos husfolk og sa: Dersom jeg har funnet nåde for eders øine, så tal for mig til Farao og si:
    no 1Mosebok 504
  • <<< operone list >>>